<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Historie 8. klasse  by Signe Holm</title>
      <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv</link>
      <description>Danmark besat og 2. verdenskrig</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-06-01 05:41:08 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-01-22 04:37:25 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Modstandsbevægelsen opg. E</title>
         <author>emil716r</author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175506275</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvor stor var truslen fra stikkerne?</strong></div><div><strong>svar: </strong>Frihedskæmpernes største trussel var stikkerne. Stikkernes største trussel og konsekvens var døden og alle pinslerne. Efter krige blev alle stikkere henrettet, </div><div><br><strong>Hvor stor en del af de dræbte var egentlige stikkere?</strong></div><div><strong>svar: </strong>En tredjedel af de 400 stikkere som blev dræbt, var ikke stikkere. </div><div> <br><strong>Hvordan har stikdrabene påvirket modstandsfolkene i eftertiden?</strong></div><div><strong>svar: </strong>Modstandsfolkene har ingen samvittig , de synes at det er der ingen grund til. Så det har ikke påvirket dem særlig meget. Men der nogen som er blevet påvirket psykisk, fordi de ikke har følt grund til at gøre det. Når modstandsfolkene laver en likvidering er der ingen følelse indblandet → Ren mekanisk aktivitet. </div><div><br> <strong>Hvordan blev det besluttet, hvem der skulle dræbes?</strong></div><div><strong>svar: </strong>Det var frihedsrådet, som bestemt hvem der skulle dø/likvideres. Det var meningen frihedsrådet skulle tage beslutningerne, om hvem der skulle likvideres,  men det endte med at det blev illegale politi og enkle modstandsmænd, som tog beslutningerne. Man blev dræbt, hvis man var farlig for modstandsbevægelse, hvis modstandsfolkene havde mistanke om en person. <strong> </strong>De lagde en plan for hvem der skulle dø. Så laver de en liste for alle stikkerne, hvor de skal dræbes en efter en. De afhøre stikkeren og så piner de ham, for at få ord ud af ham. Når de ikke kan få flere ord ud af ham, skyder de stikkerne. <br><br><strong>Hvorfor tror I, at det først er i de senere år, at stikkedrabene er blevet undersøgt og diskuteret?</strong></div><div><strong>svar: </strong>Man havde ikke tid til at tage stilling til stikkernes drab under krigen, fordi der tænkte man på noget andet. En af modstandsfolkenes vigtigste opgaver var at dræbe alle stikkerne eller dem som havde forbindelse til tyskerne. Dengang var det bare noget som skulle overstås, så det var ikke noget man snakkede og heller ikke år efter. <br><br><br></div><div><strong> Tove, Mathilde og Emilie</strong></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-06-07 06:58:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175506275</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Holocaust opg. A-B</title>
         <author>joha8457</author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175509383</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvad er antisemitisme? </strong></div><ul><li>Had mod jøder, en anden race. </li></ul><div><br></div><ul><li><strong>Hvordan udviklede jødernes forhold sig i Tyskland i løbet af 1930'erne?: </strong></li><li>De fik mindre at sige i det tyske samfund. Og det civile rettigheder de havde før forsvandt.</li><li>De kunne ikke være rigtige statsborger mere.</li><li>De måtte ikke gifte sig med andre end jøder</li><li>De havde ingen stemmeret</li><li>De måtte ikke have et offentligt job fx: politimand eller læge </li><li>De blev sendt i koncentrationslejre</li></ul><div><strong>Hvad kom Nürnberglovene til at betyde for de tyske jøder?</strong></div><ul><li>Det mistede en masse rettigheder, som fx: at gifte sig med andre end jøder, stemmeret, statborgerskab, ytringsfrihed osv.</li></ul><div><strong>Hvad var Krystalnatten?</strong></div><ul><li>Efter at en jøde skød en tysk diplomat, begyndte tyskere at angribe jøder på gaden. Krystalnatten er den nat hvor civile tyskere ødelagde jødiske butikker og kirker. </li><li>Efterfølgende blev flere af de jødiske kirke brændt, undtagen dem som lå for tæt på tyske bygninger. </li></ul><div><strong>Catharina, Nathasja, Peter og Johanne</strong></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-06-07 07:22:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175509383</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Modstandsbevægelsen opg. F</title>
