<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>20082x Cancerspillet + SSA opgaver hos en borger med cancer by Anette Kiel Nielsen</title>
      <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i</link>
      <description>Skriv Svar du finder undervejs i spillet og skriv dine refleksioner over de opgaver du kan stå i som SSA.</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2022-11-04 09:57:12 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2022-11-07 11:57:34 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Mine opgaver som SSA i forhold til borgeren med cancer</title>
         <author>nttwwzgqk1</author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851324</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvad er dine SSA opgaver ved:<br></strong><br></div><div><strong><mark>o&nbsp; &nbsp; Tørre slimhinder? </mark></strong><strong><br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Mundpleje<br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Tør næseslimhinde</strong>&nbsp;<br><br></div><div>§&nbsp; <strong>Vaginal tørhed</strong></div><div><br></div><div>§&nbsp; <strong>Øjne</strong></div><div><br></div><div><mark>o&nbsp; &nbsp; </mark><strong><mark>Udskillelse</mark></strong><strong><br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Diarre<br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Forstoppelse - hvorfor.<br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Kvalme/Opkast hvordan beskytter du dig selv</strong></div><div><br></div><div><mark>o&nbsp; &nbsp; </mark><strong><mark>Ernæring</mark></strong><strong><br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Småtspisende</strong></div><div><br></div><div>§&nbsp; <strong>Manglende appetit</strong></div><div><br></div><div>§&nbsp; <strong>Kvalme</strong></div><div><br></div><div><mark>o&nbsp; &nbsp; </mark><strong><mark>Psykisk omsorg</mark></strong><strong><br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Patienten</strong></div><div><br></div><div>§&nbsp; <strong>Pårørende</strong>&nbsp;<br><br></div><div>§&nbsp; <strong>Depression</strong></div><div><br></div><div><mark>o&nbsp; &nbsp; </mark><strong><mark>Brystkræft</mark></strong><strong><br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Parykpleje<br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Vejledning om hovedbeklædning</strong>&nbsp;<br><br></div><div>§&nbsp; <strong>Selvtillid<br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Seksualitet</strong></div><div><br></div><div>§&nbsp; <strong>Tilse operationsområde<br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Smerter<br></strong><br></div><div>§&nbsp; <strong>Lymfødem<br></strong><br></div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-11-04 09:57:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851324</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>nttwwzgqk1</author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851326</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/bivirkninger-senfolger/" />
         <pubDate>2022-11-04 09:57:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851326</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>nttwwzgqk1</author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851327</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://sundhedstv.dk/video/kraeft-efter-behandlingen/" />
         <pubDate>2022-11-04 09:57:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851327</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>nttwwzgqk1</author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851330</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1172412067/54d9cb306084a4a8d1ad02a9affc1288/cancer_kemo.jpg" />
         <pubDate>2022-11-04 09:57:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851330</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>nttwwzgqk1</author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851331</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://sundhedstv.dk/video/kraeft-at-vaere-paaroerende/" />
