Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om coronasituationen vil påvirke børn og unges mentale helbred, men vi tror, ​​at det kan. Vi ønsker at gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at dette sker. Derfor giver vi på denne side klare, enkle råd til alle dem, der støtter børn og unge - også til børn og unge selv.

Der er meget, som hver enkelt af os kan gøre for at støtte trivslen for dem i vores liv, herunder børn og unge, der allerede kan være sårbare eller lider af psykiske vanskeligheder.
https://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/auhpsykiatrien/borne-og-ungdomspsykiatrisk-afdeling/coronavirus-og-borns-mentale-sundhed/

Inden da, i den første fase af samfundets genåbning, var privilegiet forbeholdt de yngste børn til og med 5. klasse.

Da de yngste elever igen fik lov at komme i skole, var nogle, særligt forældre hvis børn skulle i skole igen, bekymrede for, om deres børn blev brugt som 'forsøgskaniner'.

Op mod 40.000 meldte sig ind i Facebook-gruppen 'Mit barn skal ikke være forsøgskanin for covid-19'.

Andre har været bekymrede for trivslen, særligt blandt de børn, der ikke kom i skole. En bekymring, der også har været udtrykt for 1. og 2. g elever, der ikke engang fik lov at vende tilbage til skolebænken 18. maj.

I denne artikel vil vi på baggrund af en rapport, vi netop har udgivet, se på, om det også har påvirket børns trivsel og familiers smitterisiko, når børnene kom tilbage i skole, og hvordan det har påvirket forældrenes stress og arbejdsliv, om deres børn er kommet i skole eller ej.




Samtidig med at skolerne åbnede for de yngste elever, gennemførte vi fra 15.-22. april en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med børn i 4. til 7. klasse for at undersøge dette.

Fra 28. april til 6. maj indsamlede vi atter data fra de samme forældre. I alt deltog 1.000 forældre i begge runder, og baseret på data fra dem har vi netop udgivet en rapport.

Vores svar er, at vi i hvert fald ikke finder grund til voldsom bekymring.

I rapporten sammenligner vi forældre, hvis børn startede i skole igen, med forældre, hvis børn ikke gjorde.

Fra første runde af vores dataindsamling til anden runde faldt andelen, der havde mistanke om, at der havde været coronasmittede i deres husstand.

Og der var ikke hverken flere bekræftede eller mistænkte tilfælde i familier, hvor børnene blev sendt tilbage på skolebænken.



Forældrene kan have haft en berettiget bekymring over at sende deres børn tilbage til noget usikkert. Men vores resultater underbygger ikke, at børnene og deres familier har været udsat for noget, der har medført en voldsomt øget smitterisiko.

Det havde de gjort, hvis der var flere med smittemistanke i familier med børn i de yngste klasser.

Det betyder omvendt ikke, at vi kan afvise enhver mistanke om, at det giver større smittespredning, når børnene er i skole og institution.

Generelt var antallet af smittede i samfundet faldende, og der var ekstremt få, der var bekræftet smittet med COVID-19 i de husstande, som vores stikprøve var en del af.

Det vil sige, at vi først og fremmest beror på forældres mistanke om, at nogen i husstanden har været smittet, hvilket giver anledning til en del usikkerhed.



Vi bad også forældrene om at vurdere deres børns velbefindende udfra en anerkendt skala. Hvis trivslen blandt de ældste elever var på spil, skulle vi enten se, at deres trivsel faldt eller, at de yngstes steg, mens den var uændret for de ældste.

Vores tal viser noget andet.

Trivslen er stort set uændret henover de 14 dage. Både de yngste og ældste elever oplever et ubetydeligt fald, som kunne være statistisk støj. Der er altså intet tegn på, at de yngre elever begynder at trives bedre relativt til de ældre.

Den konklusion underbygger vi yderligere ved at se på en lille gruppe forældre, der både har børn i 4. eller 5. klasse og i 6. eller 7. klasse. Heller ikke her vurderer forældrene, at børnenes velbefindende ændrer sig i forskellig takt.

