Jorden er anderledes fra alle andre planeter: der er forhold, der betinger liv, f.eks. enestående vanddække, atmosfære, overfladetemperatur og tryk. Derudover har de indre planeter nok nogenlunde samme opbygning med undtagelse af proportionerne og af den flydende ydre kerne. De har også tidligere haft vulkansk aktivitet.

Jorden er dynamisk idet den ydre stive del er opdelt i plader, som bevæger sig.

Jorden er den største af de indre planeter. Den er principielt kugleformet, men er lettere fladtrykt grundet rotationen.

Atmosfæren: 77 procent kvælstof (nitrogen), 21 procent ilt (oxygen), samt små mængder af argon, kuldioxid og vanddamp.

Den høje del, som består af ilt er grundet liv, som både producerer og forbruger. Ellers ville ilt danne forbindelser med andre grundstoffer.

Jordskorpen er opdelt i kontinent- og oceanbundsskorpen. Oceanerne dækker ⅔ af jordens overflade.

Jordens magnetfelt skyldes strømninger i den ydre flydende kerne. Yder blandt andet beskyttelse mod kosmisk stråling fra verdensrummet.

På jorden sker der omkring 20 daglige vulkanudbrud og 50 daglige mærkbare jordskælv. De sker primært langs de aktive zoner, også kaldet litosfæren, som er opdelt i plader.

Under litosfæren ligger et blødt lag kaldet asthemosfæren.

Pladegrænser: konstruktive, destruktive og bevarende. Langt de fleste kraftige jordskælv sker langs de destruktive pladegrænser. Det er også her man finder flest aktive oversøiske vulkaner. Bevægelse af pladerne resulterer i, at f.eks. Atlanterhavet bliver større og at Australien rykker tættere på Ækvator, men det er så lidt, at det ikke har betydning over få år.

Nogle få hundrede er så kraftige, at de ville medføre betydelige tab af menneskeliv og store ødelæggelser, hvis de forekom i beboede områder. Dette er før sket. Det er specielt de ødelæggelser og katastrofer, som sker som følge af jordskælv, der er ødelæggende, f.eks. tsunami, bygninger der styrter, skred fra omkringliggende bjerge, overrevne el og gasledninger som fører til brand osv.

Jordskælv er resultat af pludselig frigørelse af elastisk energi, som har hobet sig op gennem flere hundrede år. Den elastiske energi frigøres ved udsendelse af seismiske bølger.

De brudflader som dannes ved jordskælv kaldes forkastninger: normalforkastninger (konstruktive pladegrænser), overskydninger (destruktive pladegrænser) og sideværts forkastninger (bevarende pladegrænser).

Større jordskælv efterfølges af efterskælv, som som regel er svagere, men til tider kan være lige så kraftige.

Det sted, hvor jordskælvet udløses kaldes fokus eller hypocenter, mens punktet på jordoverfladen lodret over kaldes epicenter.


Jordskælv (noter fra timen) 

Bølger:

Man kan regne jordskælvet radius ud (og dermed finde dets epicenter), når man ved, hvor hurtigt S-bølgen kommer efter P-bølgen.

På samme måde kan man udregne et jordskælvs radius, idet man ved, hvor hurtigt bølgerne bevæger sig. Hastigheden er fast.

Hele vandmassen danner herfra bølger i modsætning til almindelige havbølger. 

Når bølgerne stiger på noget (typisk når vandstanden begynder at stige). Den første bølge, der rammer, mister hastighed, den næste banker ind i den osv. Jo flere, der banker ind i hinanden, desto større bliver tsunamien.

Kystforholdene har stor betydning for, hvor voldsom tsunamien bliver. Hvis den er mindre stejl, kan bølgen nå at blive større, fordi flere bølger når at støde sammen før den rammer kysten. Ved en stejl kyst, vil færre bølger ramme sammen, førend den rammer kysten og trækker sig tilbage igen.

Tefra: fælles betegnelse for udslængt og sønderdelt lava, der er størknet i luften til partikler i alle størrelse fra støv til store sten. Kan også være løsrevne fragmenter fra vulkanbjerget.

Vulkandannelses to betingelser.
1. Dannelse af magma under jordoverfladen. Kan kun ske langt konstruktive og destruktive pladegrænser. Udenfor disse er temperaturen for lav til dannelse af magma. 

2. Trykket skal stige i magmakammeret. Hvis ikke trykket stiger og magmaen kommer til overfladen, vil den størkne.

Kildeområder dannes ved enten konstruktive eller destruktive pladegrænser. Kildeområdet er dybere ved destruktive grænser. Jo dybere kildeområdet er, desto mere magma størkner på vej op mod overfladen. Jo mere magma der er størknet, desto højere er gastrykket.

Jo koldere lava er, desto højere viskositet → des større bliver vulkanens sider. 

Høj viskositet = flyder dårligere.

Lav viskositet = flyder bedre.

Typer af vulkaner: Stratovulkaner, Skjoldvulkaner, Lavaflodsvulkaner, Slaggevulkaner, Calderaer og supervulkaner.

Analyse af vulkanen Calbuco, Chile:

SE OGSÅ:

Glider fra hinanden, hvilket gør, at der f.eks. dannes ny havbund hele tiden i Atlanterhavet. Der kan her være jordskælv og vulkansk aktivitet.

Støder sammen. Der kan ske forskellige ting afhængig af typen af plader.

Der er vulkaner, hvor oceaner er involveret grundet havbundens sammensætning, som gør, at der kan dannes magma. 

Jordskælvs spænding og dybde afhænger af, hvor meget den “øverste” plade spændes ud, førend den springer op. 

Bevæger sig parallelt med i hinanden i modsat retning. Giver ikke anledning til vulkansk aktivitet, men til jordskælv.