Artiklen omhandler Britta Nielsen og hendes svindelsag. I artiklen bliver vi informeret om hendes argumenter og begrundelser ift sagen. 

Den er skrevet onsdag d. 19 februar 2020 af Sebastian Abrahamsson

Det er informations genre fordi det er en nyhedsartikel.

Afsenderen er Dagbladet “Information”. Man kan se hvor den er skrevet øverst på side 1 hvor der står med stor skrift "Information"
Målgruppe

(Højtuddannede, kulturinteresserede og samfundsengagerede læsere, der aktivt bidrager med indsigt og holdninger til avisen og i samfundsdebatten. I øvrigt er de storforbrugere af kultur og rejser meget.) kilde frontmedia

Målgruppen er primært grøn men også men også lidt blå rosa og en smule violet.

Med lidt mener jeg at den er også interessant for blå rosa og violet men appellere mest til grøn.

Forfatterens mening kommer klart til udtryk i teksten. Han kigger dybt ind i Britta Nielsens liv, og prøver at finde en grund til hendes egoistiske handlinger. Han giver hende en ‘undskyldning’, som hun også selv har brugt i retten. Abrahamsen viser medlidenhed overfor hende samtidig med, at han viser, hvor forkerte hendes handlinger var. Der står direkte, hvordan han har det med svindlen, men indirekte kan man mærke hans medlidenhed overfor hende.

Hensigten med artiklen er at fortælle om Britta Nielsens liv, hvordan hun svindlede sig frem til de mange penge, og hvorfor hun gjorde det. Dog samtidigt med at fortælle, hvor forkert det var, det som hun gjorde.”Har hun mon i det øjeblik forstået, at filmen i virkeligheden handlede om ,hvor stor en skurk hun selv var?” 

Her kan vi se at det er en subjektiv artikel, som stadig ville fortælle at det er forkert. Episoden om filmen “Lotto” i artiklen viser dette. Budskabet er at man ikke skal gøre det samme som hende. 

Vi synes den måde teksten er blevet skrevet på fungerer godt. Det gør vi fordi man nemt bliver guidet igennem sagen og hvordan pengeforbruget eskalerede. Budskabet kommer klart igennem ved hjælp af den måde teksten er blevet skrevet på. Forfatteren giver sin mening til kende, hvilket styrker budskabet “ Hun gik fra at være svag til selv at udnytte de svage”.

Vi perspektiverer artiklen til person-interviewet “Han er Zlatan”, fordi begge beskrevet personer er formet af deres barndom. I Zlatans tilfælde, fortæller han, at hans barndom har formet ham til den person han er, og han ikke vil være den fodboldspiller vi kender hvis ikke for hans holdninger mod samfundet, osv… I forhold til Britta Nielsen, er hun blevet til den person hun er, på grund af hendes barndom, hvor hun som sagt ikke var økonomisk velhavende. Da hun blev ældre valgte hun at gøre noget ved det, og på den måde har hendes barndom påvirket hende på samme måde som Zlatans har. 

Rubrikken lyder interessant og får en til at ville vide mere om sagen.

Rubrik:

Der er blevet brugt en fremhævet og forstørret tekst til rubrikken, rubrikken er fængende og får os som læsere til at ville følge med i sagen omkring Britta Nielsen.

Underrubrik/Manchet:

Underrubrikken er en konklusion af artiklens indhold da den fortæller om hendes dom og at de fandt hende skyldig, hvilket er det artiklen handler om.

Billeder:

Billedteksten fortæller om dommen Britta Nielsen er blevet givet, den hjælper på forståelsen af hvorfor hun ser så ked af det ud.

Hvor meget fylder billedet i forhold til teksten? Hvorfor?

Mellemrubrik:

Mellemrubrikkerne passer til den del brødtekst de er sat til. Fx. “En afhængighed” fortæller om da Britta sagde hun mente det var en afhængighed.

Brødtekst:

Brødteksten fylder omkring 75% af hele artiklen. Det er forsiden der trækker det en del ned, da der er billeder til en hel anden artikel der fylder en del.

Logos: Systemet var så nemt at tage penge fra at Britta ikke kunne stoppe.

Etos: Den er troværdig fordi den kommer fra information og fordi det hele handler om en virkelig retssag.

Patos: Hun forklare om hendes barndom og hvor dårlig den har været. Og at hun ikke ville give den samme barndom som hun havde til sine børn. Så snakker hun også om at det var så nemt og at hun havde mange bøder at betale.

Påstand

Dårlig barndom både hende og hendes børn

Dårlig sikkerhed

Afhængig

Belæg

Hun blev afhængig fordi det var det liv hun gerne ville leve , det blev bare, som når hun havde lyst til ting så tog hun bare nogen penge og købte det. Til sidst var det bare en vane for hende hun ikke kunne stoppe. Hun sagde endda til hendes bosser hvilke problemer der var i systemet. Og hun var ked af det hun gjorde både efter og imens hun svindlede.

Hun blev fristet fordi det var for nemt. Sikkerheden var rigtig dårlig 

Hendes far havde kræft of hendes mor var psykisk syg. Derfor havde hun en hård barndom og hendes familie havde ikke mange penge. Hendes mor prøvede også at begå selvmord flere gange.

hun ønskede ikke at give sine børn en barndom som sin egen

Sproglige virkemidler. Hvilken virkning har det på teksten?

Gentagelser: “Regningen måtte vi andre betale” blev gentaget 2-3 gange.

Metaforer: “Hun skiltede ikke med sin rigdom”

Klicheer: “Før hun vidste af det, havde svindlen grebet om sig.”, “Måske har hun kastet et blik rundt i sin afrikanske villa”, osv

Sammenligninger: Filmen Lotto blev brugt som en sammenligning, da de begge indgår svindel.

Hovedpointen i denne tekst, er at der er blevet svindlet i Socialministeriet. Dette bliver skildretet negativt, det kan vi se ved at der står “Regningen måtte vi andre betale.” flere gange. Dette fokuserer meget på Britta Nielsens selvoptagethed.

Vi tror at journalisten skriver sandheden, da de skriver for et meget populær avis.