https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw Tidslinje over folkeskolens historie en-us 2021-03-22 10:09:52 UTC 2021-04-06 07:35:03 UTC hello@padlet.com etq5jjtsja https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1337182257 Den lutherske reformation af den danske kirke medførte, at det enkelte menneske selv skulle tilegne sig kristendommen gennem læsning. Kristendomsdyrkelse var ikke længere kirkens ansvar men et personligt ansvar, hvorved der opstod behov for instruktion i den rette læring. Ligeledes søgte magthaverne at modvirke alternative læsninger og udlægninger af kristendommen. Evnen til at læse blev dermed vigtig for at kunne læse biblen på sit modersmål. Skolen anses efter reformationen som religionens fundament, men vigtigst er, at almuen nu skulle oplæres i læsning, og bidrage til udbredelsen af fromhed og gudsfrygt. Grundtvig var på mange måder tilhænger af den Lutherske tankegang og reformationen, og skrev i Skolen for Livet: "efterat først den latinske Kirke og paveretten i fire,  og siden den latinske Skole og Romer-Retten i tre Aarhundreder,  således har svækket Folkekraften, forstemt Folkelivet, udspilet og indviklet Lovgivningen, indskrænket den Kongen og Folket lige umistelige Frihed". Grundtvig skrev dog ligeledes om reformationen: "Ved Reformasjonen skedte Begyndelsen til en Forandring heri, i det Læsning gjordes til en Betingelse for hvert voksent Menneske. Dog, det gode Værk kvæltes i Fødselen af Uvidenhed og Egennytte, og Bonden vandt ej stort mere end de Hug, hvormed Katekismus og Skriftebøn indpræntedes i hans Hukommelse." Han skrev ligeledes i Skole for Livet om det, han kaldte "Kirke-skolen": "Danske Borger, oplyste og nyttige Borgere kan og skal vi nemlig alle være [..] og naar vi blot ikke indbilde os, at Kirkeskolen kan skabe et gudeligt og kristeligt Liv, hvor det ikke er, da maa vi nødvendig finde, vi ligesaa har Kirke-Skoler som Kirker nok, da, hvor livet fattes, dets Oplysning er aldeles overflødig." Derimod ønskede Grundtvig det han kaldte "Borger-skolen". ]]> 2021-03-22 10:52:09 UTC https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1337182257 etq5jjtsja https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1337292465 Konfirmationsforordningen af 1736 medførte krav om samt betingelserne for konfirmation, som forudsætning for at børnene kunne aflægge ed og indgå i private og offentlige funktioner i livet. Med forordningen blev det en statslig opgave, som blev indlejret i landets kirkeorganisation, at sikre undervisning for alle forud for den obligatoriske konfirmation. Forordningen fik betydning for skoleloven i 1739 som indførte undervisningspligt for den brede befolknings børn samt undervisningspligt for de privilegeredes børn. Formålet var oplæring i Katekismus, mens læse-, skrive-, og regnefærdigheder ansås som nyttige redskaber, som kom i anden række. Grundtvig skrev om forordningen: "Ved Konfirmasjonens Indførelse gjordes et vigtigt Skridt fremad; thi i det Almuens Undervisning herved for en Del henlagdes under Præsten, var Vejen aabnet for Bondens bedre Dannelse, naar Præsten engang lærte at indse sit Kalds Fordringer. Straks sporedes imidlertid kun liden Nytte heraf, thi at en Forklaring, som Intet forklarede, lagdes til Katekismussen, var neppe nogen Vinding; men kun en Udgift for Bonden, der betalte hans Børn med Krabasken." Grundtvig argumenterede for, at skolen var for alle, og at denne ikke skulle være religiøs men derimod borgerlig: "Det er Forstandens Tid vi leve i, [..] saa Misforstand har aldrig gjort saamegen Fortræd, som den gjør nu og vil gjøre herefter, hvor man ei i Tide sørger hensigtsmæssig for en Almeen-Oplysning især om borgerlige Ting, der kan samle de fleste gode Hoveder under een Hat, Under Guld-Hatten nemlig paa Folke-Hovedet, som er den landsfaderlige Krone."]]> 2021-03-22 11:31:30 UTC https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1337292465 etq5jjtsja https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1342333283 Udsendelse af anordning med modifikationer til skoleloven af 1739. Udgifterne til det nye skolevæsen var pålagt lokalsamfundene, med godsejerne som de primære bidragsydere. Grundet 1730'ernes landbrugskrise, så godsejerne sig ikke i stand til at afholde udgifterne. Anordningen medførte at godsejerne blev fritaget for forpligtelsen, men frivilligt kunne indbetale. Placaten er vigtig, da den fik indflydelse på størrelsen af lærernes løn, som nu var underlagt godsejernes vurdering,  og medførte at lokale degne, måtte stå for undervisning, på trods af