Opstillet: 1995.

Placering: Algade

Ejer: Slagelse Kommune

Mogens Christian Søbygaard er uddannet klejnsmed og arbejdede i mange år hos hos Farvandsvæsnet i Korsør. Her fik han lov til at bruge maskinerne til at udleve sine kunstneriske ambitioner og skabe sine egne, personlige kunstværker.

Han begyndte at udstille fra slutningen af 1960’erne og i over tredive år, og frem til slutningen af 00’erne, var han en meget produktiv, selvlært billedkunstner. Både som offentlig og privat udsmykning kan man møde hans karakteristiske værker mange steder i Korsør.

Mogens Søbygaard producerer overvejende sine fabulerende og sammensatte skulpturer af jern, stål og sten. Afsættet kan være et konkret, givet tema som f.eks. kvindekroppen, men det bliver fortolket abstrakt og meget intuitivt.

Skulpturen Den grønne bølge er et eksempel på Søbygaards spontane leg med form, linje og geometri og hans glæde ved at sætte rustfrit stål i samspil med en hugget granitblok.

Søbygaard henter gerne sin inspiration fra aktuelle begivenheder eller fra de nære omgivelser. Ifølge ham selv er værket og titlen Den grønne bølge inspireret af Svend Auken, men også af Korsørs beliggenhed ved havet.

Den runde kugle symboliserer et frø, som en bølge er ved at skylle i land, hvor det kan spire. Kigger man godt efter øverst i granitsøjlen og lige under bølgen, der er formet i rustfrit stål, kan man ane en kvindes vandrette ryg og balder.

Opstillet: u.å.

Placering: Lystbådehavnen
Ejer: Korsør Sejlklub

Kunstneren bag Skulptur i rustfrit stål på Lystbådehavnen i

Korsør er den lokale billedhugger Flemming Petersen. I

professionelle kunstkredse er han ukendt.

Skulpturen er udført som to skinnende lodrette figurer i

elektropoleret rustfrit stål. De to skarpe former er derefter sat på en groft tilhugget, firkantet sten. På et skilt på stenen kan man læse, at stålet blev leveret af Steen Borowik i Vemmelev.

Stål er blevet et stadig mere populært materiale for

billedhuggere og samtidskunstnere. Det er en legering af jern og kulstof, og stål besidder stor styrke og fleksibilitet. Hvis det er behandlet korrekt, kan stål modstå korrosion, og det gør det til et ideelt valg for store udendørs installationer og skulpturer.

Placeret nær ved Storebælt, og ofte offer for skumsprøjt,

saltholdig luft og hård vestenvind, er både skulpturens materiale og maritime motiv et logisk valg.

De nærmest aerodynamiske og trekantede former mimer et

storsejl og en fok, der er spændt hårdt ud i vinden. Skulpturen med det maritime motiv er da også en jubilæumsgave fra Korsør Lystbådehavn til Korsør Sejlklub.

Opsat: 1984

Placering: Caspar Brands Plads,

Ejer: Slagelse Kommune

Granitskulpturen Dampfærgekaptajn er skabt af Sven Bovin (1915-2000) og opstillet i 1984. Motivet er inspireret af tidligere tiders skibsførere, der i den kolde årstid betjente maskintelegrafen udendørs iført en stor, lang frakke.

Sven Bovin blev uddannet stenhugger i sin fars stenhuggeri i Frederikshavn, men er selvlært billedkunstner. Han har både skabt friskulpturer i granit, portrætbuster i bronze og minde- stene med eller uden bronzerelieffer.

Sven Bovins kunstneriske udtryk er en stilfærdig, genkendelig naturalisme, og selvom skulpturerne kan forekomme bastante og monumentale, er de i ordets bedste forstand folkelige.

Motiverne er oftest fisk og store, tunge dyr som mammutter, næsehorn og flodheste, men også almindelige menneskers hverdag. Sven Bovin har f.eks. formet flere menneskefigurer som Fiskerdrengen, der i granit står på havnen i Hirtshals.

I anledning af Sparekassen for Korsør og Omegns 125-års jubilæum den 9. juli 1984 blev Dampfærgekaptajn skænket til Korsørs borgere af Bikuben/BG Bank og Stig Hansens fond.

Efterfølgende er en række mindre statuetter, udført i bronze, blevet produceret af Støvring Metalstøberi. Der blev oprindelig fremstillet 25 eksemplarer, som de følgende år er uddelt til personer eller virksomheder, der har betydet noget for Korsør og omegn.

