<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Udemokratiske styreformer by </title>
      <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f</link>
      <description>Forklar de seks udemokratiske styreformer: Monarki, oplyst enevælde, diktatur, teokrati, oligarki, anarki.
</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2014-03-31 10:09:58 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-11-27 23:55:22 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Emma, Anna og Laura</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912985</link>
         <description><![CDATA[<p>Monarki: En stat hvor der er en konge, dronning, kejser eller fyrste der bestemmer. Vedkommende skal bestemme hele sit liv.</p><p>Oplyst enevælde: En person der bestemmer det hele og skal sørge for at alle har det godt. Det kunne f.eks. være en konge, dronning eller kejser</p><p>Oligarki: En stat hvor en lille gruppe, få personer eller familier har magten. Magten går nogle gange i arv.</p><p>Teokrati: En stat hvor man tror meget på Gud, og derfor bestemmer præsterne.</p><p>Anarki: Der er ingen der har magten og bestemmer. Beslutningerne bliver taget i fælleskab, af dem som det vedrører. Der skal helst tages få beslutninger, fordi hver person skal bestemme over sit eget liv. </p><p>Diktatur: Hvor der er en eller flere personer der bestemmer det hele, og borgerne får ikke lov til at bestemme noget. </p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 06:44:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912985</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Frederik og Mikkel P</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912987</link>
         <description><![CDATA[<p>monarki: i et monarki er det monark der har magten </p><p>diktatur: i et diktatur er det en eller få folk der har magten.&nbsp;</p><p>normale folk ingen magt over hvordan landet styres. </p><p>teokrati: i et teokrati  er det religiøse eksperter der har magten. 
Oligarki: i et oligarki er det normalt nogle få magtfulde familier der har magten.
oplyst enevælde: i et oplyst enevælde er monarkerne en slags tjener for folket.</p><p>anarki: i et anarki er der ingen som har magten 

</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 06:44:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912987</guid>
      </item>
      <item>
         <title>tobias og morten</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912991</link>
         <description><![CDATA[<p>monarki: er et land der er styret af monarken</p><p>Oplyst enevælde: er et land hvor monarken er en slags tjener for folket</p><p>Teokrati: er når et land er styret af biskoppen eller præsterne</p><p>obligarki: er når en lille gruppe mennesker styrer landet</p><p>diktatur: er når en diktator styrer landet fuldstændigt</p><p>anarki: er når der ikke er nogen der styrer landet </p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 06:44:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912991</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sara J og Cecilie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912993</link>
         <description><![CDATA[<p>Monarki: en stat der er regeret af en konge, dronning, fyrste eller kejser.</p><p>Oplyst enevælde: En stat hvor en person styrer hele landet.</p><p>Teokrati: En stat hvor man betragter Gud som leder, og magten er hos gejstligheden for Guden.</p><p>Oligarki: En stat der er styret af en lille gruppe eller en familie.</p><p>Anarki: En stat hvor ingen har magten men alle har indflydelse på beslutninger der vedrører dem.</p><p>Diktatur: En stat der er regeret af en eller få personer, som kan bestemme uden indbyggernes indflydelse.</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 06:44:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912993</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Oskar, Fabian og Ze Kaiser</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912995</link>
         <description><![CDATA[<p>Monarki: Et land styrret af at kongehus</p><p>Teokrati: Et land hvor religion bestemmer</p><p>Oligarki: Et land der styrres af en familie</p><p>Oplyst enevælde: Et land styrret af et kongehus, der skal gøre det bedste for folket</p><p>Anarki: Et land hvor ingen bestemmer</p><p>Diktatur: Et land styrret af en person der er kommet til magten med vold</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 06:44:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912995</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Carolinerne&amp;nbsp;&amp;amp; Mie </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912999</link>
         <description><![CDATA[<p>Monarki: en der har magten fx. en konge. </p><p>Oplyst enevælde: et land der styres af kun en person. </p><p>Teokrati: hvor man betragter gud som sin leder. </p><p>Oligarki: hvor der er få personer (måske en familie eller flere ) der har magten. </p><p>Anarki: hvor alle bestemmer. </p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 06:44:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24912999</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sara T. &amp;amp; Line</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24913043</link>
         <description><![CDATA[<p>Monarki: en stat der bliver styret af en konge eller dronning.</p><p>Oplyst enevælde: hvor enten kongen eller dronningen har magten.</p><p>Oligarki: en stat hvor en lille gruppe eller en familie har magten.</p><p>Teograti: En stat hvor de er kristne og tror meget på gud, så præstene bestemmer.</p><p>Anarki: er en stat hvor ingen har magten.</p><p>Digtatur: hvor der enten&nbsp;er en eller flere personer som bestemmer, bogerne bestemmer ikke noget.</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 06:44:57 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24913043</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mikkel &amp;amp; Mathias C</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24913084</link>
         <description><![CDATA[<p>Monarki: En stat der bliver styret af en konge, en kejser, en Dronning eller en fyrste.
</p><p>Oplyst enevælde:  Et land<span style="font-size: 13px;"> som også er styret af en monark som har magten.
