Sundhed: var et privat ansvar, og mange levede under usle forhold. Patienten blev ofte først indlagt, når alt andet var opgivet. Man så ikke patienten som et helt menneske, men mere som én der skulle passes, ofte uden medicinsk behandling, der kunne helbrede.

Hospitaler: Primitive forhold patienter skulle selv medbringe mad og tøj. Plejen blev udført af nonner og ufaglærte.

Teoretikere: Florence Nightingale (efter Krimkrigen 1853-56) indførte principper om hygiejne, ro, struktur og moral. Hun inspirerede de første danske sygeplejeskoler og lagde fundamentet for faget

Danmark lider hårdt af en økonomisk krise. I 1933 bliver socialreformen gennemført som giver hjælp til syge, fattige og arbejdeløse. Det er her fundamentet for velfærdsstaten bliver dannet

Faget udvikling:

Sygeplejeskeuddannelsen bliver professionaliseret og sygeplejen bliver mere organiseret. Ansvarsområder bliver mere strukuret. Hospitaler bliver bygget.

Teoretikere:

Nightingale teori bliver stadig brugt stærkt - renlighed, struktur og moral er i fokus. Der bliver også kigget på patienternes situation med en mere humanistisk og psykologisk perspektiv

Under 2 verdenkrig var der mangel på sygeplejer i danmark og det gjord at nogle afdelinger måtte lukke. i 1946 blev der sat et udvalg for at hjælpe situation. F.eks. gøre man at det mere attrativt at tage uddanelsen og de fik bedre vilkår.

I 1950’erne modtager Danmark Marshallhjælp, og velstanden vokser. Flere kvinder træder ind på arbejdsmarkedet, hvilket skaber behov for flere daginstitutioner og mere sundhedspleje. En vigtig begivenhed er polio-epidemien, som i 1957 fører til, at Danmark indfører gratis børnevaccination.

teori

I denne periode begynder man at se patienten som et helt menneske både fysisk, psykisk og socialt. Sygeplejeteorien bliver præget af Virginia Henderson, der formulerer de 14 behovsområder. Hun ser sygeplejerskens opgave som at hjælpe patienten til selvstændighed og giver dermed faget et tydeligt fagligt ståsted.

Uddannelsens udvikling

Staten indfører uddannelser til både barneplejersker og sygehjælpere. Sygeplejerskerne begynder i højere grad at definere deres eget faglige grundlag og afgrænse deres arbejde fra lægernes. Uddannelserne bliver mere strukturerede, hvilket styrker kompetencerne og professionaliseringen.

Køn og samfundets syn

Sygeplejefaget er stadig domineret af kvinder, da omsorg bliver opfattet som en kvindelig opgave. Samtidig vokser respekten for faget, fordi både sygepleje og barnepleje bliver set som vigtige brikker i opbygningen af velfærdssamfundet.

I 1970erne begynder borgerne at kræve mere medbestemmelse og værdighed. Kvindebevægelsen står stærkt og sætter fokus på lighed og omsorgsarbejde. Velfærdssamfundet bliver stadig mere udbygget, og der kommer større fokus på borgernes rettigheder.

Danmark får lov om offentlig sygesikring, som sikrer gratis lægehjælp.

teori

Dorothea Orem udvikler egenomsorgsteorien, hvor målet er at styrke patientens egne ressourcer. Samtidig fremhæver Kari Martinsen omsorgens etiske dimension, hvor menneskelig værdighed er i centrum.

Kari Martinsen fremhæver omsorgens etiske dimension og insisterer på, at menneskelig værdighed skal være central i pleje og behandling.

Uddannelsens

Sygeplejerskeuddannelsen får mere teori, forskning og etik indbygget. Kommunerne begynder at overtage mere ansvar for pleje og omsorg. Der bliver lagt mere vægt på patientrettigheder og på, at sygeplejersker skal kunne arbejde selvstændigt med rehabilitering.

Køn

Faget er stadig kvindedomineret, men kvindebevægelsen bidrager til, at arbejdet med omsorg bliver mere anerkendt.

Velfærdstaten er underudvikling og bliver større og større. universelle rettigheder blive forbedre for alle.

Faget udvikling:

Sygeplejeskoler og det generelle sundhedvæsen bliver mere moderniseredet. Sygeplejersker bliver også mere selvstændige med flere retningslinjer for hvad det må.

1961 blev den første tre år lange sygeplejerskeuddannelse indført i danmark.

Teoretikere:

Hendersons model står stærkt i danmark og der arbejdes mere med helhedpleje frem for kun behandling af sygedomme

I 1990’erne får kommunerne mere ansvar for ældrepleje og rehabilitering. Danmark står med en stigende ældre befolkning, hvilket skaber nye krav til pleje og omsorg. Det betyder også, at man har brug for nye faggrupper, som kan arbejde tættere på borgerne.

Teori

Borgeren/patienten ses stadig ud fra helhedsperspektivet. Her spiller flere teorier ind: Virginia Hendersons behovsmodel, Dorothea Orems egenomsorgsteori og Kari Martinsens omsorgsfilosofi.

Uddannelsens udvikling

I 1991 bliver Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) oprettet. Den samler sygehjælpere og hjemmehjælpere til en fælles faggruppe. SOSU-assistenterne får en vigtig rolle som bindeled mellem sygehuse, plejehjem og borgernes hjem. I 1995 bliver lov om patientrettigheder vedtaget, hvilket styrker borgernes position i sundhedsvæsenet.

I 2000’erne bliver velfærdsstaten presset af globalisering, digitalisering og en aldrende befolkning. Der er stor debat om rekruttering af personale til sundhedsvæsenet. I 2007 gennemføres kommunalreformen, som giver kommunerne det fulde ansvar for ældreplejen.

Samfundet ser SOSU’er og sygeplejersker som helt centrale for at holde velfærdsstaten i gang. Diskussioner om arbejdsvilkår, løn og rekruttering fylder meget, hvilket viser hvor vigtigt faget er for hele samfundet.

teori

Fokus flyttes mod tværfaglighed, rehabilitering og borgerinddragelse. Borgeren ses ikke kun som en patient, men som en aktiv deltager i sin egen pleje og sundhed. Teorier fra Martinsen er meget aktuelle, fordi hun understreger nærvær, etik og menneskelig værdighed i en tid, hvor effektivisering kan true omsorgens kerne. Hendersons og Orems modeller bruges stadig som redskaber i undervisning og praksis.

Uddannelsens udvikling

SOSU’er og sygeplejersker får nye roller med større fokus på forebyggelse og hjemmepleje. Uddannelserne lægger mere vægt på tværfagligt samarbejde og borgerinddragelse.

Køn

Faget er fortsat mest kvindedomineret, men der kommer flere mænd til faget.

i 1980'erne er samfundet preget af en økonomisk krise. Det leder til flere effektivering i sundhedvæsnet.

Faget udvikling:

Igennem 80'erne bliver forsket mere i behandlinger og nye teknologiet ændre måden vi behanlder på. I 80'erne bliver der sat mere fokus på ledelse og kaviltetssikring så at alle patinter behandling lever op til de sammekrav. Der blev også sat mere fokus på at få dokumentation for hvad læger og sygeplejser lavede

I 1987 blev strukturreformen på sygehusetområdet ændre så der blev stillet større krav til sundhedpersonale og afdelingerne blev større

Teoretikere:

Martinens tanker om omsorg bliver en vigtig kritik af det stigende fokus på effektivitet

I Danmark: fattigdommen var stor og præget af landbrug. Senere hen begynder industrialiseringen i midten af 1800-tallet og helt i 1870erne . Her begynder folk at flytte ind mod de større byer, og epidemier hærger over folk. Hvis man blev syg måtte ens pårørende passe en, og ofte endte de også syge.

Det første plejehjem blev oprettet i 1859 af lægen Ludvig Israel Brandes for uhelbredeligt syge og fattige. Det blev grundlagt som et privat initiativ med private midler.

Sundhedsvæsnet var dårligt. Det var den sidste udvej for at blive rask, og ofte kom man ikke hjem derfra. Man skulle selv medbringe mad og tøj, hvilket kunne være svært i en fattig tid. Plejen blev udført af nonner og ufaglærte.

I denne tidshistorie møder vi Florence Nightingale. Florence Nightingale, en sygeplejerske, som arbejdede under krimkrigen

(en krig fra 1853 til 1856 mellem Rusland på den ene side og Storbritannien, Frankrig og Osmannerriget på den anden)

Florence passede her på sårende soldater. Nightingale indførte principper om hygiejne, ro og en struktur man ikke har set før. De danske plejere bliver meget inspireret af Florence og hun bliver grundlag for sygepleje i midten af det 18 århundrede.

I Danmark: socialreformen bliver gennemført i 1933. Den omhandler grundstenene for det danske velfærdssystem. Det bliver nu en rettighed for syge, fattige og arbejdsløse at få offentligt hjælp.

Sundhedsvæsnet: Flere hospitaler bygges, og sygeplejen bliver mere organiseret efter Florences principper.

Det er nu en rettighed for syge, fattige og arbejdsløse at få hjælp. Sygeplejeuddannelsen professionaliseres, og man ser plejen som en samfundsopgave. Der oprettes ansvarsområder for sygeplejen.

Florence Nightingale teori fortsættes med renlighed og strukturer samt nye spirer til mere psykologiske perspektiver til patienternes situation mødes nu.

I 1940'erne kom Anden Verdenskrig (1939-1945), der kom med en nazistisk besættelse af mange lande, herunder Danmark. Krigen resulterede i mange døde, og sårende personer.

Efter krigens afslutning opstod der nye tiltag, som fx NATO, og Europa blev delt med oprettelsen af henholdsvis Forbundsrepublikken Tyskland og Tyske Demokratiske Republik i 1949.

I Danmark: Anden verdenskrig ændrer forholdene markant. Flere danskere bliver en del af modstandsbevægelsen, og kæmper for bedre forhold. Danmark mistede bygninger osv. Hvilke førte til økonomiske resultater. Man manglede sygeplejersker på hospitalerne og man prøvede at få flere hænder tilbage på sygehusene.

Tiden er præget af ungdomsoprør og borgerrettighedsbevægelser. Den kolde krig er i gang. Der er en større økonomisk vækst i europa. Starten på popmusik såsom the Beatles fylder i hjemmene rundt omkring i verden.

I Danmark er der økonomisk vækst og danskerne køber dyrebare vare som biler og tv’er. Mange kvinder er nu på arbejdsmarked, men der er stadig ikke en ligevægt. Der er bedre levevilkår med rettigheder til uddannelse og sundhedshjælp i samfundet.

Sundhedsvæsnet: Velfærdsstaten forbedres markant. Den første 3 årlige sygeplejerskeuddannelse på 3 år bliver indført i 1961, samtidig med en modernisering af sundhedsvæsnet. Der bliver etableret flere sygeplejeskoler og sygeplejerskerne bliver mere og mere en selvstændig profession med deres egne etiske retningslinjer.

Virginia Hendersons teori fortsættes med at blive anvendt men den bliver vider udviklet og gjort til et endnu stærkere fundament. Man arbejder med helhedspleje, fremfor kun at se på sygdommen nu.

I Danmark: Danmark modtager marshallhjælp (Et amerikansk økonomisk genoptræningprogram efter Anden Verdenskrig, der tilbød økonomiske støtte til Europa for at genopbygge landets økonomi). Dette var med til at skabe en fremvoksende velstand og forbrugskultur. Det var også i denne periode, at flere kvinder kom på arbejdsmarked. Behovet for daginstitutioner og sundhedspleje stiger

I sundhedsvæsnet: Der blev indført nye uddannelser såsom sygehjælpere og barneplejerske. Vuggestuer og børneplejeinstitutioner vokser og bliver mere udbredt. Sygeplejersker og læger bliver mere adskilt i roller og opgaver, idet sygeplejerskerne begynder at definere et selvstændigt fagligt grundlag. Danmark indfører også vaccine mod polio (børnelammelse) i 1957

Virginia Henderson har lavet en teori der fokuserer på menneskets behov både fysisk, psykisk og socialt. Hun har lavet 14 behovsområder som bl.a. involverer søvn, kommunikation, at lære m.m. Henderson ser mennesket som et helt væsen.

Den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen, vietnamkrigen der sluttede i 1975, oliekrisen der førte til global økonomisk krise, arbejdsløshed og energibesparelser, kvinde og borgerrettigheds bevægelsen.

I Danmark

EU - medlemskab, Danmark blev en del af EF som nu er EU i 1973, ud over det var der også oliekrisen som medfødte bilfrie søndage omv. Ungdom og kvindebevægelser, der var fokus på ligestilling, demokratisering og alternative livsformer. Arbejdsløshed og inflation, priser steg

Sundhedsvæsnet

Sygehusvæsnet blev moderniseret, ny teknologi, sygeplejeuddannelsen blev forlænget til 3 år og der kom Focus på forebyggelse og folkesundhed

Dorothea Orem er født 15 juli 1914 og døde 22 juni 2007 og blev 92 år hun er født og opvokset i Baltimore. I 1930 fik hun sit diplom som læge

1939-1945 arbejdet som læge/sygeplejere - staf and privat

1945-1957 hun var leder af et hospital og sundhedsfaglig lære 

1959 blev hun skoleleder på catholic University og hun publicerede en guide til at uddanne læger/sygeplejersker

tidligt i sin uddannelse lavede hun en teori self-care hun forfinede på sin teori fra slut 1980 til tidlig 2000

teori

Dorothea Orems teori tager udgangspunkt i, at mennesker har et grundlæggende behov for at udføre egenomsorg for at opretholde sundhed og velvære. Når en person ikke selv er i stand til at dække sine egenomsorgsbehov, opstår der et egenomsorgsunderskud, hvor sygepleje bliver nødvendig.

Teorien består af tre dele: egenomsorgsteorien, der beskriver menneskers behov og evne til at tage vare på sig selv; egenomsorgsunderskudsteorien, der forklarer, hvornår og hvorfor sygepleje er nødvendig; samt sygeplejesystemteorien, der beskriver, hvordan sygeplejersken kan støtte patienten – enten ved at overtage omsorgen helt, dele opgaven med patienten eller ved at støtte og vejlede, så patienten kan genvinde sin selvstændighed.

1976 - et tildelt en pris og et diplom

1980 - fik hun tildelt en pris alumini acherisment

1991 - national legacy af læge/sygeplejere pris

1992 - fik hun en æres pris fra American Academy and nursing  

            Kari Martinsen

Hun var en norsk sygeplejere og professor og fokusere på forholdet mellem sygeplejeren og borgeren. Hun sætter fokus på næstekærlighed.

FNs verdensmål blev vedtaget, internettet voksede, internationale kriser så som at Vladimir Putin blev præsident i Rusland og AIDS- epidemiet var stadigvæk stort i Afrika  

I Danmark

Poul Nyrup Rasmusen som statsminister, og der blev stemt nej til at indføre euroen som valuta, kong Fredrik mødte Marry til ol i Sydney og en dansk film fik internationalt gennembrud

Sundhedsvæsnet

Sundhedsvæsnet er under pres, og der mangler medarbejdskræft.

SOSU’er og sygeplejersker begynder at  arbejder tæt sammen om tværfaglighed, rehabilitering, og borgerindragelse.

I Danmark: Den økonomiske krise har også ramt Danmark. Det er svært at financier velfærdssystemet, men løsninger som måder at spare penge på og kontrol over pengene, hjælper velfærdssystemet igennem krisen. Den nye virus hiv spredte frygt stig for livsfarlig smitte og homoseksuelle, særligt pga. uvidenhed om, hvordan hiv-smittede. Mange unge samledes i stærke fællesskaber om besættelse af forladte huse, rå musik og oprør mod borgerlighed og autoriteter.

Sundhedsvæsnet:

Nye teknologier bliver opfundet som kan og hjælper plejen. Der er nu fokus på kvalitetssikring og ledelse.

Dokumentation bliver indført. I 1987, bliver der oprettet nye krav til sundhedspersonale, for at sikre kvalitet.

Dorothea Orems teori om egenomsorg bliver brugt flittigt og Martinsens tanker om omsorg, er et vigtigt augment på hvorfor der stadig skal være fokus på omsorg og ikke kun tænke effektivitet. Dette er grundlæggende i hendes omsorgsteori.

I verden: Denne periode var præget af afslutningen på den Kolde Krig efter Sovjetunionen sammenbrud. Det er også i dette årti at Tyskland blev genforenet og hvor EU blev oprettet. Der var også store fremskridt i forhold til teknologien. World Wide Web blevet opfundet og der var et stigende brug at internettet.

I Danmark: Danmark var lettet over den endelige afslutning på Den Kolde Krig, samt den nye opfundet teknologi “World Wide Web”. Det var også i 1992 at det danske herrelandshold vandt EM i fodbold, hvilket skabte en enorm glæde i hele Danmark.

Sundhedsvæsnet: Kommunerne begynder at få et større ansvar for ældrepleje og rehabilitering. Social og sundhedsuddannelsen bliver indført i 1991. En uddannelse som samler sygehjælpere og hjemmehjælpere i én faglighed og som kombinerer praktisk hjælp med etik og omsorgsforståelse. Og SOSU-assistenterne bliver bindeleddet mellem sygehus, plejehjem og borgerens hjem. Derudover bliver patientrettighedsloven vedtager i 1995.

Hendersons behovsmodel, Orems egenomsorgsteori og

 omsorgsfilosofi præger uddannelsen.

Folk i Danmark arbejdede med landbrug. Der var meget fattigdom og stor klasseforskel mellem folk i samfundet. Det var her industrialiseringen startede og mennesker begyndte med at flytte til byerne. Både Krimkrigen og første verdenskrig havde stor påvirkning på samfundet. Der er hospitale men forholdene er primitive. Der er ingen fagudlærte i hospitalerne, derfor lægges  ansvaret ift sundheden hos den enkelte person.

-          Sygeplejeteoretikeren Florence Nightingale (britisk)

Florence startede i sygeplejefaget der det ikke var særligt respekteret i samfundet. Der krimkrigen startede tog hende og andre sygeplejersker med for at hjælpe de sårede soldater på et militærhospital. Det var her hun fik sin teori om hygiejne, ro og struktur, værdighed.

Hun ville have bedre forhold for de sårede og førte betydning for sygeplejen. Florence indsamlede data fra de observationer hun gjorde i sit arbejde, hvilket gjorde det muligt at handle målrettet på at nedbringe bl.a dødeligheden.

Florence insisterede på at sygeplejefaget skulle være sin egne uddannelse. Hun ville også at sygeplejersker og sygeplejen skulle ledes af en sygeplejerske. I 1860 oprettede Florence sygeplejeskolen som var den første af sin art.

-          Henry Dunant blev inspireret af Florence, og grundlagde Røde kors, der var en frivillig neutral organisation, der hjalp de sårede og døende under krige. Og hjalp med at uddanne sygeplejersker og tilbød førstehjælp til de professioner med ekstra farligt arbejde. Røde kors har nu skiftet navn til røde kors i Danmark, der består af 40 000 frivillige der indsamler penge til at hjælpe mennesker rundt omkring i hele verden, sammen med de andre 16 millioner frivillige internationalt.

Der var en hård økonomisk krise i Danmark og det var i 1933 som socialreformenen gennemførtes, af Thorvald Stauning og socialminister K.K steincke. Socialreformen gik ud på at give de syge, fattige og arbejdsløse rettigheden til økonomiskhjælp i form af lægehjælp og forsikring for arbejdsløshed og arbejdsulykker .