         <pubDate>2022-11-04 09:57:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851331</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>nttwwzgqk1</author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851332</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://sundhedstv.dk/video/kraeft-psykologens-gode-raad/" />
         <pubDate>2022-11-04 09:57:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851332</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>nttwwzgqk1</author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851333</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://sundhedstv.dk/video/livet-med-mundtoerhed/" />
         <pubDate>2022-11-04 09:57:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851333</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>nttwwzgqk1</author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851334</link>
         <description><![CDATA[<div>https://sygehuslillebaelt.dk/patient-og-parorende/saerligt-for-kraeftpatienter/traeningsprogram-for-kraeftpatienter </div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1172412067/50caf08a92c80fac22982ecd53370711/Krop_og_kr_ft.jpg" />
         <pubDate>2022-11-04 09:57:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2369851334</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Annesofie B grøn</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372707356</link>
         <description><![CDATA[<div>Start: Hvilke følelser og tanker?<br>Angst, Skal jeg dø?, Er det kræft?, Mister jeg mine bryster nu?, nervøs, uoverskuelighed, Frygten for fremtiden, hvad skal der ske nu?, Kan min krop holde til behandling? Hvordan siger jeg det til min familie? Vil en evt. sygdom påvirke forholdet til min familie/venner?<br><br>Almen praksis: Anamnesen<br>Spørgsmål: Hvad har du oplevet, gør det ondt?&nbsp;<br>Hvad er dit forhold til alkohol?&nbsp;<br>Er der kræft i din familie, brystkræft?<br>Er du kommet i overgangsalderen?<br>Har du oplevet andre uregelmæssige ting ved dit venstre bryst eller armhulen?<br><br>Patient har oplevet en knude i venstre bryst, adspurgt ingen smerter. Patienten fortæller væske ved bryst de seneste 4 dage. Adspurgt fortæller patient hun drikker 4 genstande om ugen. Adspurgt fortæller patient at mormor kendt med brystkræft, og UT henviser derfor til nærmere udredning for nærmere brystkræft.&nbsp;<br><br>Udredning:&nbsp;<br>Diagnose: Brystkræft<br>Stadie: T?, N0,M0 = stadie 2<br><br>Behandling del 1:<br>Hvorfor operation og hvordan<br>For at fjerne brystknuden, knuden vurderes for stor til at lave en brystbevarende operation. Man fjerner derfor hele brystet.&nbsp;<br>Du er bedøvet under operationen.&nbsp;<br><br>Hvilke gener kan hun opleve, og hvad skal hun være opmærksom på?<br>Væskeansamlinger i såret eller armhulen, bliver tømt med en nål, på den afdeling hvor hun er opereret. Smerter, føleforstyrrelser og hævelse af armen.&nbsp;<br><br>Indlæggelse?<br>Nej, du kan komme hjem samme dag som du er blevet opereret.&nbsp;<br><br>Spredning til lymfer<br>Der bliver lavet en skildevagtsknudeoperation, for at tjekke om der er spredning til nymferne. I tilfælde af spredning, vil der blive tilbudt strålebehandling med opstart et par uger operation.&nbsp;<br><br>Andet relevant viden<br>Du kan få rekonstrueret bryst 1-2 år efter operation.&nbsp;<br>Der vil efter 1-2 uger svares på om der er behov for medicinsk efterbehandling, som største delen får. Formålet er at mindske risikoen for tilbagefald og evt. spredning i resten af kroppen. Der findes forskellige behandlinger, og en vævsprøve vurdere hvad der er bedst til dig, der er bl.a. antihormon behandling, kemo og strålebehandling etc.