Derudover er solens elliptiske form også et nævneværdigt element, da jorden er 1,7% tættere på solen i januar, altså den sydlige halvkugles sommer og 1,7% længere væk i juli. Dvs. at den sydlige halvkugles sommer er 3,4% tættere på solen. Det gør at UV strålingen forekommer 7% stærkere. Med alle faktorer medregnet er UV strålingen 15% kraftigere i forhold til den nordlige sommer.
Melanin i huden virker som det beskyttende element, men det umuliggør ikke forekomsten af hudkræft, det gør pigment i langt højere grad som tidligere nævnt.

I 1920’erne opdagede den britiske forsker Gordon Dobson ozonlaget og hvordan det beskytter Jorden mod Solens ultraviolette stråling. 

CFC-gassere er kunstigt fremstillede gasser der består af Klor-Fluor-Kulstof. Det blev før i tiden brugt som kølemidler, f.eks. i køleskabe. I dag er de strengt forbudte ifølge Montreal Aftalen, som erstatning bruger man HCFC (hydro-klor-flour-kulstof) 

CFC var billigere at producere og var hverken brandbar eller giftig. CFC blev meget hurtigt bredt anvendt. CFC er harmløs nede ved jorden i luften og forbinder ikke med noget.

1985 opdagede britiske forskere at der var begyndt at opstå et hul ved antarktis. 

CFC gasserne som var meget udbredte efter anden verdenskrig var med til at skabe et hul i ozonlaget. Om vinteren fryser CFC gasserne fast til iskrystaller i de stratosfæriske skyer over antarktis. Om foråret når et CFC molekyle rammes af UV stråling fraspaltes klor-atmoet og bliver af vinden hvirvlet rundt i ozonlaget og vil før eller siden ramme et ozonmolekyle og dermed udløse denne ligning: O3 + C l -> ClO + O2.

Ozonmolekylet nedbrydes og der dannes et oxygenmolekyle og klormonoxid. Klormonoxid vil så blive ramt af et iltatom (O) og blive til O2 da det er en mere stabil forbindelse, da vil kloratomet blive fritgående og cyklussen vil gentage sig selv igen og igen.

Vi kan også perspektivere til global opvarmning da det også er et overvejende menneskabt problem som kan få stor betydning for vores liv og planet. 

UVB rammer overhuden, kan øge hudens tykkelse, laver solskoldninger. Øger risikoen for hudkræft. Har en bølgelængde på mellem 280-315 nm.

UVC mest energirige og farlige. Bølgelængde 200-280 nm

UVC er god til at dræbe bakterier som kroppen ikke har godt af. UVC’en kunne nemlig også kurere tuberkulose

De øvrige bølger såsom det synlige spektrum af lys og infarød har længder over hhv. 400 og 700 nanometer.

Planter producere en række molekyler til at forsvare sig mod ultraviolet stråling, heriblandt sinapat-estere, der skal beskytte planten mod UVB stråling. Det transporteres op i bladene og stopper UVB for at nå dybt ind i planten. De beskytter også med sinapoyl-malat C15H1609  som kan absorbere bølgelængder 318-329 nanometer. Hvis mængden af UV-stråling stiger, vil en del plantearter ikke kunne blive lige så høje, de vil slå færre skud, og en ændret kemisk sammensætning. Men en stigning af UV stråling kan både have negative og positive virkninger på planterne. F.eks. kan det forårsage flere plantesygdomme, eller færre sygdomme. Da UV stråling både kan skade og ændre planterne. UV-stråling ændre nemlig i planternes DNA.