<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>eventyr by Camilla Lassen</title>
      <link>https://padlet.com/camilla_b6/2033sxy0w55b</link>
      <description>Snehvide</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-01-04 10:45:28 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2018-01-04 10:51:54 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Refreat</title>
         <author>camilla_b6</author>
         <link>https://padlet.com/camilla_b6/2033sxy0w55b/wish/218703613</link>
         <description><![CDATA[<div>djsdjkjaldhej</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-04 10:49:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/camilla_b6/2033sxy0w55b/wish/218703613</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>camilla_b6</author>
         <link>https://padlet.com/camilla_b6/2033sxy0w55b/wish/218703872</link>
         <description><![CDATA[Snehvide voksede imidlertid til og blev smukkere og smukkere, og da hun blev sytten år, var hun så skøn som den lyse dag, og langt skønnere end dronningen. Og da denne en dag spurgte spejlet:
"Lille spejl på væggen der,
hvem er skønnest i landet her?"
svarede det:
"Dronning, stor er din skønheds glans,
men Snehvide er skønnest med ungdommens krans."
Dronningen blev både gul og grøn af misundelse, og fra nu af hadede hun Snehvide af hele sit hjerte. Hun havde hverken ro dag eller nat, og en morgen kaldte hun på en af jægerne og sagde: "Jeg vil ikke mere se Snehvide for mine øjne. Tag hende med ud i skoven og slå hende ihjel og bring mig lever og lunge." Jægeren gik med hende, men da han havde løftet dolken, som skulle gennembore Snehvides uskyldige hjerte, begyndte hun at græde og sagde: "Å, du må ikke slå mig ihjel. Jeg skal gå ind i den store skov og aldrig mere komme hjem." Jægeren fik medlidenhed med hende, fordi hun var så smuk, og sagde: "Gå kun, stakkels barn." Ved sig selv tænkte han: "Det varer vist ikke længe, før de vilde dyr har ædt dig." Men det var dog, som om en sten var faldet fra hans hjerte, fordi han ikke havde dræbt hende. Da der i det samme kom et ungt vildsvin springende, stak han det ihjel og bragte lever og lunge til dronningen. Kokken måtte salte og koge dem, og hun spiste dem og troede, det var Snehvides.
]]></description>
         <pubDate>2018-01-04 10:51:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/camilla_b6/2033sxy0w55b/wish/218703872</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
