De fleste folk fra Vikingetiden var enten sørøvere eller handelsfolk. Norges første konge hed Harald Hårfager og blev konge kort før år 900. Kristendommen blev så småt indført så småt i løbet af 1000-tallet til 1100-tallet.
Kalmarunionen(Sen Middelalder):
Kalmarunionen blev stiftet i 1397 af Margrethe den 1. af Danmark, som samlede alle de nordiske lande i en samlet union.
I union med Danmark
(Reformationen):
Norge indgik en traktat med Danmark(Bergenstraktaten) i 1450, og Sverige brød unionen i 1521.
Det betød, at Norge og Danmark skulle være fælles om at vælge ny konge for deres fælles rige, Norge beholdt en stor del af sin selvstændighed. Norge led meget under Danmarks krige mod blandt andre Sverige og England, hvor de mistede meget af deres land.
Union med Sverige(Den industrielle revolution):
Danmark-Norge blev opløst i 1814 efter Danmark gik bankerot, så Danmark var tvunget til at afgive Norge til den svenske konge Karl 13.
I 1898 fik alle mænd lige valgret og kvinder fik det først i 1913
Uafhængighed og verdenskrige:
Norge blev fuldstændigt uafhængigt i 1905, hvor de valgte at få monarki frem for republik. Stortinget valgte at få prins Carl som konge under navnet Haakon 7. Under 1. verdenskrig var Norge officielt neutralt, men selvom Norge igen proklamerede sig neutralt under 2. verdenskrig, blev landet alligevel angrebet flere gange
Efterkrigstiden:
Fra 1945 til 1962 havde arbeiderpartiet klart flertal i Norge.
Regeringen tog fat på en økonomisk udviklingsprogram.