-       Jeg er meget optaget af de æstetiske processer i forhold til dagligdagen i dagtilbuddet. I forhold til mit forløb som er et naturprojekt, har jeg ikke de samme aktiviteter men forskellige aktiviteter som alle rummer emnet natur. Her kommer jeg ind på både det kropslige, kreative og æstetiske i mit forløb. Det er blandt andet ved yoga, tegne, male, lave mad mm. 

-       Den børnegruppe jeg har valgt at arbejde med, er meget blandet. Det jeg blev optaget af ved at vælge den gruppe er at kunne danne nogle nye og stærke relationer. Herudover at kunne se børnene i andre kontekster end dem de normalt falder ind i, I dagligdagen. 

-       Mine overvejelser i forhold til mit forløb med naturen ligger til grund for at jeg har observeret at børnene får en større fordybelse for de ting der bliver lavet udendørs frem for de aktiviteter der planlægges indendørs. Uderummet giver et større ”frirum”, og det er for de børn jeg har valgt nemmere at kunne håndtere at være deltagende. Der er et barn jeg håber at kunne få skabt en ”form” for relation til, til trods for det er svært. Men allerede efter første gang jeg afprøvede min aktivitet – snakkede han til mig og var interesseret som jeg aldrig har set det før. Jeg tænker mit projekt kan ramme ham rigtig godt, og det tegner sig til at blive en fornøjelse hvor jeg kommer til at se forbedringer – ikke kun hos ham, men hos alle de børn jeg har valgt. 

-       Den måde jeg arbejder med relationer på i mit forløb, er ved selv at have sammensat min gruppe af børn på 8 styks. Der er børn i denne gruppe som både rummer kommunikative udfordringer samt relationelle udfordringer. Med mit forløb håber jeg at kunne nedbryde nogle af de ”negative” relationer som er opstået, ved at splitte nogle relationer ad, for at se om der kunne opstå ”nye” relationer i mit forløb. I forhold til det kommunikative, så snakker vi meget undervejs, og jeg bruger børnenes stemme til at se hvor meget de forstår af det der foregår samt ved at afkode deres mimiker. 

-       Jeg startede med mit forløb i sidste uge (Uge 34), og her sad jeg efter den planlagte aktivitet og snakkede med børnene om hvad vi havde lavet, samt om de synes det havde været sjovt. Jeg tror fremadrettet jeg vil ligge nogle billeder på gulvet, så man kan pege hvilken følelse det har givet i kroppen at være med til dagens aktivitet, og på den måde lave en evaluering til mig selv så jeg kan regulere undervejs.  Herudover tages der billeder og optages, for at kunne lave dokumenation.

 

I forhold til min aktivitet, er jeg mest optaget af det kreative, samt æstetiske. Jeg har valgt at med min aktivitet skal vi ud i naturen, her behøver aktiviteten ikke rumme noget decideret aktivt, da jeg også fokusere på at min målgruppe skal kunne fungere i aktiviteten, og da målgruppen for min børnegruppe er 1,5-2,5 år skal det helst være noget de kan rumme at være i, i længere tid ad gangen. 

 

I min aktivitet bliver fokus sat på at komme ud i naturen, med evt også at være kreativ. 

 
 

2.    Hvad er din oplevelse af den børnegruppe du arbejder med - hvad er de optagede af?

 

Jeg har som sådan ikke fået tildelt en specifik børnegruppe i forhold til min aktivitet. Men jeg har bemærket at med de børn jeg har haft med på tur, er de utrolig fascineret af naturen, og det er nemmere at få deres fokus når vi for eksempel finder dyr, planter mm på turen og står og snakker lidt om hvilke dyr det er, hvor det lever mm.   

 

 

3.    Hvilke overvejelser har du haft ift. hvilken aktivitet du vil afprøve?

 

Jeg har haft en del overvejelser omkring hvad jeg kunne lave af aktiviteter, da min målgruppe helst ikke skal kastes ud i noget der er for udfordrende eller uoverskueligt, da koncentrationen jo ofte er kortvarig for så små størrelser.

 

I snak med min vejleder, snakkede vi herom at ens aktivitet ikke behøver at rumme diverse kreative fordybelser. Men at en tur i skoven, hvor de kan få lov til at løbe og lege (mere udforende) i sig selv også kunne være en aktivitet. Derudover snakkede vi om at min aktivitet jo kunne gå godt i samspil med mit valg om barnets leg (risikofyldt leg). 

 

Samtidig har jeg også haft et ønske om at inddrage noget kreativt, men har endnu ikke helt fundet ud af hvad der kan inddrages, som også kan beskæftige børnene uden at de falder fra. 

