Tag udgangspunkt i en af de borgere, du dagligt hjælper på praktikstedet.

• Indsaml data om borgerens psykiske og fysiske tilstand.

• 
  

• Identificer og analyser, hvilke psykiske og somatiske symptomer borgeren har.

  • Hvilke årsager kan der være til symptomerne?

  • Hvilken indflydelse kan de somatiske gener have på borgerens psykiske tilstand?

  • Hvilken indflydelse kan borgerens psykiske tilstand have på hans oplevelse af de somatiske gener?

  
  

• Planlæg sygeplejehandlingerne.

  • Hvilke sygeplejehandlinger vil du anvende, og hvordan skal de udføres?

  • Hvordan vil du medinddrage borgeren i handlingerne?

• 
  

• Udfør handlingerne.

• 
  

• Evaluer forløbet.

  • Hvordan fungerede samarbejdet med borgeren?

  • Hvordan påvirkede handlingerne borgerens fysiske gener?

  • Hvordan påvirkede det borgerens psykiske oplevelse af problemerne?

  • Hvad skal ændres, og hvordan vil du dokumentere det?

• 
  

• Reflekter over, hvordan blodprøver, urinprøver og andre undersøgelser har givet en indikation af sygdom, fx jernmangel eller urinvejsinfektion (Se Håndbog i blodprøver).

Hyperparathyroidisme (ikke behandlingskrævende) Forhøjet kalk og samtidig forhøjet PTH; parathyreoideahormon

(DXA(dual x-ray absorptiometry) : ikke osteoporose)

Anæmi, gastroskopi m HP +  og duodenale (tolvfingertarmem – duodenum)  ulcerationer

Radikal OP for GIStumor (gastrolntestinal stromal tumor) i ventriklen (benignt (godartet) sarkom)

OP rectocele, kompliceret og reOP x 3  (nedsunket tarm – fremfald af skedens bagvæg – endetarmsbrok)

Ødemtendens

Artrose - Slidgigt i ryg, hænder, ankler

Hyperparathyreoidisme kan bl.a. medføre træthedsfølelse, depression (og også psykose), Anæmi kan bl.a. medføre svaghed / træthed, det samme kan smerter, der desuden kan medføre vrede, irritabilitet og aggression samt symptomer på depression. Desuden kan de psykiske symptomer, fx fra borgerens demens, påvirke smerte oplevelsen og forstærke den. Symptomerne (mistet overblik, usikkerhed, ...) fra borgerens demens sygdom kan i sig selv være trættende og frustrerende at være i.

Hvilke sygeplejehandlinger vil du anvende, og hvordan skal de udføres? Der gives støttestrømpebukser på hver morgen ude på badeværelset efter nedre hygiejne- Inden strømpebukserne tages på bliver underben smurt med en fed creme (med strøg op ad underben).

Hvordan vil du medinddrage borgeren

Kontakt før opgaven, guide trinvis på niveau (fx vi går ud på badeværelset, drej til højre, osv. ), tilpasse arbejdstempoet.

Fungerer godt med trinvis guidning.

Hvordan påvirkede handlingerne borgerens fysiske gener?

Positivt. Udover kompression kan man kan se at huden på underben, især skinneben har brug for cremen.

Hvordan påvirkede det borgerens psykiske oplevelse af problemerne? Når det gøres i et roligt tempo får borgeren "en pause" fra psykiske belastninger og frustrationer.

Hvad skal ændres, og hvordan vil du dokumentere det?

Jeg vil gerne se på om der kan gøres noget for at borgeren får benene mere op i løbet af dagen og evt. får bevæget dem (vippet med fødderne) og så vil jeg observere om det også har en effekt på borgerens psykiske velbefindende. I så fald vil jeg dokumentere det i observationer under tilhørende tilstande.