</span></p><p><span style="font-size: 13px;">Teokrati: En stat eller regeringform hvor det er gud der betragtes som lederen.</span></p><p><span style="font-size: 13px;">Oligarki: En styreform hvor statsmagten er samlet hos få personer eller familier.</span></p><p>Anarki: Er der ingen der har magten beslutningen tages af dem det vedrører.</p><p>Diktatur: Er det en diktatur eller få personer der har magten.</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 06:45:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24913084</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Joakim og Mads</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24913299</link>
         <description><![CDATA[<p>Monarki: En land hvor en konge eller&nbsp;</p><p>dronning bestemmer</p><p>Oplyst enevælde: monarken har til opgave</p><p>at sørge for at alle har det bedst muligt med beslutninger </p><p>Teokrati: Gudsstyre hvor religionen bestemmer</p><p>Oligarki: En lille gruppe mennesker der bestemmer</p><p>Anarki: Beslutninger bliver taget i fællesskab</p><p>Diktatur: En eller Flere personer og folket har ingen indflydelse</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 06:47:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24913299</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Filip, Janus og Mathias</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24913388</link>
         <description><![CDATA[<p><ul><li><span style="font-size: 13px;">Monarki: er der hvor en konge eller en dronning bestemmer, men ikke har politisk indflydelse.</span><br></li><li><span style="font-size: 13px;">Oplyst enevælde: Hvor kongen eller dronningen har den fulde magt.</span><br></li><li><span style="font-size: 13px;">Teokrati: Er hvor guds ord er lov bestemt ud fra fx. biblen, koranen eller toranen.</span><br></li><li><span style="font-size: 13px;">Oligarki: Er hvor en lille gruppe mennesker bestemmer, typisk en stor familie.</span><br></li><li><span style="font-size: 13px;">Diktatur: Er hvor en person bestemmer det hele, og får oftest hjælp fra landets militær.</span><br></li><li><span style="font-size: 13px;">Anarki: Er hvor ingen har magten, men alle har indflydelse på hvordan det skal være.   </span><br></li></ul></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 06:48:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24913388</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sara T og Line</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915040</link>
         <description><![CDATA[<p>Grundloven: grundloven er fra den 5. juni 1849. Det er en lov som blev oprettet for at man kunne bevare visse rettigheder som fx ytringsfrihed og sådan. Grundloven er blevet revideret af flere omgange, først i 1866, så i 1915, 1920 og 1953. Grundloven sætter standarden for hvordan alle andre love skal være. der er 89 regler i grundloven. der er f.eks. </p><p>- Man skal være 18 før at man er myndig</p><p>- grundloven er hovde regelen i landet</p><p>- loven gælder for alle dele af landet</p><p>- Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen. <p>- retten til at yde sig</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 07:15:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915040</guid>
      </item>
      <item>
         <title>tobias og morten</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915096</link>
         <description><![CDATA[<p>grundloven: 5. juni 1849</p><p>grundloven er danmarks øverste lov</p><p>&nbsp;undervisningsrettigheder</p><p><strong>§ 90. hvis forældrene ikke kan tage sig af barnet bliver det sat på en skole gratis</strong></p><p><strong>§ 87. ejendomsrettigheder</strong></p><p><strong><strong>§ 85.Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer.</strong></strong></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 07:16:19 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915096</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Filip, Janus og Mathias</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915101</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>Grundloven blev lavet i 1849 d. 5 juni, blev dog ændret i </li></ul><p>         1866, 1915 og sidste gang d. 5 juni 1953.</p><ul><li>Grundloven er hovedloven i landet.</li><li>Kapitel 1 § 1 (Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.)&nbsp;</li><li>Kapitel 1 § 3 (Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.)</li><li>kapitel 3 § 15 stykke 1 (Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.)</li><li>kapitel 3 § 21 (Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.)</li><li>kapitel 3 § 23 (I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse.)&nbsp;</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 07:16:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915101</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Joakim og Mads/ Nr.1 og Nr.2</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915108</link>
         <description><![CDATA[<p>Grundloven er lavet den 5. Juni 1849 og er senest ændret i 1953</p><p>Grundloven er regler og pligter som skal overholdes.</p><p><strong>§89 Den træder i kræft straks</strong></p><p><strong><strong>§2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. </strong></strong></p><p><strong><strong><strong>§ 71 en masse frihedssnak</strong></strong></strong></p><p><strong><strong><strong><strong>§ 76 Man har ret til undervisning</strong></strong></strong></strong></p><p><strong><strong><strong><strong><strong>§ 73 ejendomsretten</strong></strong></strong></strong></strong></p><p><strong><strong><strong><strong><strong><br></strong></strong></strong></strong></strong></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 07:16:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915108</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Oskar, Fabian og Ze Kaiser (Harold) - Grundloven</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915110</link>
         <description><![CDATA[1849 - 5. juni blev den grundlagt<br>De grundlæggende love<br>§1 Loven gælder i hele Danmark<br>§89 Loven træder i kraft straks<br>§13 Kongen har intet ansvar<br>§28 Folketinget må kun bestå af 179 (4 fra Grønland og Færøerne)<br><p>§5 Kongen skal have tilladelse af Folketinget for at være konge i et andet land</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 07:16:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915110</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mikkel og Mathias c</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915153</link>