manglende kundskaber og pædagogiske evner, hvilket må have mindsket udbyttet for de lærende. Udviklingen viser, betydningen af politiske, økonomiske og strukturelle/organisatoriske forhold på undervisningens kvalitet. ]]> 2021-03-23 11:48:06 UTC https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1342333283 etq5jjtsja https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1342467704 I cirkulære om ro og orden § 8 fastlås det, at korporlig afstraffelse ikke må anvendes. En århundredelang korporlig opdragelsestradition afskaffes dermed, og er efter min mening, ét af de historisk vigtigste tiltag på vejen til et mere pædagogiske korrekt, respektfuldt og frit skolevæsen. ]]> 2021-03-23 12:24:38 UTC https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1342467704 etq5jjtsja https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1342509821 Folkeskolereformen indføres, hvilket har betydning for skoledagenes længde, lektiehjælp, flere timer i dansk og matematik, tidligere fremmedsprogsundervisning m.m. Formålet med loven er at styrke faglighed og trivsel og medvirke til at bryde den sociale arv. Reformen er meget omdiskuteret, og selvom formålet er legitimt, kan man sættes spørgsmålstegn ved, om redskaberne reelt danner grobund for opfyldelse heraf. Folkeskolereformen har ændret vores opfattelse af skolen, samt indretningen af vores dagligdag. Nogle børn føler, at "heldagsskolen" er givende, da de ikke skal lave lektier derhjemme, mens andre oplever et stort socialt og fagligt pres, ved at skulle indgå i tvungne fællesskaber i flere timer, hvor de udvikler symptomer på stress. På baggrund af bl.a. skolereformen, mener Thomas Rømer, at vi har en splittet skolelov, og at skolens konkrete regelsæt er udviklet i et opgør med folkeskolelovens formål, med primært fokus på kundskaber i et økonomisk perspektiv fremfor et fagligt. Rømer henviser til, at man i 10'erne betragtede konkurrencestats(formåls)formulering som et vilkår og et normativt formål i sig selv. Disse systemteoretiske/bevægelser har bevirket en ny betoning af kundskaber som er økonomisk defineret, og som står i modsætning til demokrati, dannelse, holdninger og reformpædagogik. Rømer argumenterer for, at et øget Pisa- og kompetencefokus ikke er lig med et øget kundskabsfokus. Rømer sætter ord på de mange kritiske tanker omkring bl.a. skolereformen og læringsmål som kan være svære at formulere. Hans betoning af kundskab som henholdsvis faglig og økonomisk orienteret, er jo netop problematikken i 00'ernes skoleudvikling, som fokuserer på mål, kompetencer og økonomi fremfor det hele menneske og dennes trivsel. ]]> 2021-03-23 12:34:21 UTC https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1342509821 etq5jjtsja https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1342625568 Med det formål at styrke almuens effektivitet med henblik på øget vækst, indførtes Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark. Herefter skulle alle børn fra 7 år og frem til konfirmationen deltage i skoleundervisning, som udover kristendom og læsning nu også omfattede et minimums niveau af skrive- og regnefærdigheder. Skolegangen var fortsat opdelt i rig og fattig. 
1814 skoleloven opfattes som den første almindelige skolelov, men som det også kommer til udtryk på denne tidslinje, er dette ikke tilfældet. Det vigtige ved 1814-loven er dog cementeringen af henholdsvis undervisnings- og skolepligt for alle, dog med fremhævelse af det fortsat meget klasseopdelte samfund. ]]> 2021-03-23 12:57:42 UTC https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1342625568 etq5jjtsja https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1342726845 Land- og byskoler ligestilles med folkeskoleloven i 1958, mens mellemskolen afskaffes, og eleverne fra 6. klasse skulle opdeles i henholdsvis en bolig og almen linje. Det pædagogiske område,  gør perioden vigtig, eftersom der nu skulle tages udgangspunkt i barnets behov og forudsætninger. Varierende undervisnings- og arbejdsformer vandt frem, med inddragelse af nye skolebogssystemer, audiovisuelle undervisningsmidler samt gruppearbejde. I følge Thomas Rømer opstod gruppearbejde som arbejdsform ud af den refleksion, at pædagogikken burde udvikles med udgangspunkt i læringsbegrebet, med det formål at fremme en socialistisk samfundsudvikling (Illeris' argumenter i "Modkvalificeringens pædagogik"). Den pædagogiske tradition ansås fremefter og op gennem 70'erne som kapitalistisk og autoritær pædagogik ]]> 2021-03-23 13:16:56 UTC https://padlet.com/etq5jjtsja/1wg5hoy4nlzp7avw/wish/1342726845