 
 

4.    På hvilken måde arbejder du med relationer og/eller kommunikation gennem aktiviteten?

 

I forbindelse med at vores vuggestue snart skal splittes om, da vi åbner en ny afdeling. Har vi 4 børn fra den gamle stue, der her skal have opbygget en god relation til hinanden, og her snakkede min vejleder og jeg om, at de 4 børn kunne være en god mulighed, da de normalt ikke leger sammen i dagligdagen, og at de to af børnene ofte har en tendens til ikke rigtig at lege med andre børn, men mere med dem selv. Så ved at bruge de 4 børn i min aktivitet, får de mulighed for at opbygge nogle nye relationer med hinanden, nu hvor de andre børn de kender fra stuen, rykker over i den nye afdeling. 

 

5.    Hvordan vil du evaluere og reflektere over børnenes perspektiv på aktiviteterne

 

Jeg vil sørge for at tage nogle billeder før, under og efter aktiviteten, samt skrive nogle noter ned som kan hjælpe mig med evt at regulere i aktiviteten hvis dette er nødvendigt. 

 

- går primært op i kropsligt og æstetiske aktiviteter, hvor børn bruger deres krop på en aktiv måde

2. Hvad er din oplevelse af den børnegruppe du arbejder med - hvad er de optagede af?

- De er blandt andet optaget af biler. Leger primært lege hvor bestemt legetøj er styrende for legen.

3. Hvilke overvejelser har du haft ift. hvilken aktivitet du vil afprøve?

- low arousel / high arousel aktivitet såsom banke banke Bøf. har gjort sig overvejelser om at der er nok børn men ikke for mange. 

4. På hvilken måde arbejder du med relationer og/eller kommunikation gennem  aktiviteten?
- bygger på relationen gennem fælles leg. Kommunikation ved at aftale legens spilleregler og sørge for at alle er med på hvad der sker.

5. Hvordan vil du evaluere og reflektere over børnenes perspektiv på aktiviteterne
- ved at kigge på om de er engageret i legen om de kan holde fokus. langsigtet vil jeg se om de selv sætter legen i gang og om de har dannet nye relationer på baggrund af den aktivtet.

2. Hun kigger mere på det specifikke barn og hvad de har fundet  interessant i de  aktiviteter som hun har lavet med dem. 

3. Hun har kigger på hvad barnet har haft brug for indenfor hendes interesseområde og har holdt et fokus på, at de får skabt en indbyrdes relation med hinanden. 

4. Katja har under hendes æstetiske aktivitet gjort brug af non verbal kommunikation og en kropslig kommunikation, idet hun har vist børnene aktiviteten fremfor kun at bruge ord til at forklare. Formålet med denne aktivitet var at børnene skal få øje på hinanden, idet hun har valgt børn som ikke normalt leger sammen

5. Katja vil kunne sætte sin aktivitet ind i en smtte model eller anden didaktisk model, for at se om børnene har skabt en relation til hinanden 

1. Annas interesseområde ligger indenfor det kreative

2. Anna har lagt mærke til at nogle børn har stor interesse for at tegne, opfinde lege og være sammen med hinanden.

3. På Annas stue skal de lave et fælles teater som hele børnehuset skal være en del af, og ud fra det har hun skabt sin aktivitet, for hvad der kunne være en del af teaterstykket. Også for at få inddraget børnene allerede så de ved hvad der skal ske.

4. I Annas aktivitet brugte hun den verbale kommunikation, og en smule non verbal. Hun havde ikke valgt en specifik gruppe børn og lod børnene komme som de fandt det interessant. Det blev gjort på baggrund af børnenes egen interesse og lyst.

5. Anna vil reflekterer over hvad hun en anden gang skal gøre anderledes, da aktiviteten ikke levede helt op til hendes forestillinger.

2. De er meget optaget af at lege, lege med hinanden og danne nye og forbedrede relationer. 

3. Jeg har fokus på en pige gruppe af 3. der vil jeg afprøve nogle aktiviteter som skal styrke deres relation med hinanden.

4. Jeg bygger på pigernes relation gennem leg og aktiviteter. Jeg bruger verbal og kropslig kommunikation med pigerne, da det hjælper pigerne med at forstå hvad der skal ske. Vi benytter os tit af det fælles tredje, altså noget som vi er fælles om. 

5. Undervejs skriver jeg ned hvergang jeg oplever en fremgang i pigernes relation med hinanden. Inden mit forløb lavede jeg en SMTTE model som skal hjælpe mig med at fortælle mig om jeg er på rette spor.

 

1. Katrine elsker det kreative, men har i hendes aktivitet valgt at lave et lille forløb med fokus på både det kropslige, kreative og musiske. Det vil hun gøre i form af afholde et mini OL med både kreative værksteder, kropslige konkurrencer og forskellige musiske sanglege med fakter.

 

2. Forløbet foregår i hele huset hvor Katrine er torveholder for forløbet mens de andre kollegaer hjælper til, derfor er det særlige fokus på børngruppen er at alle kan være med, derfor bruge der flere æstetiske læringsformer for at der er noget for alle, men alle også har muligheden for at blive udfordret.

