Megalomane vrangforestillinger: Storhedsforestillinger.

Hypokondri: Overdreven angst for sygdom.

Influenssymptomer er et førsterangssymptom på skizofreni, hvor personen kan opleve, at fx hans vilje, tanker, sprog, følelser, impulser eller motorik styres udefra.

Bizarre vrangforestillinger: Utænkelige, urealistiske forestillinger, som ikke kan opleves af andre og samtidig er socialt uacceptable.

I dag vil jeg fordybe mig i følgende emner:

Psykiatriske symptomer ved demens

Jeg vil arbejde med emnet/området på følgende måde:

Bruge vores grundbog og finde supplerende viden om emnet online på fx Nationalt Videnscenter for Demens.

Oprette og påbegynde en padlet med viden emnet.

Nåede jeg det jeg havde planlagt, eller er der noget jeg stadig mangler?

Jeg nåede det jeg havde planlagt og er blevet lidt klogere på psykiatriske symptomer ved demens. Jeg har fået læst kapitlet om demens i vores grundbog og taget det meste af et online abc demens forløb (på grund af tekniske vanskeligheder må jeg vente til deres IT-afdeling kommer fra påskeferie på at kunne tage det sidste og afsluttende modul). Jeg har fået oprettet en padlet med indsamlet viden og links, som jeg kan bruge som opslagsværk og til inspiration samt arbejde videre med i min kommende oplæring.

https://sst.dk/da/fagperson/sygdomme-lidelser-og-behandling/demens/anbefalinger-og-haandboeger/haandboeger

https://videnscenterfordemens.dk/da/psykiatriske-symptomer

https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/demens

https://ugeskriftet.dk/videnskab/psykofarmakologisk-behandling-af-psykiatriske-symptomer-og-adfaerdsforstyrrelser-ved

https://www.sundhedsstyrelsen.dk/da/fagperson/sygdomme-lidelser-og-behandling/demens/pleje-og-omsorg-for-mennesker-med-demens/symptomer-paa-demens-_bpsd_

https://www.sst.dk/da/Udgivelser?searchWord=demensh%C3%A5ndb%C3%B8ger#/side-1

De symptomer, der kan opstå som følge af demens som fx psykose og depression, kan somme tider behandles med antipsykotika og antidepressiva, typisk et SSRI-præparat.

Behandling af synshallucinationer ved Lewy Body demens er derimod risikabel, fordi der som en del af sygdommen er øget følsomhed over for antipsykotisk medicin. Antipsykotika virker ved i et vist omfang at blokere dopaminreceptorerne i hjernen. Da antallet af disse receptorer i forvejen er nedsat ved Lewy Body demens, kan behandlingen medføre endnu mere udtalt parkinsonisme.

Også behandling af symptomerne ved parkinsonisme i forbindelse med Lewy Body demens er problematisk. Behandling med levodopapræparater, der anvendes ved Parkinsons sygdom (parkinsonisme), har kun effekt på ca. en tredjedel af patienterne og kan medføre en forværring af synshallucinationerne.

Omkring 40 % af alle tilfælde af fronto-temporal demens er arvelige, mens ca. 60 % af tilfældene forekommer uden kendt årsag.

Forstyrrelser i adfærd og psykiatriske symptomer behandles først og fremmest ved at tilpasse den bolig og det miljø, personen lever i. Det er meget vigtigt, at patient og pårørende tidligt får den rette rådgivning og støtte, samt at personalet forstår årsagen til borgerens adfærd.

Hurtig genoptræning efter apopleksi øger mulighederne for at komme sig, og hvis borgeren har været indlagt med en apopleksi, vil han ofte udskrives med en genoptræningsplan til egen kommune og evt. få midlertidigt ophold på kommunens rehabiliteringstilbud.

Ved dissemineret sklerose opstår en inflammation, som ødelægger "isoleringen" omkring nervecellernes axoner. Dissemineret sklerose kan udvikle sig, så man får demens. Der findes også andre sjældne inflammationssygdomme, der kan ramme hjernen og forårsage demens.

Nogle tungmetalforgiftninger, bl.a. med bly og kviksølv, og langvarig udsættelse for organiske opløsningsmidler kan medføre demenssymptomer. Ved opløsningsmiddeldemens (malersyndrom) forværres tilstanden ikke yderligere, når personen undgår at blive udsat for de organiske opløsningsmidler.

• depression

• vitaminmangel

• bivirkninger ved medicin

• alkoholmisbrug

• delirium (som følge af infektioner, specielt urinvejsinfektion).

• kognitiv vurdering (fx MMSE)

• vurdering af den psykiske tilstand

• objektiv somatisk og neurologisk undersøgelse

• vurdering af funktionsevne i hverdagen

• laboratorieundersøgelser

• vurdering af differentialdiagnoser

• CT-scanning af hjernen.

Adfærdsmæssige og psykiske symptomer rammer op mod 90 % af alle borgere med demens på et tidspunkt i sygdomsforløbet.