         <author>emil716r</author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175509644</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvordan forklarer Leif sin far og mor, at han skal dø?&nbsp;</strong></div><div>Han siger det meget lige ud. Han siger at han er blevet dømt til døden.&nbsp;</div><div><br><strong>Er der noget i den måde, Leif forklarer sig på, der overrasker jer?&nbsp;</strong></div><div>Han er meget rolig og afklaret. Han skriver ikke at han elsker dem. &nbsp;</div><div><br><strong>Hvad kan Leif mene med, at kun fremtiden vil vise, om "det så var ret eller ej"?&nbsp;</strong></div><div>Han kan ikke vide om det har gjort gavn eller ej, fordi han dør.&nbsp; Det er kun fremtiden, der kan vise om det har gjort gavn eller ej. <br><br><strong>Er der noget, som I tror er så vigtigt for jer og jeres venner, at I ville være parate til eventuelt at miste livet for det? Begrund jeres svar. <br></strong>Kun for at rede nogen man elskede<br><br><strong>Tove, Mathilde og Emilie</strong></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-06-07 07:24:50 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175509644</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Holocaust Opg. C-D-E</title>
         <author>joha8457</author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175510212</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvad var holocaust?</strong></div><ul><li>Folkedrab og jødeforfølgelse. Der blev dræbt ca. 6 mio. jøder. 1,5 mio. var børn.</li><li>De som udførte holocaust blev kaldt gerningsmændene. I det besatte Østeuropa, var antisemitismen meget udbredt, så civile hjalp til med at indfange og myrde jøderne. </li></ul><div> <strong>Hvordan foregik holocaust?</strong></div><ul><li>I starten forfulgte jøderne ydmygede dem og puttede dem i koncentrationslejre.</li><li>Men senere hen da de prøvede at indtage Sovjetunionen i 1941 blev jøderne næsten dræbt med det samme, man tror det var i 1941 at den tyske stat, ændrede holdningen til at alle jøder skulle dræbes.</li></ul><div><br></div><div><strong>Hvordan udviklede holocaust sig i løbet af 2. verdenskrig?</strong></div><ul><li>Det skiftede fra deportation (Når de flyttede jøder til koncentrationslejre eller getthoer) til udryddelse af jøderne (Det skød dem eller gassede dem i gaskamre), det blev altså mere voldeligt</li></ul><div><strong>Hvorfor og hvordan kom Hitlers magtovertagelse til at påvirke de tyske og europæiske jøder?</strong></div><ul><li>Naziterne (staten) lavede nürnbergloven, så jøderne mistede en masse rettigheder. Jøderne kom i lejre og blev dræbt. Fordi Hitler var en nazist og han fik folk til at blive naziter. Han var en god taler. </li></ul><div><strong>Catharina, Nathasja, Peter og Johanne <br></strong><br></div><div><strong>Tabel over jøder i forskellige lande</strong></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/113308297/48449ca5d2b330791076d11750428bd1/fullsizeoutput_604.jpeg" />
         <pubDate>2017-06-07 07:29:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175510212</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danmarks befrielse. A-B-C</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175513774</link>
