Mod, åbenhed, tillid

Samtalen ind i årsplanen

 

relevante elever, forældre, personale, ledelse, forvaltning

repræsentanter fra skb, BSU (rullende), elevråd/elever, personale, ledelse, forvaltning

Ledelse, forvaltning, måske: pæd. personale, skb, BSU, elever

Deltagere tæt på praksis – variabelt: vejledere, børn, hvad og hvem, der er relevante for indholdet

Deltagerkreds udvides med elever, ledelseskolleger fra anden skole

 

De fleste: en gang årligt

Rød tråd: årsplan, skoleplan, udviklingssamtaler

2-3 gange årligt

 

Dialog om skolens udviklingsområder

Samtalen skal tage udgangspunkt i årsplanen. 1-2 udviklingsområder over to år (dynamisk)

Ledelse er ansvarlig for dagsorden

Datagrundlag/status

udviklingspunkt som sparringspunkt / drøftelse (et tema)

evt. en oplevelse (se noget, elevberetning)

Opfølgning på sidste samtale

Praksisnært: Se kvaliteten i det man arbejder med – hvor ser skolen udviklingspotentiale?

Det lokale optagethed

pejlemærker – det fælleskommunale

obligatoriske test: læsning, matematik

Fokus på aktuelle projekter – findes ikke i data

mindre benchmark

nysgerrig på alt det vigtige, der ikke fremgår af data. Ikke al trivsel kan rummes i målingen

Nysgerrig på, hvad der ligger efter skolen, ungdomsuddannelserne, resultat og frafald

Væk fra pralesamtalen

Hvor har vi udviklingspotentiale?

selvbestemt udviklingsområde med udgangspunkt i pejlemærkerne

dynamisk opfølgning i en gruppe m. elever, lærere, pædagoger, ledelse, forvaltning

Klare forventninger til sparring fra forvaltning

Pejlemærkerne aktivt ind i skoleudviklingssamtalerne – fælles branding

Orientering og drøftelse. Fra indsatsområder til mål, handleplan, offentliggørelse, opfølgning (eksekvering)

 

Handleplan / formidling

Før – under – efter - proces

 

Formidlingsformen, fx video, præsentation af fagligt indhold, podcast

Austins butterfly, kvalitetsudvikling gennem proces

Sammenhæng mellem:

·         Temadrøftelser, evt. ved case

·         set dagligdag life

·         skolespecifik dagsorden

·         basis datasæt

Hvad skal komme i stedet: videoer, vidnesbyrd, forskellige afsendere/fortællere, handleplaner, besøg i læringsrummet, dynamisk og løbende – nedslag elementvis, konkret og tydeligt, sæt retning – rød tråd

 

Kvalitative data

Basis datasæt

Data: fravær/skolevægring, trivselsmålinger, uddannelsesparathed/overgang til ungdomsuddannelse, forældretilfredshedsundersøgelse, obligatoriske test, karakterudvikling. For nogle: elevtal, prøveafholdelse, selvtransport

målbart virkelighedsnært (vidnesbyrd), tegn på udvikling (eks. tidligere elever), triangulering

arbejde med forskellige måder at dokumentere: film, lyd

Fange elevernes stemme i kvalitative data

Elevinterviews med ’gamle’ elever: hvad tog de med sig? Hvad ville de ønske, der havde været mere fokus på?

Vi skal turde tale om det, der er svært – men også prale lidt af det, der lykkes

Kvalitet har mange perspektiver: elever, forældre, medarbejdere, ledere, administrationen, politikere

Fleksible rammer – har vi det rigtige tilbud til alle vores elever? Det tager tid og MOD at udvikle.