         <description><![CDATA[<p>Grundloven er lavet den 5. juni 1849 
Grundloven er blev sidst ændret i 1953 
Grundloven består af regler og pligter som skal overholdes, det er også et lands hovedlov.
</p><p>: Den gælder fra alle Danmarks rige
: Kongen kan for folketinget lade fremsætte love og andre beslutninger 
: Kongen har intet ansvar
:Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.
:Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 07:17:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915153</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Carolinerne &amp;amp; Mie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915213</link>
         <description><![CDATA[<p>&nbsp;D. 5 juni 1849 blev Grundloven skrevet under af Frederik</p><p>d. 7.</p><p>&nbsp;Grundloven er Danmarks øverste lov, der fastgør alle de </p><p>vigtigste love. </p><p>§ 1: Grundloven gælder i hele Danmark</p><p>§ 7: Kongen er myndig når han er 18 år. </p><p>§ 21: Kongen kan for folketinget lade<p>&nbsp;fremsætte forslag til love og andre beslutninger. <p>§</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 07:18:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915213</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Frederik og Mikkel P</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915232</link>
         <description><![CDATA[<p>grundloven blev grundlagt i 1849. </p><p>grundloven er loven som alle skal følge. </p><p>§ 1 </p><p>Denne grundlov gælder for alle dele af danmark. </p><p>§ 5 </p><p>kongen kan ikke folketingets samtykke være regent i andre lande. </p><p>§ 21 </p><p>Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger. <br></p><p>§ 50</p><p>Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.<br></p><p>§ 76</p><p>Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. </p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 07:18:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915232</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Stig</title>
         <author>stig_jensen</author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915250</link>
         <description><![CDATA[<p>Hvornår er Grundloven fra?</p><p>Hvad er Grundloven?</p><p>Find min. 5 rettigheder/pligter, som I synes, er de vigste</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 07:18:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915250</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sara J. og Cecilie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915313</link>
         <description><![CDATA[<p>Danmarks første grundlov blev underskrevet af Frederik 3. i 1848 d. 5. Juni</p><p>Grundloven er ændret tre gange siden i år 1866, 1915, 1953.</p><p>De vigtigste: </p><p>Kapitel 2 § 5, kongen kan ikke uden folkets samtykke være regent i andre lande.</p><p>Kapitel 3 § 21, Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.</p><p>Kapitel 3 § 26, Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. </p><p>Kapitel 4 § 28, Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf to medlemmer vælges på Færøerne og to i Grønland.</p><p>Kapitel 4 § 31 stk. 1, Folketingets medlemmer udvælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-01 07:19:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/24915313</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mikkel og Mathias C.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/25499658</link>
         <description><![CDATA[<p><strong>§ 30</strong><br><em>Stk. 1.</em><br>Valgbar til folketinget er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være&nbsp;<a href="http://www.grundloven.dk/#">medlem</a>&nbsp;af folketinget.</p><p>&nbsp;</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2014-04-08 06:53:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/25499658</guid>
      </item>
      <item>
         <title>bøge</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/105746954</link>
         <description><![CDATA[<div>hej med jer venner</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-04-14 10:02:57 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/105746954</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Emma, Anna og Laura</title>
         <author>noahkubo</author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/299315764</link>
         <description><![CDATA[<p>Monarki: En stat hvor der er en konge, dronning, kejser eller fyrste der bestemmer. Vedkommende skal bestemme hele sit liv.</p><p>Oplyst enevælde: En person der bestemmer det hele og skal sørge for at alle har det godt. Det kunne f.eks. være en konge, dronning eller kejser</p><p>Oligarki: En stat hvor en lille gruppe, få personer eller familier har magten. Magten går nogle gange i arv.</p><p>Teokrati: En stat hvor man tror meget på Gud, og derfor bestemmer præsterne.</p><p>Anarki: Der er ingen der har magten og bestemmer. Beslutningerne bliver taget i fælleskab, af dem som det vedrører. Der skal helst tages få beslutninger, fordi hver person skal bestemme over sit eget liv. </p><p>Diktatur: Hvor der er en eller flere personer der bestemmer det hele, og borgerne får ikke lov til at bestemme noget. </p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-11-01 12:17:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/299315764</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>i7guzhiwvg</author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/2381437959</link>
         <description><![CDATA[<br>more_vertical<br>Emma, Anna og Laura<br>Emma, Anna og Laura<br>Monarki: En stat hvor der er en konge, dronning, kejser eller fyrste der bestemmer. Vedkommende skal bestemme hele sit liv.<br>Oplyst enevælde: En person der bestemmer det hele og skal sørge for at alle har det godt. Det kunne f.eks. være en konge, dronning eller kejser<br>Oligarki: En stat hvor en lille gruppe, få personer eller familier har magten. Magten går nogle gange i arv.<br>Teokrati: En stat hvor man tror meget på Gud, og derfor bestemmer præsterne.<br>Anarki: Der er ingen der har magten og bestemmer. Beslutningerne bliver taget i fælleskab, af dem som det vedrører. Der skal helst tages få beslutninger, fordi hver person skal bestemme over sit eget liv.<br>Diktatur: Hvor der er en eller flere personer der bestemmer det hele, og borgerne får ikke lov til at bestemme noget.<br>more_vertical<br>Frederik og Mikkel P<br>Frederik og Mikkel P<br>monarki: i et monarki er det monark der har magten<br>diktatur: i et diktatur er det en eller få folk der har magten. <br>normale folk ingen magt over hvordan landet styres.