<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>ROMANTIKKEN by Ditte Fisker Jokumsen</title>
      <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r</link>
      <description>... formidlet så man fatter det!</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2022-08-29 11:11:39 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-12-10 11:29:45 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>... det bugter sig i bakke, DAL!</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274607430</link>
         <description><![CDATA[<div>Danmarks mest kendte sang, en fællesskabs sang og en folkelig sang! 'Der er et yndigt land' kender vi alle. Måske er det ikke alle der ved at det er den kære Adam O der har skrevet den? Eller hvorfor?<br>Langt de fleste har sikkert slet ikke tænkt på, at vi ikke altid har haft en nationalsang. Før 'Der er et yndigt land' blevet skrevet i 1823, var det 'Kong Christian stod ved højen mast' der fungerede som national sang - den er desuden stadig kongesangen, hvor 'Der er et yndigt land' er fædrelandssangen.<br>'Der er et yndigt land' er en sang der hylder det danske, og sætter fokus på det smukke i vores land, bla. kysterne. Dette er typisk romantisk!</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1490872485/b64ce4d261683c83be72a4256b7460f5/image.png" />
         <pubDate>2022-08-29 11:21:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274607430</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Velkommen til verdens fedeste padlet om romantikken</title>
         <author>rasm608r2</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274609834</link>
         <description><![CDATA[<div>Du hører ordet romantikken og tænker måske sådan her. Men faktisk er det meget mere end bare noget menneskene har fundet på for sjov ;-)</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1784378744/27e361e77c360ede2bfcd47103f31870/7sw9qgk6kgb51_jpg.webp" />
         <pubDate>2022-08-29 11:24:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274609834</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nationalromantik i en nøddeskal:</title>
         <author>shukgcdt0s</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274612573</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/215694751/c2240612eaef05c1b7fa45c89e465b3a/image.png" />
         <pubDate>2022-08-29 11:29:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274612573</guid>
      </item>
      <item>
         <title>ADAM OEHLENSCHLÄGER</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274612994</link>
         <description><![CDATA[<div>Adam Gottlob Oehlenschläger er en af de største danske forfattere fra Romantikken. Han levede fra år 1779-1850, og er dermed vokset op under spirende romantiske tanker. Adam var fra barnsben en romantisk drømmer, men prøvede alligevel kræfter med købmandshandel, skuespil og jura - alle uden held. Det var under et møde med Heinrich Steffens, naturforsker og filosof, som netop havde mødtes med nogle af Tysklands store romantikkere, at han for alvor turde satse på poesien.&nbsp;<br>Oehlenschläger skrev straks Guldhornene, og blev med det samme anset som en stor forfatter for perioden. Adam var altså en forgangs mand og en oprører mod det gamle Oplysningstiden.<br>Adams værker er præget af organisme tanken (se andet afsnit), men i særdeleshed også guldalderen. Selvom Danmark var kristne i perioden, hiver han i høj grad fat i de nordiske guder og gamle heltesagn. </div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1490872485/6ef7606d6420b244e56bcc01baddfe0d/image.png" />
         <pubDate>2022-08-29 11:29:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274612994</guid>
      </item>
      <item>
         <title>The Golden Horns</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274613192</link>
         <description><![CDATA[<div>Gyldne. Enorme. Fuld af detalje.<br>Guldhornene er Danmarks kald til vikingetiden, og de nordiske guder i alt deres pragt. Fundet af den almene bonde og den uskyldige ungmø i Oehlenschlägers digt, rummer disse 6,9 kilo guld, og enhver romantikkers drømmefund!<br>Oehlenschläger fik så den idé at skrive om dem i 1803, året efter de blev stjålet, for at påminde folket om deres skønhed, og hvorfor vi tabte dem. Dog fra et mere romantiseret "guderne tog dem fra os igen" synspunkt, hvilket også lyder bedre end sandheden af at de blev stjålet og omsmeltet.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/215694751/20cd0c7671704d6f7983a7fa14c9f35f/image.png" />
         <pubDate>2022-08-29 11:30:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274613192</guid>
      </item>
      <item>
         <title>HANS CHRISTIAN ANDERSEN</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274614482</link>
         <description><![CDATA[<div>H.C. Andersen er nok Danmarks mest kendte forfatter. Hans eventyr er verdenskendte, og der er en national stolthed forbundet med hans værker og ham som forfatter - det må i den grad siges at være nationalromantisk!<br>Andersen levede fra 1805 - 1875, altså midt i romantikken. Alligevel er det ikke alle hans digte, der kan siges at være romantiske - dog foregår de fleste i et idyllisk scenarie. Hans 'romanik' er ikke gennemtrængende og direkte, som f.eks. Oehlenschläger, men står i stedet mellem linjerne og må fortolkes og fordrejes. Dette skyldes nok hans egen barndom, der ikke kan siges at være romantisk, men derimod var præget af fattigdom og dårlige kår - i dag ville man kalde det social realisme.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1490872485/14c427a385e035986e191e8a857ff4ab/image.png" />
         <pubDate>2022-08-29 11:32:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274614482</guid>
      </item>
      <item>
         <title>DANMAAAAAAARK!</title>
         <author>rasm608r2</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274616164</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://youtu.be/lFVnn822XbQ?t=8" />
         <pubDate>2022-08-29 11:34:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274616164</guid>
      </item>
      <item>
         <title>N. F. S. GRUNDTVIG</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274616179</link>
         <description><![CDATA[<div>Nikolai Frederik Severin Grundtvig var forfatter, digter, filosof, teolog, historiker, skolemand, præst, filolog, politiker, titulærbiskop og debattør (wauw). Dog kender de fleste ham for hans sange i højskolesangbogen, og hans medvirken i grundlæggelsen af højskolen og efterskolen.&nbsp;<br>Grundtvig levede fra 1783-1872.&nbsp;Han voksede altså op i slipvinden af oplysningstiden, mens de nye tanker og strømninger spirede - og det ses. Hans værker og bedrifter bærer præg af både romantikken, og er et oprør mod oplysningstiden, mens han samtidig er virkelighedsnær og dyrker ikke sig selv som geni, som mange andre forfattere gør på tidspunktet.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/215694751/59e3daec28fc66828bdbd1e75d3e1c85/image.png" />
         <pubDate>2022-08-29 11:34:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274616179</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Klokken</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274618822</link>
         <description><![CDATA[<div>H.C. Andersens digt "Klokken" 1850 rummer historien om en masse børns konfirmation, hvor de undervejs går og søger den fjerne lyd af kirkeklokker som højnes i naturen. Hver især finder de deres kilde til klokkelyden i bugte og vandløb, men kongesønnen og en fattig bondedreng søger videre og finder den største og prægtigste kilde til klokkelyden - en hel symfoni fra havet, himlen og kysten der mødes i en smuk solnedgang.&nbsp;<br>Det bliver ikke mere romantisk end en solnedgang~&nbsp;<br>Digtet rummer både en gåen fra barn til voksen med et snert af panteisme, fordi klokkespillet er religiøst ladet. Rig som fattig kan man blive oplyst, men for den rige er vejen nemmere. Hører man klokkespil i det fjerne (som ikke er fra en reel kirke), så er man godt på vej til at blive oplyst i Guds navn!</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1490872485/1f6d0fc11bfc7cffeb90f5a405bac19d/image.png" />
         <pubDate>2022-08-29 11:37:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274618822</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Duggen</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274619481</link>
         <description><![CDATA[<div>På trods af det vildledende billede, så er der altså ikke tale om duggen på din bajer.<br>Duggen er derimod et digt af N.F.S. Grundtvig fra 1808.<br>'Duggen' handler om et 'jeg' der går aftentur, og undrer sig så over duggen, som fænomen. Jeg'et er meget fascineret af måden hvorpå naturen tager imod duggen, hvor duggen skal anses som værende noget helligt fra himlen. Præcis ligesom en kold bajer. Naturen og det hellige er altså forbundet.<br>I 'Duggen' inddrages nordisk mytologi, da duggen menes at komme fra Yggdrasil. Duggen skulle også være den samme som det altid har været, da det jo kommer fra Yggdrasil, og dermed må det være den samme dug som der var i Guldalderen. Guldalderen og nordisk mytologi bliver helliggjort, hvilket er typisk for tiden.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1490872485/4330d8b8a17c0c9e1ee48cc0e82c1628/image.png" />
         <pubDate>2022-08-29 11:38:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274619481</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3 hurtige!</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274619732</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvornår?</strong> 1800-1870<br><strong>Hvad?</strong> Kulturstrømning der påvirker kunst og litteratur, med fokus på sammenhængen mellem mennesket og det hellige<br><strong>Hvorfor? </strong>Danmark havde netop mistet land og det stod økonomisk skidt til. Der manglede optimisme i befolkningen, og den fandtes i romantikken. "Hvad ud ad tabes, skal ind ad vindes!"</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-08-29 11:39:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274619732</guid>
      </item>
      <item>
         <title>En håndfuld ret fede forfattere</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274620383</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-08-29 11:40:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274620383</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nationalromantikken (1807-1850)</title>
         <author>rasm608r2</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274622630</link>
