Vi er over i epikken, det er ikke en fortælling som er fortløbende, det er det ene lille afsnit efter det andet i romanen her Gud taler ud. 

Hvorimod, midt i bogen får vi mange flere detaljer, hvor læseren vil føle sig tæt på begivenheden. Teksteksempel side 115, linje 4-7. (Scenisk fremstillingsform) Effekten er at vi er direkte i handlingens midte. 

Det samme til slut i bogen, her ser vi også scenisk fremstilling- teksteksempel side 147 linje 14-16. Fortælletempoet ses værende lavt, og er meget beskrivende. Effekten er at læseren bliver fluen på væggen og vil opleve det der sker her og nu. 

Et eksempel på når der bruges talesprog er samtalen mellem Gud og Gerd Lillian på side 7, linje 7-11, som giver en effekt af at man som læser kommer tæt på deres samtale, man får fornemmelsen af at den er opstået nu og her.

Et eksempel på skriftsprog er på side 111 linje 2-5. Giver en effekt af at det kan forstås af flere mennesker, fordi vi ikke kan vide 100% hvornår det bliver sagt, eller hvem han siger det til.

Romanen starter i in medias res, tonen opleves værende desperat, da vi ikke får af vide hvorfor de køber det her hus, og hvorfor de skulle flytte. Atmosfæren er på dette tidspunkt let og neutral, ikke direkte glad. Læseren kan godt mærke, at der snart skal til at ske noget. Vi mærker miljøet. 

Afsnit 2:

Tonen er humoristisk og sarkastisk, men vi kan også godt mærke den anspændte stemning/atmosfære, der er omkring Gud i huset. 

et eksempel på det humoristiske er på side 113 linje 1-3 

Afsnit 3:

Tonen er mere rolig, efter Gud er død. Børnene og Gerd tager tingene mere stille og roligt. Da der ikke er en, skal man “gå på liste tæer" omkring.

Ækvivalenskæde er ord, som beskriver vores nodalpunkt, det kunne fx være at der i bogen står beskrevet direkte i teksten at Gud er stolt og har tid nok. 

I midten af bogen bliver han syg og mister fatningen, hvor han bliver mere grov og aggressiv, han gør nogle slemme ting, hvor man som læser tænker “hvad fanden sker der lige her” eksempelvis snakker om at dræbe en kat med brevkniv og han låser Gerd Lillian inde i et skur, da han mener det er hendes skyld at Danmark taber til Sverige i fodbold, alle disse hændelser er eksempler på at gud har mistet fatningen.

I slutningen er Gud meget  ydmyg og meget afhængig af Gerd Lillian og sønnerne, han får hushjælp. Gud taber sin dominante fremtræden, som han havde i starten, da han nu afhængig af hjælp af andre. (til sidst)

Tekst Eksempel fra bogen: Side 139, linje 5-8 og på side 126, linje 1-4.

Man kan godt vælge kun at fokusere på teksten, uden at fokusere på forfatteren. 

Men man kan sige det ikke gør så meget her, da han ikke er en særlig kendt forfatter i forvejen, da romanen her var hans gennembrud. 

Så der vil ikke være noget fordomme om forfatteren. Det ville dog være godt med noget baggrundsviden som Jens Blendstrup, så man ved noget forhistorie for at Gud er hans far og bogen refererer til hans barndom.   

Biografisk: Bogen er en selvbiografi af Jens Blendstrup, her beskriver Jens hvordan han så sin far “gud” og Jens opvækst. Men med forbehold på at nogle af begivenhederne har fået tilført noget fiktion. Effekten af dette er at man for et billede af forfatternes liv og derved kan få en form for empati med forfatteren.

Psykoanalytisk: Psykoanalytisk ville kunne gøre godt for romanen, da man går i gang med at tænke over, hvorfor Gud gør og tænker som han gør, men også hvorfor sønnerne og konen reagerer som de gør. Man går ind og analyserer handlingen på en anden måde og forstår måske bedre hvad der foregår, da man sætter sig ind i deres tanker.