<br>teokrati: i et teokrati er det religiøse eksperter der har magten. Oligarki: i et oligarki er det normalt nogle få magtfulde familier der har magten. oplyst enevælde: i et oplyst enevælde er monarkerne en slags tjener for folket.<br>anarki: i et anarki er der ingen som har magten<br>more_vertical<br>tobias og morten<br>tobias og morten<br>monarki: er et land der er styret af monarken<br>Oplyst enevælde: er et land hvor monarken er en slags tjener for folket<br>Teokrati: er når et land er styret af biskoppen eller præsterne<br>obligarki: er når en lille gruppe mennesker styrer landet<br>diktatur: er når en diktator styrer landet fuldstændigt<br>anarki: er når der ikke er nogen der styrer landet<br>more_vertical<br>Sara J og Cecilie<br>Sara J og Cecilie<br>Monarki: en stat der er regeret af en konge, dronning, fyrste eller kejser.<br>Oplyst enevælde: En stat hvor en person styrer hele landet.<br>Teokrati: En stat hvor man betragter Gud som leder, og magten er hos gejstligheden for Guden.<br>Oligarki: En stat der er styret af en lille gruppe eller en familie.<br>Anarki: En stat hvor ingen har magten men alle har indflydelse på beslutninger der vedrører dem.<br>Diktatur: En stat der er regeret af en eller få personer, som kan bestemme uden indbyggernes indflydelse.<br>more_vertical<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser<br>Monarki: Et land styrret af at kongehus<br>Teokrati: Et land hvor religion bestemmer<br>Oligarki: Et land der styrres af en familie<br>Oplyst enevælde: Et land styrret af et kongehus, der skal gøre det bedste for folket<br>Anarki: Et land hvor ingen bestemmer<br>Diktatur: Et land styrret af en person der er kommet til magten med vold<br>more_vertical<br>Carolinerne &amp; Mie<br>Carolinerne&nbsp;&amp; Mie<br>Monarki: en der har magten fx. en konge.<br>Oplyst enevælde: et land der styres af kun en person.<br>Teokrati: hvor man betragter gud som sin leder.<br>Oligarki: hvor der er få personer (måske en familie eller flere ) der har magten.<br>Anarki: hvor alle bestemmer.<br>more_vertical<br>Sara T. &amp; Line<br>Sara T. &amp; Line<br>Monarki: en stat der bliver styret af en konge eller dronning.<br>Oplyst enevælde: hvor enten kongen eller dronningen har magten.<br>Oligarki: en stat hvor en lille gruppe eller en familie har magten.<br>Teograti: En stat hvor de er kristne og tror meget på gud, så præstene bestemmer.<br>Anarki: er en stat hvor ingen har magten.<br>Digtatur: hvor der enten er en eller flere personer som bestemmer, bogerne bestemmer ikke noget.<br>more_vertical<br>Mikkel &amp; Mathias C<br>Mikkel &amp; Mathias C<br>Monarki: En stat der bliver styret af en konge, en kejser, en Dronning eller en fyrste.<br>Oplyst enevælde: Et land som også er styret af en monark som har magten.<br>Teokrati: En stat eller regeringform hvor det er gud der betragtes som lederen.<br>Oligarki: En styreform hvor statsmagten er samlet hos få personer eller familier.<br>Anarki: Er der ingen der har magten beslutningen tages af dem det vedrører.<br>Diktatur: Er det en diktatur eller få personer der har magten.<br>more_vertical<br>Joakim og Mads<br>Joakim og Mads<br>Monarki: En land hvor en konge eller <br>dronning bestemmer<br>Oplyst enevælde: monarken har til opgave<br>at sørge for at alle har det bedst muligt med beslutninger<br>Teokrati: Gudsstyre hvor religionen bestemmer<br>Oligarki: En lille gruppe mennesker der bestemmer<br>Anarki: Beslutninger bliver taget i fællesskab<br>Diktatur: En eller Flere personer og folket har ingen indflydelse<br>more_vertical<br>Filip, Janus og Mathias<br>Filip, Janus og Mathias<br>Monarki: er der hvor en konge eller en dronning bestemmer, men ikke har politisk indflydelse.<br>Oplyst enevælde: Hvor kongen eller dronningen har den fulde magt.<br>Teokrati: Er hvor guds ord er lov bestemt ud fra fx. biblen, koranen eller toranen.<br>Oligarki: Er hvor en lille gruppe mennesker bestemmer, typisk en stor familie.<br>Diktatur: Er hvor en person bestemmer det hele, og får oftest hjælp fra landets militær.<br>Anarki: Er hvor ingen har magten, men alle har indflydelse på hvordan det skal være. <br>more_vertical<br>Sara T og Line<br>Sara T og Line<br>Grundloven: grundloven er fra den 5. juni 1849. Det er en lov som blev oprettet for at man kunne bevare visse rettigheder som fx ytringsfrihed og sådan. Grundloven er blevet revideret af flere omgange, først i 1866, så i 1915, 1920 og 1953. Grundloven sætter standarden for hvordan alle andre love skal være. der er 89 regler i grundloven. der er f.eks.<br>- Man skal være 18 før at man er myndig<br>- grundloven er hovde regelen i landet<br>- loven gælder for alle dele af landet<br>- Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.<br>- retten til at yde sig<br>more_vertical<br>tobias og morten<br>tobias og morten<br>grundloven: 5. juni 1849<br>grundloven er danmarks øverste lov<br> undervisningsrettigheder<br>§ 90. hvis forældrene ikke kan tage sig af barnet bliver det sat på en skole gratis<br>§ 87. ejendomsrettigheder<br>§ 85.Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer.<br>more_vertical<br>Filip, Janus og Mathias<br>Filip, Janus og Mathias<br>Grundloven blev lavet i 1849 d. 5 juni, blev dog ændret i<br>1866, 1915 og sidste gang d. 5 juni 1953.<br>Grundloven er hovedloven i landet.<br>Kapitel 1 § 1 (Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.) <br>Kapitel 1 § 3 (Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.)<br>kapitel 3 § 15 stykke 1 (Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.)<br>kapitel 3 § 21 (Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.)<br>kapitel 3 § 23 (I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse.) <br>more_vertical<br>Joakim og Mads/ Nr.1 og Nr.2<br>Joakim og Mads/ Nr.1 og Nr.2<br>Grundloven er lavet den 5. Juni 1849 og er senest ændret i 1953<br>Grundloven er regler og pligter som skal overholdes.<br>§89 Den træder i kræft straks<br>§2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.<br>§ 71 en masse frihedssnak<br>§ 76 Man har ret til undervisning<br>§ 73 ejendomsretten<br><br>more_vertical<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser (Harold) - Grundloven<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser (Harold) - Grundloven<br>1849 - 5. juni blev den grundlagt<br>De grundlæggende love<br>§1 Loven gælder i hele Danmark<br>§89 Loven træder i kraft straks<br>§13 Kongen har intet ansvar<br>§28 Folketinget må kun bestå af 179 (4 fra Grønland og Færøerne)<br>§5 Kongen skal have tilladelse af Folketinget for at være konge i et andet land<br>more_vertical<br>Mikkel og Mathias c<br>Mikkel og Mathias c<br>Grundloven er lavet den 5. juni 1849 Grundloven er blev sidst ændret i 1953 Grundloven består af regler og pligter som skal overholdes, det er også et lands hovedlov.