Opsat: 1929

Placering: Caspar Brands Plads,

Ejer: Slagelse Kommune

Skulpturen Vandbæreren, der også er et springvand, er skabt af Jens Jacob Nielsen Bregnø (1877-1946). Fra karret strømmer vand ned ad figurens nøgne krop mens de åbne dyremunde på etagerne nedenunder sprøjter vand op på kvinden.

Motivet er det græske sagn om danaiderne, der blev tvunget til at gifte sig med deres fætre, men endte med at dræbe de påtvungne ægtemænd.

Som straf måtte danaiderne fylde et gennemhullet kar med vand i underverdenen Hades. Et evigt og ørkesløst arbejde.

Jens Jacob Nielsen Bregnø blev oprindeligt uddannet billedskærer, men kom i lære som stenhugger i 1898. Han var inspireret af renæssancekunstneren Michelangelo og den franske billedhugger Auguste Rodin, der indvarslede den moderne skulptur og gjorde den fri af dens konventioner og traditioner.

I 1920-30’erne udførte J.J. Bregnø en række kvinde- statuetter i bronze, porcelæn og gips, hvilket gjorde ham til én af samtidens mest reproducerede billedhuggere.

I 1910 modtog han Eckersberg Medaljen, men blev senere be- lastet af sin indmeldelse i det danske nazistparti DNSAP i 1940.

Vandbæreren blev opstillet på initiativ af entreprenør H. J. Henriksen, der også betalte for værket. Ifølge en lokal myte, var det som en slags plaster på såret, da han angiveligt skulle have snydt i skat.

Måske for at vise foragt for kommunens skatteopkræver vender figuren sin bagdel mod Korsørs tidligere rådhus.

Opstillet: 2001

Placering: Havnearkaderne ud til vandet
Ejer: Slagelse Kommune

Det er den hollandske kunstner og scenograf Frank Rosen (f. 1946), der har skabt vandskulpturen De syv dage, der siden år 2001 står i et vandbassin centralt placeret på havnen i Korsør.

Skulpturen er abstrakt og består af syv rørlignende lodrette figurer, der hænger sammen og på den måde er afhængige af hinanden.

Titlen og de syv rør henviser ifølge kunstneren til en uges syv dage og en ofte kompliceret hverdag, hvor man forfølger sine egne mål, men alligevel må arbejde sammen og støtte hinanden.

Man kan også opfatte Frank Rosens skulptur som et religionshistorisk billede på biblens skabelsesberetning, der beskriver, at Gud skabte jorden på syv dage, eller måske snarere på seks, da han den syvende dag hvilede ud.

Skulpturen blev opstillet af Korsør Kommune efter at Korsør Kunstforening stod i spidsen for en indsamling, der blev støttet af både private, foreninger, erhvervsdrivende og til sidst såvel kulturudvalg som økonomiudvalg.

Frank Rosen er uddannet i 1968 fra Gerrit Rietveld Akademiet i Amsterdam, og har været designer på en lang række tv- programmer og lavet scenografi og kostumer til teater og dans.

Ultimo 2019 kostede afkalkning, vedligeholdelse, et blødgøringsanlæg og ny belysning kommunen 100.000 kr., der blev bevilliget af kultur- og fritidsudvalget.

Opstillet: 1906

Placering: Havnepladsen
Ejer: Slagelse Kommune

Midt i et lille rundt anlæg med roser og grønt bunddække står en bronzestatue af Danmarks kendte digter Jens Baggesen, der blev født på fæstningen i Korsør i 1764 og som døde i Hamburg i 1826.

Figuren står på en sokkel af granit, og er skabt af Julius Schultz (1851-1924). I 1870 blev han uddannet på Kunstakademiet i København, hvor han blev inspireret af professor Jens Adolf Jerichau, som anså antikken som idealet for skulpturstudiet.

Schultz rejste til Paris i 1877 og efter mødet med den franske naturalisme brød han med den hjemlige klassicisme og vendte hjem som foregangsmand, der gengav sine kunstneriske motiver med nøjagtighed, rolige linjer og karakterfulde detaljer.

Det ses i skulpturerne Adam og Eva (1881) og digteren Adam Oehlenschläger (1898), men også i skildringen af Jens Baggesen, der iført samtidens modedragt personificerer den følsomme og romantiske digterkarakter uden fortidens idealisering.

Som man kan se, hviler figuren på det ene ben, og der opstår et lille knæk i hoften. Den kropslige stilling kaldes for kontrapost og kendes fra den græske og italienske antik før og lige efter år 0.