&nbsp;<br><br>Behandling del 2:&nbsp;<br>Strålebehandling: Man starter behandling når såret er helet, og kan gives samtidig med medicinsk behandling. Man får første strålebehandling 2-3 uger efter endt kemoterapi. behandlingen strækker sig over 5 dage om ugen i 3 eller 5 uger. Der ses ofte milde bivirkninger som kan fortsætte i uger efter endt behandling. Nogle af bivirkningerne kan være kvalme, træthed, irritation i hud og slimhinder, samt rødme. Man kan mindske træthed ved at have en energibesparende hverdag. Kvalme kan mindskes med medicin, hvis kost og motion ikke er tilstrækkelig. Man kan bruge lokalbehandlinger ved generne i hud og slimhinder.&nbsp;<br><br>Strålebehandling halvere risikoen for tilbagevendende kræft i brystet. Strålebehandlingen virker ved at røgentstråler rammer kræftcellerne så de ødelægges.&nbsp;<br><br>Kemo:&nbsp;<br>Kemoterapi strækker sig over 18 uger.&nbsp;<br>Bivirkninger: Man taber håret, træthed, almen utilpashed, nedsat immunforsvar, blødninger og blodmangel, mund og tand gener samt smagsforandringer. Kvalme og opkast og nedsat appetit. Diarre og forstoppelse. Kemo hjerne (kognitivt). Nedsat fertilitet.&nbsp;<br>Virkning: Kemo kan gives gennem tabletter/kapsler, IV, SB, Og indsprøjtning i kroppens hulrum fx brysthulen. Man observeres under og umiddelbart efter behandling<br><br>Opfølgning:<br>Annesofie har lymfeødemer - behandling:<br>Fysioterapi, kompression og hudpleje.&nbsp;<br><br>Opfølgende kontroller:&nbsp;<br>Foregår i 1-10 år efter behandling.&nbsp;<br>Her kan du få behandlet bivirkninger og gener.&nbsp;<br>Kontrollere om sygdommen vender tilbage.&nbsp;<br>Tilbudt mammografi hver 2. år for alle kvinder mellem 50-80 år- <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-11-07 08:57:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372707356</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Annesofie B blå</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372712269</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Start</strong><br>Hun har fundet en knude i brystet og bliver bange.<br><strong><br>Udredning</strong><br>Ringer til læge, bliver undersøgt af lægen og Bliver så derefter henvist til mamografi, som hun kommer til inden for 6 dage. <br><br><strong>Udredningsundersøgelse</strong><br>* lægebesøg<br>* billedeundersøgelse<br>* lægeundersøgelse<br>* vævsprøve<br><br>mammografi er en undersøgelse med rynkenstråling af brystet. <br>Biopsi --&gt; det er en procedue hvor man tager noget væv fra kroppen og laver en undersøgelse.<br><br><strong>Risikofaktorer</strong><br>kvindeligekønshormoner<br>høj alder ved første fødsel<br>sen overgangsalder<br>alkohol<br>overvægt<br>nattearbejde<br>mutation<br><br><strong>Symptomer ved første samtale<br></strong>knude i bryst<br>væske fra brystvorten<br>intrækning i huden<br>eksem på brystvorte<br>forstørre lymfeknuder i armhulen<br>betændelseslignende forandring i bryst<strong><br></strong><br><strong>B</strong> = udredning viser det er kræftknude, hun skal være i behandling 13 dage efter prøvesvaret<br><br>Annesofie B får fjernet hele brystet, og bliver informeret om<br><br>* opreationsforløbet<br>* håb - motiverende samtale<br>* symptomer/ bivirkninger<br>* behandling efterfølgende i forhold til udbredelse af sygdom, og hun får kemoterapi og strålebehandling, som hun inden da har fået forklaring på hvad indebærer, der kan være bivirkninger af behandling<br>* blive informeret om hvordan efterbehandling vil fungerer, og der er motiverende samtaler efterfølgende. <br>* tanker, følelser omkring sygdomsforløbet.<br><br><strong>Opfølgning</strong><br>* Annesofie problemer med armen, hun opleve lymfødem i armen.<br>- genoptræning ved fysioterapien<br>- hun kommer i rehabiliteringsforløbet<br>- hun bliver informeret om senfølgerne (væske i armen, )<br><br><strong>Behandling<br>* </strong>Hun får fjernet brystet</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-11-07 09:00:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372712269</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sille, Emma, Victor og Cecilie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372784213</link>
