Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har lige fundet ud af, at min kæreste Ebbe er død. Ebbe’s broder, Peder, kom en dag, og spurgte efter min hånd. 
Ebbe, han var en god mand, han var godt stillet, men var aldrig ved min side. 
Så da Peder kom og var så flink, kunne jeg ikke andet end at tænke, ham skal jeg have til min ægtemand. 

Jeg skriver snart igen.

Kærligste hilsner 
Lucelille.

 

Jeg føler at det hele sluttede på dårlige vilkår. Jeg valgte jo ikke Peder fordi jeg hellere ville være sammen med ham. Jeg gjorde det jo kun for at rede vores familie. Det var stadig dig jeg elskede, men du var aldrig hjemme. Jeg gik og var ked af det hele tiden, og jeg manglede bare en. Og den en blev så Peder. Jeg er 25, og jeg har ingen børn. Da Peder bildte mig ind, at du var død, var mit liv bare et sort hul, og Peder var den eneste der var der. Jeg prøvede bare at rede familien….

 

- Lucelille

 

Her sidder jeg og tænker over dagen der gik. Jeg længtes efter min forlovede, og hans formidable smil. Han befinder sig stadig i Viborg, alt imens jeg bier her i Thy, med min højt elskede svigerfamilie. Savnet af min kære er ulideligt, men som tidsfordriv har jeg haft behag af den kære broder, Peder.

 

Kære dagbog 14/3-1150

 

Det er i dag et par dage siden sidst, og min højt elskede forlovede er gået bort. Jeg er derfor nødsaget til, at forlove mig med broderen hans, Peder. Jeg er dybt ulykkeligt, og længtes efter hans formidable smil. Men i traditionens tro, skulle jeg altså gifte mig med peder. Jeg har mange tanker om ebbe, men han er væk, og jeg må komme videre. Jeg vil altid elske ham. Jeg vælger derfor, at udtrykke min kærlighed til Ebbe, ved at forlove mig med hans broder. 

Jeg skriver det brev i dyb sorg, jeg har ikke forstået det helt endnu. At du ikke er iblandt os længere, smerten er stor. Jeg har taget valgt og gifte mig med din broder Peder. For at dulme smerten, også for at komme videre i mit liv. For at få en ny og frisk start, brylluppet skal stå om en måned. Jeg er ked af, du skulle forlade os i en så tidlig alder. Det er hårde ikke mindste for mig, men også for resten af din elskværdige familie. Du var et menneske man nogle gang, godt kunne blive lidt træt af. I og med du altid ville høres, men inderst inde var du en mand med et godt hjerte. Der kun ville dine nærmeste det bedste, hvilket man ikke kan andet end sætte pris. 

Din Lucelille.     

Da du rejste fra mig og aldrig skrev hjem, blev jeg bekymret og troede at du var død. Din bror, Peder bakkede derefter min mistanke op med udmeldingen om at du var død. Jeg var ked i mange dage, og mit ve og vel var i gulvene, men da kom Peder til undsætning og giftede sig med mig. Jeg havde brug for en mand til at tage sig af mig - og det kunne Peder. Herefter kom du tilbage, og det var igen dig jeg elskede. Håber du kan forstå min beslutning, og evt. vil tage mig tilbage i fremtiden

Jeg skriver til dig, da jeg vil lade dig vide, mine grunde for at vælge Peder frem for dig.

Du var/er en meget god mand, du var godt stillet, da du arbejde for kongen. Men du var aldrig ved min side. Jeg havde altså ventet alt for længe, på dig. Men så en dag, kom Peder, og var lige så desperat som jeg. Han sagde du var død, og spurgte så efter min hånd. Jeg kunne ikke andet end at tage ham som ægtemand, da han kom og var så flink, og var der for mig. 

Jeg skriver til dig, da jeg vil lade dig vide, mine grunde for at vælge Peder frem for dig.

