<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Livet med diagnoser - skizofreni by eGWQd8ww6x 0kPtLp2tqV</title>
      <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2023-08-18 10:36:09 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-10-06 08:29:21 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Skizofreni</title>
         <author>k8rcnl5ayk</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720582646</link>
         <description><![CDATA[<div>Kilde</div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=RLwVmBbwjzE" />
         <pubDate>2023-09-26 05:57:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720582646</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>k8rcnl5ayk</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720591701</link>
         <description><![CDATA[<div>Kilde<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=JG5Yx6CEAYk" />
         <pubDate>2023-09-26 06:05:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720591701</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Eugen Bleufer Psykiater 1900 tallet</title>
         <author>k8rcnl5ayk</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720617119</link>
         <description><![CDATA[<div>Eugen Bleufer var en Schweizisk Psykiater Der først introduceret begrebet skizofreni.&nbsp;<br>i 1900´erne blev det dengang betragtet som en dement sygedom i forhold til måde man tænkte på og løse problemer på.<br>Eugen Bleufer opfandt de 4 Aér som indgå i skizofreni.<br>Alogi = mangel på logik, ufornuftig, urimlig<br>Autisme<br>Affektiv afstumpning<br>Ambivalent, modsatrettede tanker, holdninger og følelser</div>]]></description>
         <enclosure url="https://jnnp.bmj.com/content/jnnp/84/6/594/F1.large.jpg" />
         <pubDate>2023-09-26 06:25:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720617119</guid>
      </item>
      <item>
         <title>pårørende til ung med skizofreni</title>
         <author>k8rcnl5ayk</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720673114</link>
         <description><![CDATA[<div>Kilde</div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.dr.dk/nyheder/indland/far-mor-og-skizofreni-vi-har-de-samme-maal-som-alle-andre-vi-har-bare-en-lidt" />
         <pubDate>2023-09-26 07:05:22 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720673114</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Facts om Skizofreni</title>
         <author>k8rcnl5ayk</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720681875</link>
         <description><![CDATA[<div>Kilde</div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=rdFF1_tPyGA&amp;t=303s" />
         <pubDate>2023-09-26 07:10:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720681875</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Behandling</title>
         <author>k8rcnl5ayk</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720692722</link>
         <description><![CDATA[<div>Ofte bliver en patient med skizofreni behandlet med antipsykostisk medicin. Det kan enten være som piller, men også som depot injektion. Patienter med skizofreni har ingen sygdomserkendelse og derfor kan det være svært at lykkes med oral medicin, da de kan snyde med pillerne. Det metode som fleste skizofreni patienter ofte profitere bedst af er depot medicin ved injektion - Elektrochok kan i nogen tilfælde give den skizofrene patient lindring (i forhold til deres psykotiske tanker).<br><br>i praksis bruger man også forskellige redskaber til at inddrage familien, da det er meget kompleks at være pårørende til et familiemedlem med skizofreni.<br>Man bruger det der hedder familie interventation, hvor man klæder pårørende på til kunne rumme et familiemedlem med skizofreni. Det gøres igennem samtaler, hvis den skizofrene patient er i bedring og kan samarbejde.<br><br>Neurokognitiv træning, hvor man træner specifikke kognitive funktioner, såsom opmærksomhed, mentalt tempo og hukommelse og svækket sprog.<br><br>Social kognitiv træning, handler om det verbale og det nonverbale.<br>Nonverbale handler om øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropsholdning, hvor man placere sig når man er sammen med andre.&nbsp;<br>afstand mellem 2 mennesker<br><br>Verbale handler om tonefald, lydstyrke, tydlighed, talehastighed, om man formår at sige de rigtig ting på det korrekte tidspunkt.<br><br>kognitiv adfærdsterapi, bruges til at behandle forskellige former for afhængighed, det kan ex. være ludomani, stor trang til alkohol eller er stofmisbruger. formålet er at hjælpe patienten til at ændre tankemønster og adfærdsmønster som bidrager til afhængigheden og udvikle alternative løsninger.<br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="http://apokus.no/media/1555/ne201_antipsykotika_farma.png?anchor=center&amp;mode=crop&amp;width=501&amp;height=259&amp;rnd=130863506480000000" />