I forbindelse med Hyperparathyroidisme (ikke behandlingskrævende) Forhøjet kalk og samtidig forhøjet PTH blev der foretaget DXA (dual x-ray absorptiometry): ikke osteoporose. Der gives ikke Kalk og D-vitamin tilskud (heller ikke forebyggende, af for mig pt uvisse årsager)

I forbindelse med anæmi er der taget blodprøver ; (hæmoglobin steget til 6,5d. 27 / 2 24, nye blodprøver d. 21. juni 24 ) og der gives Ferro Duretter

>50 % ingen symptomer

Problemer med fordøjelsen

Hyppigere vandladninger

Øget tørst

Træthed

Smerter i musklerne

Nyresten

Knogleskørhed

Komplikationer kan være:

Knoglebrud

Nyresvigt

Forstyrrelser i kredsløbet

Højt blodtryk

Reduceret hjertefunktion hvis tilstanden ikke behandles

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/paratyreoideasygdomme/hyperparathyreoidisme/

• Bleghed i huden

• Nedsat kondition

• Åndenød ved anstrengelser

• Hjertebanken

• Svaghed

• Træthed

• Øget behov for søvn

• Hovedpine

• Øresusen

Temp. 4 okt. (36)

Blodtryk 141 / 71 p 107 (31 aug 23)

Oprettede skemaer i Nexus:

Vægt, Blodtryk og puls, udskillelser, urinstix ( 3 okt. 23 -Negativ), temperatur (4. okt. 23 – 36),

Mulighed for blodtryk, puls, respirationsfrekvens og saturation samt vægt, udskillelser, Blodsukker, urinstix, temperatur, Promille, kost, væske og energibehov, og smerteregistrering.

Truxal

Tal med borgeren om hans personlige mål. Anvend fx nedenstående områder til at skabe overblik over borgerens ønsker.

• Hvilke interesser har borgeren?

  Læse, se fjernsyn, høre musik i radioen

• Hvad vil borgeren helst nå i løbet af ugen?

  Læse aviser

• Hvornår på døgnet har borgeren mest overskud?

  Om morgen / formiddagen

• Hvad er vanskeligt for borgeren?

  Hun har problemer med arbejdshukommelsen og mister hurtigt overblikket over hvad hun er i gang med og er rum og retningsforstyrret. Hun får også svære og svære ved at genkalde sig ting fra før hun blev ramt af alzheimers. Derudover har hun nedsat gangfunktion.

Udarbejd derefter en ugeplan sammen med borgeren, og aftal, hvor ofte I skal evaluere ugeplanen.

Det er ikke muligt at udarbejde en ugeplan sammen med borgeren. Umiddelbart virker det på borgeren som om hun har mest glæde af at dagene mest af alt ligner hinanden. Daglige aktiviteter med borgeren har ud over hjælp og støtte til adl opgaver været at vippe med tæerne og små besøg (gerne med et ærinde).

Hvilke aktiviteter har borgeren mulighed for at deltage i trods begrænsninger i kroppens funktioner?

Siddende aktiviteter og kortere gåture (på gangen) med rollator.

Hvordan vil du motivere borgeren til at deltage i aktiviteter, som kan vedligeholde eller forbedre borgerens fysiske formåen?

Om morgenen får borgeren vippet med tæerne inden hun får støttestrømper og i løbet af dagen opmuntrer jeg hende til at få benene op indimellem. Jeg vil gerne opmuntre hende til at få bevæget fødderne noget mere i løbet af dagen.

Hvordan vil aktiviteten være sundhedsfremmende for borgeren?

Det vil være godt for kredsløbet og venepumper.

Hvordan vil aktiviteten være med til at forbedre borgerens livskvalitet?

Hun ser ud til at nyde øvelsen om morgenen. Og i det hele taget det at "kunne noget" og mærke forbindelsen til kroppen giver øget velvære.

Hvilke aktiviteter har borgeren mulighed for at deltage i trods begrænsninger i de kognitive funktioner?

Korte trinvis guidede aktiviteter eller aktiviteter der er automatiserede (som hun ikke har glemt udførelsen af endnu).

Hvordan vil du motivere borgeren til at deltage i aktiviteter, som kan vedligeholde eller forbedre borgerens kognitive formåen?

Have en rehabiliterende tilgang. Alle udførelser af adl aktiviteter som borgeren kan udføre nu er med til at vedligeholde hendes nuværende funktionsevne så længe som muligt. Det vil for eksempel sige at så længe hun kan børste tænder, vaske hænder, tage ansigtscreme på, ... så guides hun til selv at udføre den aktivitet. Der er en balance mellem at stimulere borgeren og passe på overstimulering.

Hvordan vil aktiviteten være sundhedsfremmende for borgeren?

vedligeholde hendes nuværende funktionsevne så længe som muligt

Hvordan vil aktiviteten være med til at forbedre borgerens livskvalitet?