Du var/er en meget god mand, du var godt stillet, da du arbejde for kongen. Men du var aldrig ved min side. Jeg havde altså ventet alt for længe, på dig. Men så en dag, kom Peder, og var lige så desperat som jeg. Han sagde du var død, og spurgte så efter min hånd, da det var hans pligt. Jeg kunne ikke andet end at tage ham som ægtemand, da han kom og var så flink, og var der for mig. 
 Du skal bare vide, at jeg stadig holder af dig,

Lucelille

I dag, er der sket noget forfærdeligt. Min kommende mand Ebbe, er død. Det var hans bror Peder, som kom hen til mig og sagde det i går. Jeg er så chokeret og ked af det. Mit hoved er fyldt med forskellige tanker, om hvad jeg skal gøre. Skal jeg tage Peder eller skal jeg forblive enke? Sådan nogle tanker fylder mine tanker. De tanker gør mig ked af det og jeg kan slet ikke tænke på andet. Jeg vil slutte for i dag.

Vi ses dagbog, Lucille.

 

Kære dagbog. 

I dag har jeg taget min beslutning. Jeg har tænkt grundigt over det og nu er jeg kommet frem til, at jeg vil gifte mig med Ebbes bror Peder. Jeg vil have en mand og nogle børn. Min egen familie og en fremtid.

Jeg vil slutte for i dag.

Vi ses dagbog, Lucille.

 

Kære dagbog. 

I dag er der igen sket noget forfærdeligt. Min tidligere forlovede Ebbe, er kommet hjem. Han var ikke død, som Peder sagde. Hvad skal jeg sige til ham? Hvordan skal jeg sige til ham, at jeg nu er forlovet med hans bror og at hans familie sagde han var død? Mit hoved er igen fyldt med tanker, så jeg tror jeg vil slutte for i dag.

Vi ses dagbog, Lucille.

Jeg skriver til dig, da jeg vil lade dig vide, mine grunde for at vælge Peder frem for dig.

Du var/er en meget god mand, du var godt stillet, da du arbejde for kongen. Men du var aldrig ved min side. Jeg havde altså ventet alt for længe, på dig. Men så en dag, kom Peder, og var lige så desperat som jeg. Han sagde du var død, og spurgte så efter min hånd, da det var hans pligt. Jeg kunne ikke andet end at tage ham som ægtemand, da han kom og var så flink, og var der for mig. 
 Du skal bare vide, at jeg stadig holder af dig,

Lucelille

Jeg skriver til dig, da jeg vil lade dig vide, mine grunde for at vælge Peder frem for dig.

Du var/er en meget god mand, du var godt stillet, da du arbejde for kongen. Men du var aldrig ved min side. Jeg havde altså ventet alt for længe, på dig. Men så en dag, kom Peder, og var lige så desperat som jeg. Han sagde du var død, og spurgte så efter min hånd, da det var hans pligt. Jeg kunne ikke andet end at tage ham som ægtemand, da han kom og var så flink, og var der for mig. 
 Du skal bare vide, at jeg stadig holder af dig,

Lucelille

 

Jeg levede sammen min gamle mor, som arbejdede på en gård. Vi havde ikke så mange penge, og måtte leve af tørt brød. En dag kom en smuk unge fyr gående forbi, og jeg opdagede, at han havde en høne under armen. Vi fik øjenkontakt, og så sagde han: ”Hvilken skønhed skuer mit øje, du skal denne høne få for at være så smuk.” Han gav mig hønen, og gik sin vej. Dagen efter kom han gående igen. Denne gang med en ko. ”Denne ko tilhører dig, fordi du er så smuk.” Tredje gang havde han ingenting, men så sagde han noget der var bedre end en høne og en ko. ”Tag med mig, så kan du leve et dejligt liv, med al den mad du kan spise, det fineste tøj og en varm seng at sove i.” Jeg tog hans hånd, og vi fulgtes ad langs de grønne marker. 

Dagene gik, og inden jeg vidste af det, var vi forlovede. Det næste øjeblik var han væk. Hvor han var taget hen? jeg vidste intet, hvor lang tid? Heller ingen ide. Hans bror havde fortalt mig at han var død, men jeg vidste ikke om jeg skulle tro på det. Der var nogle regler omkring det med forlovet og familie, men jeg kom fra en gård, og der lærte jeg ikke andet end at vaske op. Jeg hørte noget med at jeg skulle forloves med min nu forlovede mands bror, det vil sige Peder (yay). 

