• Hjertebanken

• Svimmelhed

• Kvalme

• Ubehag i maven

• Forhøjet puls

• Vejrtrækningsproblemer

• Tab af kontrol

• Anspændthed

• Følelsesforstyrrelse

• Øget svedtendens

Generaliseret angst

Social angst

Panikangst

Agorafobi

Specifikke fobier

Overordnet kendetegn: intens aktivering af det sympatiske nervesystem, herunder påvirkning af følelser, tanker og kropslig adfærd

Hvad ved vi overordnet om forebyggelse og behandling af angst ved FA – hvad virker?

Tolkning af symptomer er central

• Hvis man er vant til at være aktiv har fysisk aktivitet en positiv indvirkning tidligere i "behandlingen", hvis man IKKE er vant til at være fysisk aktiv, kan der opstå angst for selve den kropslige tilstand under fysisk aktivitet da den muligvis overlapper med kroppens tilstand under angst

Symptomdæmpning kortvarigt

Social angst mindre research

Panikanfald: ved fysisk aktivitet kan patienten kognitivt tilvænnes / eksponeres til den kropslige reaktion under et angstanfald og derved forstå, at der "ikke sker noget"

Agorafobi: research, hvis du løber hen til der, hvor du er bange for at være, så du allerede er aroused og derved tillægger du angstsymptomerne løb og ikke din angst"genstand"

Kognitiv terapi

Udtag en enkelt eller 2 undersøgelser som beskriver virkning af FA på angst. Brug gerne cases til dette (og gerne Ole s. 111ff i 2. udgave om de 4 faser på løbeturen. Tekst er fra 2. udg. Og lagt i litteratur)

Ifølge Ströhle et al. (2005) vil raske mennesker uden tidligere angstsymptomer som er fysiske aktive reagerer i mindre grad end utrænede. FA kan forebygge panikanfald for mennesker uden tidligere erfaring med panikangst.

Angst stiger under FA, da det er samme symptomer. FA og psykoedukation er god læring at blive fortrolig med kropslige reaktioner.

CBT og exposuretherapy kan anvendes til at behandle angst (se billede). Særligt panikangst agorafobi.

Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd.

• Rusmiddelavhengighet er et alvorlig folkehelseproblem og en av de mest utbredte psykiske lidelser – på linje med depresjon og angst.

• Rundt 20 % av voksne vil i løpet av livet oppleve et rusmiddelrelatert problem, hvor menn rammes oftere enn kvinner.

• Komorbiditet - opptrer ofte sammen med lidelser som depresjon- og angstlidelser.

• Forbuk som medfører problemer for en selv og menneskene rundt.

• 60-90 % tilbakefallsfrekvens.

Forebyggelse og behandling:

• Flere studier har vist at fysisk aktivitet kan redusere abstinenssymptomer og sug etter rusmidler.

• Fysisk aktivitet kan redusere tilbakefall v/ fx. å stimulere belønningssystemet naturlig og kan kompensere for reduserte dopaminnivåer etter rusbruk (fx. runner’s high).

• Fysisk aktivitet kan hjelpe tidligere rusmiddelavhengige med å etablere nye sosiale nettverk som ikke involverer rus.

• Trening kan bidra til en ny livskvalitet, gi sosial støtte og styrke rehabiliteringen.

Fx. Case om Jens som løper og nå har blitt kristen.

Konklusjon:

Det er lovende, men likevel finnes det vitenskapelig begrensninger. Vi kan ikke konkludere sikkert hvorvidt fysismk trening er en virksom behandlingsmetode ved alkoholmisbruk eller avhengighet før vi har gjennomført kontrollerte forsøk.

Krop-psyke, kapitel 10 benytter begrebet animation ("selve det at føle sig i live"), som indfanger Kropp og Sinns fysiologiske forklaringer

Krop-psyke, kapitel 10 benytter også begrebet sensus communis = "emergent dannet betydning, der opstår i kraft af integrationen af sanserne" ––> svarende til Aristoteles' forståelse af bevidsthed ––> større selvforståelse / -fornemmelse

Forekomst:

• Schizofreni er en alvorlig psykisk lidelse som rammer 0.4 - 1% av befolkningen gjennom livsløpet (APA, 2013).

