Præsentation: Fru Linde kommer, vi møder Krogstad og doktor Rank.

Uddybning:Vi hører mere om alle karakterernes situationer: Fru Linde, mangler et arbejde og vil have Nora til at hjælpe hende med at få et job i banken.

Point of no return: Da Krogstad siger til Nora, at han har opdaget hendes falskneri af faderens underskrift. Han truer hende med at afsløre hende, med mindre hun kan sørge for, at han kan beholde sit job i banken. 

Konfliktoptrapning: Helmer finder ud af, at Krogstad har været der, og han siger, at han vil fyre Krogstad, fordi han også har forfalsket en underskrift. Nora neder ham lade være, men han fyrer alligevel Krogstad. 

Dr. Rank fortæller Nora, at han er ved at dø, og at han er forelsket i hende. 

Klimaks: Helmer finder to breve fra Dr. Rank der betyder, at han vil dræbe sig selv. Derudover læser Helmer også brevet fra Krogstad, der afslører Nora. Helmer bliver forfærdeligt sur, lige indtil et andet brev fra Krogstad ankommer, og de ikke længere er truet af Krogstad. 

Udtoning: Han tilgiver hende, men Nora vil stadig tale alvorligt med ham.Hun beslutter sig for at forlade Helmer og deres børn, fordi hun gerne vil finde sig selv og sin egen holdning.

-       Skrivestil: Henrik Ibsen har en teknik med at give hints til, hvad der løbende sker i stykket. Find konkrete eksempler på, hvordan han gør det.
Dansen - Hentyder til Noras exit fra familien. At hun danser vildt og frit og ikke følger Helmers anvisninger, er et symbol på hendes frigørelse fra ham som overhovede.
makronerne - Et symbol på hendes “hemmelighed” og uskyld. 

Nora: “...Doktor Rank, skulle det være en liden makron”

Rank: “se, se; makroner. Jeg troede det var forbudne varer her.”

Nora: “Ja, men disse er nogen, som Kristine gav mig.”

Fru Linde: “Hvad? Jeg -?”

Nora: “Nå, nå, nå; bliv ikke forskrækket. Du kunde jo ikke vide, at Torvald havde forbudt det. Jeg skal sige dig, han er bange, jeg skal få stygge tænder af dem. Men pyt, - for engangs skyld -! Ikke sandt, Doktor Rank? Vær så god! og du også Kristine. Og jeg skal også have en; bare en liden en - eller højst to...  

Tema:

Ægteskab

Ligestilling

Kærlighed

Motiv: 

En kone der har begået en forbrydelse uden at fortælle det til sin mand

Budskab: 

Man kan ikke have et ægteskab uden ærlighed og ligestilling

Dukkehjem: Dukkehustru og dukkebørn, Helmer er dukkefører. Tematik; ægteskabet skal være ligeværdigt, ikke hvor den ene styrer den anden. Kun hvis “dukkerne” tages ud af deres ægteskab ville det kunne lade sig gøre.

Dansen: hun løsriver sig

Julen: en tid hvor man “viser” sin familie frem og alt er lidt overfladisk hyggeligt. 

Kjolen og dansen: Facade, prøver at skjule sin hemmelighed for Helmer, et show for Helmer. Når hun tager (karnevals-)kjolen af og sit hverdagstøj på er hun sit alvorlige selv - realtalk. 

Smæk med døren: ekko over hele Europa, kvinders ligestilling i det moderne gennembrud (tematik). Døren låser- hun kan ikke komme tilbage igen

Brevet: virkeligheden og gør at Nora skal ud af sin drømmeverden

Eksempler fra teksten: 

“Mit søde lille dukkebarn” side 34 linje 5

“ 

“som slåes ilås” side 101 sidste linje

“hvis dukken tages fra dig” side 100, linje 9

Genren drama: 

Gør at historien bliver meget komprimeret. 

