• "Filmens fødsel"
  
• Lumière-brødrene er de første filmskabere

• Opfandt Cinématographe
• Kombinerer kamera med printer og projekter
• Filmhastighed på 16 frames pr. sek.
• Hurtig til at tage patent på Cinématographe
• Første film: "Sortie des Usines Lumière à Lyon" (Arbejderne forlader Lumière fabrik)
• Første visning af filmen var 22. marts 1895 på Rue de Rennes 44 i Paris
• Første offentlige filmforevisning på Grand Café i Paris
• Portrætterer dagligdagsepisoder
• Bruges som dokumentation for datiden
• Filmen havde ofte tre-akt struktur

Her eksempler på hans bedste stunts...

Silent shot western film

- Første Western film

- Kendt for at eksperimentere med det fortællende medie

- Populært blandt publikum

- Filmede ikke i et studie (væk fra teater følelse)

Bemærk disse ting i filmen:

- Var en af de første til kontinuitetsklipning 

- Farvelagte eksplosioner

- Brød 4. mur 

Nordisk film blev grundlagt af Ole Olesen i 1906. Ole Olsen er leder af Biografteateret i København og han bliver en stor mand indenfor dansk film. Han kommer fra et socialt dårligt stillet hjem og får sig arbejdet op gennem de sociale klasser. Han opretter Nordisk film for at sikre sig selv film til sin biograf, Biograf Theatret på Vimmelskaftet 47, som han åbnede i 1905. Ole Olsen mister dog sin bevilling til at have en biograf i 1907, da han bliver anmeldt for dyremishandling under optagelserne af Løvejagten.

I Danmark havde man lavet en danskproduceret film i 1897. Den første populære danske biograf hed Kosmorama og lå i København. Denne blev skabt i 1904. Dog åbnede Vilhelm Patch den første biograf i Danmark tilbage i 1896.

Nordisk Film voksede sig til en stor virksomhed i løbet af 1906-1907. Her åbnede de afdelinger i Tyskland, England og USA. Løvejagten er en Nordisk Film produktion og en af grundende til, at filmselskabet fik så stor en succes.

Nordisk Film var de første til at gå over til lange spillefilm (altså film på over 40 min.)

Nordisk Film bliver deres en af de største filmproducenter i verden har blandt andet Danmarks første internationale stjerne: Asta Nielsen. 1909-1914 er Nordisk Films storhedstid og her bliver de blandt andet i 1911 et aktieselskab. I 1912 får aktionærerne 60 % i udbytte.

I 1916 begynder det dog at gå ned af og selskabets filial i New York lukker. I 1917 lukker de russiske afdeling også på grund af revolutionen, men Nordisk Film dør først helt da Ole Olsen bliver nødt til at lukke alt ned i Tyskland (dette inkludere blandt andet 60 biografer og en aktiekapital på 30 mio. mark).

Charles Chaplin slog igennem i stumfilmtiden som en af Hollywoods efterhånden største stjerner med sit mimiske og komiske talent og sin vagabondfigur med de fine manerer, det sirlige overskæg, bowlerhatten, bambusstokken og de alt for store sko.

I komedier bliver der i det hele taget tit gjort grin med autoriteter, systemer og magtinstanser. I Charlie Chaplins Modern Times (1936, da moderne tider) er det det moderne industris maskin- og overvågningssamfund, der udstilles som menneskefjendsk. Charlie Chaplin spiller maskinarbejderen, der ikke kan holde op med at spænde møtrikker, selv om arbejdsdagen er slut.

Dreyer blev kendt for sin store brug af nærbilleder og close-ups i netop denne film. Dette skaber en intens effekt, som ikke var set i tidligere film. Derudover gør han også brug af både brug af frø- og fugleperspektiv, så munken fremstår som den dominerende person. Der gøres også brug af travelling for at vise publikums reaktion på begivenheden.

Verden var præget af rædsel efter 1. Verdenskrig og verdensbilledet er ustabilt

Filmkunsten bar præg af sorg, rædsel og efterkrigstidens samfund. Ofte film med holdninger og atypiske sindsstemninger. Derudover typisk film der gør op med autoriteter og samfundsroller.

