3z's Homeriske Lignelser by Louise Lund Kristensen

Rapfodede Jonaïs, så sørgmodigt på tavlen at hendes tog blev aflyst. Hun vidste, at hendes livsafgørende fravær ikke kunne tåle det. Adrenalinen fyldte hendes ellers kølige krop, og hun besluttede, at i dag måtte hun cykle de 15 kilometer til skole.

2025-12-05 12:36:10 UTC

Og som en trækfugl fløj hun afsted, som når fugleflokke drives mod fjerne egne af en indre uro, der ikke kan stilles. Og en lang, udfordrende rejse ventede forude, men selve målet fyldte hende med styrke.

– sådan fyldtes Jonaïs hjerte med samme indre uro og hun styrtede af sted på cyklen hen ad de glatte stiger med havvind i håret.

Homoriske lignelser

2025-12-05 12:37:27 UTC

Aston gik sovende igennem den mørke gades dagslys. En grunt fra højre vækkede ham op som en vækkende skive. Et vildt bæst, en hund skulle man tro ved første øjekast, dog ikke, fordi da to skræmmende gule øjne stirrede, kunne Aston se at det var vildsvinet. Aston tog den eneste smarte beslutning, han løb så hurtigt han kunne forbi vildsvinet opad bakken. Han kunne høre klovene komme hurtigt bag ham. Det var som en gazelle, der blev jagtet af en løve på savannerne. Det var liv eller død. Et skridt taget forkert, et fald, en opstandsning og det var ovre. Aston blev nødt til at kæmpe sig igennem de mørke veje skridt for skridt med døden i hælene.

2025-12-05 12:38:16 UTC

Carla og Signes Homeriske Lignelse: Den fjerprægtige Nannëis mundvig trak sig sammen, da hun åbnede skærmen, og så dokumentet med feedbacken. Dette var hendes sidste ære, der forsvandt gennem et enkelt suk. Hun lukkede sig om sig selv som en såret fugl, hvis vinger endnu holder erindringen om himlen, men nu altid med næbbet i jorden. Arme og fjerløs sidder hun på den kolde jord, med kæmpe biller flyvende over hendes nøgne krop. Sådanne drev den uendelige skuffelse sig over den Fjerprægtige Nannëis, mens hun læste etikeren Runes feedback på sin reflekterende artikel.

Homeriske lignelser

2025-12-05 12:38:35 UTC

Det var mandag morgen, den rapfodede Clauseïs vågnede med et sæt, da hun så, at hendes alarm for længst havde ringet. Og som når en skræmt hjort pludselig løber ud fra sit skjul, fordi skovens stilhed brydes af jægernes trampen, sprang hun ud af sengen. Sådan løb hun rundt i værelset, mens hun hektisk prøvede at finde sine ting og nå i skole i tide.

2025-12-05 12:39:49 UTC

Tour de Esrum . De kæmpede sig de sidste 5 km ud af de 54. De trådte i pedalerne med deres sidste kræfter med rygsækken på slæb, fyldt med grej til lejeren. Og som de vilde prærieulve, der flygter fra den almægtige isbjørn. Dag og nat leder de efter mad og gemmesteder og mængden af efterladte fra flokken stiger - de kan og må ikke se sig tilbage, for så vil isbjørnens klør indhente deres trætte ben og de vil ikke kunne nå frem til hvilestedet. Sådan kæmpede de videre for at komme frem til Esrum Sø og kunne stoppe deres vedholdende cykelløb.