Hun har, fra hun var helt lille, været vant til at Jan skal respekteres. Derfor ligger det så dybt i hende, at hun ikke bare kan glemme det, selvom hun føler sig krænket. Dette kan man også se da han vil kramme hende. Hendes krop siger nej på grund af mange års fysisk krænkelse, men alligevel føler hun en forpligtigelse til at gøre hvad han vil.
Hun føler også jalousi overfor hans nye stedbørn, selvom hun virkelig hader Jan. Det er måske fordi, hun bare gerne ville have haft en familie.

Når Lisbeth fortæller, er der brugt ultranær og nær beskæring, for bedre at kunne fange hendes ansigtsudtryk, og vise, at hun godt kan have det tæt på.

Da hun er ude på gården første gang, ser man hende i total, for at seeren kan opfatte, at hun ikke kan være i det, og for at man bedre kan se hende utrykke kropssprog.
Da hun er i barndomshjemmet, bliver der filmet meget på omgivelserne, ligesom omgivelserne også bliver beskrevet meget i Lisbeths bog.

I klippet er der gjort brug af reallys, hvilket gør det mere realistisk og ikke-opstillet.