”Emma spildte lidt af sin vin, da hun skulle klinke” 

” Og det kan jo nok være, at nøddegangen i præstegårdsbaghaven kunne have et og andet at fortælle; om et kys, så hastigt røvet, og et par ord, hviskede med bevægede stemmer, og om to hænder, som tøvende havde søgt hinanden.” 

” Antonie, sagde hun, sig det ikke til mor ... Hun behøver ikke at vide det ... hvorfor skal man gøre hende sorg?” 

2) 
Passage: s. 2 l. 80-90.
Analyse: passagen/samtalen starter ud med en informerende sproghandling. Dertil svarer kvinderne med konventionelle sproghandlinger. De overholder høflighedsmaksimerne. Doktorfruen udfører en handlingsregulerende sproghandling. Der er spor af indirekte sproghandlinger, da doktorfruen hentyder til, at kvinderne er blevet gamle. De forsøger at opretholde deres face, ved at give fruen ret.

    Antonie bøjede stille hovedet, og de to søstre gik hjem.
 
 

“ Emma spildte lidt af sin vin, da hun skulle klinke; og hun og Antonie blev ikke længe. De gik stille hjemad, ved siden af hinanden, uden at tale. Men da de nåede korsvejen, hvor gærdet skjulte dem, satte Emma sig ned på en sten ved vejen og hulkede sagte.”
 Her ser vi, at Bang opfatter personens handlinger som centralt i forståelsen. Når Emma spilder sin vin og går tidligt fra selskabet, må læseren selv fortolke at Emma er ked af de nyheder hun hører om Otto. Hun ville måske selv gerne giftes med Otto. 

 

“Men - Gud, står jeg her og snakker og glemmer, hvad jeg kom for ... De har vel hørt, at de unge skal danse lidt nede hos os på lørdag - Herren ved, de trænger til at få benene rørt  og så tænkte vi, det kunne måske nok more Dem, frøken Antonie, at komme ned og se på.

- Danse blir der vel ikke tale om - - vi er ude over de år. Vores kavalerer er blevet for stivbenede ... Og doktorfruen lo.

- Tak - ja, naturligvis, sagde de andre, alle tre - det ville være Antonie en fornøjelse ...”

Vi kan se at Doktorfruen anvender en indirekte sproghandlinger, når hun hentyder, at Antonie og Emma er blevet for gamle til at danse med de unge. 

Søstrene og deres moder forsøger at opretholde deres face, ved at give fruen ret og takke pænt. De opretholde altså høflighedsmaskimerne. De beskytter Antonies face når hun bliver mundlam ved doktorfruens udtalelse.