En psykisk funktionsnedsættelse er ofte svær at se da det er i hjernen funktionsnedsættelse forgår. Det kan eksempelvis være Autisme, ADHD eller lign. 

Synligt handicap:
Et synligt handicap er ofte fysiske funktionsnedsættelser, men nogle fysiske handicaps er ikke altid synlige, da det kan være i perioder borgeren har besvær. Eksempelvis med sklerose er det meget forskelligt om borgeren har behov for kørestol fast, eller måske i perioder. 

Det kan også være et manglende ben, arm eller lign. 

Et usynligt handicap er ofte de psykiske funktionsnedsættelser, dem du ikke nødvendigvis kan se hvad at kigge på det enkelte individ.

Muskelsvind:
Muskelsvind er et fællesnavn for en række forskellige neuromuskulære sygdomme. 

Når du har muskelsvind, betyder det at dine muskler i kroppen svinder ind og omdanner sig til arvæv. Du derfor kan have udfordringer med at bevæge dig, tale, trække vejret med mere. 

I øjeblikket har man kendskab til ca. 25 forskellige muskelsvinddiagnoser. Heriblandt er sklerose én af dem.

Sygdommene giver sig udslag i forskellige former for funktionsnedsættelser/handicap. 

Der er stor forskel på de enkelte diagnoser og på, hvordan de udvikler sig.

Borgere med muskelsvind er udfordrede i forskellig grad, men tilfælles har de alle at de i højere eller mindre grad har besvær med at bevæge kroppen, da musklerne langsomt svinder ind. Borgerne kan have behov for hjælp til dagligdagens gøremål, så som tage tøj på, handle ind, gøre rent eller lign. da kroppen bliver hurtigt træt.

Borgere med muskelsvind har udfordringer i forskelligt sværhedsgrad med at bruge kroppen fysisk. Det er meget individuelt, og kan også forekomme i perioder. 

3000 mennesker har muskelsvind i Danmark, ca. 2500 i så svær grad at de har behov for hjælpe midler i form af, kørestol, respirator, hjælp til dagligdagens gøremål, med mere.

Synsnedsættelse: 
Synsnedsættelse skyldes, at synsindtrykket bliver ændret et eller andet sted på vejen gennem øjet og synsnerven til hjernen

ca. 67,8 % af danskerne bruger briller eller kontaktlinser.

39 mio. verden over er blinde.

90 % af verdens blinde og svagtseende bor i udviklingslandene.

Blinde og svagtsynede har oftest problemer med dagligdagens gøremål, og har brug for hjælp til praktiske ting i hverdagen.

Downs:
Downs skyldtes en kromosomfejl i hjernen. Downs er en medfødt funktionsnedsættelse og kan ikke opstå længere henne i livet.

Personer med downs har sværere ved at tillærer sig viden og er ikke på udviklingstrin svarerende til deres alder.

Der er over 2000 mennesker i Danmark med Downs.

Hjerneskadet:
Personer med hjerneskade har ofte problemer med deres reaktionsevne, og har svært ved at kommunikere, kan have adfærdsproblemer, eller være bevægelseshæmmede.

Hjerneskade kan både være medfødt men kan også forekomme ved en ulykke, eksempelvis trafik uheld, fald eller lign.

75.000 mennsker i Danmark er ramt af hjerneskade grundet apoleksi (hjerneblødning ell. blodprop)
ca. 47.000 grundet anden erhvervet hjerneskade.

Autisme:
Mennesker med autisme har svært ved at indgå i sociale relationer, og har svært ved at vise empati. De er har en anderledes og forsinket udvikling. Autisme er medfødt og viser sig oftest indenfor de første 3 år af deres liv.

Personer med Autisme har brug for meget struktur i deres hverdag, og har svært ved pludselige ændringer i hverdagen.

ca. 1% af befolkningen i Danmark har Autisme. I alt ca, 40.000-50.000.

Skizofreni:
Skizofreni er en funktionsnedsættelse som giver ændringer i tanker og adfærd hos personer med dianogsen. Sygdommen kan komme i perioder, hvor man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger.  Dette kan være vrangforestillinger og hallucinationer.

Der er ca. 3500 nye tilfælde af skizofreni hvert år.
ca. 30-40 tusinde personer i Danmark er ramt af skizofreni.

Handicapkonventionen:
Handicap konventionen er FN som har udformet en lovgivning som er med til at give handicappede samme rettigheder til uddannelse og livevilkår som personer uden handicap.

Omsorgspligten:
I social service loven står beskrevet at det offentlige har aktiv omsorgsforpligtelse over for mennesker med med betydelig og varig funktionsnedsættelse. 