         <description><![CDATA[<ol><li><strong>Befrielsen&nbsp;</strong></li></ol><ul><li>Om aftenen den 4 maj 1945 blev danmark befriet, siden den 9 april 1940, så 5 år havde vi været besat</li></ul><div><strong><em>1943</em></strong></div><ul><li>Samarbejdspolitikken ophørt</li></ul><div><strong><em>1944</em></strong></div><ul><li>Mange danskere rejste sig mod besættelsesmagten i den store folkestrejke</li><li>En folkestrejke er, når en stor del af en befolkning nedlægger arbejder og protesterer mod politikere, en fremmed besættelsesmagt eller andet.</li><li>Politiet blev også opløst 1 1944</li></ul><div>&nbsp;</div><div>2. Resten af verden&nbsp;</div><ul><li>I resten af verden gik det også dårligt for Nazityskland, der tabte mere og mere terræn til de allierede tropper, som langsomt men sikkert nærmede sig Berlin.</li><li>De allierede tropper er de lande som gik sammen under 2 verdenskrig&nbsp;</li></ul><div>&nbsp;</div><div><strong><em>3. BBC radioen fra London</em></strong></div><ul><li>Den engelske radio BBC sendte dagligt nyheder til danmark imens der var krig, så danskerne kunne følge med i krigen&nbsp;</li><li>Midt i en nyhedsudsendelse blev speakeren afbrudt og kunne efter en kort pause meddele, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark havde overgivet sig.</li></ul><div><strong><em>4. 4 maj om aftenen&nbsp;</em></strong></div><ul><li>Efter det glade budskab i radioen gik mange mennesker på gaden for at fejre at tyskerne i Danmark overgav sig&nbsp;</li><li>Alle gader og store pladser blev fyldt med glade mennesker&nbsp;</li><li>Mange brændte deres mørklægningsgardiner på gaderne for at fejre befrielsen&nbsp;</li><li>Under besættelsen i 1940-45 var alle danskere tvunget til at bruge mørklægningsgardiner, så de allierede bombefly ikke kunne se byerne om natten, når de kom for at bombe militære installationer, fabrikker og andet.</li></ul><div>5. 5 maj</div><ul><li>Det var først om morgenen d. 5. maj, at de tyske tropper officielt overgav sig.&nbsp;</li><li>Det blev fejret i landet efter kl. 8, hvor bl.a. kirkeklokkerne begyndte at ringe for at fejre befrielsen.</li></ul><div><br>Lavet af Andreas, Lærke, Cecilie og Vibeke.</div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-06-07 07:59:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175513774</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danmarks befrielsen A-B-C</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175514331</link>
         <description><![CDATA[<div>Fortsættelse..<br><strong>6. Tyskertøser </strong></div><ul><li>modstandsfolk begyndte at anholde danske Tyskertøser (danske kvinder der var kærester med tyske men) som havde haft en tæt bånd til tyskerne under besættelsen </li><li>Nogle Tyskertøser blev måske endda klippet skaldet eller jagtet nøgen rundt i gaderne </li></ul><div> <strong><em>7. Døde efter befrielsen </em></strong></div><ul><li>I København blev 83 mennesker dræbt og op mod 500 såret i dagene efter befrielsen.</li></ul><div> HIPO (Hilfspolizei)</div><ul><li>Var hjælpe politi som hjalp danmark da det danske politi blev opløst i 1944</li></ul><div><strong> 8. Lys i vinduerne den 4 maj </strong></div><ul><li>Mange sætter stadig lys i vinduerne om aftenen den 4. maj? Lysene er for at mindes besættelsestiden i Danmark og for at glæde sig over, at Danmark blev frit igen.</li></ul><div> <strong>Fakta </strong></div><ul><li>79 mennesker blev i perioden 1945-50 blev dømt til døden.</li><li>"Kun" 46 blev slået ihjel. Resten slap med fængsel.</li><li>Dødsstraffen var blevet afskaffet ved lov i 1930.</li><li>Den sidste henrettelse før krigen var helt tilbage i 1892.</li></ul><div><br></div><div><strong><em>En demonstration i Odense 5. maj 1945. Folkestemningen fik stor betydning for retsopgøret, hvilket "død over stikkerne" vidner om.</em></strong></div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/54405626/b49e86c89882c9b98a3e78fe0d5282dc/77777777.jpg" />
         <pubDate>2017-06-07 08:04:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175514331</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danmarks befrielse A-B-C</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175514798</link>