 

3. Katrines overvejelser er bl.a. at kunne stå for en større aktivitet og være torveholder for et forløb. Det er noget hun ikke har gjort sig så meget i og gerne vil være bedre til. Derudover ville hun gerne afprøve hvilken effekt det kan have, og om det er noget der vil bidrage til at børnene kan spejle sig i hinanden på kryds og tværs både for at kunne hjælpe hinanden eller få gejsten op i de forskellige æstetiske aktiviteter.

 

4. I forløbet vil der være meget professionel kommunikation i form at sparring med personalet og at Katrine denne gang er torveholder. Der er fokus på relationerne i form af at børnene på kryds og tværs af stuerne kan være sammen og lære/lege sammen. Derudover kan børnene få blik for hvilke andre børn der har samme interesser og på den måde kan relationen også opstå. Børnene vil blive inddelt på hold med udgangspunkt i at der både er yngre og ældre så man kan hjælpe hinanden når det er svært.

 

5. Forløbet sættes ind i SMITTE modellen og vil undervejs observerer og nedskrive både negative og positive ting ved forløbet - hvad der kan være svært eller hvad der går rigtig godt. Undervejs vil Katrine også have en kommunikation med børnene og spørge ind til hvilke tanker de har om det, og om det er sjovt og hvorfor der er/ikke er.

Maja:

1. Maja er meget optaget af det kreative og den æstetiske læring i dagligdagen i børnehaven. Det er også noget som danner grundlag for hendes valg af aktivitet/forløb.

2. Den børnegruppe Maja har ansvaret for gennem forløbet er de store børn på stuen. Blandt de børn ses der mange store og forskellige personligheder, men et fokuspunkt heriblandt bliver at arbejde med relationer børnene iblandt. 

3. Majas overvejelser ligger til grunde for, at der er en del tosproget børn på stuen, så kommunikation og sprog er noget der bliver arbejdet en del med. Mange af børnene leger godt sammen, men grundet manglede sproglige færdigheder blandt en god del af børnene skabes der mange misforståelser. 

4. Relationsarbejdet og kommunikation er alfa omega, da det lidt er det som danner grundlag for Majas forløb. Hun arbejder anerkendende og har løbende dialog med børnene, så de til slut når det overordnet fælles mål. I aktiviteten ligger hendes fokus dog mest på relationsarbejdet blandt børnene, så her kommer Majas kommunikationsevner til at spille en rolle. 

5. Forløbet bliver lavet ud fra SMITTE-modellen og Maja vil derfor undervejs kigge, samt evaluere og korrigere på forskellige ting, hvis hun ser det nødvendigt. Gennem hele forløbet vil Maja også inddrage børnene undervejs i forløbet, samt evaluere både med og uden børnene til slut. 

 

 

Jeg er meget optaget af alle de forskellige former for læring. Men jeg har fokuseret meget på det æstetiske og det kropslige, da det også hænger sammen med den aktivitet som jeg skal lave. Men mange af de andre arbejder jeg med til hverdag i børnehaven, da jeg får lov til at være med i mange forskellige projekter.

2. Hvad er din oplevelse af den børnegruppe du arbejder med - hvad er de optagede af?

De er meget glade for at være udenfor og nyder når vi skal samles om frugt og hvad vi ellers får til middag. Disse observationer har jeg taget med da jeg valgte min aktivitet. De elsker også at være en del af et projekt som de selv får lov til at have sit eget medvirke i.

3. Hvilke overvejelser har du haft ift. hvilken aktivitet du vil afprøve?

Jeg har valgt at skulle lave en bålmadlavnings aktivitet som strækker sig over et par dage. Men i forhold til aktivitet, har jeg haft fokus på børnesammensætning, da de skal skære sammen i grønsager to og to. Hvornår og hvor meget tid vi har til selve aktiviteten, så det bliver hyggeligt.
 Også i forhold til hvilke grupper af børn der skal sættes sammen for at se om der kunne skabes nogle nye relationer og fællesskaber.
 Da har jeg også udarbejdet en SMTTE model, som bruges til at organisere og evaluere aktiviteten efter.

4. På hvilken måde arbejder du med relationer og/eller kommunikation gennem aktiviteten?

Jeg sætter børn sammen, hvor de så har et fælles tredje at arbejde ud fra og også at alle børnene har det på stuen siden det skal bruges til en suppe som alle smager på.
 Jeg vil også give en lille intro til selve aktiviteten til børnene og forældre inden dagen kommer via brev til forældre.

5. Hvordan vil du evaluere og reflektere over børnenes perspektiv på aktiviteterne

Jeg vil både snakke med mine kolleger efter aktiviteten, men jeg vil også prøve at observere børnene og deres kropssprog, om det er sjovt eller kedeligt. Jeg vil også lytte til hvad børnene siger til mig, eller til hinanden under aktiviteten.
 Hjemme vil jeg da skrive mine tanker ned, hvad jeg så og tage det op til et stuemøde, hvor jeg kan få alles input i hvordan det gik