Betyder det, at børns trivsel er upåvirket af situationen? Ikke nødvendigvis.

Det kan være, at børnene bliver påvirket af at være hjemme i længere tid, om end de ældste børn havde været hjemme i omkring seks uger, da vi lavede vores undersøgelse.

Det kan også være, at vi ikke ser en forskel, fordi de yngste børn vender tilbage til en anderledes og utryg skoledag.



Derudover er det vigtigt at huske, at skoler har andre formål end at sikre børns trivsel – herunder ikke mindst at lære børnene nogle færdigheder.

En engelsk undersøgelse viser, at børn fra bedrestillede hjem har markant mere læring, mens skolerne er lukkede.

Blandt andet fordi deres familie i højere grad er i stand til at hjælpe dem. Dén forskel kan alene være en grund til at ønske flere børn i skole.




Familier, der hjælper deres børn med skolearbejdet, kan være en anden god grund til at lade børnene vende tilbage. Når børnene er i skole, kunne forældrene måske få bedre tid til at passe deres arbejde.

Overordnet finder vi, at forældrene henover de 14 dage, vi studerede, fik mere tid til at passe deres arbejde. Første gang vi spurgte dem, mente forældrene, at de var i stand til at møde en 82-83 procent af deres arbejdsforpligtelser.

Anden gang vi spurgte dem, var det tal steget med omkring to procentpoint; en stigning, der ikke er voldsomt stor, men dog stor nok til, at vi ikke kan afskrive den som statistisk støj.

Der var dog ikke tale om, at stigningen var større blandt forældre, hvis børn fik lov til at komme tilbage i skole, hvilket måske kan skyldes, at 6.-7. klasses børn i højere grad er i stand til at passe sig selv.




Hele vores undersøgelse bygger på spørgeskemadata, som har den usikkerhed, at vi er afhængige af, om deltagerne kan svare præcist.

Det giver i særligt grad anledning til overvejelser i dette spørgsmål, hvor forældrene skulle vurdere deres egen arbejdskapacitet. For er de nu i stand til det, og svarer de måske, hvad der forventes af dem?

Det er en reel bekymring. Dog vil vi for netop dette spørgsmål pege på, at skulle forældre svare, som det forventes af dem, ville de yngstes forældre sikkert i højere grad svare, at de kunne passe deres arbejde, efter deres børn er kommet tilbage i skole.

Men det finder vi som nævnt ikke noget tegn på.



Hvad med forældres stress? Det faldt (heldigvis) lidt igennem perioden. Men igen var der ikke forskel mellem forældre til ældre og yngre børn.

Der var kun et eneste sted, vi fandt forskelle mellem forældrene.

I første runde var der større opbakning til både statsministeren og sundhedsmyndighederne blandt forældre til de ældste børn.

Vi ved ikke hvorfor, men det kunne være drevet af, at nogle af de yngre børns forældre var bekymrede over udsigten til at lade deres børn vende tilbage i skole.

I anden runde var forskellen forsvundet. Opbakningen til både statsministeren og sundhedsmyndighederne faldt blandt begge forældregrupper, om end den stadig er meget høj. Men den faldt mest ved forældrene til de ældste.

Måske fordi de forældre, som tiden gik, følte, at deres børn blev forbigået.

På BørneTelefonen henvender børn sig med bekymringer og angst om coronavirus, som de har brug for hjælp til at få sat i perspektiv af de voksne.

Vi har lavet en vejledning til, hvordan vores rådgivere skal agere, når børn henvender sig og er urolige for coronavirus. Med afsæt i den, har vi lavet nogle gode råd til dialogen til forældre og andre voksne, som du finder nedenfor.

For mange børn vil det kræve ekstra støtte fra forældre, lærere og pædagoger at vende tilbage til hverdagen. Vi har her samlet gode råd til, hvordan du tackler den nye situation.
https://bornsvilkar.dk/boern-og-corona/

På verdensplan er der netop nu flere end 12 millioner børn på flugt. Flygtningebørn er i forvejen sårbare over for infektionssygdomme, og mange af børnene er tvunget til at bo i overfyldte, uhygiejniske lejre med begrænset eller ingen adgang til sundhedsydelser, sanitet eller vand. Hvis COVID-19 får fat her, kan situationen blive fatal.

