79/2.89=27,33

BMI (BODY MASS INDEX)

Holger har ca 27,3 .hvilket placerer ham i kategorien overvægt.

Højt indhold er fiber og protein- Lav fedt indhold. 

• Grilling kyllingbryste ( meget protein uden skind). 

• Stor salat med spinat, agurk, charrytomate og peberfrugt- toppe med let venargritte. 

• Fuldkornsbrød- en lille skive for kostfiber. 

• Frugt- et lille æble eller en halv banan til dessert. 

• Vand med citron som drikkevare. 

En halv grillet kylling = 450g,  altid 100 g (200,26,1) 

20026,1 * 4,5 = 1,017,45 

Måltidsalat : 35 kaloeier i 100 g hun spise 200g 

35 * 2 = 70 kcal 

Fuldkornsbrød 247,1 kcal i 100 g 

30 /100 *247,1 = 74,13  kcal 

Æble 52,1 kcal i100  

Sipse 90 g / 100 *52,1 = 46,89 kcal 

I alt =1208,47 Kj 

De mest almindelige hjertekarsygdomme:

1. Åreforkalkning (aterosklerose)

   • Opstår, når der dannes fedt, kolesterol og kalk i blodkarrenes vægge, hvilket gør dem stive og snævre.

   • Kan føre til blodpropper.

2. Blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt)

   • Opstår, når en blodprop blokerer blodtilførslen til hjertet.

   • Symptomer: Brystsmerter, åndenød, kvalme, smerter i arm, ryg eller kæbe.

3. Hjertesvigt

   • Hjertet pumper ikke blodet effektivt nok rundt i kroppen.

   • Symptomer: Træthed, åndenød, hævede ben og væskeophobning.

4. Hjertekrampe (angina pectoris)

   • Smerter eller trykken i brystet, der opstår ved fysisk anstrengelse, fordi hjertet ikke får nok ilt.

5. Forhøjet blodtryk (hypertension)

   • Øger risikoen for slagtilfælde, hjerteanfald og nyresygdom.

   • Symptomer kan være svage eller usynlige, men nogle oplever hovedpine eller træthed.

6. Slagtilfælde (apopleksi)

   • Opstår, når blodforsyningen til hjernen bliver afbrudt, enten pga. en blodprop eller blødning.

   • Symptomer: Lammelser, talebesvær, synsproblemer.

Risikofaktorer for hjertekarsygdomme:

• Rygning

• Overvægt

• Forhøjet kolesterol

• Forhøjet blodtryk

• Diabetes

• Lav fysisk aktivitet

• Usund kost

• Stress

Forebyggelse af hjertekarsygdomme:

• Sund kost med masser af frugt, grønt og fuldkorn.

• Motion mindst 30 minutter om dagen.

• Undgå rygning og begræns alkohol.

• Regelmæssige helbredstjek for blodtryk og kolesterol.

• Stresshåndtering og god søvn.

kost , rygning . Alkohol . motion .

Kost: Holger er blevet opfordret til at spise en sundere kost med lavt indhold af mættet fedt og højt indhold af fiber. Han forsøger at følge disse kostråd, men han synes, det er svært at finde motivation til at lave mad for sig selv, da han bor alene.

Rygning: Holger har aldrig røget og har aldrig haft problemer med dette.

Alkohol: Holger drikker et glas vin til middag hver aften, men han har fået at vide, at det er okay, så længe det ikke overskrider anbefalingerne for alkoholindtag.

Motion: Holger er opmærksom på, at han skal bevæge sig for at bevare sin fysiske funktion. Han går ture med sin rollator og forsøger at lave de øvelser, som fysioterapeuten har givet ham. Selvom han har svært ved at komme i gang, gør han en indsats for at holde sig aktiv.

I begge tilfælde kan cellerne ikke optage glukosen. Det betyder, at indholdet af glukose i blodet bliver for højt.

PROBLEMER VED DIABETES

Hvis borgeren ofte har et højt blodsukker,

kan borgeren blive dehydreret og mangle salte. Længerevarende perioder med højt blodsukker skyldes ofte, at behandlingen er forkert eller ikke bliver overholdt. Det er meget sjældent, at borgere med type 2-diabetes pludseligt får højt blodsukker. Hvis det sker, vil det som regel skyldes en infektion eller bivirkninger til medicin.