<br>: Den gælder fra alle Danmarks rige : Kongen kan for folketinget lade fremsætte love og andre beslutninger : Kongen har intet ansvar :Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham. :Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.<br>more_vertical<br>Carolinerne &amp; Mie<br>Carolinerne &amp; Mie<br> D. 5 juni 1849 blev Grundloven skrevet under af Frederik<br>d. 7.<br> Grundloven er Danmarks øverste lov, der fastgør alle de<br>vigtigste love.<br>§ 1: Grundloven gælder i hele Danmark<br>§ 7: Kongen er myndig når han er 18 år.<br>§ 21: Kongen kan for folketinget lade<br> fremsætte forslag til love og andre beslutninger.<br>§<br>more_vertical<br>Frederik og Mikkel P<br>Frederik og Mikkel P<br>grundloven blev grundlagt i 1849.<br>grundloven er loven som alle skal følge.<br>§ 1<br>Denne grundlov gælder for alle dele af danmark.<br>§ 5<br>kongen kan ikke folketingets samtykke være regent i andre lande.<br>§ 21<br>Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger. <br>§ 50<br>Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.<br>§ 76<br>Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.<br>more_vertical<br>Stig<br>Stig<br>Hvornår er Grundloven fra?<br>Hvad er Grundloven?<br>Find min. 5 rettigheder/pligter, som I synes, er de vigste<br>more_vertical<br>Sara J. og Cecilie<br>Sara J. og Cecilie<br>Danmarks første grundlov blev underskrevet af Frederik 3. i 1848 d. 5. Juni<br>Grundloven er ændret tre gange siden i år 1866, 1915, 1953.<br>De vigtigste:<br>Kapitel 2 § 5, kongen kan ikke uden folkets samtykke være regent i andre lande.<br>Kapitel 3 § 21, Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.<br>Kapitel 3 § 26, Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.<br>Kapitel 4 § 28, Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf to medlemmer vælges på Færøerne og to i Grønland.<br>Kapitel 4 § 31 stk. 1, Folketingets medlemmer udvælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.<br>more_vertical<br>Mikkel og Mathias C.<br>Mikkel og Mathias C.<br>§ 30<br>Stk. 1.<br>Valgbar til folketinget er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.<br> <br>more_vertical<br>bøge<br>bøge<br>hej med jer venner<br>more_vertical<br>Emma, Anna og Laura<br>Emma, Anna og Laura<br>Monarki: En stat hvor der er en konge, dronning, kejser eller fyrste der bestemmer. Vedkommende skal bestemme hele sit liv.<br>Oplyst enevælde: En person der bestemmer det hele og skal sørge for at alle har det godt. Det kunne f.eks. være en konge, dronning eller kejser<br>Oligarki: En stat hvor en lille gruppe, få personer eller familier har magten. Magten går nogle gange i arv.<br>Teokrati: En stat hvor man tror meget på Gud, og derfor bestemmer præsterne.<br>Anarki: Der er ingen der har magten og bestemmer. Beslutningerne bliver taget i fælleskab, af dem som det vedrører. Der skal helst tages få beslutninger, fordi hver person skal bestemme over sit eget liv.<br>Diktatur: Hvor der er en eller flere personer der bestemmer det hele, og borgerne får ikke lov til at bestemme noget.<br>Avatar for Benedikte<br><br>share_arrow_outline<br><br>star_outline<br><br>arrow_2_rectangular_clockwise_thin<br><br>dot_3_horizontal<br>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-11-13 09:55:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/2381437959</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>i7guzhiwvg</author>
         <link>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/2381438458</link>
         <description><![CDATA[<br>more_vertical<br>Emma, Anna og Laura<br>Emma, Anna og Laura<br>Monarki: En stat hvor der er en konge, dronning, kejser eller fyrste der bestemmer. Vedkommende skal bestemme hele sit liv.<br>Oplyst enevælde: En person der bestemmer det hele og skal sørge for at alle har det godt. Det kunne f.eks. være en konge, dronning eller kejser<br>Oligarki: En stat hvor en lille gruppe, få personer eller familier har magten. Magten går nogle gange i arv.<br>Teokrati: En stat hvor man tror meget på Gud, og derfor bestemmer præsterne.<br>Anarki: Der er ingen der har magten og bestemmer. Beslutningerne bliver taget i fælleskab, af dem som det vedrører. Der skal helst tages få beslutninger, fordi hver person skal bestemme over sit eget liv.<br>Diktatur: Hvor der er en eller flere personer der bestemmer det hele, og borgerne får ikke lov til at bestemme noget.<br>more_vertical<br>Frederik og Mikkel P<br>Frederik og Mikkel P<br>monarki: i et monarki er det monark der har magten<br>diktatur: i et diktatur er det en eller få folk der har magten. <br>normale folk ingen magt over hvordan landet styres.<br>teokrati: i et teokrati er det religiøse eksperter der har magten. Oligarki: i et oligarki er det normalt nogle få magtfulde familier der har magten. oplyst enevælde: i et oplyst enevælde er monarkerne en slags tjener for folket.<br>anarki: i et anarki er der ingen som har magten<br>more_vertical<br>tobias og morten<br>tobias og morten<br>monarki: er et land der er styret af monarken<br>Oplyst enevælde: er et land hvor monarken er en slags tjener for folket<br>Teokrati: er når et land er styret af biskoppen eller præsterne<br>obligarki: er når en lille gruppe mennesker styrer landet<br>diktatur: er når en diktator styrer landet fuldstændigt<br>anarki: er når der ikke er nogen der styrer landet<br>more_vertical<br>Sara J og Cecilie<br>Sara J og Cecilie<br>Monarki: en stat der er regeret af en konge, dronning, fyrste eller kejser.<br>Oplyst enevælde: En stat hvor en person styrer hele landet.<br>Teokrati: En stat hvor man betragter Gud som leder, og magten er hos gejstligheden for Guden.<br>Oligarki: En stat der er styret af en lille gruppe eller en familie.<br>Anarki: En stat hvor ingen har magten men alle har indflydelse på beslutninger der vedrører dem.<br>Diktatur: En stat der er regeret af en eller få personer, som kan bestemme uden indbyggernes indflydelse.<br>more_vertical<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser<br>Monarki: Et land styrret af at kongehus<br>Teokrati: Et land hvor religion bestemmer<br>Oligarki: Et land der styrres af en familie<br>Oplyst enevælde: Et land styrret af et kongehus, der skal gøre det bedste for folket<br>Anarki: Et land hvor ingen bestemmer<br>Diktatur: Et land styrret af en person der er kommet til magten med vold<br>more_vertical<br>Carolinerne &amp; Mie<br>Carolinerne&nbsp;&amp; Mie<br>Monarki: en der har magten fx. en konge.