• hjælpe med patienten med at opfylde egne behov

• 14 grundlæggende behov

• opnå bedst mulige tilstand hos patienten

• at se personen som en hel person (fysiske, psykiske og sociale behov)

• stor vægt på patientens autonomi og velfærd

SVV:

• styrke(fysisk)

• vilje(motivation)(psykisk)

• viden(situation)

hendes teori:

I praksis bruges Orems teori til at vurdere, hvilken form for pleje der er nødvendig, og hvordan sygeplejersker kan hjælpe patienter med at opnå bedst mulig funktion i forhold til deres evne til at pleje sig selv.

____________________________________

målrettede aktiviteter som et menneske tager initiativ til og udføre, for at opretholde liv, sundhed og velvære.

om hende:

omsorgsteoretiker

hun har fokus på:

• selvpleje(egenomsorg)

• selvplejeunderskud

• selvplejevurdering

3 egenomsorgsbehov

•Universelle: fælles for alle, men individuelt hvordan de opfyldes. Fx trække vejret, udskille affaldsstoffer, hvile, at høre til, at være tryk osv.

•Udviklingsrelaterede: understøtter livsprocesser og fremmer menneskelig udvikling og læring. Fysisk, psykisk og social udvikling. Fx at overvinde tab

•Sundhedsafvigende: behov der opstår ifm. sygdom, lidelse og behandling. Fx at følge behandlingen medicinsk, reagere ved ændringer i tilstand

• Behovet for at ånde

• Behovet for at spise og drikke tilstrækkeligt

• Behovet for at udskille affald

• Behovet for at bevæge sig og opretholde en god kropsholdning

• Behovet for at sove og hvile

• Behovet for at klæde sig og være ren

• Behovet for at regulere kropstemperaturen

• Behovet for at undgå farer og skade

• Behovet for at kommunikere

• Behovet for at tilbeho til religiøs og spirituel praksis

• Behovet for at udtrykke følelser og opretholde social kontakt

• Behovet for at lære og udvikle sig

• Behovet for at have et selvbillede og selvværd

• Behovet for at opretholde et forhold til andre og føle sig elsket og respekteret.

1.egenomsorg 

når ressourcer er tilstrækkelig til at indfri kravene, kan et menneske selv varetage egenomsorg. Grundbegreber: egenomsorgsbehov, egenomsorgskrav og egenomsorgskapacitet

2.egenomsorgssvigt

når krav overstiger ressourcer. Her skal vi hjælpe via

3.sygeplejesystemerne

bruges til at tilrettelægge dine handlinger, hvor du har tre sygeplejesystemer;

1) helt kompenserende

2) delvist kompenserende

3) støttende/undervisende.

hvordan?

for at egenomsorgsbehovene kan opfyldes, kræves handlinger. de her handlinger afhænger af den enkelte borgers egenomsorgskapacitet (borgers ressourcer)

- hvad kan han selv? (ressourcer)

- hvad skal han have hjælp til? (krav)

de 5 hjælpe metoder

•At gøre noget eller handle for ptt

•At vejlede og vise til rette

•At støtte fysisk og psykisk

•At tilrettelægge et støttende og terapeutisk niveau

•At undervise

______________________________________

Sygepleje  er mere end praktiske gøremål.

______________________________________

indsamling af data: dokumentation

observation: lyt, se, føl, lugt

identifikationsfasen: analyse af data af dette opstiller vi en hypotese/sygeplejediagnose

her kan man lave en PES (problemet/årsag/symptomer)

problemet: et problem for borgeren

årsag: bruger egen viden og data

symptomer: hvilke symptomer har borgeren.

planlægninsfasen: opsætter smartmål både kortsigtet og lang sigtet. her planlægger man også handliger i forløbet

udførelsesfasen: her udføre vi de planlagte handlinger. vi dokumentere undervejs.

evalueringsfasen: vi kigger på om målet er opnået eller vi er på vej. her dokumentere vi også. vi evaluere både på borgeren og samarbejdet.

• dannes i den røde knoglemarv i de flade knogler

• dannelsen af erytrocytter kræver tilstedeværelsen af B12-vitamin (EPO)

• transportere O2 og CO2 rundt i kroppen.

• transportere CO2 væk fra cellerne

vores flade knogler

• finder vi i bækken, kraniet, samt ribben (costae) samt øverste lårbensknogle og overarmsknogle.

blodet

skal have en PH-værdi imellem 7,35-7,45

trombocytter(blodplader)

• dannes i knoglemarven

• milten er kroppens lager for trombocytter ved øget behov for trombocytter trækker milten sig sammen

• Karkontraktion: der sker en skade på et blodkar. Nerver fra karret sender besked til den glatte muskulatur om karkontraktion = hullet formindsket. Varighed 30 min.