Lavt blodsukker kan være en komplikation pga. insulinbehandling. Lavt Problemer ved diabetes

SYMPTOMER VED DIABETES

Almindelige symptomer, der ofte ses ved ubehandlet diabetes, er:

• Hyppig vandladning. Det skyldes, at nyrerne forsøger at fjerne overskydende glukose gennem urinen. Glukosen binder vand, og borgeren har hyppige vandladninger.

• Øget tørst. De hyppige vandladninger medfører tørst.

• Træthed. Kroppen har svært ved at optage glukose i cellerne, og derfor danner de mindre energi.

• Kløe omkring kønsorganerne. Glukose i urinen øger risikoen for svamp, som kan give kløe.

fysisk aktivitet motioner mindst 30 minutter to gange om ugen .

sørg for god søvn

Med udgangspunkt i Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, Gyldendal 2023, kapitel 1 

• Hvad betyder sundhedsfremme? 

Svar: Det handler om at man spiser sundt og en sund krop, det betyder flere grøntsager i kosten. 

• Hvad er målet med sundhedsfremme? 

Svar: At forbedre levevilkår og livskvalitet. 

• Hvordan kan du som SSH fremme sundheden hos borgerne? Kom med eksempler. 

Svar: Man kan tilbud at komme til aktivitetscentre, dyrke motion og sundt koste.  

        Kilde: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, Gyldendal 2023, kapitel 1, figur 1.1 

• Forklar figuren. Hvordan tror du at arv, livsstil, netværk og levevilkår påvirker din sundhed? 

Svar: Arv: (Genetisk) 

• Arv refererer til de egenskaber og træk, som vi får fra vores forældre gennem gener. 

• Gener bestemmer fx øjenfarve, hårfarve, højde og disposition for visse sygdomme. 

Livsstil: Er den måde, en person lever sit liv på, herunder vaner, adfærd, værdier og daglige rutiner. Den påvirkes af både personlige valg og ydre faktorer som kultur, samfund og økonomi. Fx: Relationer, kost, job og motion. 

Netværk: Er Social relationer, vi har Fx:  familie, venner og Kolleger. 

Levevilkår: det er ydre rammer og betingelser, som påvirker en persons liv. Det dækker over økonomiske, sociale, kulturelle og sundhedsmæssige forhold, som kan have stor betydning for livskvaliteten. 

Gode levevilkår giver mulighed for et sundt og trygt liv, mens dårlige levevilkår kan føre til ulighed og sociale problemer. 

Arbejdsspørgsmål 

Med udgangspunkt i Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, Gyldendal 2023, kapitel 2 

• Hvad betyder forebyggelse? 

       Svar: Det betyder at forhindre sygdom opstår, eller at sygdom bliver værre. 

• Hvad er forebyggelse for hele befolkningen? 

Svar: Det er når politikerne vedtager en lov, der enten forbyder eller øger prisen på varer. Så befolkningen bruger mindre af det.  

Eller at man vaccineret hele befolkningen. 

• Hvad er forebyggelse for den enkelte borger? 

Svar: Det handler om at enkelte borger forebyggelse om at sikre et godt liv uden sygdom. Det kan være enkelte borger have en sund livstill og et godt social netværk. 

• Hvad er nogle af de alvorligste risikofaktorer for at blive syg i Danmark? 

Svar: Det er at, når man rygning, Når man drikke for meget alkohol eller man er overvægtig. Andre risikofaktorer er når man have dårligt mentalt helbred. 

• Hvorfor kan det bedre betale sig at forebygge end at behandle sygdomme og ulykker? 

               Svar: (Fordi Det er meget billigere at forebygge end at helbred sygdomme og det giver borgeren en bedre livskvalitet. 

• Hvem har brug for forebyggelse? 

Svar: Ældre mennesker, Ensomhed og Social udsætte borger.( dem de har ikke penge). 

Dem der have dårligt levevilkår og ernæring. 

• Hvilke forebyggende tilbud findes der i kommunerne? 

Svar: Der findes rygestopkursus, forebyggende hjemmebesøg, tilbud om vaccination af ældre borger. 