         <description><![CDATA[<div>Fortsættelse..<br>&nbsp;<strong><em>11. Hævnens time (Leif Panduro)&nbsp;</em></strong></div><ul><li>Leif Panduro var en del af modstandsbevægelsen</li><li>Han oplevede den 4 maj om aften som en glad og lys stemning, men folket var ikke stadig helt befriet, fordi den officielle våbenstilstanden først kom kl. 8.00 om morgen, så folk havde den frygt om at krigen muligvis ku begynde igen</li><li>Kl. 8.00 om morgen var det hævnens time, fordi at det først var der at Danmark kunne begynde at få sin hævn</li></ul><div>&nbsp;</div><div><strong><em>12. På den forkerte side?</em></strong></div><ul><li>Dagen efter befrielsen begyndte modstandsbevægelsen at lægge planer om at straffe samarbejdspolitikerne</li><li>Desuden ville man straffe dem, der havde udført bevæbnet tysk krigstjeneste (Nogle havde fx meldt sig til Frikorps Danmark, der var et dansk militært korps under det tyske SS. Det skulle kæmpe sammen med tyskerne på østfronten.)</li></ul><div>&nbsp;</div><div><strong><em>13. Selvtægt&nbsp;</em></strong></div><ul><li><em>Selvtægt betyder at folket tager loven i egen hånd.</em></li><li>I befrielsesdagene stod den almindelige befolkning ofte bag overgreb på de såkaldte tyskerpiger. De fik klippet håret af på gaden, og nogle fik tøjet revet af.</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/54405626/9254539a0960447fc372afe02e2912b3/88888.jpg" />
         <pubDate>2017-06-07 08:08:57 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175514798</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danmarks befrielse A-B-C</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175514945</link>
         <description><![CDATA[<div>Fortsættelse..<br><strong><em>16. Dødsstraf:</em></strong></div><ul><li>Flertallet af befolkningen var tilsluttede sig dødsstraffens genindførelse</li><li>46 blev henrettet under retsopgøret, imens 30 blev benådet</li><li>Den sidste der blev henrettet, blev henrettet i 1950&nbsp;</li></ul><div>&nbsp;<br><strong>17. Spørgsmål:&nbsp;</strong></div><div>&nbsp;<strong>Hvordan vil I beskrive stemningen i Danmark 4.-5.maj?</strong></div><div>Svar: Danskerne var glade for dk blev befriet men de var også utrygge på nogle punkter, fordi våbenstilstanden først startede kl. 08.00 den 5 maj</div><div>&nbsp;</div><div><strong>Hvorfor opstod der kampe mellem danskere i befrielsesdagene?</strong></div><div>Svar: Bla. fordi de såkaldte tyskertøser havde været sammen med nogle tyskere under krigen og nu skulle de straffes med at de skulle løbe nøgen rundt på gaderne.&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div><strong>På hvilke måder havde forskellige danskere samarbejdet med tyskerne?</strong></div><div>Svar: Nogle havde fx meldt sig til Frikorps Danmark, der var et dansk militært korps under det tyske SS. Det skulle kæmpe sammen med tyskerne på østfronten</div><div>&nbsp;</div><div><strong>Hvad vil det sige, at der blev indført love med tilbagevirkende kraft?</strong></div><div>Svar: At vedtage en lov med tilbagevirkende kraft betyder, at man kan straffe folk for handlinger, der ikke var ulovlige på tidspunktet, hvor de blev begået.<br><br>Lavet af Andreas, Lærke, Cecilie og Vibeke.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-06-07 08:10:06 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175514945</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danmarks befrielse A-B-C</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175515442</link>