• Debuterer vanligvis i perioden mellom sen ungdomstid og tidlig voksen/voksen alder.

• Mennesker med schizofreni lever 15-20 år kortere enn normalbefolkningen.

• Schizofreni er like vanlig blant menn som kvinner.

  
  

Symptomer:

1. Vrangforestillinger

Fx. å tro at man blir forfulgt eller at "romvesener fra verdensrommet kontrollerer mine handlinger".

2. Hallusinasjoner (falske sanseopplevelser, som å høre stemmer når de er alene)

3. Uorganisert tale (rask og/eller usammenhengende tale)

4. Grovt uorganisert oppførsel (random atferd uten noen åpenbar mål eller mening)

5. Svak følelsesmessig uttrykk, tale og sosialisering.

Det skilles mellom positive symptomer og negative symptomer for schizofreni.

• De fire første punktene på listen kalles positive symptomer, dvs. atferd som er tilstede, men som burde være fraværende.

• Det siste punktet er negative symptomer, dvs. atferd som er fraværende som burde være tilstede.

Forebyggelse og behandling

• Ingen dokumentert at FA har en effekt på positive symptomer, men god effekt på negative symptomer.

• FA kan gi gode ringvirkninger - bedre søvn kan føre til bedre mestring av positive symptomer.

• Rosenbaum et al (2014) fant at fysisk aktivitet kan redusere både depressive symptomer og psykotiske symptomer hos personer med schizofreni, i tillegg til å forbedre aerob kapasitet og livskvalitet.

  
  

• Kroppsoppfatning:

  • Henning Sell (1994) var opptatt av kroppsoppfatning hos mennesker med schizofreni.

  • For å få er inntrykk av hvordan pasientene oppfattet sin egen kropp, ba han pasientene tegne et menneske.

  • Deltakerne gjennomførte et 12-ukers program med kondisjonstrening og tegnet et menneske før og etter programmet.

    • Før trening: mange tegninger var ganske avvikende: størrelsesforholdene mellom ulike kroppsdeler var velproporsjonert. Detaljer som munn, øyne, fingre og tær var fraværende.

    • Etter treningen: tegningene var mer normale. Kan tyde på at de gjennom å bruke kroppen ble mer kjent med den og dermed fikk et mer "normalt" og nyansert kroppsbilde.

• Gerd -> alkoholiske forældre, ingen omsorg. Fosterforældre

• 'guttehjem' -> mobning, mishandling, mangel på omsorg

• Indlagt som 46 år -> angst, tvangstanker, depression og selvmordstanker

• Indlagt 11 år efter efter selvmordsforsøg

• Blev opfordret til at træne, da han var indlagt

• Kom hjem, trænede regelmæssigt

  • Hver anden dag

  • Holdte skemaer

  • Mærkede stor fremgang

• Løb halvmarathon efter et par år og har fuldført 72 halvmarathon

• Ingen medicin nu. Få psykiske plager, bruger løb som behandling, hvis han har det skidt

• Kognitiv terapi= Fysisk aktivitet aflede tanker

• MEN misser det fænomenologiske aspekt -> at vi får en kropslig oplevelse.

Typer af angst 

Social fobi, generaliseret angst, agorafobi, panikangst, specifik fobi...

General aktivering af det sympatiske nervesystem

Forebyggelse og behandling 

1. Tolkning af symptomerne er vigtig 

2. Symptomerne lempes kortvarigt men træning skal vedligeholdes  

3. Aktiviteter der involverer rytme og åndedræt kan regulere angst 

4. Hvis man ikke er vant til træning, kan de første gange højne angstniveauet i stedet for at lindre 

Social fobi  ikke den større virkning / research 

Agorafobi Løbe til stedet man er bange for at være, for at være aroused og derved kunne forstå, at tilstanden stammer fra løb og ikke stedet 

Panikangst eksponering / tilvænning, af den tilstand kroppen er i under angst “udenfor angst” 

Eks. 

Oles løb og 4 faser (social fobi) 

• Løber 1 time for at få det bedre i, men opvarmning var det ubehageligt

• Sove bedre, mere energi