         <description><![CDATA[<div>Tanker og følelser:&nbsp;<br>- Frygt herunder døden, fremtiden<br>- Nervøsitet<br>- Tanker om hvad andre tænker<br>- Selvtillid ift. udseende<br>- Selvværd ift. om man er god nok<br>- Magtesløshed<br>- Selvforståelse/sygdomsindsigt<br><br>Anamnesen:<br>Anne Sofie er 60 år gammel, er 165 cm højt, og vejer 65 kg.<br>Opdagede en knude i sit venstre bryst da hun var i bad.<br>Anne Sofie er gift og har tre voksne børn.<br>Anne Sofie henvises til pakkeforløb mhp. brystkræft.<br><br>Behandling:<br>Anne Sofie får tilbudt kemoterapi, så knuden bliver mindre og får en mere skånsom operation.<br>Operationen er ambulant.<br>Brystet kan føles fast og hævet efter operationen. Desuden kan der komme blod- eller væskeansamling i såret.<br>Ved hjælp af sentinel node metoden kan lægen under operationen undersøge for spredning til lymfeknuderne.<br>Hvis lægen kun finder ganske få kræftceller i skildvagtslymfeknuderne, får man ikke fjernet de resterende lymfeknuder i armhulen.</div><div>Lymfeknuderne bliver fjernet og undersøgt i mikroskop.<br><br>Stråleterapi:<br>Behandling med røntgenstråler. Strålerne ødelægger celler, især kræftceller, da de er mere følsomme over for stråler end normale celler. Ift. bivirkninger er der risiko for at de omkringliggende celler ødelægges.<br><br>Lægerne planlægger strålebehandlingen ud fra en CT-scanning, hvor det område, som skal bestråles, og de organer (hjerte, lunge og modsidigt bryst), som skal skånes for stråling, bliver indtegnet.</div><div>Herefter beregner lægen den præcise stråledosis på en computer.</div><div>Dvs., at man altid vil få en skræddersyet strålebehandling, som passer nøjagtigt til ens facon, størrelse og sygdom.</div><div><br>De fleste tilfælde får man strålebehandlingen dagligt fordelt over 3 uger for at skåne det raske væv mest muligt. Det er særlig vigtigt, hvis det bestrålede område er stort og omfatter organer som hjerte, lunge og nerver.<br>De hyppigste bivirkninger er træthed og hudgener i form af rødme, varme, ømhed, smerte eller kløe i det bestrålede område.</div><div>Nogle får også en fornemmelse af uro i brystet eller brystvæggen. Skulderen kan også føles lidt stiv, hvis der gives strålebehandling mod lymfeknuder.<br><br><strong>Lavrisikogruppen: 10 pct. af alle kvinder med brystkræft</strong><br>Hvis man tilhører lavrisikogruppen, bliver man som regel ikke tilbudt medicinsk behandling efter operationen, da der kun er meget lille risiko for, at sygdommen vender tilbage.<br><br><strong>Moderat og højrisikogruppen: 90 pct. af alle kvinder med brystkræft</strong><br>Er man i højrisikogruppen, bliver man tilbudt medicinsk behandling og eventuel strålebehandling efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage.<br><br><strong>Triple-negativ brystkræft</strong></div><div>En speciel type brystkræft er triple-negativ brystkræft, som tilhører højrisikogruppen. Her er cellerne hverken følsomme over for antihormon eller anti-HER2-behandling.</div><div>Det vil sige, at den medicinske behandling ikke kan målrettes mod de særlige kønshormoner eller HER2-receptorer.<br><br>Kvinder med triple-negativ brystkræft anbefales ud over operation også kemoterapi</div><div>Behandlingen af triple-negativ brystkræft er som regel en operation efterfulgt af kemoterapi og strålebehandling.<br>Immunterapi.<br><br><strong>Inflammatorisk brystkræft</strong></div><div>Ved den sjældne type brystkræft kaldet inflammatorisk brystkræft kan kræftcellerne vokse langs lymfekarrene i huden på brystet, så der ikke opstår en knude.</div><div>Når lymfekarrene bliver blokeret, kan kroppen reagere og medføre, at brystet ser betændt og hævet ud.<br><br>Behandling af inflammatorisk brystkræft</div><div>Behandling af inflammatorisk brystkræft er ofte en kombination af kemoterapi, operation, strålebehandling, målrettet terapi og/eller hormonbehandling (også kaldet anti-østrogenbehandling).<br><br></div><div>Inden for de seneste år er der sket en væsentlig forbedring af behandlingsresultaterne ved kombinationsbehandling med kemoterapi, operation og strålebehandling.