<br>Oplyst enevælde: et land der styres af kun en person.<br>Teokrati: hvor man betragter gud som sin leder.<br>Oligarki: hvor der er få personer (måske en familie eller flere ) der har magten.<br>Anarki: hvor alle bestemmer.<br>more_vertical<br>Sara T. &amp; Line<br>Sara T. &amp; Line<br>Monarki: en stat der bliver styret af en konge eller dronning.<br>Oplyst enevælde: hvor enten kongen eller dronningen har magten.<br>Oligarki: en stat hvor en lille gruppe eller en familie har magten.<br>Teograti: En stat hvor de er kristne og tror meget på gud, så præstene bestemmer.<br>Anarki: er en stat hvor ingen har magten.<br>Digtatur: hvor der enten er en eller flere personer som bestemmer, bogerne bestemmer ikke noget.<br>more_vertical<br>Mikkel &amp; Mathias C<br>Mikkel &amp; Mathias C<br>Monarki: En stat der bliver styret af en konge, en kejser, en Dronning eller en fyrste.<br>Oplyst enevælde: Et land som også er styret af en monark som har magten.<br>Teokrati: En stat eller regeringform hvor det er gud der betragtes som lederen.<br>Oligarki: En styreform hvor statsmagten er samlet hos få personer eller familier.<br>Anarki: Er der ingen der har magten beslutningen tages af dem det vedrører.<br>Diktatur: Er det en diktatur eller få personer der har magten.<br>more_vertical<br>Joakim og Mads<br>Joakim og Mads<br>Monarki: En land hvor en konge eller <br>dronning bestemmer<br>Oplyst enevælde: monarken har til opgave<br>at sørge for at alle har det bedst muligt med beslutninger<br>Teokrati: Gudsstyre hvor religionen bestemmer<br>Oligarki: En lille gruppe mennesker der bestemmer<br>Anarki: Beslutninger bliver taget i fællesskab<br>Diktatur: En eller Flere personer og folket har ingen indflydelse<br>more_vertical<br>Filip, Janus og Mathias<br>Filip, Janus og Mathias<br>Monarki: er der hvor en konge eller en dronning bestemmer, men ikke har politisk indflydelse.<br>Oplyst enevælde: Hvor kongen eller dronningen har den fulde magt.<br>Teokrati: Er hvor guds ord er lov bestemt ud fra fx. biblen, koranen eller toranen.<br>Oligarki: Er hvor en lille gruppe mennesker bestemmer, typisk en stor familie.<br>Diktatur: Er hvor en person bestemmer det hele, og får oftest hjælp fra landets militær.<br>Anarki: Er hvor ingen har magten, men alle har indflydelse på hvordan det skal være. <br>more_vertical<br>Sara T og Line<br>Sara T og Line<br>Grundloven: grundloven er fra den 5. juni 1849. Det er en lov som blev oprettet for at man kunne bevare visse rettigheder som fx ytringsfrihed og sådan. Grundloven er blevet revideret af flere omgange, først i 1866, så i 1915, 1920 og 1953. Grundloven sætter standarden for hvordan alle andre love skal være. der er 89 regler i grundloven. der er f.eks.<br>- Man skal være 18 før at man er myndig<br>- grundloven er hovde regelen i landet<br>- loven gælder for alle dele af landet<br>- Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.<br>- retten til at yde sig<br>more_vertical<br>tobias og morten<br>tobias og morten<br>grundloven: 5. juni 1849<br>grundloven er danmarks øverste lov<br> undervisningsrettigheder<br>§ 90. hvis forældrene ikke kan tage sig af barnet bliver det sat på en skole gratis<br>§ 87. ejendomsrettigheder<br>§ 85.Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer.<br>more_vertical<br>Filip, Janus og Mathias<br>Filip, Janus og Mathias<br>Grundloven blev lavet i 1849 d. 5 juni, blev dog ændret i<br>1866, 1915 og sidste gang d. 5 juni 1953.<br>Grundloven er hovedloven i landet.<br>Kapitel 1 § 1 (Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.) <br>Kapitel 1 § 3 (Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.)<br>kapitel 3 § 15 stykke 1 (Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.)<br>kapitel 3 § 21 (Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.)<br>kapitel 3 § 23 (I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse.) <br>more_vertical<br>Joakim og Mads/ Nr.1 og Nr.2<br>Joakim og Mads/ Nr.1 og Nr.2<br>Grundloven er lavet den 5. Juni 1849 og er senest ændret i 1953<br>Grundloven er regler og pligter som skal overholdes.<br>§89 Den træder i kræft straks<br>§2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.<br>§ 71 en masse frihedssnak<br>§ 76 Man har ret til undervisning<br>§ 73 ejendomsretten<br><br>more_vertical<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser (Harold) - Grundloven<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser (Harold) - Grundloven<br>1849 - 5. juni blev den grundlagt<br>De grundlæggende love<br>§1 Loven gælder i hele Danmark<br>§89 Loven træder i kraft straks<br>§13 Kongen har intet ansvar<br>§28 Folketinget må kun bestå af 179 (4 fra Grønland og Færøerne)<br>§5 Kongen skal have tilladelse af Folketinget for at være konge i et andet land<br>more_vertical<br>Mikkel og Mathias c<br>Mikkel og Mathias c<br>Grundloven er lavet den 5. juni 1849 Grundloven er blev sidst ændret i 1953 Grundloven består af regler og pligter som skal overholdes, det er også et lands hovedlov.<br>: Den gælder fra alle Danmarks rige : Kongen kan for folketinget lade fremsætte love og andre beslutninger : Kongen har intet ansvar :Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham. :Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.<br>more_vertical<br>Carolinerne &amp; Mie<br>Carolinerne &amp; Mie<br> D. 5 juni 1849 blev Grundloven skrevet under af Frederik<br>d. 7.<br> Grundloven er Danmarks øverste lov, der fastgør alle de<br>vigtigste love.<br>§ 1: Grundloven gælder i hele Danmark<br>§ 7: Kongen er myndig når han er 18 år.<br>§ 21: Kongen kan for folketinget lade<br> fremsætte forslag til love og andre beslutninger.<br>§<br>more_vertical<br>Frederik og Mikkel P<br>Frederik og Mikkel P<br>grundloven blev grundlagt i 1849.<br>grundloven er loven som alle skal følge.<br>§ 1<br>Denne grundlov gælder for alle dele af danmark.<br>§ 5<br>kongen kan ikke folketingets samtykke være regent i andre lande.<br>§ 21<br>Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger. <br>§ 50<br>Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.<br>§ 76<br>Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.<br>more_vertical<br>Stig<br>Stig<br>Hvornår er Grundloven fra?<br>Hvad er Grundloven?<br>Find min. 5 rettigheder/pligter, som I synes, er de vigste<br>more_vertical<br>Sara J. og Cecilie<br>Sara J. og Cecilie<br>Danmarks første grundlov blev underskrevet af Frederik 3. i 1848 d. 5. Juni<br>Grundloven er ændret tre gange siden i år 1866, 1915, 1953.