Folkeskolens historie samt lovgrundlag by Seth Archon https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w en-us 2020-04-11 07:32:48 UTC 2025-12-23 13:02:19 UTC hello@padlet.com 1536 Seth_Archon https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/502731810 Kongemagtens overtagelse af kirkeskolerne.

Med Reformationen af Danmark, blev det i 1536 bestemt at der i hver byskole være en latinskole, således at børn (drengebørn) kunne lære latin og få lutherske kristendomskundskaber. Her overgik skolen fra at være forbeholdt en snæver gruppe af drengebørn som tidligere blev undervist for at skulle indgå i gejstligheden til at blive en breder skole som også kom til at spille en rolle som fattigskoler.

Her blev lovgrundlaget stadfæste af Kongemagten. Man kan sige at i 1536 blev det første spadestik taget til en skole, for folkets børn, underlagt love, reformer og ansvar af en statsmagt frem for en religiøs autoritet.
]]> 2020-04-11 08:17:00 UTC https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/502731810 1814 Seth_Archon https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/502735827 Skoleloven af 1814. Dette var sandsynligvis det mest skelsættende år for skolen i Danmark og dens udvikling.

Danmark får skolepligt i 1814. Dette sker som det første land i verden. Selv om der var stor forskel på rig og fattig og dette ikke ændrede sig med oprettelsen af denne lov. Der var stadig en almue- og en borgerskole, så børn af bedre socialt stillede familier havde derfor en klar fordel i forhold til børnenes muligheder for at avancere til videre boglige uddannelser efter afslutning på grundskolen. Dog var målet var at alle børn, uanset ophav, fik lært matematik, såvel som at læse og skrive. 
Formålsparagraffen som kom til med skoleloven af 1814 gjorde sig gældende i mere end hundrede år efter.

Højskolerne begyndte også at se en opblomstring i anden halvdel af 1800 tallet. De udsprang af Kolds og Grundvigs tanker om undervisning, pædagogik og dannelse. Grundvig skrev et skriftet 'Tale-friheden' som blev udgivet i 1840. Her bandt han dannelse og det at kunne være "taler" og det at benytte sig af fritalenhed sammen med det at være folkelig og at have en åndelig samt noget man måske kan kalde en dansk kulturel selvforståelse. Kort og godt at man kunne være dannet og bedrive akademisk, kirkeligt og andet fagligt virke på dansk sprogligt og skriftligt, uden at skulle undertvinges en elitær elite som krævede gode latinkundskaber, da disse ikke på nogen måde var en garant eller nødvendighed for faglighed. 
Man kunne driste sig til at sige at Grundvigs tanker, selv om de blev formuleret i den sene romantik, var en konkretisering af idéer som allerede havde en eksistens i oplysningstiden, bla. i Holbergs komedie Erasmus Montanus fra 1722, hvor der netop laves grin med lærde i latin, da Erasmus og Degnen pludre på vrøvlelatin i en dyst om at lyde mest belært, alt imens at det viser sig at Erasmus lillebror er den mest begavede Selv om han ikke har en fin latinuddannelse. Det er lillebroren som via fornuft løser konflikten i historien. En pointe og morale som på trods fint går i tråd med den senere udformningen af Grundvigs højskole skrifter og  hans vision om dansk dannelse, ånds- og samfundsliv. ]]> 2020-04-11 08:24:48 UTC https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/502735827 1899-1903 Seth_Archon https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/502752025 Vejen mod en enhedsskole - Skolelovene af 1899-1903.
Disse love reformerede skolen, således at eleverne ikke længere skulle inddeles efter social baggrund eller færdigheder.

I 1903 blev latinskolen til gymnasieskolen og fungerede som en boglig retning i form a en firårig mellemskole med et enkelt realklassetrin efterfulgt af tre års gymnasium med udgangspunkt i enten matematisk / naturvidenskabelig en nysproglig og en klassisk sproglig (græsk, latin etc)- linje.
Piger fik nu også ret til at søge optag på statens skoler. 

Oprettelsen af enhedsskolen var et kvantespring i forhold til at nærme sig den folkeskole vi kender i dag. Nu var der skabt et fundament for kønslighed og lighed uafhængig af kår i uddannelsessystemet. Dette var stadig blot et fundament, end en fuldt funktionel konstruktion. Både når det gjaldt lige rettigheder uanset køn og ophav.
Der var der stadig lang vej til at jævne ud i de sociale uligheder som skabte en forskel på skolerne i byerne og skolerne på landet.

]]> 2020-04-11 08:56:59 UTC https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/502752025 1958 Seth_Archon https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/502798206 Skoleloven af 1958.