</div><div><br></div><div>Strålebehandling</div><div>Behandling med røntgenstråler. Strålerne ødelægger celler, især kræftceller, da de er mere følsomme over for stråler end normale celler..</div><div>Nogle gange får man kemoterapi forud for operation. F.eks. hvis der er spredning til lymfeknuderne og/eller knuden er større end 2 cm</div><div><br>Kræftafdelingen:</div><div>De behandler med hormon behandling, fordi at den knude Anne Sofie har opdaget er modtagelig overfor hormon. Behandlingen tager imellem 5-10 år,hvor man tager noget en gang om dagen.<br><br>Opfølging:<br>Når man har afsluttet sin behandling for brystkræft, bliver man som regel tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet. I en periode på 1-10 år efter operationen bliver man tilbudt kontrol på enten kirurgisk afdeling eller på kræftafdelingen (onkologisk). Hvis man ikke har gener eller symptomer, kan man eventuelt nøjes med en kontakt per telefon eller e-mail. Hvis man ikke får antihormonbehandling, vil kontrollen på hospitalet ofte ophøre og overgå til ens egen læge.<br><br>I starten går man til regelmæssig opfølgning med få måneders mellemrum, mens man får efterbehandling.&nbsp;<br><br>Ved opfølgningsbesøget føler lægen systematisk efter, om alt er i orden i det opererede bryst, eller der hvor brystet sad, i lymfeknuderne og i det raske bryst. Dette kaldes en klinisk undersøgelse.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-11-07 09:58:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372784213</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kaja, Johanne, Kasper og Jannie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372810026</link>
         <description><![CDATA[<div>Tørre slimhinder:&nbsp;<br>Vaginal tørhed: Man kan bruge repadina, som afhjælper vaginal tørhed bl.a. efter nedsat eller ophørt østrogen. Man skal være opmærksom på hormoner.&nbsp;<br>I forbindelse med samleje skal man være opmærksom på at det skal være fugtigt. Her kan glidecreme hjælpe.&nbsp;<br>Tør næseslimhinde: Der kan man bruge næsespray med sesamolie<br>Øjne: Kan bruge forskellige øjendråber til at mindske ubehag ved tørhed. Der er både langtidsvarige og hurtigvirkende. Kan hjælpe mod sløret syn.&nbsp;<br>Mundpleje:&nbsp;<br>Stimuli af sanser og spytkirtler: Man kan bruge Gajol, tyggegummi og bolsjer til at stimulere spytkirtler og smagssansen. Man finder den der passer bedst til en selv. Ved tyggegummi kan man godt blive træt i kæberne. Men giver frisk ånde og velbehag. Derudover kan man bruge danskvand. Det gavner også på væskeindtaget. Derudover kan man bruge syre som citron saft. Man kan bruge swaps til at væde munden. Derudover kan man bruge læbepomade til læberne.&nbsp;<br>Til hygiejnen er det vigtigt med tandbørstning, mundskyld og mundpleje.&nbsp;<br><br>Ernæring<br>Mange bliver småtspisende og taber sig, da de oplever kvalme og nedsat appetit som bivirkninger. Derfor er det vigtigt de spiser mad med mange kalorier, fedt og proteiner, for at de får næring. Det kan være en fordel at spise mange små måltider, og have snacks tilrådighed for borgeren gennem dagen. Det samme gælder væske. Derudover kan man lave smoothies/milkshakes med høj kalorie.&nbsp;<br>God ide at spise mad med meget salt, da det er kvalmestillende og skaber tørst.&nbsp;<br>Find ud af hvad borgeren bedst kan lide og hvad der giver dem livskvalitet. Sørg for at vitaminbehovet er dækket, kan bruge vitaminpiller som tilskud.&nbsp;<br>Pas på med for mange fibre, da det kan give forstoppelse, find en balance.&nbsp;<br><br>Udskillelse:&nbsp;<br>Diarre: Man kan vurdere sin afføring ud fra bristonskalaen. Hvis man har diarre i længere periode skal man vurdere om afføringsmidlet er afmålt med behov, og se om der er ændringer i kosten.&nbsp;<br><br>Forstoppelse: Mangel på væske, for meget fiber, meget rødt kød. Her kan øge i afføringsmedicin. Der er forskel på hvilke præparater man skal bruge i situationer. Nogle binder væske, mens andre opløser og stimulere tarmfunktionen.