Den løse stedmoderblomst i digterens hånd kan symbolisere vemod og eftertænksomhed, men det latinske navn viola tricolor peger også på den kristne treenighed Fader, Søn og Helligånd. Lokalt er blomsten blevet tolket som en antydning af, at Korsør havde behandlet forfatteren ’stedmoderligt’.

Den første og eneste anden bronzeafstøbning af skulpturen skabte Julius Schultz i 1901 og den er nu opmagasineret på Statens Museum for Kunst. I 1908 blev han professor i billedhuggerkunst ved Akademiet og i 1915 ridder af Dannebrog.

Opstillet: 1995

Placering: Nygade (gennem porten på Solens Plads)

Ejer: Slagelse Kommune.

I et hjørne af Solens Plads nær ved porten ud til Nygade finder man Mogens Søbygaards Svungen skønhed. Den abstrakte skulptur er ikke højt hævet på en piedestal, men står på en beskeden, lav sokkel og glider ubemærket ind i sine omgivelser.

Skulpturen virker umiddelbart let og ligner nærmest en rumlig frihåndstegning. De luftige, negative mellemrum spiller både sammen med materialet og omgivelserne, der fremtræder lige så vigtige som den form, de tynde jernlinjer tegner.

Svungen skønhed er således en leg med form, linje og geometri og som Mogens Søbygaards andre skulpturer er værket ikke en konkret løsning på en bestillingsopgsave, men er derimod skabt intuitivt og spontant uden tematisk forlæg eller særlig inspiration.

Mogens Søbygaard er født og opvokset i Korsør. Han uddannet klejnsmed og arbejdede i mange år hos hos Farvandsvæsnet i Korsør. Som billedkunstner er han selvlært.

Siden sin debut i 1968 har Mogens Søbygaard mest udstillet lokalt i en række forskellige sammenhænge i Korsør og Slagelse, men var fra 1971-85 også fast gæst på den årlige udstilling Den Permanente i København. Han har en enkelt gang været i Bruxelles med sin kunst.

Frem til slutningen af 00’erne var Mogens Søbygaard en meget produktiv billedkunstner. I Korsør og omegn kan man stadig opleve en lang række af hans skulpturerer og udsmykninger både i det offentlige rum og ved private bygninger, virksomheder og skoler.

Opsat: 1994

Placering: Nygade

Ejer: Slagelse Kommune

Skulpturen ’Knapper’ er skabt af Mogens Søbygaard og sat op midt i Nygade i Korsør. Den er en kombination af stål og granit og primært en leg med form, linjer og materialer.

Skulpturen er abstrakt og skabt intuitivt uden tematisk forlæg eller særlig inspiration. Den er beskeden i sin størrelse, udtrykker ro og er gledet næsten ubemærket og naturligt ind i sine omgivelser.

Oprindeligt har skulpturen stået fladt på jorden uden sokkel, men for at blive lidt mere synlig, og for at man bogstaveligt ikke skal falde over den, er skulpturen senere blevet sat op på en marksten.

Mogens Søbygaard er uddannet klejnsmed og arbejdede i mange år hos hos Farvandsvæsnet i Korsør. Her fik han lov til at bruge maskinerne til at udleve sine kunstneriske ambitioner og skabe sine egne, personlige kunstværker.

Han begyndte at udstille fra slutningen af 1960’erne og frem til slutningen 00’erne var han en meget produktiv og selvlært billedkunstner. Både som offentlig og privat udsmykning kan man møde hans karakteristiske værker mange steder i Korsør.

Mogens Søbygaard har deltaget i adskillige udstillinger og leveret udsmykninger til flere institutioner, især på Korsør- egnen.

Opstillet: 1995

Placering: Algade, Solens Plads
Ejer: uafklaret.

Artikel om indvielsen blev bragt i Korsør Posten 8.11 1995.

Skulpturens ophavsmand er Aage Andersen, der formodentlig er en lokal stenhugger fra Korsør. Som billedkunstner er han ukendt.

Værket er formet som et cirkelrundt springvand og placeret direkte på jorden i den sydvestlige ende af Solens Plads. Det er udhugget af en bornholmsk granitblok, som blev anvendt ved den gamle bro "Viadukten", som tidligere lå dér, hvor vejen Kongebroen nu befinder sig.

Den nu nedrevne bro førte hen over det tidligere baneterræn på den tid, hvor der sejlede DSB-færger og området endnu ikke var omdannet til en bypark. Som et stedspecifikt og håndgribeligt stykke historie, der tilmed er mejslet i granit, aktiverer skulpturen således Korsørs fortid som en driftig by med mange jernbanespor, broer og aktivitet i havnen.