         <description><![CDATA[<div>Adam Oehlenschläger sagde engang "Der er et yndigt land", disse ord har sidenhen samlet nationen utallige gange, og det var lige præcis det der var brug for i begyndelsen af 1800-tallet. Den danske nation var i knæ , man havde lige tabt Englandskrigene og staten var gået bankerot, Danmark var ikke længere den store stolte nation som vi var engang. Der var brug for et fællesskab og en fælles følelse af sammenhold, en mulighed for at kigge tilbage på det store mægtige Danmark, et tilbageblik på den danske guldalder. Et behov for at være stolte af noget, stolte af fædrelandet, stolte af det danske sprog og stolte af den fælles danske kultur. Disse tanker prægede især den danske litteratur og kunst i perioden ca. 1807-1850. Den dag i dag bærer samfundet stadig præg af denne tanke, som grundlæggende har rødder tilbage hertil. F.eks. når du står på stadion til landskamp og synger "Der er et yndigt land", hvor hele nationen rykker sammen, og vi føler os uovervindelige, eller vores stolte fortælling om vikingerne. Denne følelse af fællesskab er der stadig brug for i dagens Danmark, grundet nationens størrelse, men også fordi vi, grundet vores fortid som kæmpenation, selv føler at vi er en meget vigtig brik i verdens historien, og føler vi stadig har noget at skulle have sagt på verdensplan.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1784378744/0b36c6cbb7b1875e328d0b3baf31ccb9/Sk_rmbillede_2022_08_31_kl__10_17_38.png" />
         <pubDate>2022-08-29 11:42:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2274622630</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Universalromantikken (1800-1807)</title>
         <author>rasm608r2</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2277451693</link>
         <description><![CDATA[<div>GUD ER I ALT!. Sådan tænkte man under universalromantikken, man troede også på at alt var en enhed, og gud havde en dybere mening med alt, dette kaldes organismetanken. Mens troen på at gud er i alt kaldes panteismen. Dette kunne give anledning til bekymring hos de fleste mennesker i dag, hvis gud virkelig var i alting, men det troede man altså dengang. Universalromantikken dyrkede samtidig genierne, som var nogle helt bestemte udkårne mennesker, som kunne se disse sammenhænge mellem alt og nærmest havde pligt til at videreformidle disse sammenhænge til verdens mennesker gennem deres værker som digte, fortællinger osv.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1784378744/815ba9ab349353c342b442418cc4b320/Sk_rmbillede_2022_09_05_kl__10_36_44.png" />
         <pubDate>2022-08-31 08:48:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2277451693</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Romantisme (1830-1870)</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2277462091</link>
         <description><![CDATA[<div>Romantismen kan ses lidt som et modspil til resten af romantikken. Der stilles spørgsmålstegn ved universal- og nationalromantikkens værdier og man ser ikke alting som værende harmonisk, idyllisk og en enhed. Romantismen er en dyrkelse af 'det interessante', det lyser måske ikke så interessant for dig, men romantisterne synes 'det interessante' var fænomener der ikke var synlige i dagligdagen. Det var emner og fænomener som f.eks. eksistentielle grundproblemer, erotik, skønhed, splittelse, ekstremer og alt det, der er anderledes og interessant. Blandt de mest kendte forfattere fra denne periode er vores alles H.C. Andersen og digteren Søren Kierkegaard. Denne periode ses, på trods af sin afstandstagen fra typiske romantiske værdier, stadig som en del af romantikken eftersom der stadig bevares et fokus på indadvendthed. Nogle mener også perioden rækker ind i det moderne genenmbrud, hvor der tages endnu større afstand til universal- og nationalromantikkens værdier som idylliseringen og organismetanken.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1784378744/e4787198128e368cdfe1c5479ab5596a/Sk_rmbillede_2022_09_05_kl__10_42_28.png" />
         <pubDate>2022-08-31 09:01:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2277462091</guid>
      </item>
      <item>
         <title>TIDSLINJE</title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2282790623</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-09-05 08:06:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2282790623</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Organismetanken</title>
         <author>shukgcdt0s</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2282818897</link>
         <description><![CDATA[<div>Alting hænger sammen og har hver sin plads, som sammen danner en smuk helhed.<br>Akkurat som en sandwich &lt;3</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/215694751/a1e9121347381904c3b60a422463d10a/image.png" />
         <pubDate>2022-09-05 08:34:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2282818897</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2284335049</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1490872485/fb575ef78fdb5624cf7f504cda9e662d/image.png" />
         <pubDate>2022-09-06 09:18:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2284335049</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>ditt5872</author>
         <link>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2284335906</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1490872485/ead64aa3dcc0f5e715e21608acc74279/image.png" />
         <pubDate>2022-09-06 09:19:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ditt5872/338775vm2f7dck0r/wish/2284335906</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
