Inden for eksistentielpsykologien kan man rette noget kritik mod problematikken som Jonas beskriver. 

 

For det første så kan fremstillingen af sig selv forklares med en af grenene inden for eksipsykologien ”jeg-det-møde.” Når man fremstiller sig selv som det perfekte menneske foran sin venneliste, så opsøger man kun én ting, nemlig anerkendelse. ’

 

Et andet syn på det kunne være at man følger den nystiftede norm uden megen omtanke. Hvis størstedelen fremstiller sig selv, så er man også mere tilbøjelig til at fremstille sig selv på lignende vis uden for meget selvrealisering. Når man ikke realiserer sig selv, så begår man ”Selv-Mord” Dette er en klar mangel på essens. 

Bastian, Oskar.

Et stigende problem  vort danske samfund er afstanden imellem bekendskaber. Digitalisering på sociale medier påvirker vores unge i en negativ retning. Livsglæden sammen med andre mennesker er blevet distanceret på baggrund af hvordan vi agerer med andre mennesker. Han er bange for at stå alene, hvis han vælger ikke længere at være en del af fællesskabet Facebook. Ifølge ham vil folk gøre næsten alt for at få likes og kommentarer hvilket skaber en kunstig verden. På nettet bliver der dannet en form for overfladisk relation imellem mennesker. Man iscenesætter sig selv, hvor man kun viser sig selv fra sin gode sider og ikke viser de skæve sider af en selv. 

Flere og flere får sociale problemer på baggrund af distanceret verden. Kropsidealer, normer, værdier skal ifølge os selv følges, men der begår vi unge en form for selv-mord, da vi ikke længere tager vores egne valg, men følger strømmen uden at tænke sig om, hvilket også er at fremmedgøre ens egen person.  Det er den enkeltes ansvar at kunne tage varer på sig selv og sine beslutninger.