Det er din opgave at motivere Aase til aktivitet og træning på afdelingen - gå på opdagelse (fx. via sundhed.dk) efter gode argumenter og vis hvordan du vil få Aase op og i gang.

Lav en plan for Aases daglige træning og aktivitet, som lægges i hendes journal og følger hende på døgnrehabilitering.

Krav og forventninger: Ta´afsæt i teoretiske modeller som f.eks. ICF modellen, SMART modellen mm. Argumenter for dit valg.

Ekstra: Åses datter dukker op på afdelingen, hun er uddannet ergoterapeut og stiller høje krav til jeres træningsindsats med Åse. Hun insisterer på at vi arbejder med patientinvolvering og fælles beslutningstagning. Hvordan imødekommer i dette?

Læringsmål:

(4.2.) Du kan ud fra viden om borgerens funktionsevne vurdere borgerens/patientens behov for en forebyggende indsats.  

I den forbindelse er der tværfaglig konference, hvor I skal vurdere Rosa ud fra Barthel.

Du finder et Barthel skema inden du skal mødes til tværkonference. Gør dig nogle overvejelser, hvordan Rosa vurderes ud fra Barthel.

I forbindelse med Rosas udskrivelse kigger I hendes genoptræningsplan (GOP) igennem sammen med Rosa. Der er flere ting hun er i tvivl om hvad betyder.

Se GOP'en igennem og forklar Rosa hvad planen indeholder - kom herefter med et bud på hvilke SSA-opgaver der, i kommunalt regi, kan understøtte Rosa genoptræning.

Læringsmål:

(4.1) Du kan anvende screeningsredskaber til vurdering af borgerens/patientens funktionsevne i det tværfaglige samarbejde.  

Plan efter udskrivelse: Døgnrehabilitering.

Nedenstående øvelser er valgt ud fra program til hofteopererede. Øvelserne har fokus på opbygge styrke og bevægelighed omkring hoften

Udstrækning

Lig på maven i 5-10 minutter for at strække ud over hoften. Du kan øge strækket ved at skubbe dig op på albuerne.

I stående bevæges benet ud til siden

Bevæg det opererede ben længst muligt ud til siden. Foden skal pege lige frem og ikke røre gulvet.

Hold overkroppen i ro. Gentag 10 gange. Lav herefter øvelsen med det raske ben.

I stående løftes benet op foran dig

Løft det opererede ben længst muligt op foran dig med knæet bøjet. Hold overkroppen i ro og gentag 10 gange.

Lav herefter øvelsen med det raske ben.

I stående bevæges benet bagud

Bevæg det opererede ben længst muligt bagud. Foden skal pege ligefrem og må ikke røre gulvet. Hold overkroppen i ro og gentag 10 gange.

Lav herefter øvelsen med det raske ben.

Rejs dig op fra stol og sæt dig ned igen

Brug en stol, der ikke er er for lav de første 6 uger. Alternativt kan du lægge en tyk hynde eller pude på stolen.

Stå med let afstand mellem fødderne. Læg armene over kors. Sæt dig langsomt ned, så du akkurat rører stolen, og rejs dig op igen.

Tag så mange gentagelser, du kan.

Aase har formentligt hørt / er vokset op med at kroppen skal have ro og hele efter en operation, derfor bliver det ekstra vigtigt at komme med faglige argumenter og fortælle Aase at det er vigtigt at komme i gang så musklerne ikke svinder ind og at man ved, at det at komme op er med til at undgå komplikationer som lungebetændelse og blodpropper.

I en samtale med Aase kan man tale med hende om hvad der er vigtigt for hende at kunne, når hun kommer hjem. Det kunne fx være at komme på toilettet selv, komme ud at sidde på terrassen eller tage bukser på. Og så have en snak med hende om at "gøre det, man gerne vil kunne" - og at man kan træne det, der skal hjælpe en med at kunne det:

Øvelserne som Aase har i sit genoptrænings-program styrker de muskler hun fx skal bruge til at komme op og ned fra en stol, et toilet eller en sengekant (en bevægelse vi normalt gør rigtig mange gange i løbet af en dag) og i det hele taget hele muskulaturen og fleksibiliteten omkring hoften, som hun skal bruge, hvis hun vil rejse sig og gå ud og sætte sig på terrassen eller vil kunne løfte og bøje i ben og hofte for at tage bukser på.

Udover de udvalgte øvelser er træning af gangfunktion en del af Aases genoptrænings-program og er en af de ting man kunne tale med Aase om. Det kunne fx være at Aase kunne støttes til at træne at gå på en distance der svarede til at hun gik ud på sin terrasse (med støtte og hvil undervejs) og at hun kunne støttes i at gå ud i et fællesområde (evt. for at få en kop kaffe).

I Aases plan skal træningsprogrammet indgå og derudover også de ADL-aktiviteter som Aase skal støttes i udføre. Det kunne fx være "Aase støttes i selv at gå ud til badeværelset, evt. med stationer/ hvil undervejs" Der arbejdes ud fra SMART-modellen, så Aases mål bliver synlige, det er vigtigt at "det er Aases mål"; mål der er attraktive for Aase. Derudover skal mål være så specifikke som muligt - ikke bare "kunne gå" men "kunne gå fra stuen og ud til terrassen (ca. 25 meter)", de skal være realistiske (hvis målet er at Aase vil kunne løbe et maraton om 6 mdr. - er det i hvert fald ikke realistisk, - og man må have en lille snak med Aase om hvad der i hendes situation, med hendes alder og skavanker taget i betragtning, er realistisk), de skal kunne måles (kom Aase til at kunne gå 25 meter?) og så skal de være tidsbestemte; fx Aase vil gerne kunne gå ud på sin terrasse, når hun kommer hjem om 3 uger.

SMART-modellen

S: specifikt

M: målbart

A: attraktivt (accepteret)

R: realistisk

T: tidsbestemt

Jeg har valgt at inddrage SMART-modellen, da den er et godt redskab til at synliggøre Aases mål og motivation samt til at videregive information, holde kommunikationen simpel og klar og til at sikre kontinuitet.

Identificeret motivation

Når først man har fået talt med Aase om de gavnlige effekter af at komme op og i gang, - og forhåbentligt har fået beroliget Aase, hvis hun skulle have været bange for at det vil skade ikke udelukkende at give ro og hvile, så handler det om at få motiveret Aase og det gøres formentlig bedst gennem identificeret motivation; det kan godt være Aase ikke har videre lyst til at skulle op og i gang, men at det, alligevel at gøre det, kan give hende muligheden for at nå nogle langsigtede mål (selv at kunne ....). Ved identificeret motivation giver udførelsen ikke den samme positive oplevelse som ved indre lystmotivation, men giver tilfredsstillelse af langsigtede mål som har værdi for en.

Jeg har valgt at støtte mig op af Kennon Sheldons teori om motivation for at identificere hvilken motivationstype jeg arbejder / gerne vil arbejde med i casen.

Har brug for god tid til at spise og kan have brug for at kosten ikke er for svær at spise (skal kunne få luft, gerne noget blød kost) og har behov for hjælpemidler ( fx specialbestik til gigtpatienter, glas/bøtteåbner,... ).

Forflytning: 2

Med god tid - og med opmærksomhed på træthed eller udmattelse fx fra andre aktiviteter.

Personlig hygiejne: 1

Toiletbesøg: 0 (- 1)

(1 Med forbehold omkring at "komme til / fra", samt har behov for mental støtte og tryghed.)

Badning: 0

behov for hjælp, både på grund af udmattelse (KOL) og på grund af smerter / mindsket bevægelighed (reumatoid artrit).

Mobilitet, indendørs: 2

Trappegang: 0

Kan ikke gå på trapper uden personstøtte, og kan da kun gå meget få trin.

Påklædning: 1

Har behov for nogen hjælp i forbindelse med påklædning både på grund af udmattelse (KOL) og på grund af smerter / mindsket bevægelighed (reumatoid artrit).

Tarmkontrol: 2

Blærekontrol: 1

Samlet score: 11

(høj afhængighed af hjælp) Minimum 0 - max 20 (uafhængig af hjælp)

dyspnø, hviledyspnø: åndenød / åndenød i hvile

ekspektoration (purulent), hoste: hoster pus op fra lunger

Hyperinflation: at der er luft der er "fanget" i lungerne

lungefysioterapi, CPAP, PEP: "masken", "fløjten"

Jeg vil tale med Rosa om at planen beskriver hvad hun har behov for hjælp til og forklare at det fx er i form af hjemmepleje og genoptræning.

SSA opgaver, der kan understøtte planen, er overordnet set fokus på den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen og Rosas behov og mål. Det er planlægningen af aktiviteter, så de understøtter hinanden (fx behov for hvile inden træning med en fysioterapeut) og tilrettelæggelse af opgaver/ hjælp og ADL aktiviteter, så de er til at overkomme for Rosa. Det kunne også helt generelt være at koordinere forskellige indsatser som fysioterapi, kontrolbesøg ved afd., osv. Derudover lægger der en del opgaver i forbindelse med medicin, hjælpemidler og lign.: Opdateringer, dispensering, bestilling, samt støtte og vejledning fx i forbindelse med brug af CPAP og PEP. Derudover er der den mentale støtte og hjælp til at dæmpe angst og utryghed ved fx at lægge nogle strategier (alt fra at indrette hvilestationer, støtte til åndedrætsøvelserne osv.) og at få lavet nogle klare, præcise og fyldestgørende handlingsanvisninger.