Aage Andersens skulptur er meget stringent i sin enkle form og stille udtryk, der dog bliver brudt af vandets rislen. Umiddelbart forestiller skulpturen ikke noget, men dens placering kunne måske lede tankerne hen på solen eller et bildæk.

Skabt i granit kan den også bruges funktionelt som et byrumsmøbel, man kan sætte sig på. Det tog omtrent en måned at udhugge selve vandbassinet, der er påskrevet teksten: ”Viadukten” 1905-1959.

Kongegaardens facade er udsmykket med fire sandstens- figurer, der symboliserer de fire årstider. De er skabt af billedkunstneren Marius Hammann i 1901, da han arbejdede på sin omfattende indendørs udsmykning.

Skulpturerne er en erstatning for fire oprindelige renæssancefigurer, der mimede romerske krigere, og som blev erhvervet fra herregården Basnæs, der brændte i 1758.

Man ved ikke, hvornår de oprindelige figurer er blevet fjernet, men i midten af 1800-tallet fandt man i kælder og på loft stumper af stenfigurer, nøgne fødder i sandaler og hoveder med hjelme.

Hammanns oprindelige skulpturer var efter mange års slid i for dårlig stand, og efter fotografier fra 1901, og nogle afstøbninger fra 1990, blev de fire figurer sat i stand i 2005 af billedhuggeren Erik Varming.

En blanding af hvid cement og rød bakkegrus har givet dem en tilsigtet sandstens karakter, der passer til bygningens stil. I modsætning til Hammanns ødelagte figurer fra 1901 er de nye opsat med rustfrit stål, og vil derfor forhåbentlig ikke udvide sig.

Opstillet: 1987

Placering: Algade/Torvet
Ejer: Slagelse Kommune.

Den monumentale skulptur Vandkunst er placeret på Torvet midt i Algade. Værket er skabt i Pietrasanta i Italien af den danske billedhugger Hans Jørgen Nicolaisen (1928-2007) og er en vandret form, der ligger ned på et podium. Trods spaltet i flere bløde former udgør værket en stærk og bastant helhed.

Vandkunst fremstår kropslig, og lokale borgere har tilmed givet skulpturen kælenavnet ’røvbalderne’, selvom skulpturen umiddelbart ikke forestiller noget genkendeligt. Som abstrakt kunst giver den ingen præcise svar, men stiller snarere spørgsmålet om, hvem eller hvad den er. Vi må lade os forundre og blot nyde de enkle, grundlæggende former, der er på spil.

Hans Jørgen Nicolaisen modtog fra 1950 privat undervisning af den dansk/tyske billedhugger Harald Isenstein (1898-1980), hvis 6000 efterladte værker befinder sig i Kongegaarden i Korsør.

I 1952 kom Nicolaisen ind på Kunstakademiet i København, hvor han på Einar Utzon-Franks billedhuggerskole lærte den nye klassicerende modernismes idealer om en fast overflade og en skarpt afgrænset, sluttet form uden detaljering.

I tresserne forenkler han sine skulpturer, og forlader definitivt den figurative skulptur. Trods inspireret af menneskelignende former eller naturen, og symbolske referencer til maskuline og feminine former, er der ingen tydelig genkendelighed i hans abstrakte værker, der er udført i mange forskellige materialer som ler, gips, bronze, marmor, granit og aluminium.

Opstillet: 2021

Placering: Solens Plads
Donation: Stig Hansens Fond

Totalinstallationen Solens System er inspireret af pladsens navn og Korsørs placering ved havet, men også af søfolks navigering efter kompas, sekskanten, stjerner og planeter.

Skulpturen er først og fremmest en hvileplads med sidde- og liggearrangementer udført i bolværkstræ fra Halsskov Færgehavn. Solrige dage fungerer skulpturen som et solur og til inspiration for besøgende har kunstneren ydermere forsynet værket med faktuelle data og læring om vores solsystem.

Skulpturens top er støbt i bronze og er et udsnit af jordens krumme, bølgende havoverflade. Toppen hviler på en stor skive formet i indisk sandsten, der illuderer jordens omkreds. Såvel jordens top og omkreds er i målestoksforholdet 1:4.000.000, så én centimeter svarer til 40 km i virkeligheden.

