Katrine og Pia skal sammen planlægge et oplæg om børns søvn til det næste personalemøde. De har aftalt at mødes og hver i sær har de forbedret sig.

Under mødet finder de ud af at de har vidt forskellige meninger til emnet. Katrine mener ikke man skal vække børn og den viden bygger hun på seneste forskning.

Pia mener der imod at man skal imødekomme forældrenes ønsker om at børnene ikke skal sove mere en time, for ellers kan de ikke få dem i seng om aftenen.

De bliver mere og mere uenige og Katrine siger at Pia aldrig har noget at baserer sin viden på. Hun mener at det er vigtigt at følge forskningen.

De stopper mødet da de ikke når til enighed og hver især går de tilbage til deres stuer og begynder at tale nedladende om hinanden og hvor svært de synes det er at arbejde sammen.

Til personalemødet beder lederen de to om at præsenterer deres oplæg og før Pia når at gøre noget er Katrine på banen med et oplæg der tager udgangspunkt i hendes egen mening børns søvn.

Pia rejser sig og går i raseri.

Dagen efter ringer hun til lederen og beder om en samtale hurtigst muligt.