Stimulering i et passende niveau vil modvirke under / overstimulering med de følger af fx uro, angst, apati det vil kunne give.

Social recovery (deltagelse i det sociale liv på egne betingelser, økonomisk og boligmæssig uafhængighed)

Personlig recovery (et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv, selv med de begrænsninger, der følger med sygdommen)

Personlige mål

Fælles beslutninger (medicin og anden behandling, medbestemmelse)

- du skal ikke svare på de spørgsmål der er i opgaven

- Hvilke daglige aktiviteter kan du lave ved din beboer?

- Hvorfor har du valgt disse aktiviteter?

- Hvad sker der ved beboeren når du laver disse aktiviteter?

aktiviteterne skal du lave frem til din sommerferie.

Hvilke faste aktivitetstilbud er der for borgerne? Hvordan passer tilbuddene til praktikstedets værdigrundlag og kvalitetsstandarder?

Hvilke aktivitetstilbud er tilrettelagt i samarbejde med borgere og gennemføres, så de deltager aktivt?

Hvilke aktivitetstilbud er tilrettelagt, så de målrettet bidrager til at skabe forbedring og forandring for de borgere, der deltager?

Især Lulu afspejler stedets grundlag i Marte Meo-metoden. Lulu er mester udi at tage kontakt, følge, benævne og bekræfte, i turtagning og er yderst social opmærksom, ser fra beboernes perspektiv, har øjenkontakt og udstråler fordybelse, er inviterende og skaber en god stemning. Lulu følger beboernes initiativ og de der trækker sig fra samspillet med Lulu, dem indleder hun ikke mere kontakt med end de har lyst til - men viser at hun har set dem og anerkender dem.

Alle aktiviteter på stedet er med grundlag i at beboerne er forskellige og har forskellige behov. Det vil sige at ikke alle deltager i de samme aktiviteter og at aktiviteter tilpasses den enkeltes behov.

Alle aktiviteter på stedet er målrettet at skabe forbedringer og livskvalitet for de borgere der deltager.

Aktiviteter der "planlægges i samarbejde med beboerne" er de aktiviteter der opstår i det daglige ved at følge beboernes initiativer; alt fra en samtale om fodbold til at folde servietter eller at tage en tur ind til byen.

Jeg har valgt at have fokus på det sociale fællesskab, da beboeren tilbringer meget tid alene og til tider kan virke ensom. Det er ikke sikkert at beboeren hver dag kan være i et samspil med andre beboere, men så kunne aktiviteten være at tage en kop kaffe sammen med hende ude i et fællesområde eller på terrassen når vejret tillader det.

Beboeren virker mere vågen og ind i mellem også til at have en større accept af sine vanskeligheder.

Sansestimuli, evt. udarbejde en sanseprofil og

arbejde med beroligende sansestimulering (fx tryk, tyngde, afskærmning, rolige og beroligende omgivelser)

Aktiviteter der beroliger nervesystemet (fx berøring der føles behageligt, stille musik, gåture, sidde og lytte til og mærke vinden, ...).

Jeg tøver med at skrive "mindfulness", da det kan opfattes som en aktivitet / øvelse, der bevist er tilvalgt af en udøver eller udøves indenfor nogle ret faste rammer med et meget specifikt mål. Men.... mindfulness kan oversættes til opmærksomhed og kan bestå i at hjælpe med at bringe opmærksomheden tilbage til den oplevelse man er i, fx " hvor er her dejligt, det er vel nok en dejlig udsigt (pause) hvor er det dejligt bare at nyde udsigten" eller "Ih hvor blomsterne dufter". Traditionelt og også i en moderne brug af mindfulness i forbindelse med angst kan den også bestå i at være i ubehag (fysisk eller følelsesmæssigt), - det vil ikke give mening for borgere med demens (og vil være helt og aldeles uansvarligt og umenneskeligt). Men selve det at hvile i behagelige oplevelser og hjælpe med at koncentrere og forstærke opmærksomheden giver god mening. I forbindelse med beroligelse af nervesystemet og mindfulness kan også nævnes åndedrættet, her gælder det samme som ovenfor; det er muligvis ikke særligt hjælpsomt med en form for øvelse, men det kan være blot det at man lader sit eget åndedræt være roligt og tydeligt (til spejling) eller at man hjælper med et "pyhhhhhh....." på udånding og tager en stor indånding, hvis en borger kæmper med at få kontrol over sin vejrtrækning.

https://fritrolderi.dk/vare/pastel-stor-regnbue-grimms/

https://fritrolderi.dk/vare/lille-square-saet-grimms/

Målet skal være aftalt mellem jer, og det er bedst, hvis situationen forventes at være:

• af kortere varighed

• knyttet til en konkret handling eller opgave.

