2. Modul: Introduktion: Den psykoanalytiske metode pt. 2 

3. Modul: Introduktion: Metoder i dansk (de 6 forskellige metoder) 

4. Modul: Middelalder: "Harpens Kraft" 

5. Modul: Middelalder: "Kong Lindorm" 

6. Modul: Romantisme: "Hjertet, der sladrede" (1843) 

7. Modul: Romantisme: "Skyggen" (1847) 

8. Modul: Romantisme: "Skyggen" (1847)

9. Modul: Efterkrigstid: "De blaa Øjne" (1942) 

10. Modul: Senmoderne: "American Psycho" (1991) 

11. Modul: Senmoderne: "Som englene flyver" (1993) 

12. Modul: Opsamling på metoder i dansk

 DET VIRKELIG UHYGGELIGE ER DET FORTRÆNGTES GENKOMST
Da det uhyggelige har et element af noget kendt, men samtidig også noget fremmed, definerer Freud det uhyggelige som det fortrængtes genkomst. Det er noget, som vi længe har været bekendt med og tryg ved, men som genkommer i en ny form, som skræmmer os. Det uhyggelige er en metafor for det fortrængte. Des mere vi fortrænger det, jo mere uhyggeligt bliver det.

2. Den nykritiske metode: Klassisk gymnasielæsning (ikke biografisk!)

3. Den strukturalistiske metode: Underliggende strukturer i teksten

4. Den psykoanalytiske metode: Det fortrængte (id – jeg – overjeg)

5. Den socialhistoriske/ideologiske metode: Den sociale og historiske kontekst

6. Den læserorienterede metode: Åbenhed for læserens forforståelse og bagage

- I visen er brudens overgang fra ung jomfru til gift kone illustreret ved broen Blide. Disse livsovergange kan være farlige, fordi man i overgangsøjeblikket er løst fra sin sociale position. 

- Psykologisk tolkning: Trolden kan tolkes som et billede på den farlige natur, der omgiver den civiliserede verden – eller de psykologiske blokeringer, der foregår inde i hovedpersonen selv. 

- Lindormen symboliserer nogle destruktive kræfter i manden, som dog kan overvindes af den rette kvinde (fårehyrdedatteren), der genopretter kontrakten ved at lade lindormen gennemgå en række smertefulde hamskifte, hvorefter lindormen forvandles til en prins. 

- Upålidelig jeg-fortæller (psykisk syg)

- Psykologisk tolkning: ”Hjertet” kan ses som et billede på overjeget, dvs. hovedpersonens samvittighed; mens ”øjet” kan ses som et billede på det’et, dvs. de dyriske, drifter og behov.  

- Das Unheimliche: Freuds udtryk for noget fortrængt, der vender tilbage i ny form – fx det syge øje i teksten, der for hovedpersonen minder om de fortrængte psykiske lidelser. 

 

- Dobbeltgængermotivet: Det repræsenterer de modsatrettede kræfter i den menneskelige natur

- Psykologisk tolkning: Den lærde mand lever passivt og skrumper ind i takt med at skyggen vokser, mens skyggen repræsenterer det aktive, det forførende og overvindende. 

Fortællingerne handler ofte om nogen, der fortæller historier, og om, hvad disse historier gør ved tilhørerne og deres liv (”Det ubeskrevne blad”).

Fortællingerne gør med den snirklede og indviklede fortællemåde læseren opmærksom på det stof, teksten er lavet af – nemlig sprog. Som sådan er Blixens fortællinger modernistiske. 

• Social eksklusion (Skæve eksistenser på kanten af normalsamfundet, dvs. misbrugsmiljøet)

• Familier i opløsning (traditionelle vs. senmoderne familiemønstre)

• Ensomhed (ikke at kunne finde sin plads i samfundet, ikke kunne binde sig til andre)

• Magtesløshed (aggressioner, frustrationer, passivitet osv.) 

• Kulde vs. varme

• Sisse vs. storesøster (synsvinkel)

• Slange, Judaskys, osv. 

Citater skal også angives med minut- og sekundtal: