Golfstrømmen er en af de største havstrømme i verden, det er en 10.000km lang havstrøm der fører varmt saltvand fra den Mexicanske golf gennem floridastrædet og ud i atlanterhavet i nordlig retning. Golfstrømmen følger den amerikanske østkyst mellem cape hatteras og newfoundland og ved newfoundland drejer den mod øst og tager retning mod nordeuropa hvor den deler sig i tre dele, den ene del flyder mod syd en anden del mod øst og den tredje del mod nord hvor vandet fordamper og varmer luften. Golfstrømmen er det der gør at der er så mildt vejr i de fleste europæiske lande. Når golfstrømmen kommer til nordeuropa fordamper vandet så stiger varmen til vejrs og gør vejret varmere. 

Hvad kan gøre at golfstrømmen stopper og hvilke konsekvenser vil det have?

Hvis global opvarmning gør at der kommer for meget smeltevand fra Grønland ud i golfstrømmen kan det gøre at golfstrømmen stopper og hvis det sker er der mulighed for at det bliver helt op til 12 grader koldere i det nordligste Norge og Sverige og også på Island.

I det sydlige Skandinavien, Skotland og Irland kan temperaturen falde med mellem 5 og 10 grader om vinteren. I sommermånederne vil der blive meget tørt og varmt og ikke særlig meget regn. 

Normalt vil strømmens vand synke til bunds omkring Grønlands sydspids. Det gør den fordi strømmen er blevet meget tung og salt efter fordampningen af det varme vand.

efter nedsynkningen flyder strømmen videre sydpå som en bundstrøm. 

Men når det ferske vand kommer fra grønlands indlandsis fortynder det golfstrømmens saltvand og vandet bliver meget lettere. Og hvis det sker kan vandet blive liggende på overfladen i stedet for at synke til bunds. 

Hvis der kommer for meget smeltevand fra Grønland kan det lægge sig som et lag over det varme saltvand fra golfstrømmen og hvis det går helt galt kan vi risikere at der kommer en istid som den der var for over 10.000 år siden. Den istid der var for ca. 10.000 år side var det ca. det der skete at der kom for meget smeltevand fra polerne, men det er meget usandsynligt at det sker i hvert fald lige foreløbigt. Hvis der kommer for meget smeltevand kommer der nok ikke så meget at det kan skabe en ny istid, men det vil sænke temperaturen en del om vinteren. 

Det der holder golfstrømmen i gang er et stort vandfald under vandet, det vandfald afslutter golfstrømmen og gør vandet koldt. Vandfaldet bliver kaldt Atlanterhavets pumpe og på engelsk bliver den kaldt Denmark strait cataract. 

Vandfaldet er kæmpestort og laver en stor strømhvirvel under vandet som gør at vandet flyder mod nordeuropa. 

hvis man skulle skabe det samme energi som golfstrømmen ville man skulle bruge 1.000.000 atomkraftværker. 

Man er også bange for at der kommer en ny istid, for hvis golfstrømmen stopper helt, kan temperaturen falde med helt op til 14 grader i skandinavien. Og det kan få gang i en istid, hvilket ikke er særligt realistisk. I hvert fald ikke inden for de næste par hundrede år. Men hvem ved. 

Klimaændringerne er en realitet i hele verden, og omfanget og hastigheden af ​​forandringer bliver stadig tydeligere dag for dag.

Rapporten, "Klimaændringer, effekter og sårbarhed i Europa 2012" finder, at højere gennemsnits temperature er blevet observeret i hele Europa samt faldende nedbør i de sydlige regioner og stigende nedbør i Nordeuropa. Indlandsisen i Grønland, arktisk havis og mange gletsjere i Europa smelter, snedække er faldet, og de fleste permafrost jorde er blevet varmet.

Ekstreme vejr som hedebølger, oversvømmelser og tørke har medført stigende skadesomkostninger over hele Europa i de seneste år. Der forventes at fremtidens klimaændringer at vil gøre det værre, som ekstreme vejrforhold forventes at blive mere intens og hyppige. Hvis de europæiske samfund ikke kan tilpasse sig, forventes skadesomkostninger at fortsætte med at stige.

Nogle regioner vil ikke have det så let til at tilpasse sig til klimaændringerne som andre, til dels på grund af økonomiske forskelle i Europa.

Jacqueline McGlade, EEA administrerende direktør sagde: "Klimaændringer er en realitet i hele verden, og omfanget og hastigheden af ​​forandringer bliver stadig mere tydelig. Det betyder, at alle dele af økonomien, herunder husholdningerne, skal tilpasse sig samt reducere emissionerne. "

Observeret klimaændringer og fremtidige prognoser:

Det sidste årti (2002-2011) var den varmeste nogensinde i Europa med europæisk jord temperatur 1,3 ° C varmere end gennemsnit. Forskellige grafer viser, at Europa kunne være 2,5-4 ° C varmere i den senere del af det 21. århundrede, i forhold til gennemsnittet i 1961-1990. ( spanien )

Hedebølger er steget i hyppighed og længde, så der er sket titusinder af dødsfald i det seneste årti. Den forventede stigning i hedebølger kunne øge antallet af relaterede dødsfald i løbet af de næste årtier, medmindre samfundet kan tilpasse sig. Imidlertid er kolde dødsfald forventet til at falde.

Mens nedbøren er faldende i de sydlige regioner, er det stigende i Nordeuropa. Og det bliver forventet til at fortsætte. Klimaændringerne forventes at hjælpe oversvømmelser, især i Nordeuropa, da højere temperaturer gør vandkredsløbet mere kraftigt.

Flod tørke er blevet mere alvorlige og hyppige i Sydeuropa.

Vandstanden i havene stiger, og øger risikoen for kyst oversvømmelser under storme. Det globale gennemsnitlige havniveau er steget med 1,7 mm om året i det 20. århundrede, og ved 3 mm om året i de seneste årtier. Fremtidige fremskrivninger varierer meget, men det er sandsynligt, at det 21. århundrede vandstandsstigning vil være større end i det 20. århundrede.

Udover varme-relaterede sundhedsmæssige konsekvenser, er andre menneskers sundheds problemer også vigtige. Klimaændringer spiller en rolle i transmissionen af ​​visse sygdomme. For eksempel, det giver mulighed for at flåtarter som skovflåter trives længere mod nord, mens yderligere opvarmning kan gøre dele af Europa mere egnet til smittebærende myg og sandfluer. Pollensæsonen er længere og ankommer 10 dage tidligere end for 50 år siden, og det kan også påvirke menneskers helbred.

Mange undersøgelser har målt store ændringer i planter og dyrs egenskaber. For eksempel er planter blomstring tidligere på året. Andre dyr og planter flytter nordpå eller op ad bakke, da deres normale levesteder bliver for varme. Selvom det er svært at holde styr på planter og dyrenes flugt, er der stor chance for en udryddelse i fremtiden.

Da temperaturen stiger, er efterspørgslen efter varme også faldet, hvilket sparer energi. Men det bliver dog balanceret tilbage pga højere energi krav til kølig under varmere somre.