Derudover er mange lande med svage sundhedsvæsner – i fx Afrika, Asien og Mellemøsten – i akut fare for at blive ramt af pandemien. Her vil de mest sårbare børn være særligt udsatte.

Red Barnet er allerede til stede og arbejder for at beskytte børn mod COVID-19 i nogle af de lande, som er værst ramt, fx Kina, Sydkorea og Italien. Derudover arbejder vi på højtryk for at gøre klar til at tage kampen op mod smitten i nogle af verdens fattigste områder. Vi har stor erfaring og ekspertise i at bekæmpe epidemier, og vi går altid forrest i indsatsen for de allersvageste børn.

Corona rammer hele Danmark – men især de mest udsatte børn. Det kan være hårdt for et barn at være isoleret i hjemmet med en sårbar mor eller far, som måske ikke kan give trøst og tryghed.

Vores frivillige står klar til at hjælpe sårbare familier i hele landet. Vi ringer blandt andet børn og forældre op regelmæssigt og tilbyder dem samtaler om deres situation og trivsel. Vi sørger for hjælp til indkøb og afhentning af medicin. Og vi laver en særlig krea-pakke med materialer og ideer til hyggelig beskæftigelse derhjemme, som vi leverer uden for familiernes dør. 
https://redbarnet.dk/corona/

https://www.fredericia.dk/nyheder/stort-fokus-paa-boern-unges-trivsel-efter-corona-nedlukning-genaabning

Børne- og Skoleudvalget mødtes tirsdag eftermiddag for blandt andet at drøfte, hvordan genåbningen af dagtilbud, skoler og fritidstilbud er forløbet.

Dagtilbud, skoler og fritidstilbud blev lukket ned mandag d. 16. marts 2020 som følge af coronavirus i Danmark. Torsdag d. 16. april 2020 tog Fredericia Kommune hul på den gradvise og kontrollerede genåbning, så de mindre børn kunne vende tilbage til dagpleje og daginstitutioner, og børnene fra 0-5. klasse kunne komme tilbage til skole og fritidstilbud.

Der har været rigtig mange retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen omkring genåbningen, som er blevet fulgt flot op af personalet. Børnene er blevet spredt over flere kvadratmeter, og flere personaleressourcer er tilført – specielt på dagtilbudsområdet.

“Vi har opstillet telte på legepladserne og oprettet en særlig jobbank, så vores dagtilbud og skoler har kunnet leve op til Sundhedsstyrelsens vejledninger. Selvom de små børn i dagplejen og i daginstitutionerne er kommet tilbage til en lidt anderledes hverdag, er vores indtryk, at der er god plads til, at børnene kan være børn,” udtaler Pernelle Jensen, medlem af Børne- og Skoleudvalget.

De yngste elever fra 0.-5.klasse mødes nu dagligt med klassekammerater, pædagoger og lærere, mens de ældste elever fra 6. klasse og op stadig modtager fjernundervisning. Eleverne i 0-5. klasse er rigtig glade for at vende tilbage til deres skole. De har fået flere kvadratmeter både ude og inde, da eleverne er blevet fordelt ud på alle klasseværelser og udearealer på skolen, så der er god mulighed for at holde afstand til hinanden.

Børne- og Skoleudvalget har sat fokus på de ældste elever i folkeskolen, som fortsat skal modtage undervisning hjemme. Efter 7 uger med fjernundervisning er det vigtigt for udvalget, at undervisningen udvikler sig endnu mere og fortsætter med at være interessant for eleverne.