Rammerne for skolereformerne og kravene blev nu de samme for land- og byskoler. I stedet for en mellemskole blev der istedet en inddeling i en almen- og en boglig linje. Hvor den almen linje fulgte 8. og 9. klasse og den boglige linje havde tre realer, hvor man kunne få adgang til gymnasiet efter 2. og 3. real.

Udover at skabe større faglig lighed mellem land og provins, så gave dette og tidligere tiltag, sammen med kvindernes øgende indtræden på arbejdsmarkedet samt deres frigørelse i 60'erne, flere af tidens piger og unge kvinder til at forfølge en boglig linje. Man ser at det blev langt mere normalt at kvinder som var unge i 60'erne og 70'erne, i dag er har haft en livslang karriere, ikke som hjemmegående husmødre eller piger i tjeneste, men som højtuddannede akademikere fra den danske middelklasse.


]]> 2020-04-11 10:22:55 UTC https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/502798206 1993 Seth_Archon https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/502819189 Skoleloven af 1993 og den udelte enhedsskole.

Allerede fra 1975 nærmede sig noget der lignede en udelt enhedsskole.
I formålsparagraffen fra 1993 som er en videreudvikling af paragraffen fra 1975,  blev det nu fastlagt at undervisningsdifferentiering skulle være det bærende pædagogiske princip og central for skolens evne til fornyelse og udvikling. 
Det vil sige at alle fag skulle tilrettelægges således at de for hver enkelt elev tager udgangspunkt i elevens evner og potentialer.
Praksis betød at paragraffen formulerede, at der skulle fortages løbende evalueringer på elevernes udbytte. Tilrettelæggelse af undervisningsformer, -midler, -stof og -metoder, som kunne opfylde målet for at kunne matche den enkelte elevs evner og behov.
Samt at skolens ledelse sikre at planen og rammerne for loven om undervisningsdifferentiering overholdes og opfyldes på dennes pågældende skole.
Alt sammen defineret i §13 og §18.
Man kan sige at det ikke kun var et gode med den nye formålsparagraf selv om man kan tale om at den gav et pædagogisk løft til folkeskolen. Der var samtidigt en forventning fra politisk side om et løft i fagligheden, som lagde op til at basere de kommende ændringer i lovgivningen på målstyring og effektmålinger. Så og sige kom det kvantitative til at blive en dominerende faktor selv om undervisningsdifferentiering i sig selv i teorien burde være rettet mod en forbedring først og fremmest rent pædagogisk og kvalitativt.]]> 2020-04-11 11:08:12 UTC https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/502819189 2006 Seth_Archon https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/503100736 Folkeskoleloven fra 2006

Formålsparagraffen ændrede indhold som bestod fra 1993 fra at have fokus på kundskaber og læring som udviklede eleverne både alsidigt og personligt, til i 2006 at formulere en målsætning som skulle øge lysten til læring og videreuddannelse for folkeskolens elever. Her så man virklig at folkeskolen blev en integreret del af den danske konkurrencestat. 


Man gik i 00'erne over til at være fokuseret på de kvantitative og økonomiske aspekter af såvel elevers kvalifikationer og evner efter i effektmålinger, sammenlignet med tilsvarende klassetrin i andre lande. 

T. Rømer beskriver også i sin tekst 'Dannelse- kontekster, visioner, temaer og processer' (2017) hvordan der i 00'erne er en konflikt omkring fortolkningen af resultaterne af lovgivingen om formålparagrafferne fra 1975 og 1993, som blev opfattet som værende for reformpolitisk. Dette ville man gøre op med selv om der var uenighed om hvilken retning man så ville udvikle skolen i. De to linje som var efterspurgt var en økonomisk og en faglig linje. Ikke overaskende vandt økonomien, da den daværende blå regering ledet af Anders Fogh Rasmussen var mere interesseret i hurtige kvantitative resultater (Vi mangler folk i den eller den branche, så børn skal uddanne sig  til dit og dat, og så pyt med om samme branche ikke har arbejde om 5-10 år til alle dem som så har taget den pågældende uddannelse)samt besparelser frem for at se på det kvalitative og substansen i undervisningen.
Man kan spørge sig selv om det at gå målrettet efter gøre undervisningen orienteret efter kvantitative mål samt arbejdsmarkedets behov, ikke handler om faglighed. Men når man se det fra et større perspektiv tidsmæssigt, så virker det klart som om at det er økonomien og erhvervslivet der sætter rammerne og at eleverne så helst skal stoppes ned i de kasser som der opstilles herved. Rømer pointere at der har hersket forvirring om retningerne og hvad der handlede om økonomi og hvad der var faglighed. Måske fordi V-K regeringen selv benævnte deres fokus på økonomi som et fokus på øget faglighed.]]> 2020-04-11 19:39:10 UTC https://padlet.com/seth_archon/4a0norswuanr0k6w/wish/503100736