-            Socialreformen gennemføres & Florences arv lever videre

Sundhedsvæsenet udvider sig, gennem flere hospitaler, sygeplejerskeruddannelsen proffesionaliseres og ansvarsområderne bliver mere opdelte. Socialreformen gjorde at der var bruge for de faglærte som fx sygeplejerskerne, da sygehjælp blev til en rettighed og man kan derfor ikke afvise patienterne. Florences teori om hygiejne, ro, struktur og værdighed blev fortsat brugt i hospitalerne. Men der opstår spirer til mere humanistiske og psykologiske perspektiver på patientens situation.

Danmark modtager marshallhjælp, som var et amerikanskt økonomisk støtte til genopbygge danmark efter krigen. Det er her hvor kvinderne begynder at træde ind på arbejdsmarkedet og fordi der mangler arbejdskraft der hjemme øger behovet for daginstitutioner og sygpleje til de ældre.

-            Virginia henderson

Henderson kommer ud med sin sygeplejeteori om de 14 behovsområder. Hun var inspireret af maslwos behovspyramid. I stedet for at kun se på det fysiske, ser man perosnen som en helhed. Altså det fysiske, psykiske og sociale. Hun mente også at alle opfylder behovene forskelligt afhængigt af køn, psykisk tilstand, social status mm.

I 1950’erne var Polio en frygted sygdom i danmark. Der var store epidemier og det gik udover mange børn og derfor opfandt man i 1957 en børnevaccine for polio som var gratis for samfundet.

Der er anden verdenskrig, hvilket vil sige at behov for sygepleje voksede markant. Sygeplejereskerne fik overdarget flere opgaver fra lægerne.

Samfundet sætter krav på medbestemmelse og værdighed i plejen. Kvindebevægelsen sætter fokus på ligstilling omsorgen i arbejdsmarkedet.

-            Dorothea Orem & Kari Martinsen uvikler teori

Patinetrettigheder styrkes og der bliver fokuseret mere på rehabilitering i sundhedsvæsenet, dvs at der bliver arbjedet mere sundhedsfremmende og forebyggende. Man bliver mere inddelt i primære og sekundære sektor, da kommunerne begynder med at overtage omsorg og pleje.

Dorothea Orem udvikler egenomsorgsteorien. Patientens evne til at passe på sig selv bliver sæt i fokus. Hun mener at alle mennsekr har et ønske om og en evne til at tage vare på sig selv men at disse teorier viser hvorfor rehabilitering sættes i fokus.

Kari Martinsen sætter vægt på omsorg og dne professionelle omsorg. Hun mener at det handler om næstekærligheden. Vi skal bruge dne faglige viden i arbejdet men også vurdere den enkelte patientens behov. Cnetralt for teorien er tilid barmhjertighed. Der kommer mere teori, forskning og etik i sygeplejeuddannelsen. Det giver en vis tillid til fagpersonerne.

Danmark får lov om offentlig sygesikring, som sikrer gratis lægehjælp.

Velfærdsstaten udvides, uddannelser og sundhed bliver en rettighed for alle og levevilkårene bliver bedre. Der er økonomisk fremgang pga. forbruget øger i landet. Kvinderne bliver flere på arbejdsmarkedet.

-          Sygeplejersker bliver slevstændige

Den treårig lange sygeplejeuddannelse bliver indført i 1961 som den første. Sygeplejerskerne bliver altså selvstændige med egne etiske retningslinjer. Der bliver bygget videre på hendersons teori og man tænker mere på helhedspleje i stedet for kun det somatiske.

Der bliver dannet en ny faggruppe, SSA’erne der kan varetage plejeopgaver samt overtage nogle af sygeplejerksernes opgaver, da de overtager nogle af lægernes opgaver.

Her kommer den økonomiske krise tilbage til Danmark. Det presser velfærden i landet.

-          Sygeplejen professionaliserer videre

Der opstr nye teknologier til sundhedsvæsenet. Orem og Martinsens teorier bliver vigtig og bruges meget. Der bliver sat fokus på syghusenes sturktur i form af ledelse, kvalitetesiskring og dokumentation. Det fører til større krav til personalet.