&nbsp;<br><br>Kvalme og opkast:&nbsp;<br>Kig på medicinen og se bivirkninger. Vurderes om der skal i gangsættes kvalmestillende medicin, eller justere i kosten og motion.&nbsp;<br><br>Psykisk omsorg:&nbsp;<br>Patienten: Handler om afklaring og være tilrådighed for patienten. Ikke have berøringsangst overfor svære emner.&nbsp;<br><br>Pårørende: Være opmærksom på tilbud til dem. Lytte til deres problemstillinger. Inddrage mest mulig i behandlingen og omsorgen.&nbsp;<br><br>Depression: Være opmærksom på øget risiko. Være åben og inddrag relevante partnere.&nbsp;<br><br>Parykpleje:&nbsp;<br>find den paryk der passer til borgeren, og der findes forskellige tilbud. Man skal være opmærksom på at man har en paryk med naturlig hår eller syntetisk hår.<br>Pleje af fibre paryk: at den bør vaskes hver anden uge, man skal ikke være bange for den miste facon under vask - og det er fordelen ved denne slags.&nbsp;<br>vask af fibre paryk:&nbsp;<br>-børst med en parykbørste<br>-lav en balje med 30 grader varm vand og lidt sæbe<br>- der skal den ligge i 3-4 min<br>- skylder parykken med lungen vand,&nbsp; indvendigt og uvendigt.&nbsp;<br>- ligge den i blød i balsam, efter ønske&nbsp;<br>- og skal derefter skylles af.&nbsp;<br>- læg den på tørt håndklæde og trykke lidt.<br>- nu skal den tørre på parykstativ.<br>- OBS børst ikke en våd paryk.&nbsp;<br><br>vejledning om hovedbeklædning:&nbsp;<br>Gør det der føles bedst for borgeren, og forslog søge ideer på nettet, til at findes deres stil.&nbsp;<br><br>selvtillid:&nbsp;<br>Støtte i ændring af udsenede,&nbsp; det skal ikke påvirke deres relation til andre.&nbsp;<br>Anderkende dem i deres handlinger frem for udsenende,&nbsp;<br><br>Seksualitet:&nbsp;<br>Vær åben, snakke med lægen, støttegrupper, find alternativer, og find nogle du stoler på.&nbsp;<br><br>Tilse operationsområde:&nbsp;<br>Vær opmærksom på tegn af infektion, ved området.&nbsp;<br><br>Smerter:&nbsp;<br>Spørg borger omkring smerter, og find en måde at smertedække på.<br><br>Lymfødem:&nbsp;<br>Kronisk lidelse, der kontrollerses og begrænses så det genere minst muligt.&nbsp;<br>Det opstår når ens lymfesystem svækket eller beskadet. Det er især kvinder der er i behandling for bryst og underlivskræft der for det.&nbsp;<br><br><br><br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-11-07 10:20:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372810026</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sille, Victor, Emma og Cecilie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372812881</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Tørre slimhinder</strong></div><div>Der findes forskellige midler som kan afhjælpe mundtørhed og tør næseslimhinde f.eks. næsespray, swaps, GUM Hydral som creme og spray.&nbsp;<br>Desuden kan man f.eks. tygge tyg gummi, bolsjer og pastiller som kan hjælpe med spytproduktionen.<br>Man kan også anvende Repadina til vaginal tørhed<br>Til øjnene kan man anvende øjendråber.<br>Vaseline kan også anvendes til smørelse eller f.eks. en sesamspray til smørelse af næseslimhinde.<br><br>Antiøstrogenbehandling af brystkræft medfører på grund af østrogenmanglen ofte en række gener, f. eks. tørhed og irritation af slimhinden i skeden og smerter ved samleje. Man kan få lokal hormonbehandling i form af cremer og stikpiller mod disse gener.<br><br>Mundtørhed kan give mange gener<br>Hvis spytmængden er meget lille, eller spyttet er meget sejt, kan det være svært at tale, tygge og synke. Du kan også opleve svie, tandproblemer, dårlig ånde, ubehagelig smag i munden og smagsforandringer.&nbsp;<br><br>Smagsforandringer<br>Mundtørhed kan ofte give smagsforandringer, så maden ikke længere smager, som den plejer. Det kan påvirke lysten til at spise, og du kan få svært ved at få mad nok.<br><br></div><div><strong>Udskillelse</strong></div><div>Vi kan tilbyde afføringsmidler&nbsp;<br>Det er vigtigt vi anvender værnemidler, for at beskytte os selv og patienten.