Via bronzestykker i værkets øvrige elementer og nedlagte cirkler i sandstenens overflade opdager man månen og flere planeters diameter i samme størrelsesforhold. Nogle planeter er større end Jorden, og derfor er de lavet som snit i asfalten ude på pladsen.

En forenklet sekstant med sigtelinje til Nordstjernen viser konkret, hvor Solens Plads ligger på den hældende klode og en kompasrose peger mod den geografiske nordpol.

”Skulpturen skal minde os om, at vi alle går på en kugle med masser af vand, der flyder rundt i et stort verdensrum. Søfolk har historisk navigeret efter stjernerne, så fra toppen af skulpturen er der et rør, hvor igennem man ser Nordstjernen”, siger Benny Forsberg, der har skabt skulpturen.

Opsat: 2007

Placering: Caspar Brands Plads

Korsør Ejer: Slagelse Kommune

Erik Heide (født 1934) har skabt skulpturen udført i støbe- jern på bestilling og direkte til pladsen. Han er uddannet på Kunstakademiets malerskole 1951-54 og på den grafiske skole i 1957. Siden 1958 har han arbejdet som billedhugger.

Erik Heide er landskendt for sine mange kirkeudsmykninger og karakteristiske dyreformer som mennesket, fuglen, fisken og hunden. Han benytter materialer som træ, granit og støbejern, som han omsætter til et enkelt og kraftfuldt moderne formsprog.

Skulpturen blev opstillet 27. januar 2007 af Slagelse Kommune finansieret af Stig Hansens Fond, der ønskede en rådhusnær opstilling. På mindepladen kan man læse:

Til minde om Stig Hansen 1930-2001.

Fuldmægtig på Korsør Rådhus. Han levede sit liv med en aldrig svigtende interesse for byen.

Stig Hansen tilbragte hele sit arbejdsliv på rådhuset - de fleste år på Borgmesterkontoret. Han var sparsommelig og uden familie efterlod han sig fem millioner kroner, der gik til ’Stig Hansens Fond for kulturelle og almene opgaver i Korsør Kommune’.

Det fortælles, at Stig Hansen var god for en historie, så måske han selv er den ene af de to figurer, der begge kigger op mod det tidligere rådhus. Fra skulpturens placering kan man se skulpturen Den tomme stol, som Erik Heide også har skabt. Den visuelle forbindelse mellem de to værker var vigtig for fondsudvalget.

Opsat: (2016)

Placering Caspar Brands Plads.
Donation: Stig Hansens Fond.

Ved sydgavlen af Korsørs gamle havnemesterbolig er der et lille anlæg, der har fået navnet ”Stig Hansens mindelund”. Stedet er indrettet som en fordybelseshave og et rum til refleksion. Det er den danske kunstner Erik Heide (f. 1934), der har formet bænken og skabt den lille skibsskulptur i støbejern.

En mindeplade fortæller historien om Stig Hansen, der, født og opvokset i Korsør, blev ansat som fuldmægtig i det tidligere Korsør Kommune.

Hele sit arbejdsliv arbejdede han på Rådhuset, men uden arvinger testamenterede han sin formue til kommunen, der tog initiativ til ’Stig Hansens fond for kulturelle og almene opgaver i Korsør Kommune’.

I Rådhushaven står i forvejen en skulptur af Erik Heide, og lige overfor ved indgangen til Solens Plads kan man opleve Erik Heides Korsørstolen.

Erik Heide blev uddannet på Kunstakademiets malerskole 1951- 54 og på den grafiske skole i 1957. Siden 1958 har han arbejdet som billedhugger.

Erik Heide er landskendt for sine mange kirkeudsmykninger og for sine karakteristiske dyreformer som fuglen, fisken, hunden og mennesket. Han benytter materialer som træ, granit og støbejern, som han omsætter til et enkelt og kraftfuldt moderne formsprog.

Opstillet: Opstillet 30. maj 2009

Placering: Ved indkørsel til Solens Plads
Donation: Stig Hansens Fond.

Erik Heides (f. 1934) skulptur Den tomme stol er skabt i granit og støbejern og er placeret ved den nordlige indgang til Solens Plads. Værket blev bestilt af Stig Hansens Fond til at gå i visual dialog med hans figurgruppe To borgere, der er placeret foran det gamle rådhus.

At skildre stole er velkendt i kunstens historie, og kunstnere som Vincent Van Gogh, Pablo Picasso og Joseph Kosuth har bl.a. brugt stolen som motiv. Den tomme stol bliver ofte opfattet som et symbol på menneskets fravær, ensomhed, tab og død, men også som et håb om en tilbagevenden.

