Når man har smerter hænger de 4 smelter ofte sammen og påvirker hinanden , åndelig smerte, psykiske smerte , sociale smerte, fysisk smerte.  

3. 
åndelige smerter:  at det påvirker borgerens humør og fremtids drømme samt troen på det bliver bedre 
psykiske smerter: det påvirker borgeren da hun altid har ondt og har svært ved at overskue det at se positivt på tingene.  
sociale smerter : da borgeren ikke kan stå eller gå men kun kan sidde i sin kørestol er hun ikke særlig social og har det meget med at være hos sig selv og trækker sig fra fællesskabet samt familien. 
fysisk smerter: min borger har fysiske begræninger da hun sidder i kørestol samt ikke kan gå og har smerter hele tiden om hun sidder eller ligger da hun også har tryksår flere steder 

vi var i demostuen hvor vi havde om lejring der prøvede vi 30grader 60 grader og ryg lejring

smerter forværres ved bevægelse og vejrtrækning. Hun angiver smerteintensiteten til 7. 

pt. har tidligere erfaring med smertelindring, herunder NSAIDér og svage opioider. 

Fru Hansen er bekymret over, hvordan smerterne skal påvirke hendes daglige liv. Hun ønsker at være så aktiv som muligt og deltage i sine børnebørns liv. 

Der undersøges mulighed for akupunktur for at afhjælpe smerter ved vejrtrækning.

rp. Panodil 1000mg x4 dagligt 

rp. Ibuprofen 400 mg x2 dagligt, mane, vesper

rp. pn Tramadol  50 mg x4 dagligt

opgave 
2 jeg følte at samtalen gik fint og fru Hansen var god til at udtrykke sine smerter samt beskrive dem 
3. da smerter er individet så er det jo kun fru hansen der kan  beskrive hendes smerte
4. jeg kan bruge smertetrappen som saa ved at kigge op borgerens smerteintensitet og videre derfra kan jeg kigge på smertetrappen og se hvilken trappetrin de ligger under udfra det se hvilke medicin der ville kunne afhjælpe smerterne. 
5. ved at tale stille og roligt og sidde mig ned så vi er i øjenhøjde og bruge anmeldeligt sprog derved kan hun føle sig tryg og kan bedre beskrive sine smerter. 
6. at det er vigtigt at få beskrevet deres smerter og gerne uddybende så vi får en bedre forståelse samt sikre at patienten får den rette medicin mod sine smerter. 
jeg kan anvende den ved at huske på hvor vigtigt det er at blive klog på smerterne og være nysgerrig på dem så vi kan få et bedre billede af hvad der kunne hjælpe samt hvad er prøvet før og med god/dårlig virkning.

Hvordan I vil tage en samtale op med en borger i

terminal fase om deres oplevelse af smerter.

det kommer an på hvilken smerte der er tale om den fysiske er nemmere snakke om ved at fx at spørge hvordan de har sovet og kan sige de har ikke sovet godt fordi de fx har smerter 

i den psykiske smerte er det vigtigt at har en relation til sin borger patient så de føler sig trygge og det er vigtigt da vi tænker  Hilde Eide og Tom Eide ind så vi tænker over at vi skal være opmærksom på at vi er aktivt lyttende og tænke vores verbale som nonverbale kommunikation 

de 3 elementer i  Niklas Luhmann er også vigtigt at have med 

da de er med til at borger/patient føler sig set og hørt samt at vi har får en forståelse 

 Hvordan I vil drøfte deres ønsker for livets afslutning.

spørge samt være nysgerrig på dem og vise forståelse. 

 Og hvordan I vil tale støttende om emnet social smerte.

ved at vise at vi er nysgerrige og spørgende samt vise forståelse og blive klogere på hvad de ønsker af hjælp.