Pendul skifte:

Går fra følelse til fornuft → fra barokken til oplysningstiden

Lys/synet:

Lys i Bibelens er en metafor for liv, kraft og indsigt. Hvorimod mørket er forbundet med død, ondskab og uvidenhed. Når vi forstår noget indser vi det, vi etablerer et overblik. Når man har en bred videnshorisont er man oplyst.

Kritisk gennemlysning:

At søge en naturlig forklaring, at se tingene i et forklaret lys. Oplysningen er en reaktion på den manipulation, som barokkens iscenesættelse bevidst sætter i spil.

Oplysningstænkere:

Filosofere, forfattere og videnskabsmænd søger at blive oplyst samt at oplyse andre. Folket bliver draget ind i oplysningen gennem via fx. klubber - den borgerlige offentlighed.

Det enkelte individs frihed:

Borgerlig offentlighed 
- Imodsætning til Barokken, var der ikke diskussion om hvem der bestemte. Det frie menneske. 

- Overgangen skete i 1700-tallet hvor det borgerlige rum i princippet var åbent for alle. Ytring, diskussion og videnskab.

- Alle havde ret til at stille spørgsmål politisk og kulturelt 

- Der kom nye partier og parlamenter med nye holdninger

- Der kom klubber med kulturelle, filisofiske, religiøse diskussioner på dagsordnen 

- Folk danner sig en offentlig mening

- Klubliv - Cafeér,  ting fra det private liv kommer til syne i det offentlige, aviser og dagblade med information

- Det offentlige forum skal udvikle sig for diskussion og erfaringsbaserede videnskabsteorier. - Menneskets frigørelse ved hjælp af fornuften

- Alle har nu et frit rum, at diskutere eller filosofere over ting 

Afsnittets titel: Liberalismen

Liberalismens opkomst hænger sammen med, at Europa får et stigende antal borgere, der er utilfredse med de bånd, som enevælden lægger på økonomien

Liberalisme:

Politisk ideologi:

• Frihed er den essentielle træk ved liberalismen.

• Adam Smith er grundlæggeren af liberalismen

• Hans grundsyn er, at ethvert samfund må have en forfatning, som lovgivning, retsvæsen, og straffesystemet hviler på.

• Fri konkurrence, ingen skal være født til magten

• Bedste argument skal sejre

• Den politiske liberalisme får også en central betydning for den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776.

“Enhver er sin egen lykkes smed”

• Før var det Guds hånd, der sørgede for enhver, men det er nu markedets usynlige hånd, der sørger for en stigende velstand

De grundlæggende værdier:

• Lighed

• Frihed

• Ejendomsret

• Alle er født lige, frie og med lige rettigheder uanset baggrund eller social placering

Den amerikanske uafhængighedserklæring:

• Der formuleres i erklæringen, at alle er født lige, frie og med lige rettigheder, uanset baggrund eller social placering.

• Centrale elementer er ejendomsret, retssikkerhed og tros- og ytringsfrihed.

• Der bliver dannet et borgerligt, demokratisk samfund med fri offentlighed.

• Bliver udbredt med FN’s erklæring om menneskerettigheder fra 1948.

Magtens tredeling:

• John Lock kom med ideen magtens tredeling; lovgivende, udøvende og dømmende

• Locke vil sikre individets retssikkerhed og politiske frihed.

• magt i Two Treaties of Government i 1690.

• Montesquieu fastholder ideen i sit hovedværk Lovenes ånd i 1748.

• Ethvert samfund må have en forfatning som lovgivning, retsvæsen og straffesystem hviler på

• En række uafhængige institutioner vil sikre individets retssikkerhed og politiske frihed

- Tabula rasa - ubeskreven tavle

- Erkendelse fra 2 kilder: sansning og refklesion

- Isaac Newton - naturens matematiske sprog

- Enkelte mennesker er født med grundlæggende fornuft

GENERELT: Gud findes, men han griber ikke aktivt ind

Kritik af:

• Religion

• Kirkens magtmisbrug

• Dogmer

• Moral

Sekularisering:

• Religionen begynder at betyde mindre og mindre - > samfundets normer + værdier begrundes ikke længere ud fra religion

• Religiøs tolerance er et ideal i deismen og oplysningstiden

• Gud har skabt verden og naturlovene (men interfererer ikke i den)

• Videnskab bliver blandet med fornuft kristendom

• Ulitarisme: Nyttemoral