Typiske filmtræk i ekspressionistiske film:

- Stort brug af high-key/ low-key belysning

- Fokus på skygger

- Kælkede linjer

- Surrealistiske figurer/billeder

Ekspressionismen ses i Metropolis med sin mareridtsagtige verden, og den ekspressionistiske grafik.  Futurismen står i kontrast til det klassiske harmoniske skønhedsbegreb og viste fartens og dynamikkens skønhed. Blandt foretrukne motiver var storbyen, de tekniske nyvindinger og industrisamfundets menneskemasser, hvilket vi i høj grad oplever i metropolis. 
Dystopi af fremtidens storby - science fiction Filmen er bygget på Fritz Langs første indtryk af New York Metropolis hører inden under den tyske ekspressionisme, hvor udtrykkets intensitet er i fokus Ser på situationen for arbejderne, og sætter det ind i et fremtidigt perspektiv - i fremtidens storby. Både de fiktive videnskabelige opfindelser og naturvidenskaben spiller ind Rummer en samfundskritik - har nok også inspireret Charlie Chaplin til Modern Times: Stærk klasseopdeling hvor arbejderne befinder sig under jorden og arbejder til de dør. Scenografien er væsentlig at tale om, da man har brugt disse ekspressionistiske modeller til storby og fabrik med klare tegn af art deco. Visuelt blev schüfftab metoden benyttet.  Her indsatte man aktører i billeder af miniaturer af skyskraberne og andnre bygninger, så Schüfftan brugt et specielt fremstillet for at skabe illusionen af at aktørerne interagerer med store realistisk udseende set Fabrikken overopheder. og faderens tættere arbejdere (med tal), arbejder ligeledes i et alt for højt pace sønnen af en forretningsmæssig mastermind forelsker sig i en kvinde, som går forud (som en profet) for abejderklassen hvor hun også selv kommer fra. Hun vil have forskellene mellem de to klasser udlignet.

Filmen har ikke noget kronologisk plot men skildre i stedet handlingsforløbet i enkelte klip fra forskellige tidsperioder. Kompositionen og fortællingsformen minder lidt om et drømmeforløb, der ikke rigtig er sammenhængende.
Filmen op gør med tendenser i samfundet, der undertrykker det enkelte individ herunder bibelske elementer og seksualitet. Dette ses især gennem kristne symboler fx: præster, mand klædt ud som nonne samt en tavle med de 10 bud.
Surrealismen forsøger at gøre op med virkelighedens normer. Nogle af de surrealistiske træk der ses i filmen er fx i starten hvor kvindens øje skæres over samt da der krybler myre ud af mandens hånd.

De tekniske virkemidler et på plads og der bruges kontinuitetsklipning samt andre virkemidler som elliptisk match cut, stop motion, grumsede belysning mm.

Stopmotion - Kanon i starten
Slow motion - Løber efter vogn, ballet, hopper ved kanon
"Speed" - Vogn kører væk fra dem 
Forskellige perspektiver - frø, fugl og normal
Ekstrem vinkler (frøperspektiv)

Overnatulig - Tryller væk til sidst, kanon kører selv
Kælkede linjer - Bygninger, rutsjebane 2 klip ind over hinanden - Overblænding Dolly - Jagter vogn
Pov - fra vogns syn
Bevægelig kamera
Montage - langsom
Kontinuitets - Jagtening af vogn
Hurtig klipning til sidst med hurtig lyd 
Lyden og billeder følges
“Matchcut” - rutsjebane
Pistolskud

Underlægningsmusik - skaber spænding 

Carl Th Dreyer er en dansk filminstruktør.

Karakterstik af handling:

Man møder hovedpersonen, som oplever overtroiske ting, så som menneskelignende skygger, og en ældre dame som går rundt i mørket. Der bliver i filmen benyttet kontinuitetsklipning.

Stilmæssigt lægges der vægt på forholdet mellem lys og skygge, handlingen foregår tit i et bymiljø, og kameravinklerne er ofte skæve. 

Hovedkarakteren i film noir er en mand, der ikke er udpræget helteagtig og som går en undergang i møde. Undervejs bliver han tiltrukket af en smuk femme fatale, der dog har sine egne planer. 

Historisk set begyndte genren i USA i 1940erne.

Stiltræk:
- Location-optagelser
- Post-synkroniseret lyd
- Forenkler locationsoptagelser
- Mulighed for brug af udenlandske
skuespillere
- Til dels uprofessionelle skuespillere
(amatører, der spiller ”sig selv”)
- I et vist omfang uafhængig finansiering
(langt fra mainstreamproduktion)
- Ofte åbne slutninger
- Ofte imod klassisk dramaturgi – den
ideelle film er 90 tilfældige minutter fra
et menneskes liv

Holdninger:
- Mod fascismen
- Mod etablerede genre- og
plotkonventioner
- For ægthed og sandfærdighed paralleller til dogme)

Historisk set begyndte genren i Italien i 1940erne.

Det berømte billede af Meliès' ide om månen, underbygger Science fiction genren

De havde ingen viden om månen, her er de oppe på månen, hvor det sner og de lægger sig til at sove

Teaterlignende opstilling, mange mennesker på settet, vender alle mod kameraet