”Det er hårdt for vores unge mennesker, at de ikke kan mødes med hinanden, som de plejer, men det er vores ansvar, at de så i det mindste får nødundervisning hjemme, hvor de fortsat samarbejder med klassekammerater og kommer ud og rører sig. Vi har set mange gode eksempler på, hvordan vores pædagoger og lærere gør en stor indsats for at tilrettelægge en varieret fjernundervisning, der både foregår bag skærmen, men som også tager eleverne ud i naturen. Det er rigtig dejligt at opleve, men vi hører også om elever, der gerne vil udfordres noget mere, keder sig, savner at samarbejde noget mere. Derfor bliver der i den kommende tid lavet tiltag for alle elever – både dem der savner flere udfordringer, og dem der har brug for ekstra motivation efter mange uger med undervisning derhjemme”, fortæller Ole Steen Hansen, formand for Børne- og Skoleudvalget.

For afgangseleverne i 9. og 10. klasse er der en ekstra dimension i nedlukningen – nemlig at sidste skoledag og det festlige farvel til folkeskolen ikke kan afvikles efter traditionerne.

”Normalt samles de mange afgangselever på skolerne og derefter ved Ungdommens Hus på sidste skoledag i slutningen af maj. En festlig dag med udklædning, karamelkast, vandpistoler og ikke mindst fodboldkampe mod lærerne. Alt dette er desværre ikke muligt i år. Vi håber dog, at vi alligevel kan få lov til at planlægge en eller anden form for sjov afslutning i juni med eleverne og deres forældre. Vi afventer i spænding de kommende udmeldinger omkring forsamlingsforbud m.m., så der måske kan arrangeres en form for afslutning”, udtaler Susanne Bjerregaard Mørck, medlem af Børne- og Skoleudvalget.

Udsatte børn og unge i fokus
Der er en gruppe af særligt udsatte og sårbare børn og unge, som der fra starten af corona-perioden har været ekstra opmærksomhed omkring.

”Vores dagtilbud og skoler har i samarbejde med familieafdelingen været dygtige til at gå i dialog med børn, unge og familier, der har været særlig hårdt ramt af nedlukningen. Nogle børn og unge bliver pressede af ikke at have deres normale hverdag. Der er heldigvis dygtige pædagoger i alle distrikter, der har lavet særlige aftaler med familier og unge om fx gå- og cykelture med enkelte børn eller unge for at tage hånd om deres trivsel” , udtaler Inger Nielsen, medlem af Børne- og Skoleudvalget.

For eleverne i 6.-10. klasse er der indtil videre lukket ned frem til d. 10. maj 2020. I næsten to måneder har de derfor været afskåret fra klassekammerater og pædagoger/lærere, og er man i forvejen udfordret, kan det være en meget frustrerende situation at stå i.

”Vi skal gøre vore ypperste for, at de udsatte og sårbare unge får den hjælp, de har brug for. Vi åbner mere og mere op for, at dem med behov kan få særligt tilpassede undervisningsforløb i små grupper på skolen, så pædagoger og lærere kan få en mere direkte kontakt til dem. Vi har i øjeblikket ca. 85 elever fra 6.-9. klasse fordelt på distrikterne, som møder ind på skolen, så vi får taget hånd om dem på en ordentlig måde. Det har vi heldigvis mulighed for at gøre, når blot vi følger de nationale retningslinjer” , fortæller Cecilie Roed Schultz, næstformand for Børne- og Skoleudvalget

Hvordan den fremtidige genåbning af samfundet kommer til at se ud, venter Børne- og Skoleudvalget i spænding på. Det de er ret sikre på er, at der venter nye udfordringer.

Når Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er forsvarligt at åbne for disse tilbud, skyldes det bl.a. den overordnede udvikling i den hjemlige epidemi, som ser ud til at få et mere langvarigt og knap så voldsomt forløb. Samtidig peger viden fra udlandet, herunder Island på, at der ikke ses så mange smittede hos børn, og børn der får COVID-19 får ofte ganske milde forløb, og de smitter sandsynligvis heller ikke så meget.

Når man genåbner dele af samfundet, så vil der også være en større risiko for smittespredning, og der vil formentlig også komme en stigning i smitten. For at imødegå dette, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet retningslinjer, som stiller nogle meget skærpede krav til skoler og dagtilbud. Det gælder i forhold til rengøring, hygiejne, organisering af undervisningen mv, ligesom der stilles krav om, at børn og voksne, der har symptomer på COVID-19 ikke skal møde, eller hurtigst muligt skal gå hjem, for at mindske den potentielle smitterisiko mest muligt.