Overvej herefter, hvordan du vil kommunikere målrettet.

Gennemfør den planlagte målrettede kommunikation med borgeren eller de/den pårørende.

Reflekter derefter i din logbog over forløbet, og hvordan det gik umiddelbart efter situationen.

Der var formiddagskaffe i Forsamlingshuset i dag og jeg ville gerne tilbyde en beboer den oplevelse. Jeg planlagde at gå ind til beboeren 10 - 15 min. inden arrangementet, så hun både kunne nå det uden hastværk og at hun ikke var "klar" for længe inden.

Jeg forberedte mig på at gøre samtalen så konkret som muligt, og ikke give mere information ad gangen end hun kunne klare.

Jeg gik ind og fortalte at

• "nu er der formiddagskaffe og kage oppe i forsamlingshuset".

• "forsamlingshuset er ovenpå"

• "vi skal ikke gå så langt, vi tager elevatoren"

• "vi går ud på gangen"

• "vi drejer th her"

• "vi tager elevatoren"

• "det er lige derinde - ligeud"

Jeg var forberedt på spørgsmål:

"hvor er det", "kan jeg gå så langt" og "hvornår er det"

Tidspunktet var fint, og det var godt at få præsenteret det så kort og konkret.

Fortsæt med at udvikle dette mindmap i hele uddannelsen, så du til sidst har et komplekst billede af, hvad dokumentationssystemer er.

Beskriv for din vejleder:

• hvordan du kan anvende den nonverbale kommunikation til at nedtrappe en konflikt.

  • Kom med et eksempel fra en episode, du har overværet eller selv oplevet.

Man anvender nonverbal kommunikation i konfliktnedtrapning ud fra situationen (forsøger at læse situationen / borgeren) og ud fra kendskab til borgeren. Fx om borgeren har brug for nærhed eller distance, om borgeren har brug at man tager initiativ eller afventer osv. Fx har jeg på fornemmelsen at det inde ved en beboer godt kan svinge meget hurtigt (jeg har kun været der et par enkelte gange) og at jeg en dag var heldig at opfange at hun gerne ville have en tæt på som medsammensvoren så vi kunne "snige os" over til hendes seng, hvor hun fik eftermiddagskage. Når nærhed / distance behovet bliver misforstået kan der hurtigere opstå konflikter.

• hvorledes du kan anvende den verbale kommunikation til at nedtrappe en konflikt.

  • Kom med et eksempel fra en episode, du har overværet eller selv oplevet.

Det kan fx være ved at forklare ( hvad der sker, eller hvorfor noget sker), ved at aflede opmærksomheden, ved at forblive positiv, ved at foregribe en situation, fx ved at sige "det går da helt godt"; når en borger kigger lidt skeptisk på en anden, der måske ikke lige klarer frokosten efter hendes standarder ( det er for øvrigt altid vigtigt at den nonverbale kommunikation følger med, i det her tilfælde med et smil til situationen og til borgerne). Jeg har også oplevet at en borger har sagt noget i retning af at " hun kan vist ikke rigtigt noget" om en anden, der havde brug for hjælp til at spise, hvor jeg fik sagt "hun er så sød, man kan få sådan nogle store dejlige smil af hende" og "hvor er det en flot væg" - da jeg fulgte hende jeg hjalp med at spises blik. Hvilket jo så 1. afledte den andens opmærksomhed fra noget negativt 2. måske kunne give en følelse af at vi alle 3 havde en fælles oplevelse.

Hvilke opgaver, aktiviteter og handlinger kræver særlig koordination og tilrettelæggelse i hverdagen på praktikstedet?

Sygehus- og lægebesøg (ud-af-huset), igangsættelse af nye opgaver / handlinger

Hvilke fagpersoner har kompetence til at koordinere og tilrettelægge hvilke opgaver, aktiviteter og handlinger?

SSA: (praktisk) koordination og planlægning, fx hvordan man får indpasset fys. besøg i ugens / dagens aktiviteter, hvilke dage det vil være hensigtsmæssigt at lægge nizoralbehandling, kateterskyl, ... Planlægning af fx behandling med sorbact (at der står at der skal lægges sorbact i en periode og hvornår det skal lægges / skiftes).