• Hvordan er du som SSH med til at forebygge? 

Svar: Man kan rådgive om kommune tilbud. (fx: aktivitet, kost). 

Holger, vil gerne træne to gange om ugen på aktivitetscentret gymnastikhold.

MÅLBART

målbart er nået, når Holger indenfor en periode en på fire uger træner to gange.

ATTRAKTIVT

Det er attraktivt for Holger at træne ,så hun forbedre sin funktionsevne og selve kan klare de daglige aktiviteter

REALISTISK

Holger vurderer selv, at han har tid og kæfter til at gå til gymnastik to gange om ugen.

I løbet af fire uger vil Holger nå sit mål om at træne fast to gange om ugen

• Målbart: Han skal kunne gå en tur på 500 meter uden at føle sig utryg eller have brug for pauser oftere end hver 100 meter. 

• Attraktivt: Han ønsker at kunne gå ture uden at føle sig begrænset af træthed eller usikkerhed. 

• Realistisk: Med støtte fra en fysioterapeut og daglige øvelser kan han forbedre sin stabilitet. 

• Tidsafgrænset: Målet skal evalueres om 3 måneder. 

Undersøg via linket her hvad skærmbesøg er. Se filmene: Hjælp til badet, skærmbesøg i hjemmeplejen.  

1. Hvad bliver der nævnt af fordele (og ulemper) ved skærmbesøg? Hvad synes 

Fordele:  

Det betyder, at borgeren stadig får støtte, men kommunen sparer køretiden mellem besøgene hos borgerne. 

B De giver borgere med nedsat funktionsevne mulighed for at leve et mere selvstændigt liv. Samtidig giver de borgeren større frihed i hverdagen. Hvis e 

   Ulemper 

Dilemmaet opstår, fordi der er borgere, der har brug for nærhed og fysisk social kontakt. Skærmbesøg kan få den enkelte borger til at føle sig socialt isolere 

2. Hvordan kan SSH etablere en relation via en skærm? 

• Svar; Vær nærværende og tydelig 

• Lyt aktivt og vis interesse 

3. Hvilken teori kender I om guidning? 

• Den anerkendende tilgang: 

• Fokus: At møde borgeren med respekt, anerkendelse og uden at dømme. 

• Tanker: Borgeren har ressourcer i sig selv og skal styrkes i at finde egne løsninger. 

• Metoder: Aktiv lytning, spejling og at stille åbne spørgsmål. 

• Den motiverende samtale:fx  

• Fokus: At hjælpe borgeren til selv at finde motivationen for forandring. 

• Tanker: Ændringer sker bedst, når motivationen kommer indefra, ikke udefra. 

• Metoder: Lytte, udforske ambivalens, stille åbne spørgsmål og styrke borgerens egne ressourcer. 

• Handlekompetence: 

• Fokus: At borgeren bliver i stand til at tage ansvar og handle i eget liv. 

• Tanker: Guidning skal give viden, færdigheder og tro på, at man kan gøre en forskel. 

• Metoder: Samtale, oplysning og støtte til at tage små skridt mod forandring. 

4. Hvilken teori kender I om motivation til rehabilitering? 

• Selvbestemmelsesteorien: 

• Motivation styrkes, når menneskers grundlæggende behov bliver opfyldt: 

• Autonomi – borgeren føler, at de har indflydelse og kan træffe egne valg 

• Kompetence – følelsen af at kunne mestre en opgave 

• Relationer – opleve støtte, forståelse og tilhør 

Mestringsteori: 

Anvendelse i rehabilitering: 

• Skab små realistiske succesoplevelser 

• Vis borgeren, at de kan klare mere, end de tror 

• Brug rollemodeller eller gruppetræning, så de kan spejle sig i andre 

5. Hvilken teori kender I om den professionelle samtale?  

• Den motiverende samtale: 

• At hjælpe borgeren med at finde egen motivation for forandring. 
  Metoder: 
    Stil åbne spørgsmål 
  Lyt aktivt og reflekter 
    Undgå konfrontation – fremkald i stedet borgerens egne løsninger 

• Systemisk teori – "Mennesket i en kontekst" 

• Kerne: Borgerens udfordringer skal ses i sammenhæng med omgivelser, netværk og relationer. 
  Metoder: 

• Brug cirkulære spørgsmål: "Hvad tror du, din datter tænker om situationen?" 