         <description><![CDATA[<div>Fortsættelse..<br><strong>14. Stikkerlikvideringer</strong></div><ul><li>Morderne blev ikke straffet fordi det blev begået på et meget usikkert grundlag&nbsp;</li><li>Der blev begået ca 600 stikkerdrab&nbsp;</li></ul><div>&nbsp;<strong>15. De små fisk&nbsp;</strong></div><ul><li>Efter befrielsen var det typisk de små sager der blev hårdest dømt</li><li>De små sager de var letter at straffe end de hårde sager var fx 1 knivstik er lettere at håndtere end 30 knivstik på engang</li><li>Det var bla også et problem at lovende havde tilbagevirkende kraft&nbsp;</li><li>Tilbagvirkende kraft betyder: At vedtage en lov med tilbagevirkende kraft betyder, at man kan straffe folk for handlinger, der ikke var ulovlige på tidspunktet, hvor de blev begået.</li></ul><div>&nbsp;<strong><em>De størrer virksomheder:</em></strong></div><ul><li>Det er lidt det samme som de små fisk, altså de små virksomheder var nemmere at få fat i end de stor</li></ul><div><br>Lavet af Andreas, Lærke, Cecilie og Vibeke.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-06-07 08:13:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175515442</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danmarks befrielse A-B-C</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175515795</link>
         <description><![CDATA[<div>Fortsættelse..<br><strong><em>9. Retsopgøret</em></strong></div><ul><li>Nu skulle virksomheder og personer, som havde samarbejdet med tyskerne, straffes.</li><li>Mange danskere lod deres had gå ud over danskere som havde noget med tyskerne eller som havde samarbejdet med tyskerne, i stedet for at lade det gå ud over tyskerne&nbsp;</li></ul><div>&nbsp;<strong><em>10. Fredsbesættelsen</em></strong></div><ul><li>Tyskerne kaldte besættelsen af Danmark for en fredsbesættelse. De ville signalere, at de respekterede Danmarks neutralitet</li><li>Til gengæld skulle danskerne acceptere, at den tyske besættelse var nødvendig for at undgå en britisk invasion (engelsk invasion)</li><li>En invasion er en fjendtlig, militær indtrængen i et land</li></ul><div><br>Lavet af Andreas, Lærke, Cecilie og Vibeke.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-06-07 08:15:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/175515795</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Samarbejdpolitikens</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/177062687</link>
         <description><![CDATA[<div><br></div><div><strong>Meddelelsen om krigen</strong></div><div>9. april opsnappede en danske diplomat rygter om en snarlig invasion.</div><div> </div><div><strong>Tyskerne kommer</strong></div><div>De første tyske tropper i danmark, gik over grænsen ved sønderjylland. Hvor der var nogle som prøvede at forsvare deres land, selvom de havde fået af vide at de skulle overgive sig, så det udviklede noget skyderi.</div><div> </div><div><strong>København besættes</strong></div><div>Hovedstaden blev besat fra søsiden. Ved amalienborg lød der skud mellem livgarden og de tyske tropper.</div><div> </div><div><strong>Truslen fra oven </strong></div><div>Danmarks regering blev truet med at tyske bombefly, ville bombe de større byer, hvis de ikke stoppede alle kamphandlinger. </div><div> </div><div><strong>En presset regering </strong></div><div>1939 havde tyskerne bombet den polske hovedstad, og derfor valgte den danske regering og kongen at de skulle stoppe krigen.</div><div> </div><div><strong>Oprop!</strong></div><div>Tyske fly kastede sedler ned over Danmark hvor der stod oprop på. Hvor de forklaret at de besatte Danmark og Norge, for at beskytte dem mod England og Frankrig.</div><div> </div><div><strong>Hvad betød 9. April for Danmark</strong></div><div>D 9. april kostede 16 dræbte og 20 sørgede, mens tyskerne havde 203 dræbte og 75 sørgede</div><div>og det gjorde at danmark som et lille land uden militærstyrke endelig blev slået fast   <br> </div><div><strong>Den tyske besættelse</strong></div><div>morgenen d 9. april besatte nazi tyskland danmark og norge, tyskerne mente selv at det var en fredsbesættelse</div><div> </div><div><strong>Kommunistpartiet forbydes</strong></div><div>de danske politikere havde to valg enten at tyskerne bestemmer det hele eller at samarbejde med dem<strong> </strong></div><div> </div><div><strong>Fordele ved samarbejdet</strong></div><div>Regeringen samarbejdede og bestemte at de skulle arresteres, de blev dog dømt efter dansk lov, så de ikke kom i KZ-lejr eller dødsdom. De danske jøder kom heller ikke i KZ-lejr mens samlingsregeringen var ved magten.