<br><br></div><div><strong>Ernæring<br></strong>Et vigtigt formål med at spise sundt er, uanset om man har kræft eller ej, at bevare normalvægten.</div><div><br></div><div>Spis varieret, Skru ned for kødet <br>Spis fuldkorn - vælg de kornsorter, du kan lide, i fuldkornsudgave<br>Vælg især flydende fedtstoffer <br>Spis frugt og grønt. <br>Vælg varieret - og især de grove grøntsager<br>Tjek varedeklarationen – vælg produkter med få og genkendelige ingredienser<br>Spar på tilsat sukker og salt<br><br>Hvis man har nedsat appetit eller har tabt sig, er det en god idé at vælge fødevarer med et højt indhold af energi (kJ/kcal) og protein, uden at man samtidig behøver at øge mængden af den mad, man spiser.<br><br><em>Gode råd:</em></div><ul><li>Spis ofte, gerne 6-8 små måltider dagligt</li><li>Spis dét, du kan lide</li><li>Syrlig mad og drikke medvirker til at stimulere appetitten. Det kan f.eks. være en god idé at drikke et lille glas juice cirka 20 minutter før, du skal spise</li><li>Hvis du hurtigt bliver mæt, er det bedst at undgå at drikke til maden. Væske fylder meget i maven og giver en hurtig mæthedsfølelse</li><li>Spis på de tidspunkter af dagen, hvor du er mest veloplagt. Måske er det umiddelbart efter, at du har sovet eller hvilet</li><li>Lav dine yndlingsretter i en større mængde og frys mindre portioner ned til senere brug</li><li>Flydende retter eller retter tilberedt med rigelig sauce er ofte lettere at spise ved nedsat appetit</li><li>Brug din energi og tid på at spise - færdiglavet mad er ok! Bed evt. familie og venner om at lave mad til dig</li></ul><div><br></div><div><strong>Psykisk omsorg</strong></div><div>Vi kan henvise til hjælp og rådgivning til patienter og pårørende.<br>Der kan tilbydes sygehuspræst ift. samtale om sorg, tab, det at miste og angst.<br><br>Man kan desuden ringe til kræftlinjen, søge hjælp på cancer.dk, deltage i online samtalegrupper eller få rådgivning på kræftlinjen.</div><div><br></div><div><strong>Brystkræft</strong></div><div>Sikre at vi kan hjælpe patienten med føle sig komfortabel i egen krop og vejlede dem gennem samtaler og forløb. Henvise til rådgivning og vise dem pjecer.<br><br>Ift. tilskud til bryst implantater, er det muligt at få bevilget op til to proteser første gang man søger. Derefter kan man få tilskud til en udskiftningsprotese om året eller to hvert andet år. Tilskuddet svarer altid til den pris, som kommunen kan indkøbe protesen for hos deres leverandør. Vælger man en dyrere protese, er der en egenbetaling i prisforskellen.<br><br>Ift. pasning af paryk kan det gøres på 2 måder:<br><br>Børst håret skånsomt. Start med at tage parykken af og børst altid håret igennem, inden du vasker det. ...<br>Skyl parykken. ...<br>Vask parykken med shampoo. ...<br>Plej håret med en hårkur. ...<br>Brug en balsam i længderne. ...<br>Red håret forsigtigt igennem. ...<br>Tør parykken.<br><br>Børst forsigtigt din paryk igennem med en rigtig parykbørste. Start ude fra spidserne og arbejd dig op ad håret.<br>Fyld en balje med lunkent vand, der er maksimalt 30 grader varmt, og bland lidt hårshampo i, så det skummer op.<br>Læg din paryk i blød i vandet i 3-4 minutter. Sørg for, at al håret er dækket af vand.<br>Skyl sæben ud af din paryk. Brug lunkent vand og skyl håret fra toppen og nedefter, så du følger hårets retning. Skyl derefter den indvendige side af din paryk i hårets retning.<br>Hæld rent vand i baljen og bland lidt balsam i. Balsam giver dit hår glans og holder det smukt i længere tid.<br>Læg din paryk i blød i vandet i 5-10 minutter. Sørg for, at al håret er dækket af vand. Skyl parykken grundigt igen. Husk, at det stadig skal være i hårets retning, så det ikke filtrer sammen.<br>Læg din paryk på et tørt håndklæde og tryk forsigtigt det overskydende vand ud. Du må ikke frottere håret, for så risikerer du, at det filtrer sammen.<br>Lad din paryk lufttørre på et parykstativ, så der kan komme luft til håret både indvendigt og udvendigt.