Personerne kan ikke udfolde sig meget igennem refleksioner så det må ske igennem dialog hvor man også tydeligere ser forholdet mellem personerne (symmetrisk/asymmetrisk) fordi de hele tiden er tvunget til at forholde sig til hinanden. Man kan analysere forskellen på dynamikken i samtalerne 

Historien foregår kun over få dage og udvikler sig meget hurtigt

Motiverne bliver ikke direkte sagt, men indirekte fortalt gennem dialog og regibemærkninger

Kommunikationssituation

Turtagning - Gambitter

Sproghandlinger

Samarbejdsprincippet

Henvisninger: 

side 24: 

 

Nora: å fy, hvor kan du da sige det? Jeg sparer dog virkelig alt hvad jeg kan

Helmer (ler): ja det var da et sandt ord. Alt hvad du kan. Men du kan slet ikke. 

Nora (nynner og smiler fornøjet): Hm, du skulle bare vide, hvor mange udgifter vi lærke og ekorne har, Thorvald. 

side 23: 

Nora: …. (famler med hans knapper; uden at se på ham) Jo hør Thorvald - du kunne… - 

Helmer: nå nå, ud med det

Nora (hurtigt): Du kunne give mig penge, Thorvald. Bare så meget  som du syntes du kan afse; så skal jeg siden en af dagene købe noget for dem. 

Transaktioner

I starten bærer Helmer voksenjeget som den fornuftige, der gerne vil spare på pengene. Nora har her funktionen som det uvidende barn, der synes, at de sagtens kan øse lidt:

 

Da Nora modtager pengene fra Torvald mærker man også barnejeget. Hun bliver meget begejstret:

Nora påtager sig altså en rolle som et barn, en plageånd, der ikke ser ud som om, hun har forstand på økonomi ift. Helmer, der i modsætning til Nora overvejer situationen, men lader sig bukke under til sidst, hvilket man somme tider gør overfor børn.

 

Da Torvald kommer med spillefuld eksemplet taler han ned til Nora. Han prøver at belære hende og bruger kælenavne ofte så det forekommer ironisk dvs. det har en nedladende effekt.:

 

Igen er det udbredt at Helmer taler ned til Nora og skal vise at han er klogere end hende – Nora ved ikke bedre og siger ham ikke imod

Kommunikationssituation

Turtagning

Sproghandlinger

Samarbejdsprincippet

Henvisninger

side 88: 

Nora: i morgen rejser jeg hjem - jeg mener til mit gamle hjemsted. Der vil det være lettest for mig at komme ind i et eller andet. 

Helmer: Å du forblindede, uerfarne skabning!

osv 

Transaktioner

Igennem dramaet udvikler Nora sig og de transaktioner vi ser hos hende er anderledes end tidligere nævnt. Efter at Nora har opnået Helmers tilgivelse ser vi et afsnit, hvor Nora siger således:

Nora vil altså gerne tages alvorligt. Den udvikling som Nora har taget igennem historien har gjort hende opmærksom på noget hun nævner lige efter:

 

 

Nora indser, hvorledes hun har været dukken i et dukkehjem i begge scenarier, og nu tager hun altså kampen op og prøver at gøre op med sin tidligere vigende kvinderolle. Den transaktion vi ser hos Nora er nu af den vokse slags i modsætning til tidligere, (hvor det var barnejeget, som kunne registreres ud fra Nora’s rolle og replikker) idet hun kommer op på samme sociale niveau som Helmer forstået således, at hun har lige så meget at skulle have sagt i deres samtale.

 

 

“Helmer: Ikke engang gnavet en makron eller to? Nora: Nej, Torvald, jeg forsikrer dig virkelig” selvom vi får at vide i starten, at hun spiser et par makroner.

Noras udvikling: Nora er i starten den lille “sanglærke, ødeland, dukke”, og har bildt sig selv ind (ubevidst) at hun lever et lykkeligt liv der ikke kunne blive bedre, med en mand der elsker hende og tre vidunderlige børn. Men efterhånden går det op for hende at hun aldrig har været lykkelig. Hun opdager efter skænderiet, at hende og Helmer aldrig har snakket alvorligt, og hvor lidt han egentlig vil gøre for hende. Hun opdager at hun ikke elsker ham mere.”

Yndig, smuk og ung, elskværdig og nuttet.