Med sin skulptur, der befinder sig i gråzonen mellem et brugsobjekt og et kunstværk, inviterer Erik Heide den forbipasserende til at sætte sig og bruge stolen konkret som et sted man kan hvile sig, mens man er på vej gennem byen.

Den menneskelige figur ved siden af stolen peger måske på granitstolen som et billede på et mentalt tomrum, man selv må fylde med egne fortolkninger og oplevelser.

Erik Heide er født 1934 i Øster Jølby på Mors. Han er uddannet på Kunstakademiets malerskole (prof. Kræsten Iversen) fra 1951-54, og på den grafiske skole (prof. Holger J. Jensen) i 1957. Siden 1958 har han dog udelukkende arbejder som billedhugger.

Erik Heide er i et interview fra 1984 citeret for at skulle have sagt: ”Jeg begyndte at arbejde med kunst i skolen ligesom andre børn gør det - men modsat de fleste er jeg bare aldrig holdt op med det”.

Udført: 2021.

Placering: Solens Plads

Donation: Stig Hansens Fond

Frederik Hesseldahl (f. 1979) er uddannet arkitekt, men selvlært billedmager med abstrakte og energifyldte motiver. Han har tidligere været graffitimaler, og som gadekunstner under aliaset Freddy le Clean dyrker han et mere figurativt, fortællende og banalt udtryk.

Det fire etagers høje, offentlige maleri Byens beskytter er malet direkte på den gavl, som beboerne i ejendommen ved Solens Plads vederlagsfrit har stillet til rådighed i en periode på mindst otte år. Frederik Hesseldahl har kombineret brugen af spray og pensel, efter at han har tegnet skitsen op på væggen i firkanter.

Stig Hansens Fond og Slagelse Kommune ønskede at maleriet tog udgangspunkt i Korsørs maritime historie og byens beliggenhed ved havet. Motivet er således Korsørs særlige identitet med fokus på nogle af byens vartegn.

Nederst er maleriet domineret af en enorm knopsvane, der har havguden Neptun siddende på ryggen. Svanens brede vinger omfavner historien og de mennesker, der færdes omkring udsmykningen, men refererer måske også til svanernes årlige fascinerende hamskifte i det våde engområde ved Korsør Nor.

Ovenfor ser man fæstningen og Korsørs Fæstningstårn, der visuelt rager op i et stort træ, der viser de fire årstider. Midt i billedet flyver en sommerfugl ud i naturen, mens solen går ned i horisonten bag havet. Storebæltsbroen øverst til venstre i maleriet fortæller byens nye historie, mens den afbillede færge i højre side vidner om en lang æra, der for længst er slut.

Opstillet: (2004)

Placering: Batterivej, 4220 Korsør
Ejer: Sandsynligvis privat, undersøg ejer (Søfartstyrelsen?)

Tæt på havnekajen i Korsør er der placeret en blåmalet og luftig jernskulptur. Det er kunstneren og klejnsmeden Mogens Søbygaard, der har skabt den ud af en gammel, kasseret bøje, der skulle have været skåret op til skrot, men som nu har fået en ny, uventet funktion som kunstværk.

Mogens Søbygaard har med sin intuition og sikre fornemmelse for form og linjer bukket den til en abstrakt, nærmest grafisk skulpturel form med sit helt særegne udtryk.

Umiddelbart forestiller værket ikke noget, men dets titel Til overflod kunne henlede tankerne på menneskets overforbrug og det faktum, at havet omkring os er fyldt op med skrald, skrot og ragelse.

Mogens Søbygaard er uddannet klejnsmed og arbejdede i mange år hos netop Farvandsvæsnet, som bl.a. renoverer sømærker til markering af sejlruter i de indre danske farvande.

Her fik han lov til at bruge maskinerne til at udleve sine kunstneriske ambitioner og skabe sine egne, personlige kunstværker.

Han begyndte at udstille fra slutningen af 1960’erne og frem til slutningen af 00’erne var han en meget produktiv, selvlært billedkunstner. Både som offentlig og privat udsmykning kan man møde hans karakteristiske værker mange steder i Korsør.

Mogens Søbygaard har deltaget i adskillige udstillinger og leveret udsmykninger til flere institutioner, især på Korsøregnen.

Her kan du se fotografier af skulpturerne rundt om i centrum. Under hvert fotografi, vil du læse en beskrivelse af værket. Beskrivelsen er skrevet af kunsthistoriker og kunstfaglig leder af Kunsthal Kongegaarden Henrik Broch-Lips.