Sygeplejerske: igangsættelse / opstart af nye sygeplejefaglige handlinger, der kun må varetages af sygeplejerske.

Hvad er din rolle, når opgaver, aktiviteter og handlinger koordineres og tilrettelægges? Hvad forventes der af dig?

At jeg holder mig opdateret, at jeg forholder mig aktivt til det og at jeg dokumenterer min andel.

Hvordan dokumenteres og kommunikeres koordination og tilrettelæggelse på praktikstedet?

Rigtigt meget bliver planlagt og kommunikeret til triagering.

Der dokumenteres og kommunikeres i Nexus, via observationer, opgaver, handlingsanvisninger, korrespondance.

Derudover er der tavlen og kalenderen på kontoret,

og blandt andet Jeg-støttende sygepleje

, som bliver modtaget

Planlægning.

Planlægning af modtagelsen fx:

Hvem skal være til stede, og hvilke kompetencer/hvilken profession har disse personer?

Hvordan skabes den bedste relation fra starten?

Hvilken information skal borgeren have?

Deltag i modtagelsen af borgeren.

Hvilke informationer kan der mangle der i forhold til borgeren?

Hvilke prøver (fx blodprøver) og undersøgelser skal der foretages?

Hvad skal dokumenteres?

• hvordan personalet skaber mulighed for at reflektere fagligt i en travl hverdag

• hvordan personalet på kort sigt og på lang sigt arbejder på at forbedre kvaliteten i plejen

• hvordan du som social- og sundhedsassistent kan bidrage til det.

Der er altid samlet morgenmøde med overleveringer fra av/nv og der er som oftest også tid til spørgsmål / dialog, hvis der skulle være noget man har brug for at få svar på eller talt om inden morgenpleje. Efter det samlede morgenmøde går man på afd. hvor der også er tid til at man på afd. kan sparre, hvis man har brug for det. Men tiden til at reflektere til daglig er primært til triage, der afholdes hver formiddag efter morgenpleje. Det er også til triage, at der fx er "Marte Meo tid" .

Praktikstedet er Marte Meo certificeret og bruger MM meget til at reflektere over tilgangen til beboerne, adfærdsmæssige problemstillinger og lign. Derudover arrangeres undervisning i bl.a. MM, demens (fx alzheimers).

Der er ansat forflytningsvejleder der vejleder i forflytninger og som man altid kan gå til. Sygeplejerskerne på stedet er gode til at være med til sparring og der er i det hele taget en nysgerrighed og en interesse i at blive bedre og finde gode løsninger (fx afprøvning af trusse lign. pants til beboer der skyllede pants ud i toilettet). I det hele taget er man på praktikstedet gode til at bruge hinanden også tværfagligt til faglig sparring.

Personalet på praktikstedet arbejder med det enkelte menneske i centrum og ud fra MM. På kort sigt kan man sige at det drejer sig om at finde de bedste vilkår for den enkelte her og nu. På lang sigt handler det om at have en personalegruppe / en kultur der tager udgangspunkt heri.

Praktikstedet har valgt at trække sygeplejersken ud af plejen for at give sygeplejersken tid til at l at arbejde med forbedringer og tid til at understøtte det øvrige personales arbejde og sparre med det øvrige personale.

Der er ansat en demenskoordinator der blandt andet tager på hjemmebesøg inden indflytning.

Praktikstedet har en aktivitetsmedarbejder tilknyttet og klovnen Lulu, der er flere frivillige tilknyttet fx en der cykler med beboere og der bliver fast arrangeret aktiviteter. Aktiviteterne bliver afstemt og tilpasset de enkelte beboere.

Der arbejdes med tryk og sansestimuli, noget man målrettet (gennem undervisning og integration) gerne vil have mere af , da det bl.a. kan være et alternativ til farmakologiske løsninger. Der arbejdes pt. på en bedre evaluering af nonfarmakologiske tiltag.

Som assistent kan man bidrage til forbedringer i plejesituationer men også fx løsninger i forbindelse med medicingivning . Et eksempel kunne være fra dagens lægemøde (der foregår i plenum) hvor der i samtale med lægen blev talt om medicingivning og hvor man fandt at den bedste løsning pt. var at medicinen blev knust. I plejesituationer kunne det fx være at finde bedre løsninger på kateterfiksering.