2 fase

• Sammenklæbede trombocytter: ved blødning ændres trombocytternes struktur og herved klæber trombocytterne sig til det skadede område. De svulmer op og får udløbere og udskiller en klæbrigt stof =flere trombocytter klæber sig til, indtil skaden er dækket.

3 fase

• Koagulationen: herefter koagulere (størkner) blodet, for at forstærke lukningen, via en kædereaktion, hvor der dannes fibrin (klæbrigt protein) der holder koaglet sammen. Fibrintrådene omslutter og danner koaglet (størknet blod)

• blodet består af plasma og celler det kan fx være de røde blodlegemer.

hvor meget blod har vi i kroppen?

• en voksen dame har 4 liter

• en voksen mand har 6 liter

hvor dannes blodets celler?

• de dannes i knoglemarven( hovedsageligt i benmarven/hofte)

hvad er de røde blodlegemers opgave?

• transportere ilt og CO2 rund i kroppen

hvad er de hvide blodlegemers opgave?

• det er kroppens immunforsvar

hvad er blodpladernes opgave?

• Deres primære opgave er at stoppe blødninger ved at danne koagel.(lille blodprop)

• arterier transportere blod rundt fra hjertet og til kroppens væv og organer. primær glat muskulatur

• vener er de blodåre der transportere blodet tilbage fra organer og væv til hjertet. har veneklapper der gør gennemstrømningen nemmere

• kapiler er opbygget at indotetsceller det er her diffusionen sker

indotet er et lille lag celler der gør at blodet strømmer uden problemer.

bevægeapparatet er med til at vi kan bevæge os men samtidig beskytter både knogler muskler og led vores indre organer det holder vores krop oprejst og skaber fart i bevægelsen det er også et stort calcium lager.

Bevægeapparatet består af

• Knogler: flade, uregelmæssige og rørknogler.

• De danner grundstrukturen i bevægelsen

• Led: ægte og uægte led

• Sikre bevægelighed mellem knoglerne

• Muskler: muskelbundter omgivet af bindevæv. 3 typer glat, tværstribet og skelet muskulatur.

• Kan ved sammentrækning enten bøje/strække et led.

knoglers funktion:

• Støtter og afstiver legemet

• Beskytte indre organer, lunger, hjerte…

• Hæfter på muskler -> del af bevægeligheden

• Ender indgår i led -> bevægeligheden

• Stort lager for Ca++. (Vigtig for bl.a. nerveimpuls og sammentrækning af muskler)

• Indeholder rød knoglemarv (dannelse af erytro-, leuco-, og trombocytter – blodet celler) og gul knoglemarv (fedt)

• samme hos mænd og kvinder

stimulerer dannelse af østradiol. Østradiol hæmmer PTH. Hæmmes PTH ikke er der øget PTH i blodet og dermed stimuleres osteoklasterne (=knoglenedbrydende)

Dannelse af væksthormon: påvirker bl.a. celledeling i knoglerne og danner flere proteiner, der har betydning for knoglevæksten. Stimulerer osteobalsters aktivitet (=knogleopbyggende)

Skjoldbruskkirtlen:

Calcitonin, hormon,  der regulerer ca++ i blodet ved bl.a. :

hæmme osteoklasters aktivitet -> mindre ca++ til blodet og mere ca++ lagres i knoglerne (=knogleopbygger)

Biskjoldbruskirtlen:

PTH, hormon der også regulerer ca++ til blodet ved bl.a.:

Stimulerer osteoklasters aktivitet -> mere ca++ til blodet og mindre ca++ lagring i knoglerne. (=knoglenedbryder)

Binyrerne:

Kortisol, hormon der stimulerer osteklasters aktivitet. Kortisol stiger bl.a ved stress, krise, infektion (sympatiske nervesystem) (=knoglenedbydende)

uægte:

Kendetegn: stor styrke og stabilitet i leddet. Lille fleksibilitet.

• Brusk eller bindevæv ml. knoglestykker

Hvor:

• Kraniets knogler =fast beskyttende form

• Ryghvirvlerne, hvor der fines disci (diskus er en brusk skive med hyalinbrusk yderst og en blød indre kerne =nucleus)

• Skambenene i bækkenet, figur til venstre. (brusken blødgøres i graviditet)

Diskus prolaps: den indre kerne, nucleus, presses bagud -> tryk på rygmarven eller spinalnerverne. Kommer til udtryk som smerter og føleforstyrrelser.