<br>De vigtigste:<br>Kapitel 2 § 5, kongen kan ikke uden folkets samtykke være regent i andre lande.<br>Kapitel 3 § 21, Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.<br>Kapitel 3 § 26, Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.<br>Kapitel 4 § 28, Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf to medlemmer vælges på Færøerne og to i Grønland.<br>Kapitel 4 § 31 stk. 1, Folketingets medlemmer udvælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.<br>more_vertical<br>Mikkel og Mathias C.<br>Mikkel og Mathias C.<br>§ 30<br>Stk. 1.<br>Valgbar til folketinget er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.<br> <br>more_vertical<br>bøge<br>bøge<br>hej med jer venner<br>Rediger<br>more_vertical<br>more_verticalEmma<br><br>more_vertical<br>Emma, Anna og Laura<br>Emma, Anna og Laura<br>Monarki: En stat hvor der er en konge, dronning, kejser eller fyrste der bestemmer. Vedkommende skal bestemme hele sit liv.<br>Oplyst enevælde: En person der bestemmer det hele og skal sørge for at alle har det godt. Det kunne f.eks. være en konge, dronning eller kejser<br>Oligarki: En stat hvor en lille gruppe, få personer eller familier har magten. Magten går nogle gange i arv.<br>Teokrati: En stat hvor man tror meget på Gud, og derfor bestemmer præsterne.<br>Anarki: Der er ingen der har magten og bestemmer. Beslutningerne bliver taget i fælleskab, af dem som det vedrører. Der skal helst tages få beslutninger, fordi hver person skal bestemme over sit eget liv.<br>Diktatur: Hvor der er en eller flere personer der bestemmer det hele, og borgerne får ikke lov til at bestemme noget.<br>more_vertical<br>Frederik og Mikkel P<br>Frederik og Mikkel P<br>monarki: i et monarki er det monark der har magten<br>diktatur: i et diktatur er det en eller få folk der har magten. <br>normale folk ingen magt over hvordan landet styres.<br>teokrati: i et teokrati er det religiøse eksperter der har magten. Oligarki: i et oligarki er det normalt nogle få magtfulde familier der har magten. oplyst enevælde: i et oplyst enevælde er monarkerne en slags tjener for folket.<br>anarki: i et anarki er der ingen som har magten<br>more_vertical<br>tobias og morten<br>tobias og morten<br>monarki: er et land der er styret af monarken<br>Oplyst enevælde: er et land hvor monarken er en slags tjener for folket<br>Teokrati: er når et land er styret af biskoppen eller præsterne<br>obligarki: er når en lille gruppe mennesker styrer landet<br>diktatur: er når en diktator styrer landet fuldstændigt<br>anarki: er når der ikke er nogen der styrer landet<br>more_vertical<br>Sara J og Cecilie<br>Sara J og Cecilie<br>Monarki: en stat der er regeret af en konge, dronning, fyrste eller kejser.<br>Oplyst enevælde: En stat hvor en person styrer hele landet.<br>Teokrati: En stat hvor man betragter Gud som leder, og magten er hos gejstligheden for Guden.<br>Oligarki: En stat der er styret af en lille gruppe eller en familie.<br>Anarki: En stat hvor ingen har magten men alle har indflydelse på beslutninger der vedrører dem.<br>Diktatur: En stat der er regeret af en eller få personer, som kan bestemme uden indbyggernes indflydelse.<br>more_vertical<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser<br>Monarki: Et land styrret af at kongehus<br>Teokrati: Et land hvor religion bestemmer<br>Oligarki: Et land der styrres af en familie<br>Oplyst enevælde: Et land styrret af et kongehus, der skal gøre det bedste for folket<br>Anarki: Et land hvor ingen bestemmer<br>Diktatur: Et land styrret af en person der er kommet til magten med vold<br>more_vertical<br>Carolinerne &amp; Mie<br>Carolinerne &amp; Mie<br>Monarki: en der har magten fx. en konge.<br>Oplyst enevælde: et land der styres af kun en person.<br>Teokrati: hvor man betragter gud som sin leder.<br>Oligarki: hvor der er få personer (måske en familie eller flere ) der har magten.<br>Anarki: hvor alle bestemmer.<br>more_vertical<br>Sara T. &amp; Line<br>Sara T. &amp; Line<br>Monarki: en stat der bliver styret af en konge eller dronning.<br>Oplyst enevælde: hvor enten kongen eller dronningen har magten.<br>Oligarki: en stat hvor en lille gruppe eller en familie har magten.<br>Teograti: En stat hvor de er kristne og tror meget på gud, så præstene bestemmer.<br>Anarki: er en stat hvor ingen har magten.<br>Digtatur: hvor der enten er en eller flere personer som bestemmer, bogerne bestemmer ikke noget.<br>more_vertical<br>Mikkel &amp; Mathias C<br>Mikkel &amp; Mathias C<br>Monarki: En stat der bliver styret af en konge, en kejser, en Dronning eller en fyrste.<br>Oplyst enevælde: Et land som også er styret af en monark som har magten.<br>Teokrati: En stat eller regeringform hvor det er gud der betragtes som lederen.<br>Oligarki: En styreform hvor statsmagten er samlet hos få personer eller familier.<br>Anarki: Er der ingen der har magten beslutningen tages af dem det vedrører.<br>Diktatur: Er det en diktatur eller få personer der har magten.<br>more_vertical<br>Joakim og Mads<br>Joakim og Mads<br>Monarki: En land hvor en konge eller <br>dronning bestemmer<br>Oplyst enevælde: monarken har til opgave<br>at sørge for at alle har det bedst muligt med beslutninger<br>Teokrati: Gudsstyre hvor religionen bestemmer<br>Oligarki: En lille gruppe mennesker der bestemmer<br>Anarki: Beslutninger bliver taget i fællesskab<br>Diktatur: En eller Flere personer og folket har ingen indflydelse<br>more_vertical<br>Filip, Janus og Mathias<br>Filip, Janus og Mathias<br>Monarki: er der hvor en konge eller en dronning bestemmer, men ikke har politisk indflydelse.<br>Oplyst enevælde: Hvor kongen eller dronningen har den fulde magt.<br>Teokrati: Er hvor guds ord er lov bestemt ud fra fx. biblen, koranen eller toranen.<br>Oligarki: Er hvor en lille gruppe mennesker bestemmer, typisk en stor familie.<br>Diktatur: Er hvor en person bestemmer det hele, og får oftest hjælp fra landets militær.<br>Anarki: Er hvor ingen har magten, men alle har indflydelse på hvordan det skal være. <br>more_vertical<br>Sara T og Line<br>Sara T og Line<br>Grundloven: grundloven er fra den 5. juni 1849. Det er en lov som blev oprettet for at man kunne bevare visse rettigheder som fx ytringsfrihed og sådan. Grundloven er blevet revideret af flere omgange, først i 1866, så i 1915, 1920 og 1953. Grundloven sætter standarden for hvordan alle andre love skal være. der er 89 regler i grundloven. der er f.eks.