2. Forklar Johari vinduet. Deriblandt det kendte område, blinde pletter, det skjulte område og det ukendte

Det kendte område:
Det kendte område er det som kan ses af både dig selv og andre.
Det er forskelligt hvor stort området er alt afhængigt af hvem du er sammen med og hvor godt du kender dem.
Det kan eksempelvis være dit navn, alder, uddannelse eller fremtidsplaner.

Blinde pletter:
De blinde pletter er de område af dig selv som andre kan se men du ikke selv er bevidst om. Det kan være dine venner eller kollegaer kan se du er meget frembrusene og impulsiv men det ikke er noget du selv er bevidst om.

Det skjulte område:
Det skjulte område er det som du selv ved men ingen andre ved. det kan være eksempelvis dårligt selvværd eller at du har en angst for noget, men skjuler det ved en facade, med bestemt tøj eller at undgå bestemte situationer.

Det ukendte:
Det ukendte er det som vi ikke selv er klar over er der, og som heller ingen andre kan se. det kan være eksempelvis at vi har oplevet et svigt fra vores far, og derfor senere i livet kan få svært ved at have tillid til det mandlige køn. 

Tag udgangspunkt i det positive:
Gør det som fungere, fokuser på alt det der går godt og brug energi på dette. Det er en godt idé at have nogle rutiner og aftaler om at dele sine positive erfaringer med hinanden.

Fortæl om det, der går godt:
Anderkend når andre gør et godt stykke arbejde, det er vigtigt at det er anerkendelse og ikke bare ros for at man er dygtig, men at man føler sig værdsat somme menneske.

Interessér dig for den, du taler med:
Vær aktiv lyttende og oprigtig interesseret, det kan være med til at man bedre kan sætte sig ind i den andens sted, og kan se en situation fra flere sider.

Anderkend den andens følelser:
Anderkend den andens måde at være på, og deres reaktion. Det er vigtigt at du gør det, også selv om du ikke er enig i den andens persons holdning

Vær konkret og tydelig:
Sig konkret og præcis hvad du vil have og forventer af den anden. Det gør at der ikke opstår misforståelser og du for sagt dine følelser.

4. Forklar med dine egne ord Transaktions analysen og beskriv hvad du kan bruge den til.
Transaktions analysen bentyttes til at analysere relationer mellem mennesker. Den beskriver hvordan man i forskellige relationer indtager en forskellig rolle i kommunikationen med den anden part.
Det beskrives at vi har 3 jeg-tilstande.

Forældrejeget:
Her indtager vi en beskyttende, omsorgsfuld, eller opdragende rolle i forhold til den anden part.
Det kan eksempelvis være i relation til vores mindre søskende, eller til barnet vi har i børnehaven.

Barnejeget:
Her indtager vi rollen som den der skal "opdrages". Det kan eksempelvis være når vi for at vide der ikke længere må ryges i arbejdstiden eller vi skal følge en fast plan når vi skal på tur med børnene.

Voksenjeget: 
Her kommunikere og handler man fornuftigt og rationelt. Man overvejer sine tanker inden man udfører dem til handling. Det kan eksempelvis være i en samtale med forældre eller kollegaer på arbejdet. 

Hvis en kørestols bruger skal kunne deltage i denne sport er der ting som skal ændres og tilpasses lidt. Det vil for en kørestolsbruger primært være arme og hovedet som er i bevægelse til musikken. Så man skal lave en koreografi som har fokus på dette. Det er også vigtigt at have et stort lokale til at udfører sporten i, da der skal være plads til at kunne komme rund i kørestol samt have fokus på tempoet i musikken ikke skal være alt for hurtigt alt efter hvor motorisk udviklede de enkelte individer er.  Denne sport kan både være individuel undervisning men samtidig kan dette også være en holdsport. På den måde kan man imødekomme borgerens behov og udvikle de handle kompetencer som den enkelte har brug for.  Det er de motoriske færdigheder som udvikles når vi bruger kroppen og musklerne til at bevæge os, men også de sociale kompetencer som kommer i spil med denne sport da borgerne kan være en del af et team og fællesskab på holdet. Når man dyrker denne sport er den med til at borgerne kan udtrykke sig kulturelt ved at bevæge kroppen og selv være med til at skabe en koreografi. Musik er en vigtig del af denne sport og kan  være med til at udtrykke følelser hos borgerne, ved hjælp fra musikken kan det enkelte individ også hjælpes til at udtrykke bevægelserne og deres følelser.