Generelt bidrager man med at holde sig opdateret på ny viden indenfor sit fagområde og være nysgerrig på hvad man kan gøre bedre, mere sikkert, lettere for arbejdsgangen, osv.

er handlinger i forhold til borgeren/patienten, som opnås ved samarbejde mellem forskellige professioner (faggrupper) på tværs af flere sektorer, fx ved samarbejde mellem en sygehusafdeling og hjemmeplejen.

Social- og sundhedsfaglig ydelse

er alle de tilbud, en borger kan få som følge af sundhedsloven og lov om social service.

Ydelser ved modtagelse og indlæggelse

er handlingerne (fx information og dataindsamling) ved den første kontakt, når borgeren kommer i kontakt med sekundærsektoren, samt de undersøgelser, der foretages i den forbindelse.

Ydelser ved udskrivning og hjemkomst

er de handlinger, der foretages, når borgeren skal videre fra afdelingen, og når borgeren ankommer til eget hjem.

Tag udgangspunkt i en borger, som har været indlagt og nu er kommet hjem igen.

Beskriv forløbet for din vejleder.

årsag til indlæggelsen: somatisk og/eller psykiatrisk

hvilke tværprofessionelle personaler der deltog ved indlæggelsen og modtagelsen på hospitalet

hvilket samarbejde og informationsudvekslinger der har været mellem sektorerne under indlæggelsen

hvilke tværprofessionelle personaler der deltog ved hjemsendelsen og modtagelsen i eget hjem

hvilket tværprofessionelt samarbejde der er i forhold til rehabilitering af borgeren.

Borger der, af formentligt flere årsager, har det svært med at få hjælp til bl.a. personlig hygiejne.

Planlæg, hvordan du vil gribe situationen an, og hvilke handlinger du vil udføre. Diskuter overvejelserne med din vejleder, og få flere nuancer med i planlægningen.

Være opmærksom på at besøge borgeren uden at der følger en opgave / krav til borgeren med

Gennemfør handlingerne i samarbejde med borgeren.

Evaluer efterfølgende med din vejleder, hvilke handlinger der virkede i situationen.

Noget af det der virker er at sørge for at der ikke er støj og for mange sanseindtryk.

Dokumenter, og rapporter til kolleger.

Undersøg praktikstedets lokale vejledninger ift. tvang efter psykiatrilovens bestemmelser, og tal med din vejleder om følgende spørgsmål:

Bliver der gennemført handlinger med tvang på dit praktiksted?

Nej

Magtanvendelse, ikke tvang: på afd. er der en beboer, der tidligere har været gennemført en handling (kortvarig fastholdelse i personlig hygiejnesituationer § 136 c ) med tvang

Hvilke slags tvangshandlinger bliver i givet fald som oftest gennemført?

Ingen

Hvem giver tilladelsen til, at der bliver gennemført handlinger med tvang?

Læge ved tvang

Kommunalbestyrelsen og tilsyn ved magtanvendelse

Hvor dokumenteres handlinger, der gennemføres med tvang, og hvem dokumenterer dem?

Under "Magtanvendelse og tvang" i Nexus? - og bilag / skema

Indgrebet skal indberettes til personalelederen, som skal sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre til kommunalbestyrelsen og tilsynet.

Akutte indgreb:

fx "Registrering af indgreb efter § 136 c skal foretages straks og senest 3 dage efter, at indgrebet har fundet sted. Registreringer i bilaget foretages af det personale der har udført indgrebet, og indberettes til personalelederen. Bilaget med registreringer vedlægges selve indberetningen, som foretages månedligt af personalelederen i skema 1 (akutte indgreb)" Social- og boligstyrelsen

Kommunal afgørelse (forhåndsgodkendelse)

"For kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer gælder det for handicapområdet, at personalet kortvarigt kan fastholde en person, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.

Personalelederen skal på baggrund af indberetningen vurdere, om der er behov for at anmode om en kommunal afgørelse til anvendelse af kortvarig fastholde i personlig hygiejne-situationer fremover.

Hvis der anvendes fastholdelse mere end én gang inden for seks måneder, skal personalelederen anmode om en kommunal afgørelse.

Opmærksom på mulighed for, at forhåndsgodkendelsen maksimalt kan gælde for en periode på 12 måneder.