• Undersøg relationer og påvirkninger i borgerens liv 

• Fokus på ressourcer, ikke kun problemer 

6. Hvilke teorier kender I om kommunikation? 

Kommunikationsmodellen (afsender-budskab-modtager) 

• Grundmodel for al kommunikation: En afsender sender et budskab til en modtager via en kanal (fx tale, skrift). 

• Kan påvirkes af støj (misforståelser, kropssprog, omgivelser). 

• Nonverbal kommunikation: 

• Den anerkendende kommunikation ) 

• Fokus på at se og anerkende den anden. 

• Brug af positivt, ressourcefokuseret sprog. 

• Vigtigt i SSH: Skabe tryghed, respekt og styrke borgerens selvværd. 

7. Hvilke hjælpemidler vil I sikre jer, Hans-Jørgen har i hjemmet? 

Det kommer selvfølgelig an på, hvad Hans-Jørgen har af behov, helbred og funktionsniveau – men hvis vi forestiller os, at Hans-Jørgen er en ældre borger med nedsat mobilitet eller andre udfordringer i hverdagen, så vil vi som SSH sikre os, at han har de rette hjælpemidler for at støtte hans selvstændighed, sikkerhed og trivsel. 

Fx: Hjælpemidler til personlig pleje og hygiejne 

• Højdejusterbar plejeseng med sengehest 

• Lifte (fx stålift eller personløfter) – hvis han har brug for hjælp til forflytning 

• Toiletforhøjer eller armstøtter ved toilettet 

• Badestol eller badetaburet 

• Skridsikre måtter på badeværelset 

      Hjælpemidler til mobilitet 

• Rollator – både til inden- og udendørs brug 

• Kørestol eller el-scooter, hvis gangbesvær er stort 

• Gangstativ eller stok 

• Skridsikre tæpper eller fjernelse af løse tæpper 

• Gode sko med skridsikre såler 

Velfærdsteknologi 

Q1   Hvilke teknologier hjælper dig med at spare tid? 

• Elektronisk journalføring (f.eks. Cura eller FSIII) gør det hurtigere at dokumentere og dele information. 

• Planlægningsapps eller vagtplansystemer, der giver overblik over dagens opgaver. 

• Løfteteknologi som elektriske personløftere eller drejeskiver reducerer fysisk belastning og sparer tid ved forflytninger. 

• Medicindispensere, der automatisk doserer medicin, mindsker risikoen for fejl og sparer tid på medicinhåndtering. 

 Q2   Er der nogle teknologiske løsninger, der er med til at gøre jeres borgere mere selvstændige? 

• Velfærdsteknologi som robotstøvsugere eller automatiske toiletter kan hjælpe Holger med at klare sig selv længere. 

• Sensorgulve eller faldalarmer giver tryghed til Holger, der bor alene, uden at de behøver konstant opsyn. 

• Talegenkendelsesteknologi eller øjenstyring kan hjælpe Holger med nedsat funktionsevne med at kommunikere. 

• Videokommunikation (f.eks. via tablets) gør det muligt for Holger at holde kontakt med son og plejepersonale. 

Q3 Er der nogle velfærdsteknologier, som I har til rådighed, men som I kunne blive endnu bedre til at bruge i din praksis?  

• Elektriske senge og loftslifte kunne bruges mere optimalt for at reducere belastning hos personalet. 

• Flere kunne blive bedre til at bruge digitale journaler mere effektivt, f.eks. ved at diktere noter i stedet for at skrive dem. 

• Hvis der findes spiserobotter eller drikkehjælpemidler, kunne flere Holger måske lære at bruge dem selvstændigt. 

• Velfærdsteknologi som demens-GPS’er kunne måske bruges bedre til at give mere frihed til Holger med kognitive udfordringer. 

Det betyder videoopkald .

Holger har ikke demens .han kan selv liv daglig aktivet¨¨f.x medicin, mad

han kan gå med rollator , og kan selv gå på toilettet .for at spare tid ,og give Holger uafhængighed ønsker han at får skærm besøg .Holger går afvist mange besøg ,fordi han ønsker ikke hjælp. han selv klare det .