Der har også været usikkerhed om voksne og børn, som tilhører en risikogruppe, skal møde i skole eller i dagtilbud, og hvornår man skal søge læge. Det gælder også det udsendte brev til forældre til børn, der starter i skolen. Usikkerheden er blandt andet kommet af, at der har været forskellige udmeldinger fra forskellige myndigheder. Det er selvfølgelig forvirrende og uheldigt.

I den vejledning, vi har lavet, beskriver vi, hvem der overordnet tilhører en risikogruppe. Når man er i en risikogruppe, så skal man være ekstra opmærksom på at holde afstand og på håndhygiejne, men det betyder ikke, at man ikke kan gå på arbejde, hvis man fx har diabetes. Beskrivelsen af risikogrupper er altså generel. Der kan være nogle få i risikogrupperne, som ikke bør gå på arbejde eller i skole/dagtilbud.

Det vil altid være en konkret individuel vurdering, om et barn/en elev i en given situation skal blive hjemme. Børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab har lavet en fin beskrivelse, som vi linker til herunder. Den forklarer, hvilke børn, der er i risikogruppe. Disse børn vil i udgangspunktet alle være i et specialiseret forløb på en børneafdeling, og det vil i de tilfælde være børnelægen, der skal vurdere, om der skal træffes særlige foranstaltninger. De børn, der allerede inden skoler og dagtilbud lukkede var hjemme på grund af sundhedsforhold, skal heller ikke møde i skole og dagtilbud, når de åbner igen. Børnelægerne beskriver også, at børn, som er i behandling for en række sygdomme, heller ikke skal møde i skole eller dagtilbud.

Hvis man er utryg ved at sende sit barn i dagtilbud eller skole, kan man tage en snak med barnets læge (børnelægen for de børn, der har et forløb på en børneafdeling), hvis man er i tvivl om ens barn tilhører en risikogruppe, som ikke skal gå i skole, fx hvis barnet er i et behandlingsforløb, hvor det anbefales at blive hjemme fra skole.

Man kan også tage en snak med ledelsen på skolen. Ledelsen kan fx vurdere, om det vil være muligt at tage særlige hensyn, hvis det skulle være nødvendigt.  Børn, der bor i husstand med en person, der er i en risikogruppe, kan som udgangspunkt godt komme i daginstitution og skole. Særlige forhold som fx igangværende kemoterapibehandling, kan betyde, at der skal tages særlige hensyn. Det vil afhænge af en konkret individuel vurdering, som bør træffes i samarbejde med egen læge og lederen i dagtilbud eller skole. Der gælder samme vilkår for dagplejen som for de øvrige dagtilbud.

Hvis der i husstanden er patienter i risikogruppe, for eksempel gravide eller immundefekte, så vil det ikke forhindre, at barnet skal i skole. Men der skal naturligvis altid være særlig fokus på hygiejnen i disse hjem.

I forhold til voksne i risikogruppen, vil Sundhedsstyrelsen tage kontakt til de lægefaglige selskaber og patientforeninger, for at udarbejde en tilsvarende beskrivelse. Vurderingen er, at det vil være ganske få i risikogruppen, som vil blive anbefalet ikke at møde på arbejde. For eksempel vil en velbehandlet diabetes ikke være en hindring for at udføre sit arbejde i en skole eller et dagtilbud, ligesom pårørende til personer i risikogruppen ikke skal sygemeldes eller have særlige hensyn. Personer i risikogruppen, hvor sygdommen er velbehandlet, skal som udgangspunkt heller ikke sygemeldes eller have særlige hensyn. De konkrete forhold på arbejdspladsen, herunder muligheden for at opretholde god håndhygiejne og afstand til andre, skal vurderes i dialog mellem personen i risikogruppen og lederen i dagtilbuddet eller skolen.