<br>OBS: Du må ikke børste din paryk, mens den er våd!<br><br>En paryk holder i 6-7 måneder. Det hele afhænger rigtig meget af, hvor godt man selv passer på den og plejer den. Parykken bliver hurtigere slidt når man bruger hue, tørklæde, rullekrave&nbsp; osv<br><br>Pris: Priser for fiberhår kan variere meget, men starter typisk fra 2000,- til 4500,- kroner. Parykker af ægte hår koster fra 6500,- kroner.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-11-07 10:23:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372812881</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Trine, Emilie, Gitta og Mie </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372840203</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>udskillelse</strong><br>man kan få forstoppelse som en bivirkning fra kemo behandlingen, antibiotika, imunterapi, strålebehandling mod mave/bækken området, samt operationer i tarmkanalen, inaktivitet, fibre fattig kost, uretmæssige afføringsvaner og psykisk stress,&nbsp; det kan afhjælpes på forskelige måder fx. <br>man kan tage movicol, som opløstes i vand og indtages oralt ligesom laxoberal kapsler. dulcolax som er i stikpilleform som optages analt ligesom microlax. aff. kan bestemmes udefra bristolskalaen, som har 7 punker af forskelige afføringstyper. <br>hvis du skal ind til en borger/patient beskytter du dig selv ved brug af hjælpemidler, da kemoen kommer ud af kroppen i kropsvæskerne. fx. opkast, sved og urin. <br><br><strong>brystkræft </strong><br>når man får kræft og kemo behandling kam man midste håret, og for at man ikke mister sin selvtillid og feminitet kam man få en paryk eller hovedbeklædning, hvilket man kan få tilskud til fra staten på 1465kr. hvor man kan få fx. hatte til 50-400 kr. når vi hjælper en borger med paryk skal den vaskes med specielt shampoo og balsam, samt man reder den når borgen har den på for at opretholde livskvaliteten.&nbsp; <br>når man har kræft kan man opleve problemer med ens slimhinder og for at man ikke mister sin sexualitet kan man bruge hjælpemiddel glidecream eller repadina som hjælper på tørhed i slimhinderne vaginalt. <br>hvis man oplever smerter kan man få smertestillende som fx morfin som også kan give forstoppelse. <br><br><strong>tør slimhinder </strong><br>hvis man oplever gøre slimhinder i munden kan man afhjælpe det på forskellig vis <br>med tykkegummi, bolsjer, eller pasteller da det øger spytproduktionen, gumhydral - som kan smøres ind i munden da det er smertefuldt med tør slimhinder vil dette give hurtigt fugt og fjerne nogle smerter, gumhydralt findes også i en spray formel. <br>danskvand - koldioxiden øger spydt produsenten, hvis man får tør øjne så løber øjene meget i vand, så kan man bruge forskelige øjendråber som fx. systane,&nbsp; slimhinderne i næsen kan også tørre ud, hvis det sker kan det ses ved fx, vand lignede snot der konstant løber i næsen, så kan man give en næsespray som apotekets næsespray (sesamolie)<br><br><strong>psykisk omsorg </strong><br>patienten skal have nogle vigtige informationer ang. deres forløb. og skal være informeret fra start til slut, fordi man som patient kan bliver mere syg når man får beskeden er det vigtigt det er psykisk omsorg, vores opgave er blå. at sørge for at have nogle motivernede samtaler med borgere for ikke at midste håbet. <br>de pårørende skal også være informeret om behandlingsforløbet fordi de skal være "trykke"&nbsp; ved det så de kan være en større støtte for borgen <br><br><strong>ernæring</strong>&nbsp;<br>ved en småtspisende borger er det vigtigt man supplere med de lækre ting og det de gerne vil spise fx skal fru. larsen have så meget kaffe med fløde hun ønsker så længe hun indtager væske. man kan også supplere kosten med fx. proteindrikke med en masse nærende indhold. <br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-11-07 10:45:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nttwwzgqk1/3ii3euyg1cvh9j2i/wish/2372840203</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