         <pubDate>2023-09-26 07:18:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720692722</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Pårørende </title>
         <author>ufprco8974</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720740487</link>
         <description><![CDATA[<div>Man kan som pårørende gøre en afgørende forskel for en person med skizofreni.&nbsp;</div><div>Man kan give en vigtig følelsesmæssig og social støtte – hvis man har overskuddet til det, kan man indgå som støttende netværk for personen, det kan anbefales. Ikke alle har kræfterne til at finde den balance der skal til.&nbsp;</div><div>Man har som pårørende pligt til at få fat i lægehjælp, hvis personen med skizofreni ikke selv kan.&nbsp;</div><div>Det en pårørende kan gøre for at hjælpe, er fx at opsøge viden, så man har mere viden og kan hjælpe på den rigtige måde. Man skal også huske at accepterer, at man ikke altid har overskud til at hjælpe. Man skal huske som pårørende at holde øje med tegn på tilbage fald og aftale med personen med skizofreni, at man må ringe til behandleren.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2154896327/f5b9b01208062366f36c0d0557957011/pa_r_rende.jpeg" />
         <pubDate>2023-09-26 07:51:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720740487</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Årsag</title>
         <author>ufprco8974</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720751145</link>
         <description><![CDATA[<div>Årsagen til skizofreni, kan være en kombination af noget arv – hvis begge forældre har skizofreni, er risikoen for at udvikle sygdommen være 45%. hvis det derimod kun er den ene af forældrene der har skizofreni, er der kun 12% chance for at udvikle sygdommen. Hvis man er barnebarn til en med skizofreni, er der 4% for at udvikle sygdommen.</div><div>Uheldige faktorer i fosterlivet (inden man bliver født) eller ved fødslen spiller også ind.</div><div>De uheldige faktorer kan være ændringer i miljøet (familie osv.) – årsagen er også, hvis en person har været igennem en meget stressende og belastende tid. Misbrug af hash og andre stoffer kan også være årsagen.&nbsp;</div><div>Når man drikker alkohol, tager amfetamin, sedativ (et beroligende lægemiddel, skizofreni kan være en bivirkning.), hallucinogener (en særlig type rusmiddel.), man kan også godt få det ved rygning af smøger.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2154896327/dd4423697d0288b77ae0c85adab36120/Skizofreni_1_576x486.jpeg" />
         <pubDate>2023-09-26 07:59:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720751145</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvad er skizofreni</title>
         <author>k8rcnl5ayk</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720764791</link>
         <description><![CDATA[<div>En psykisk lidelse, hvor der er en overproduktion af neurotransmitterstoffet dopamin (signalstof i hjernen)<br>dopamin bringer impulser fra en nervecelle til en anden.&nbsp;<br>overproduktion af dopamin kommer der alt for mange impulser<br><br>Hos mennesker som ikke har skizofreni, sker der følgende.&nbsp;<br>Dopaminniveauet i hjernen bliver ex. frigjort hvis vi griner, eller er stolt af noget vi har lavet, eller vi hørt musik der gør os glade.&nbsp;<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://images.interactives.dk/files/bonnier-ill/pictures/colourbox4371993.jpg?auto=compress&amp;ch=Width%2CDPR&amp;rect=66%2C0%2C3467%2C2400" />
         <pubDate>2023-09-26 08:10:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720764791</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Symptomer på skizofreni.</title>
         <author>b27rcrw9ch</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720786578</link>
         <description><![CDATA[<div>Når man er skizofren kan virkeligheden og fantasi smelte sammen og man har svært ved at skælde mellem virkeligheden og hvad der sker oppe i hovedet.&nbsp;<br>&nbsp;Når man er skizofren kan man hører stemmer og se ting der ikke er der,&nbsp;<br><br></div><div>Når man har udviklet skizofreni, kan man miste sociale evner, som man tidligere havde. Man bliver mere indadvendt og dårligere til at være sammen med andre. Typisk udvikler symptomerne sig over flere år. Og hen ad vejen kommer nye symptomer til som hallucinationer, vrangforestillinger og man får sværere ved at udtrykke sig. Men sygdommen kan også udvikle sig pludseligt.<br><br>Andre symptomer:&nbsp;<br><br>-Tankeforstyrrelser, tankemylder og forstyrret sprog.</div><div>-Uro og problemer med at sove.</div><div>-Depression og angst.</div><div>-Problemer med at sortere i sanseindtryk og fx sortere baggrundsstøj fra.</div><div>-Forandringer i følelseslivet.</div><div>-Nedsat evne til at huske og koncentrere sig og til at danne&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;overblik.</div><div>-Manglende erkendelse af egen sygdom.&nbsp;</div><div><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2154896784/efdd19b965c397e2e355798bbf541aaf/Skizofreni.jpg" />
