Den sidste kolonne i summeret hyppighed.

Ved at lægge frekvenserne sammen og de så giver 100%.

Hvor mange har svaret 3 eller under?
Hvor stor en procentdel udgør dem der har svaret 3 eller under?
Hvor mange har svaret 4 eller over?

hyppighed betyder hvor mange en bestemt observation fremkommer/optræder i en statistik eller optælling. 
hyppighed er 4/h(4) finder man ved at kigge under kolonnen hyppighed og så kigger man bagefter på observationen 4 og ser hvor de mødes og i dette tilfælde er det 5.

summeret hyppighed er alle hyppighederne lagt sammen.
Summeret hyppighed er 4/H(4) finder man ved at kigge under kolonnen summeret hyppighed og så kigger man bagefter på observationen 4 og ser hvor de mødes i dette og tilfælde er det 20.

frekvens betyder procent og viser hvor stor en procentdel en hyppighed udgør af en observationerne.
frekvens er 4/f(4) finder man ved at kigge under kolonnen frekvens og så kigger man bagefter på observationen 4 og ser hvor de mødes i dette og tilfælde er det 20%.

Den summerede frekvens er frekvensen lagt sammen med alle de forgående frekvenser. Men man kan også finde den summerede frekvens ved at tage frekvensen og lægge den sammen med den forgående summerede frekvens.
summeret frekvens er 4/F(4) finder man ved at kigge under kolonnen summeret frekvens og så kigger man bagefter på observationen 4 og ser hvor de mødes i dette og tilfælde er det 80%.

Lighederne er at søjlerne ender på det samme. Dansk-søjlen ender på 11 på alle diagrammerne og matematik-søjlen ender på 10 på alle diagrammerne. Alle diagrammerne er også søjlediagrammer.

Alberts pindediagram viser tallene fra 0 til 100 hvilket medfører at søjlerne er meget små og svære at læse.
Bodil har fremstillet sit pindediagram på den måde, hun har?

Bodils pindediagram viser tallene fra 0 til 12 hvilket medfører at søjlerne er store og letlæselige
Cille har fremstillet sit pindediagram på den måde, hun har?

Cilles pindediagram viser tallene fra 9 til 11,5 og har også decimaltal med hvilket medfører at søjlerne er store og letlæselige.

Bodils pindediagram er det bedste fordi vi ser de vigtige tal, som er 0 til 12, og den er letlæselig og man kan tydeligt se forskellen på de to søjler.

Et interval er nogle observationer samlet imellem to tal. Det en afstand mellem to tidspunkter. det kan f. eks. være at 12,5 og 13,4 er samlet i et interval der er ]12;14]

Intervalhyppighed er hyppigheden af et bestemt interval. Man finder det ved at kigge på kolonnen med intervaller, så kigge på h(]3:00:00;3:15:00]) og så se på kolonnen med intervalhyppighed og se hvor de mødes og i dette tilfælde er det 11.

summeret intervalhyppighed er det samme som summeret hyppighed men i stedet for tal er det intervaller. Man finder det ved at ligge intervallerne sammen efterhånden som du går ned af. Man finder det ved at kigge på kolonnen med intervaller, så kigge på h(]3:00:00;3:15:00]) og så se på kolonnen med summeret intervalhyppighed og se hvor de mødes og i dette tilfælde er det 26.

intervalfrekvens er hvor mange procent et bestemt interval udgør af det samlede antal. Man finder det ved at kigge på kolonnen med intervaller, så kigge på h(]3:00:00;3:15:00]) og så se på kolonnen med intervalfrekvens og se hvor de mødes og i dette tilfælde er det 14%.

Summeret intervalfrekvens er det samme som summeret frekvens men i stedet for en procent af tal er det procent af intervaller. Man finder det ved at ligge procenterne sammen efterhånden som du går ned af. Man finder det ved at kigge på kolonnen med intervaller, så kigge på h(]3:00:00;3:15:00]) og så se på kolonnen med summeret intervalfrekvens og se hvor de mødes og i dette tilfælde er det 33%.

typeinterval er det interval der har den største intervalhyppighed. Man finder det ved at kigge på kolonnen med intervalhyppighed og se hvilket tal der er det højeste og så se hvilken interval der har det tal og i dette tilfælde er det 16.

middeltal er et andet ord for gennemsnit. Man finder det ved at finde intervallernes midtpunkt i minutter og så gange det med dets intervalfrekvens omskrevet til decimaltal.
150 · 0,19 + 187,5 · 0,14 + 202,5 · 0,18 + 217,5 · 0,20 + 232,5 · 0,15 + 247,5 · 0,15 ≈ 206,7. De 206,7 min. svarer til cirka 3 timer og 27 min.

14%

80*0,04 = 3,2 løbere

Man skal sammenligne intervallerne og se hvilket interval der  udgør flest procent. Man kan også kigge på en hyppighedstabel 
]210;225] er det højeste interval.

Man skal sammenligne intervallerne og se hvilket interval der  udgør færrest procent. Man kan også kigge på en hyppighedstabel.
]240;300] er det laveste interval.

Det er fordi at det første interval er meget tyndere men også meget højere end det andet interval, som er lavere og tykkere end det første interval.

Man kigger på den søjle der fylder flest tern, og i dette tilfælde er det 220 minutter.

Man skal finde det midterste tal mellem den laveste og højeste x-værdi. 

Man kan se på hvor mange tern en søjle udgør. Ternene er 4% så hvis en søjle er fire tårn høj og en tern bred så udgør den 16%.
Hvis en anden søjle er 3 tern bred og 2 tern høj så udgør den 24%.

Det er 85% procent

hurtigste: (]120;186]) langsomste: (]232,5;300])

antal løbere så der ville stå 0-80

Man skal kigge på hvor 25%, 50% og 75% rammer på sumkurven. 

(]10,12]), (]12;14]), (]14;16]) 

tjek

tjek

1/2 (sandsynligheden for at få en dreng)*1/2(sandsynligheden for at få en dreng) = chancen for at få 2 drenge i træk = 1/4.

Se billede "Teoretisk og statistisk sandsynlighed opgave 2"

Se billede "Teoretisk og statistisk sandsynlighed opgave 3"

1/2 (sandsynligheden for at få en dreng) * 1/2 (sandsynligheden for at få en dreng) * 1/2 (sandsynligheden for at få en dreng)= chancen for at få 3 drenge i træk = 12,5%

Se billede "Teoretisk og statistisk sandsynlighed ekstra opgave"