<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Arbejderne by frederikvalentinandersen</title>
      <link>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j</link>
      <description>Lavet med styrken til at lykkes</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-04-24 08:24:33 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2018-01-05 11:29:34 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Udviklingen på landet.</title>
         <author>frederikval</author>
         <link>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167760490</link>
         <description><![CDATA[<div>Som regel fremstillede bønderne selv det meste af deres tøj, sko, mad og andet.Det de ikke fremstillede købte de hos de lokale og omrejsende håndværkere og handlende.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-24 08:27:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167760490</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Udviklingen i byerne.</title>
         <author>frederikval</author>
         <link>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167761612</link>
         <description><![CDATA[<div>De fleste af virksomhederne blev oprettet i byerne. Der blev bygget fabrikker, som fremstillede alle mulige slags varer fra øl til tøj til motorer og skibe.<br>Det betød at der nu var arbejde at få,og derfor også penge i byerne.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-24 08:33:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167761612</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Karl Marx</title>
         <author>frederikval</author>
         <link>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167762355</link>
         <description><![CDATA[<div>Karl Marx er en tysk økonom der skrev bogen i 1848 "kommunistiske manifest". Det mente at arbejdernes vilkår var for dårlige fordi de hver især var afhængig af en arbejdsgiver</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-24 08:37:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167762355</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Louis Pio</title>
         <author>frederikval</author>
         <link>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167762879</link>
         <description><![CDATA[<div>Louis Pio ønskede at arbejderne skulle vide hvordan de dannede en slagkraftig socialistisk arbejderbevægelsen i Danmark.<br>Derfor oprettede han bladet Socialisten</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-24 08:41:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167762879</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Socialismen</title>
         <author>frederikval</author>
         <link>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167764284</link>
         <description><![CDATA[<div>Mange arbejdere organiserede sig også politisk i socialdemokratiet,<br>som prøvede også at få indflydelse i folketinget.<br>Problemet var bare, at mange arbejdere slet ikke havde valgret.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-24 08:48:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167764284</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Slaget på fælleden</title>
         <author>frederikval</author>
         <link>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167764798</link>
         <description><![CDATA[<div>&nbsp;Med udgivelsen af pjecerne Socialistiske Blade den 21. maj 1871 banede Louis Pio (1841-1894) vejen for den socialistiske bevægelse i Danmark. Sammen med sin fætter Harald Brix (1841-81) og journalisten og skolelæreren Povl Geleff (1842-1928) skabte Pio opmærksomhed om arbejdernes vilkår i Danmark.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-24 08:51:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167764798</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Septemberforlig</title>
         <author>frederikval</author>
         <link>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167765018</link>
         <description><![CDATA[<div>Hovedpunkterne:<br>-at arbejdsgiverne anerkender fagforeningerne som forhandlingspartner<br>-at arbejdsgiverne skulle have ret til at lede og fordel arbejdet.<br>BETYDNINGEN FOR SEPTEMBERFORLIGET:<br>Forligets resultat var, at arbejdsgiverforeningen accepterede arbejdernes ret til at organisere sig, mens fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Med forligets bestemmelser om, at hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet anerkendte hinanden, fx i forbindelse med konflikter, blev forstærked i begge organisationer.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-24 08:52:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167765018</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Fagforening</title>
         <author>frederikval</author>
         <link>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167765733</link>
         <description><![CDATA[<div>De strejkede, hvis de ikke syntes, de fik en løn, de kunne leve af.<br>At strejke var det sidste middel, arbejderne brugte for at få løn, så det kunne forsørge deres familie.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-24 08:55:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/frederikval/4bk8y5llnd0j/wish/167765733</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