Symptomerne kan vise sig forskelligt afhængig af situationen, men også være til stede hele tiden. Der kan være flere symptomer til stede på én gang. Symptomerne kan både vende sig ud mod omgivelserne, fx i form af adfærd, og indad i form af følelsesmæssige tilstande hos borgeren.

Behandling af psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser ved demens foregår almindeligvis bedst ved at tilpasse det miljø, som patienten lever i (ikke-farmakologisk behandling).

Udgangspunktet bør altid være at forsøge at afdække årsagen til symptomer eller adfærdsforstyrrelser og fokusere på at forebygge eller afhjælpe de problemer, der har udløst symptomerne. Mange psykiatriske symptomer er vanskelige eller umulige at behandle med medicin.

Vigtige personlige ejendele som nøgler, pung, taske, briller, mobiltelefon og rejsekort er notorisk vanskelige at holde styr på, og personer med demens kan gøre sig mange bekymringer herom og bruge megen tid på at finde sine ting frem eller spørge, hvor de er henne.

Da det også er svært at holde styr på aftaler, vil nogle personer med demens 'overkompensere' ved hele tiden at spørge, hvornår de har en bestemt aftale, eller tage overtøj på flere timer før, de skal ud ad døren. Denne forventningsuro kaldes også for 'Godots syndrom' efter et skuespil af Samuel Beckett.

Tidsperspektiv svinder bort

Efterhånden som den episodiske hukommelse forsvinder, bliver personen med demens i højere grad henvist til at leve i nuet. Fortid og fremtid forsvinder og det, der bliver tilbage, er situationen her og nu. Manglen på tidsperspektiv og bundethed til nuet ligger måske til grund for angsten for at blive forladt og angsten for at være alene, som mange personer med demens udviser.

Angst og panik kan være reaktioner på, at personen med demens ikke forstår, hvad der foregår. Fx kan badning virke skræmmende eller blive opfattet som et overgreb, hvis man ikke længere forstår meningen med at blive klædt af og få vand på kroppen.

Vinkler på selvet – en antologi om selvbegrebets anvendelse i psykologien

psykiatrifonden

Adfærdsmæssige og psykiske symptomer rammer op mod 90 % af alle borgere med demens på et tidspunkt i sygdomsforløbet.

Psykiske symptomer ved demens:

• vrangforestillinger

• Hallucinationer

• Nedtrykthed, nedsat stemningsleje

• Søvnforstyrrelser, søvnløshed

• Angst

Fra Videnscenter for Demens:

Behandling af psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser ved demens med psykofarmaka er ofte uden effekt og kan indebære betydelige bivirkninger. Ikke-farmakologisk behandling bør derfor altid være førstevalg.

Behandling af psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser ved demens foregår almindeligvis bedst ved at tilpasse det miljø, som patienten lever i (ikke-farmakologisk behandling).

Udgangspunktet bør altid være at forsøge at afdække årsagen til symptomer eller adfærdsforstyrrelser og fokusere på at forebygge eller afhjælpe de problemer, der har udløst symptomerne. Mange psykiatriske symptomer er vanskelige eller umulige at behandle med medicin.

Alzheimers: De symptomer, der kan opstå som følge af demens som fx psykose og depression, kan somme tider behandles med antipsykotika og antidepressiva, typisk et SSRI-præparat.

Lewy Body demens: Behandling af synshallucinationer ved Lewy Body demens er risikabel, på grund af øget følsomhed over for antipsykotisk medicin. Antipsykotika virker ved i et vist omfang at blokere dopaminreceptorerne i hjernen. Da antallet af disse receptorer i forvejen er nedsat ved Lewy Body demens, kan behandlingen medføre endnu mere udtalt parkinsonisme.

FTD: Forstyrrelser i adfærd og psykiatriske symptomer behandles først og fremmest ved at tilpasse den bolig og det miljø, personen lever i.

Fra "Brug af lægemidler ved demens" / sundhedsstyrelsen:

Medicin mod søvnløshed:

Hvis behandling med lægemidler vurderes som nødvendig, kan lægemidlet melatonin forsøges. Melatonin betragtes som et lægemiddel uden væsentlige bivirkninger. Virker melatonin ikke efter hensigten, kan et af lægemidlerne

mirtazapin eller mianserin prøves.

Antipsykotisk medicin:

Personer med demens kan udvikle adfærdsmæssige og psykiske symptomer. I udgangspunktet skal disse symptomer håndteres uden brug af lægemidler

blandt andet gennem en personcentreret tilgang.

Medicin kan overvejes ved aggresiv og udadreagerende adfærd, pinefulde psykotiske symptomer og ved andre kendte psykiatriske lidelser.

Medicin mod depressions- og angstsymptomer:

Det er en lægelig og individuel vurdering om depressions- og angstsymptomer ved demens skal behandles. Vælger en læge at behandle depressions- og angstsymptomer, vil man typisk vælge et antidepressivt lægemiddel af

typen SSRI.