…     (æ færdig)

Jeg elsker dig til himlens sky, hvor er du henne? 
Min elskede Ebbe Skammelsøn tjener i konningens gård både for guld og fæ.

Peder Skammelsøn sagde, ”I giver mig eders tro. Det vil jeg for standingen sige, det Ebbe Skammelsøn døde i fjord”. 
Ej ved jeg hvad jeg skal gøre. Fortvivlet jeg er, hvad skal jeg dog gøre. Jeg kan ej dog forblive jomfru. For længe og ingen ej vil have mig. 

Peder Skammelsøn den unge svend jeg skal hans fæstemø blive. 
Thi Ebbe Skammelsøn min kærlighed vil forblive, thi min tro jeg må give Peder. 

Jeg må dog Peders Skammelsøn fæstemø blive, thi jeg altid moder ønsker at blive. 

Kærligst din Lucille 

(Lærke)

Dette er en usædvanlig lejlighed, der er hændt en masse ting de seneste par dage. 

Her sidder jeg så og tænker over dagen der gik. Jeg længtes efter min forlovede, og hans formidable smil. Han befinder sig sig stadig i Viborg, alt imens jeg bier her i Thy, med min højt elskede svigerfamilie. Savnet af min kære er ulideligt, men som tidsfordriv har jeg haft behag af den kære broder, Peder. Jeg kan føle lidelsen af den manglende opmærksomhed. Peder var den mand, som var omsorgsfuld, hjælpende og mindst af alt han elskede mig. Han forlod mig eders alene. Hans død ramte mig hårdt, men hvad skulle jeg ellers stille op? Jeg kunne ikke stille andet op, hvad lå i fortiden skulle nu glemmes. Peder elsker mig af hele sit hjerte, og samme gjorde Ebbe, jeg vælger derfor at udtrykke min kærlighed til ham, ved at forlove mig med broderens hans. 

To af de fem sønner for’s ilde ad

 

Ebbe Skammelsøn tjente hos konningens gård

Hans broder Peder vil skib og sejletræ rejse, og ud i verden drage

 

Jeg, Lucelille, har Ebbe Skammelsøn

Peder Skammelsøn sagde en sanding til mig, jeg troede å 

”Ebbe døde i fjor, så jeg giver dig, eders tro”

 

Vi drukke, de det fæstenøl 

Ebbe havde ingen tanke om Peder, eders broder, nye fæstemø

 

Så min Ebbe Skammelsøn drog afsted hjem fra konningens gård 

Hjem mod Far og hus, med guldringen i hand til mig, Lucelille

 

Ebbe Skammelsøn gik sørgendes og skænkede 

Imedens vi æder og drikker mjød og klaren vin

 

Da jeg til mit brudehus skulle

Ebbe Skammelsøn bær mig for blus

Ebbe Skammelsøn sagde, han agtet mig til fæstemø og ikke til morder sin

 

Ebbe Skammelsøn trak sit sværd 

”jeg vil slå Peder, eders broder, ihjel, og lide for eder den tvang”

 

Han drog mig til jorden uden et blink å øje. 

Jeg drog til jorden med anger i kroppen

 

Ebbe Skammelsøn så mig i sengen

Uddrog sit sværd og vog Peder, eders broder, ned til jorden. 

Jeg evig en smerte vil føle i mit bryst

Men nu er det tid, tid til at komme videre

Midt udi gården jeg får øje på Peder får

Skøn og dejlig ser han ud

 

Tiderne går og Peder og jeg kommer tættere og tættere

Det var end ikke meningen at det skulle blive Ebbes bror

Men det var Peder der for mit øje faldt

Lige indtil det øjeblik der ikke måtte ske, gjaldt

 

Ebbe stod for min dør og så bedre ud end aldrig før

Men jeg vidste jeg ingenting kunne gøre

 

 

Da jeg blev informeret om eders bortgåelse, blev jeg knust. Jeg sad i fire lange dage og nætter, alene, grædende, uden mad, i bælgmørke. Da jeg var kommet mig bare lidt, hev eders bror fat i mig, og bad mig gifte mig med ham. Jeg havde mistet eder, og kunne tilgive mig selv, hvis jeg i det mindste ikke sørgede for, at eders slægt levede videre. Derfor har jeg valgt, at ægte eders bror