</div><div> </div><div><strong>Samarbejdspolitikkens sammenbrud</strong></div><div>Det gik godt for tyskerne i starten af 2. verdenskrig og i slutningnen voksede modstandskampen </div><div> </div><div><strong>August 1943 - Hitler blander sig</strong></div><div>I slutningen af 1943 kaldte Hitler sin repræsentant af Danmark werner best tilbage til berlin. da han ankom til danmark havde han et ultimatum med at De skulle slå hårdt ned på modstanden og indføre undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage. Og derefter slutede Samarbejdspolitiken.</div><div> </div><div><strong>29. august 1943</strong></div><div>Den 29. August 1943 overtog tyskerne den udøvende magt fra den danske regering. Allerede et par timer senere blev den første modstander henrettede. Og tyskerne havde magten indtil d 5. Maj 1945.</div><div> </div><div><strong>Bagklogskabens lys</strong></div><div>Historikere og politikere diskutere stadig om arbejdsmarkedspolitikken var en god ide. <br><br></div><div><strong>Spørgsmål</strong></div><div> </div><ol><li>Hvilken modstand mødte tyskerne den 9. april 1940?</li></ol><ul><li>Tyskerne havde ikke forventet at de danske tropper ville blande sig i kampen</li></ul><div> </div><ol><li>Hvorfor overgav Danmark sig?</li></ol><ul><li>De overgav sig fordi at de havde bombet polens hovedstad, og så besluttede de at overgive sig</li></ul><div> </div><ol><li>Hvad var formålet med samarbejdspolitikken?</li></ol><ul><li>Det var et ønske om at hvis man samarbejdede ville man skåne det danske folk, så meget som muligt </li></ul><div><br></div><div><strong>Spørgsmål</strong></div><div> </div><ol><li>​Hvordan forsvarede Danmark sig den 9. april 1940?</li></ol><ul><li>De satte 4000 Danske soldater op imod Tyskerne</li></ul><div> </div><ol><li>Hvorfor valgte regeringen at stoppe forsvaret af Danmark?</li></ol><ul><li>Fordi at de havde bombet polens hovedstad, og de var bange for at de ville gøre det samme ved Danmark</li></ul><div> </div><ol><li>Hvilke fordele og ulemper ser I ved samarbejdspolitikken?</li></ol><ul><li>Fordelen var at tyskerne ikke fik 100% lov til at bestemme, og ulempen var at tyskerne bestemte rigtig meget</li></ul><div> </div><ol><li>Hvorfor tror I, at samarbejdspolitikken stadig bliver diskuteret den dag i dag?</li></ol><ul><li>Fordi det har betydet meget for Danmark, og er en stor del af historien</li></ul><div> </div><ol><li>Hvilke begivenheder valgte I ud som de vigtigste?​</li></ol><ul><li>D. 9 April 1940, d. 5 Maj 1945 og d. 29 August 1943</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-06-21 06:27:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/177062687</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Modstandskampen</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/177064945</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>De første modstandsgrupper opstod i løbet af 1942. De bestod især af danske kommunister og af danskere på højrefløjen, bl.a. Dansk Samling. Alle var de modstandere af samarbejdspolitikken.</li><li>Den 29. august 1943 er i dag en vigtig historisk dag. Den markerer den danske regerings brud med samarbejdspolitikken, som banede vejen for Danmarks senere optagelse i de allieredes rækker.</li><li>stikkerlikvideringer&nbsp;</li></ul><div>				</div><ul><li><strong>4.-27. august:</strong></li><li>Strejker rundt om i landet.</li><li><strong>28. august:</strong></li><li>Tysk ultimatum om indførelse af bl.a. undtagelsestilstand og dødsstraf.</li><li><strong>29. august:</strong></li><li>Tyskerne afvæbner den danske hær og flåde. Den danske regering træder ud.</li></ul><div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-06-21 06:55:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/signehimmelstru/2wzggxfe4idv/wish/177064945</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