<br>- Man skal være 18 før at man er myndig<br>- grundloven er hovde regelen i landet<br>- loven gælder for alle dele af landet<br>- Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.<br>- retten til at yde sig<br>more_vertical<br>tobias og morten<br>tobias og morten<br>grundloven: 5. juni 1849<br>grundloven er danmarks øverste lov<br>undervisningsrettigheder<br>§ 90. hvis forældrene ikke kan tage sig af barnet bliver det sat på en skole gratis<br>§ 87. ejendomsrettigheder<br>§ 85.Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer.<br>more_vertical<br>Filip, Janus og Mathias<br>Filip, Janus og Mathias<br>Grundloven blev lavet i 1849 d. 5 juni, blev dog ændret i<br>1866, 1915 og sidste gang d. 5 juni 1953.<br>Grundloven er hovedloven i landet.<br>Kapitel 1 § 1 (Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.) <br>Kapitel 1 § 3 (Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.)<br>kapitel 3 § 15 stykke 1 (Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.)<br>kapitel 3 § 21 (Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.)<br>kapitel 3 § 23 (I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse.) <br>more_vertical<br>Joakim og Mads/ Nr.1 og Nr.2<br>Joakim og Mads/ Nr.1 og Nr.2<br>Grundloven er lavet den 5. Juni 1849 og er senest ændret i 1953<br>Grundloven er regler og pligter som skal overholdes.<br>§89 Den træder i kræft straks<br>§2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.<br>§ 71 en masse frihedssnak<br>§ 76 Man har ret til undervisning<br>§ 73 ejendomsretten<br><br>more_vertical<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser (Harold) - Grundloven<br>Oskar, Fabian og Ze Kaiser (Harold) - Grundloven<br>1849 - 5. juni blev den grundlagt<br>De grundlæggende love<br>§1 Loven gælder i hele Danmark<br>§89 Loven træder i kraft straks<br>§13 Kongen har intet ansvar<br>§28 Folketinget må kun bestå af 179 (4 fra Grønland og Færøerne)<br>§5 Kongen skal have tilladelse af Folketinget for at være konge i et andet land<br>more_vertical<br>Mikkel og Mathias c<br>Mikkel og Mathias c<br>Grundloven er lavet den 5. juni 1849 Grundloven er blev sidst ændret i 1953 Grundloven består af regler og pligter som skal overholdes, det er også et lands hovedlov.<br>: Den gælder fra alle Danmarks rige : Kongen kan for folketinget lade fremsætte love og andre beslutninger : Kongen har intet ansvar :Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham. :Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.<br>more_vertical<br>Carolinerne &amp; Mie<br>Carolinerne &amp; Mie<br>D. 5 juni 1849 blev Grundloven skrevet under af Frederik<br>d. 7.<br>Grundloven er Danmarks øverste lov, der fastgør alle de<br>vigtigste love.<br>§ 1: Grundloven gælder i hele Danmark<br>§ 7: Kongen er myndig når han er 18 år.<br>§ 21: Kongen kan for folketinget lade<br>fremsætte forslag til love og andre beslutninger.<br>§<br>more_vertical<br>Frederik og Mikkel P<br>Frederik og Mikkel P<br>grundloven blev grundlagt i 1849.<br>grundloven er loven som alle skal følge.<br>§ 1<br>Denne grundlov gælder for alle dele af danmark.<br>§ 5<br>kongen kan ikke folketingets samtykke være regent i andre lande.<br>§ 21<br>Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger. <br>§ 50<br>Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.<br>§ 76<br>Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.<br>more_vertical<br>Stig<br>Stig<br>Hvornår er Grundloven fra?<br>Hvad er Grundloven?<br>Find min. 5 rettigheder/pligter, som I synes, er de vigste<br>more_vertical<br>Sara J. og Cecilie<br>Sara J. og Cecilie<br>Danmarks første grundlov blev underskrevet af Frederik 3. i 1848 d. 5. Juni<br>Grundloven er ændret tre gange siden i år 1866, 1915, 1953.<br>De vigtigste:<br>Kapitel 2 § 5, kongen kan ikke uden folkets samtykke være regent i andre lande.<br>Kapitel 3 § 21, Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.<br>Kapitel 3 § 26, Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.<br>Kapitel 4 § 28, Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf to medlemmer vælges på Færøerne og to i Grønland.<br>Kapitel 4 § 31 stk. 1, Folketingets medlemmer udvælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.<br>more_vertical<br>Mikkel og Mathias C.<br>Mikkel og Mathias C.<br>§ 30<br>Stk. 1.<br>Valgbar til folketinget er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.<br><br>more_vertical<br>bøge<br>bøge<br>hej med jer venner<br>more_vertical<br>Emma, Anna og Laura<br>Emma, Anna og Laura<br>Monarki: En stat hvor der er en konge, dronning, kejser eller fyrste der bestemmer. Vedkommende skal bestemme hele sit liv.<br>Oplyst enevælde: En person der bestemmer det hele og skal sørge for at alle har det godt. Det kunne f.eks. være en konge, dronning eller kejser<br>Oligarki: En stat hvor en lille gruppe, få personer eller familier har magten. Magten går nogle gange i arv.<br>Teokrati: En stat hvor man tror meget på Gud, og derfor bestemmer præsterne.<br>Anarki: Der er ingen der har magten og bestemmer. Beslutningerne bliver taget i fælleskab, af dem som det vedrører. Der skal helst tages få beslutninger, fordi hver person skal bestemme over sit eget liv.<br>Diktatur: Hvor der er en eller flere personer der bestemmer det hele, og borgerne får ikke lov til at bestemme noget.<br>Avatar for Benedikte<br><br>share_arrow_outline<br><br>star_outline<br><br>arrow_2_rectangular_clockwise_thin<br><br>dot_3_horizontal<br>more_vertical<br>Emma, Anna og Laura<br>Emma, Anna og Laura<br>Monarki: En stat hvor der er en konge, dronning, kejser eller fyrste der bestemmer. Vedkommende skal bestemme hele sit liv.<br>Oplyst enevælde: En person der bestemmer det hele og skal sørge for at alle har det godt. Det kunne f.eks. være en konge, dronning eller kejser<br>Oligarki: En stat hvor en lille gruppe, få personer eller familier har magten. Magten går nogle gange i arv.<br>Teokrati: En stat hvor man tror meget på Gud, og derfor bestemmer præsterne.<br>Anarki: Der er ingen der har magten og bestemmer. Beslutningerne bliver taget i fælleskab, af dem som det vedrører. Der skal helst tages få beslutninger, fordi hver person skal bestemme over sit eget liv.<br>Diktatur: Hvor der er en eller flere personer der bestemmer det hele, og borgerne får ikke lov til at bestemme noget.<br>Avatar for Benedikte<br><br>share_arrow_outline<br><br>star_outline<br><br>arrow_2_rectangular_clockwise_thin<br><br>dot_3_horizontal<br>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-11-13 09:56:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/stig_jensen/2fxgy9lj3f/wish/2381438458</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
