Vi lever med dem hver dag, og når samarbejdet går godt, bliver vi ikke syge af dem. Men en gang imellem går det galt, og vi bliver ramt af infektioner som fx influenza eller lignende sygdomme. Er man i øvrigt rask, er det ikke så alvorligt, og man bliver rask igen i løbet af nogle dage. Men hvis man er svækket på grund af andre sygdomme, er der fare for alvorlige komplikationer.

De fem faktorer, der har størst betydning for mikroorganismernes vækst, er næring, oxygen, vand, varme og pH.

Antistofferne hæmmer eller blokere mikroorganismerne så de ikke kan fungere

Oxygen:

Aerobe bakterier (behøver ilt)

Anaerobe bakterier( kan undvære ilt)

Næring og stofskifte:

bakterier kan overleve under vanskelige forhold

Temperatur:

De patogene( sygdomsfremkaldende) bakterier klare sig bedst ved en temperatur ved 35 grader.

er temperaturen højre har de svært ved at formere sig og jo langsommere bevæger de sig. som feks ved feber.

bakterier er svære at slå ihjel med med kulde.

langt de fleste bakterier dør ved 85-100 grader

PH:

De fleste bakterier klare sig i et miljø imellem 6 og 8.

Det bedste miljø for dem er en PH på 7

er PH'en under 6 fungere bakteriernes enzymer og plasmamembran dårligere.

Vand og dets molaritet:

Bakterier er afhængige af at have vand omkring sig for at de kan opretholde den rigtige væskemængde indeni.

Mange bakterier har en stærk cellevæg som holder væsken inde i bakterien. derfor kan de overleve i en periode på tørre overflader og luft i meget lav luftfugtighed.

• hypotonisk væske

• (lav molaritet) Omkring bakterien er der lav salt koncentration uden for bakterien, men en relativt høj molaritet inde i bakterien. Dermed vil det osmotiske tryg gøre at der trænger vand ind i bakterien, så denne springes.

• hypertonisk væske

  (høj molaritet) omkring bakterien er der en høj salt konsentration udenom bakterien, men en relativ lav molaritet inde i bakterien, derved vil det osmotiske tryk gøre, at der trænger væske ud af bakterien, sp denne skrumper.

  
  

1. Lagringsfasen: Hvis bakterierne har haft dårlige vækstbetingelser, tager det 2-3 timer, før de er stærke nok til at kunne dele sig.

2. Vækstfasen: I denne fase deler bakterierne sig regelmæssigt. Den tid, der går, fra en bakterie er dannet, til den deler sig, kalder man også for generationstiden.

3. Stationær fase: Efterhånden som der ophobes affaldsstoffer fra bakteriernes stofskifte, formerer bakterierne sig ikke længere så hurtigt. Der vil være lige så mange bakterier, der dør, som der opstår ved deling. Derfor bliver antallet ikke større.

4. Nedgangsfasen: Når der bliver udtalt mangel på næringsstoffer, og affaldsstofferne tiltager, dør de fleste bakterier.

5. Hvilefasen: De fleste bakteriearter er forberedt på, at blive udsat for dårlige livsbetingelser. De nedsætter stofskiftet, tørrer ind eller danner sporer og overgår til lagringsfasen igen. På den måde kan de overleve i længere tid.

y = b x 2(x)

• hvor b er det antal, du starter med

• (x) er antallet af fordoblingsperioder

• 2-tallet angiver, at hver bakterie deler sig i to for hver fordoblingsperiode.

Eksempel starter med 100 bakterier og lader dem formere sig i tre fordoblingsperioder.

• y = 100 x 2(3) = 100 x 2 x 2 x 2 = 800

Det betyder, at 100 bakterier efter en time er blevet til 800 bakterier - y.

• Bedre mulighed for at overleve mangel på næringsstoffer, vand m.m.

• Bedre mulighed for at overleve rengørings- og desinfektionsmidler

• Bedre mulighed for at overføre smitte

• Bedre mulighed for at skabe infektioner

• Bedre mulighed for at modstå antibiotika gennem resistens.

Inde i bakterien findes dens DNA på genomet. Bakterien kan afsnøre en lille ring DNA. Denne lille ring kaldes for et plasmid, og det kan indeholde koden til forandringerne – fx for antibiotikaresistens.

Udvikling af resistens kan ske, når forandringer i bakterier og virus-DNA nedarves gennem den almindelige vækstcyklus.