De fleste næringsstoffer, som kroppen har brug for, bliver optaget i tyndtarmen. Inde i tyndtarmen er de mikroskopiske tarmtotter, som sidder helt tæt sammen langs tarmvægen. Tarmtotterne giver tyndtarmen en større overflade, og det er hensigtsmæssigt, fordi alle næringsstofferne så nemmere og hurtigere kan blive optaget igennem tarmens væg. Herefter bliver de sendt videre med blodet til kroppens organer og celler.

I tyktarmen bliver vand og salte optaget fra resterne af maden, og vandet bliver ledt tilbage til cellerne i kroppen. I tyktarmen er der milliarder af bakterier. De hjælper bl.a. med at nedbryde maden.

Endestationen:
Når vandet er optaget, er de tilbageværende rester blevet til en mere fast masse med en brunlig farve, som skyldes galden fra galdeblæren. Det er afføringen. Den består mest af bakterier og ufordøjede rester, der nu fortsætter til endetarmen.

Hudens farve afhænger både af arv og miljø. Hudens brune farve skyldes melanin i overhudens celler. Når huden udsættes for ultraviolet stråling, dannes der melanin, som beskytter de dybere lag af huden mod strålingen. Lyspåvirkning af huden medfører også, at der dannes forstadier til D-vitamin i underhuden. Sollys eller lys fra solarier kan medføre ændringer i celler i huden, som kan føre til hudkræft.

rne, som en lås passer til en nøgle. De kaldes receptorer.Hormonsystemet bringer beskeder rundt i kroppen med blodet. Hormoner består for det meste af proteiner eller proteinlignende stoffer, der bliver dannet i specialiserede celler i kroppen - f.eks. kirtler. 

Hypofysen er en lille kirtel lige under hjernen. Den producerer bl.a. væksthormon, der øger antallet af celler i kroppen. Hypofysenudskiller især væksthormon, når man sover, og er fysisk aktiv. Hvis hypofysenikke udskiller nok væksthormon, vil man blive dværg, hvis ikke man får medicin.
Når man er meget tørstig, bliver der sendt hormoner fra hypofysen til nyrerne med besked om at tilbageholde vandet i kroppen. Det er også hypofysen, der med et hormon sætter gang i modningen af det første æg hos en pige i puberteten.

Kønshormoner

Hos en kvinde modner ægget i æggestokkene. Æggestokkene er kvindens kønsorganer, der bl.a. producerer hormoner, fx østrogen. Det er østrogenet fra æggestokkene, der er med til at styre, at en pige udvikler sig til en kvinde. Hos mænd er det testiklerne i pungen, der er kønskirtler. De danner mandligt kønshormon, testosteron, der fx får drenge til at få større muskler og mere hårvækst, når de kommer i puberteten.

Insulin er et kendt hormon, og bliver dannet i brugspytskirtlen. . Insulin får cellerne til at optage glukose fra blodet, og dermed nedsættes blodsukkeret. Insulin kan bindes til næsten alle kroppens celler, men leverceller, fedtceller og muskelceller har særlig mange strukturer, der passer til hormonet.

Hormonsystemet og nervesystemet

Hormonsystemet og nervesystemet er ikke fuldstændig adskilt fra hinanden. Forskning finder flere og flere eksempler på sammenhæng. Man opdager også nye hormoner.

Hvor dannes de? 
Adrenalin dannes i binyrerne 
Væksthormonet i hypofysen
Insulin i bugspytkirtlen
T4 /thyroxin dannes i skjoldbrugskirtlen
Kønshormon i hjernen (pinealkirtel) 

Hjernestammen forbinder storhjernen, lillehjernen og rygmarven. Alle beskeder fra kroppen til og fra hjernen går igennem hjernestammen. Hjernestammen er ansvarlig for vigtige livsfunktioner som blodtryk og vejrtrækning.

Forskere siger, at hjernestammen er den ”enkleste” del af vores hjerne, fordi krybdyrs hjerner ligner hjernestammen.

Storhjernen

Storhjernen udgår 85 % af hjernens samlede vægt. Det er her fantasi, tanker, dømmekraft og beslutningstagning foregår.

Storhjernen kan opdeles i to halvdele, den højre og den venstre. De to halvdele er adskilt af en fure, men holdes sammen af hjernebjælken. Hjernebjælken består af nerveledningsbaner, der kan sende information mellem de to hjernehalvdele.

Nogle forskere mener, at den højre halvdel hjælper med at tænke mere abstrakt på ting som kunst, musik og farver. Den venstre halvdel siges at være mere logisk og hjælper med matematik og tale. Man ved med sikkerhed, at den venstre del af storhjernen styrer bevægelserne på den højre side af kroppen, mens den højre halvdel styrer bevægelser på venstre side af kroppen.