ægte:

Kendetegn: fleksibelt, hvilket øger bevægelighed

Består af:

• Led kapsel: omkranser, beskytter og forstærker leddet.

• Yderst: rigt på bindevæv =stærk

• inderst: tyndt blodrigt lag (synovialmembran) = sikre nærringstoffer til ledhulen samt bekæmper infektioner i leddet.

  
  

• Ledhule: indeholder ledvæske: (vand, næringsstoffer og antistoffer).

• Ledbrusk/hyalinbrusk: (ledhoved + ledskål)

Elastisk og glat. beskytter knoglerne mod belastning.

Ernæres via ledvæsken - Ingen blodforsyning.

• Ledbånd: Ligamenter, der gør leddet stærkere, fx knæled. Det forbinder knogle med knogle

• Muskulaturen rundt om leddet virker stabiliserende. Ved svag muskel – øget risiko for at ledhoved og –skål forskydes = forstuvning.

•Slimhinder, (danner antistoffer, der blokere/hæmmer mikroorganismer) som vi finder i:

•Lungerne + cilier + makrofager

•Mave-tarmsystemet +spytamylase mavesyre + fordøjelsesenzyme + galde nedbryder mikroorg., tarmflora

•Øjne + øjenenzymer, tårevæske føres I svælget og videre til ventriklen

•Urinvejene, pH, cisterne effekt ved vandladning, lukkemekanisme I blæren ved vandladning

•Kønsorganerne, slimprop samt lav pH (mælkesyre)

Dannes i den røde knoglemarv.

Forskellige celler, der alene og sammen  bekæmper mikroorganismerne og fjerner skadede celler.

Leukocytter kan opdage anderledes celler (ændret overflade):

•mikroorganismer

•celler der er inficeret af virus

•celler der er defekte eller

•Cancerceller

•

•Leukocytter opdeles i tre hovedgrupper:

•Monocytter (makrofager, dendritisk celle) - uspecifikke

•Granulocytter (basofile og mastceller, neutrofile og eosinofile) - uspecifikke

•Lymfocytter, (T- og B lymfocytter) - specifikke

Del af indre uspecifikke immunforsvar. Består af dendritiske celler og makrofager

Store leukocytter der angriber og nedbryder forskellige bakterier i blod.

Ca. 50% oplagres i milten i venteposition.

Ved infektion omdannes de fleste monocytter til:

makrofager(”ædeceller”/fagocyterer)

De sidste monocytter omdannes til

dendritiske celler (budbringer af info til T-/B- Lymfocytter, altså det specifikke immunforsvar).

(monocytter, granulocytter):

Angriber forskellige former for mikroorganismer.

Specifikke (tillærte)

(lymfocytter):

Angriber helt specifikke mikroorganismer og skaber immunitet.

infektion= der er mikroorg, feber og pus

• kan godt have en inflammation uden en infektion men man kan ikke få en infektion uden en inflammation.

•Lillehjernen koordinering af bevægelser

•Den forlængede rygmarv,medulla oblongata; indeholder kredsløbs- og respirations center, brækcenteret

•Rygmarven, medulla spinalis. sanseindtryk føres til hjernen.

•defækationscenter

•CNS, Centrale nervesystem

har den centrale styring af alle nerveceller i kroppen

•PNS, Perifere nervesystem

Alle nerverne der ligger uden for CNS – altså de nervebaner der har forbindelse til 

•Hjernen (12 par)

•Rygmarven (31 par)

•ENS, entero nervesystem

•De nerver som påvirker mave-tam kanalen (fx den glatte muskulatur) samt sanseimpulser der komme derfra. Desuden de direkte nerveimpulser til det limbiske system (derfor glæde/sorg kan føles i maveregionen, bug).

•Hver hemisfære er forbundet med den modsatte side af kroppen.

•Hjernebarken, cortex cerebri, er foldet, hvilket skaber et øget areal ift udveksling af impulser. Består af nervecellekroppe, grå substans

•Inddeles i 4 lapper

Frontallappen

Isselappen

Temporallappen

Nakkelappen

Peter Lund Madsen 2 min

Under cortex cerebri, hjernebarken findes marven medulla der overvejende består af aksoner beskyttet af myelin, hvide substans

•Midt inde i hjerne findes de basale hjerneganglier der består af nervecellekroppe, grå substans. Her findes de indlærte bevægelser. Fx at række en hånd ud efter en kop kaffe.

Hjernen styrer det hele og starter

alle bevægelser og reaktioner. Den  opfatter sanseindtryk og styrer vores adfærd og tanker.

Hjernen opdeles i lapper, der har forskellige funktioner