         <pubDate>2023-09-26 08:25:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720786578</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Velfærdsteknologi</title>
         <author>k8rcnl5ayk</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720821524</link>
         <description><![CDATA[<div>Det har været rigtig svært at finde noget som skizofrene kan bruge som hjælpemiddel, for at gøre deres hverdag nemmere.<br>Jeg er støt på app´en moodkick.<br>Det er en app som hentes på telefonen.<br>Den hjælper med at nedbryde fx. dårlige vaner, ændre destruktive adfærdsmønster, opbygge selvtillid ved at støtte med it-teknologien på patientens smartphone.&nbsp;<br>Moodkick hjælper patienten på patientens egne præmisser og i specifikke situationer der er relevant for borgeren.&nbsp;<br>Moodkick kan hjælpe med at samarbejde imellem patienten og pårørende og læge systemet, for på den måde at flytte alle de gode og opbyggende ressourcer i patientens liv og hjælpe patienten med at overkomme patientens sårbarhed.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2110413863/0fb8d322fa8809c1f78e1cbf2f17192b/moodkick.png" />
         <pubDate>2023-09-26 08:52:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2720821524</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Livskvalitet med Skizofreni.</title>
         <author>b27rcrw9ch</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2722811787</link>
         <description><![CDATA[<div>Der er ca. 20.000 dansker der er diagnosticeret med skizofreni.</div><div>Skizofreni er en svær psykisk lidelse som kan gøre hverdagen meget vanskelig og have konsekvenser for livskvaliteten. De unge kan udvise tegn på kraftig nedsat funktionsevne og kan ikke passe sint arbejde/familie liv og har svært ved at passe på dem selv. En patient med skizofreni lever i gennemsnit 15 -20 år kortere end en patient uden skizofreni.</div><div>&nbsp;<br><br></div><div>- Hvis en person med skizofreni er velbehandlet kan de godt have en god livskvalitet med arbejde og sociale forhold.&nbsp;<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2154896784/baf4f63fa0781580967a2032e6479d0b/shutterstock_3182550561.jpg" />
         <pubDate>2023-09-27 09:47:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2722811787</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mestring</title>
         <author>k8rcnl5ayk</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2724142943</link>
         <description><![CDATA[<div>Vi som SSA skal i samarbejde med familie og psykiater skabe forståelse for, hvor vigtig det er at tillære sig kompetencer og det er med til at skabe motivation og bedre livskvalitet.<br>Igennem arbejdet med at tillære andre mennesker nye kompetencer, er det vigtig vi kigger på menneskets ressourcer og ikke selve sygdommen - vi skal anerkende patientens udfordringer, men vi skal igennem samtaler og daglig struktur skabe forståelse for hvorfor det vigtig nat kunne selv. Afhængig af hvor relevant patienten er, skal familien inddrages i samtalerne, så familien kan være med til at støtte op om patientens muligheder og arbejde med det i dagligdagen. Det kan være på et helt simpelt plan, med en tavle og et belønningssystem. Vi skal have for øje at familien kan være belastede og føle sig svigtet af systemet, grundet patientens svingene perioder med ex.vrangforstillinger. Her er det vigtigt at familien får meget støtte og får tilegnet sig viden indenfor skizofreni, så de bliver klædt godt på til at kunne håndtere de svingende perioder.&nbsp;<br>Hvis patienten er relevant og kan indgå i et samarbejde i små doser, og kan lære patienten at blive dus med sin sygdom, så kan man nemmere skabe forståelse for hvorfor det vigtigt at få tillært sig nye kompetencer, så som at kunne indgå i sociale sammenhæng og komme på arbejdtsmarket, skaber det værdi for patienten, da mange kan blive selvforsørgende og "blive brugt til noget" som er indenfor patientens interesse felt. </div>]]></description>
         <enclosure url="https://fbbs.no/wp-content/uploads/2019/02/new-image-mestring.jpg" />
         <pubDate>2023-09-28 05:55:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2724142943</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kilde</title>
         <author>k8rcnl5ayk</author>
         <link>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2724143639</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/helhedsorienteret-rehabilitering-skal-hjaelpe-personer-med-skizofreni-til-at-mestre-deres-egen-tilvaerelse/" />
         <pubDate>2023-09-28 05:56:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k8rcnl5ayk/3xec60ettqj9suib/wish/2724143639</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