Når vi tager medicin ved at spise eller drikke det, bliver stofferne fra medicinen også optaget i blodet og ført til leveren. Det samme gælder giftstoffer, som vi ved en fejl er kommet til at spise eller drikke. Leveren modtager også affaldsprodukter fra kroppen. I leverenbliver stofferne nedbrudt og omdannet. Det gør, at de nemmere kan blive udskilt med urinen eller afføringen og på den måde forlade kroppen. Det betyder, at mange giftstoffer ikke gør skade.

Det er også i leveren, at alkohol bliver nedbrudt. Alkohol bliver nedbrudt til vand, CO₂ og energi.

Når vi har spist, bliver næringsstoffer fra maden optaget i blodet fra tyndtarmen. Blodet med alle næringsstofferne bliver ført til leveren, hvor de bliver bearbejdet. Et af næringsstofferne er kulhydratet glukose. Leveren kan omdanne glukose og gemme det. Når kroppen mellem måltider får brug for glukose som brændstof, omdanner og frigiver leveren igen glukose. Det er hormoner, der giver besked til leveren om at gemme eller frigive glukose. Hormonet insulin giver fx besked, når blodsukkeret er højt, og der derfor skal gemmes glukose.

Leveren opbevarer også andre næringsstoffer som fx vitaminer.

Inde i nyrerne findes et rørsystem med mange små rør. Her bliver blodet filtreret. Blodcellerne bliver tilbageholdt i starten, mens blodplasmaen presses ud i rørsystemet. I rørsystemet bliver det så reguleret, hvilke stoffer der skal udskilles, og hvilke kroppen har brug for. Vigtige salte og den væske, som kroppen har brug for, bliver hentet tilbage til blodet fra rørsystemet. Overskud af væske, affaldsstoffer og giftstoffer fortsætter derimod i rørsystemet og danner urin. Fra rørsystemet løber urinen videre ud i urinlederne til blæren.

I løbet af et døgn danner man ca. ½-2 liter urin. Men det varierer meget afhængigt af, hvor meget man har drukket. Er der meget overskud af væske, er urinennærmest helt glasklar, hvorimod den er gul hvis man ikke har drukket meget.

Nyrernes mange funktioner:

Når nyrerne filtrerer blodet, udskiller de altså affalds- og giftstoffer. Det kan være affaldsstoffer fra processer i kroppens celler, eller det kan være giftstoffer fra medicin ellerandre kemiske stoffer. Samtidig bliver kroppens væske- og saltbalance reguleret. Det er hormoner, der giver nyrerne besked om at tilbageholde eller udskille salt og væske. Men nyrerne har også andre funktioner.

Nyrerne medvirker til dannelse af D-vitamin, og der bliver dannet hormoner i nyrerne. Et af hormonerne spiller en rolle i reguleringen af blodtrykket, og et andet er EPO. EPO bliver dannet, hvis nyrerne måler, at der er for lidt oxygen i blodet. EPO sørger nemlig for dannelse af røde blodceller (de transporterer oxygen) i knoglemarven.

Hvilestofskiftet er den energi, der omsættes i kroppen under hvile. Altså den mængde energi kroppen minimalt skal bruge for blot at holde sig selv i live. Hvilestofskiftet udgør ca. 50-70 % af kroppens totale forbrænding. Hvilestofskiftet bliver påvirket af forskellige faktorer. De mest dominerende faktorer er køn, alder og vægt. Mænd har højere hvilestofskifte end kvinder. Jo højere alder, jo lavere hvilestofskifte. Jo højere vægt, jo højere hvilestofskifte.
Fysisk aktivitet

Den fysiske aktivitet er den faktor, der ændrer stofskiftet mest fra dag til dag. Afhængig af hvor aktiv man er, vil den fysiske aktivitet stå for 20-40 % af ens totale stofskifte.
Energiforbrug i forbindelse med et måltid

Omkring 5-10 % af kroppens energiforbrug bruges, når man indtager et måltid. Maden skal tygges, fordøjes og optages, og det bruger alt sammen energi. Kroppen bruger mere energi på at fordøje protein end på at fordøje kulhydrat og fedt, så en proteinrig kost kan forøge stofskiftet en lille smule.


Yderligere faktorer, der påvirker stofskiftet

Stofskiftet ændrer sig gennem livet og fra dag til dag. Generelt falder stofskiftet med alderen, da kroppens sammensætning af fedtvæv og muskelvæv ændres, når man bliver ældre. Det fysiske aktivitetsniveau påvirker også i høj grad stofskiftet. Derudover vil mange sygdomme (fx kræft og HIV) også påvirke stofskiftet i højere eller mindre grad. Desuden er der andre faktorer som lægemidler, kønshormoner, nikotin og koffein, der også i mindre grad har betydning for stofskiftet.

Stofskiftet bliver reguleret af stofskiftehormoner. Hormonerne bliver produceret af en kirtel i halsen, der hedder skjoldbruskkirtlen. Hvis skjoldbruskkirtlen producerer enten for meget eller for lidt hormon, kommer stofskiftet ud af balance, og man kan blive meget syg.