<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Del1: Menneskerettighedserklæringen fra den franske revolution by Gulistan</title>
      <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2015-11-26 09:32:16 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2026-02-17 18:30:27 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>1) Hvor kan man se inspiration fra den amerikanske uafhængighedserklæring?</title>
         <author>gk2</author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83516806</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 09:32:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83516806</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2Menneskerettighedserklæringen fra den franske revolution kaldes for første generation af menneskerettigheder. Hvilken slags menneskerettigheder er det? Søg på nettet. Og hvordan kan man se det i erklæringen?</title>
         <author>gk2</author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83517363</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 09:35:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83517363</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Simone Z</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83549298</link>
         <description><![CDATA[<p>

<p>Der er i teksten fokus på frihed og rettigheder. Hvor det er naturligt at mennesker har
rettigheder og at de er født med dem. Alle mennesker har rettigheder til at
ytre sig og nationen bliver udtrykket igennem befolkningen.</p>
</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/87099937/5716f2b96ce3837728b8dfe46a86b4c70fe736d9/8d0e5e32cf8a718c86854db2e30a86c1.jpg" />
         <pubDate>2015-11-26 12:49:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83549298</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nanna</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550363</link>
         <description><![CDATA[<p>I den Amerikanske uafhængighedserklæring tales der direkte om en Gud, ligesom Locke ofte henviste til gud - mens der i den franske kun henvises til 'Det højeste væsen'<br>Som der står i den amerikanske: "(..)&nbsp;de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder",</p><p>Og i den franske:</p><p>"&nbsp;i det højeste væsens nærværelse og under dets forsyn, følgende rettigheder "</p><div>At der i den amerikanske erklæring står, at alle mennesker er født lige går igen i den franske, hvor der tilføjes, at de også forbliver det under alle tilstande.</div><div>Den amerikanske: "Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige"</div><div>Den franske: &nbsp;"Menneskene fødes og forbliver frie og lige"</div><div>I begge erklæringer bliver ejendomsretten beskrevet som en ukrænkelig, fundamental ret - her fra den franske:<br>"17: Da ejendomsretten er en ukrænkelig og hellig ret"</div><div>Og den amerikanske:</div><div>"implicit???"</div><div>De er interesserede I at gøre retssystemet så retfærdigt for borgerne som muligt - "paragraf" 5-11. Her startes i den franske i&nbsp;"paragraf" 5 med sætningen:<br>"5: Loven har kun ret til at forbyde de handlinger, som er skadelige for samfundet. "<br>&nbsp;- Det er individet, der skal beskyttes</div><div>Ligesom Locke mente, at en regering, som ikke overholder hans 'samfundskontrakt' skulle omstyrtes af folket, står der i den franske, at en regering, som ikke overholder disse menneskerettigheder ingen forfatning har:</div><div>"Et samfund, hvor ikke hævdelsen af menneskerettighederne er sikret (..) har ingen forfatning"<br>I den amerikanske:</div><div>"regeringsform bliver ødelæggende for disse <br>formål, er det folkets ret at ændre eller ophæve den og at indsætte en ny regering,"<br><br>Ligesom amerikanerne ville opbygge et demokratisk, selvstyrende land, står der også i den franske, at:<br>"6: &nbsp;alle borgere har ret til personlig eller gennem deres repræsentanter at have del i dens skabelse"<br>Ligesom i den amerikanske:</div><div>"(..)regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke,"<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 12:56:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550363</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Solvej </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550489</link>
         <description><![CDATA[<p><b>Spørgsmål 1</b></p><p>Begge tekster nævner menneskenes naturlige og umistelige rettigheder</p><p><i> "Enhver politisk sammenslutnings mål er bevarelsen af menneskenes naturlige og umistelige rettigheder. Disse er: Frihed, ejendomsret, sikkerhed og ret til modstand mod undertrykkelse." </i></p><p>Ytringsfriheden nævnes også: "<i>Retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger er en af menneskets dyrebareste rettigheder;"</i></p><p>Dette viser os, at oplysningstiden har påvirket både den Amerikanske Uafhængighedserklæring og Menneskerettighedserklæringen. Dette vidner om tiden, de to tekster er skrevet i. </p><p><b>Spørgsmål 2</b></p><p>I f.eks. FN's verdenserklæring om menneskerettigheder er der tilføjet, at man også er lige og har samme rettigheder uanset race og køn, hvilket ikke direkte er en del af den franske Menneskerettighedserklæring. En anden rettighed, der bliver nævnt i FN's erklæring, er, at man ikke kan indgå ægteskab uden begge parters samtykke. Dette bliver ikke nævnt i den tidelige Menneskerettighedserklæring. Man kan altså se, at vores menneskelige rettigheder har udvidet sig, men stadig indeholder de tidelige rettigheder som ytringsfrihed osv...</p><p>https://amnesty.dk/om-amnesty/fns-verdenserklaering-om-menneskerettighederm </p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 12:57:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550489</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Noah</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550707</link>
         <description><![CDATA[<p>Begge tekster taler om nationernes uafhængighed og menneskernes rettighederne. 						</p><p>"rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke." er i fokus i den amerikanske uafhængighedserklæring. <span><br></span></p><p>Dette nævner den franske uafhængighedserklæring også.<span><br></span><span style="font-size: 13px;">"Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med hensynet </span><span style="font-size: 13px;">til det almene vel."<span><br></span></span><span style="font-size: 13px;"><span><br></span>"Friheden består i retten til at gøre alt, som ikke skader nogen anden"<span><br></span></span><span style="font-size: 13px;"><span><br></span>"</span><span style="font-size: 13px;">Intet menneske kan anklages, arresteres eller holdes fængslet, uden i de tilfælde loven bestemmer, og </span><span style="font-size: 13px;">efter de former, den foreskriver" <span><br></span></span><span style="font-size: 13px;"><br></span><span style="font-size: 13px;">
				
			
		
	
<br>
				
			
		
	
</span></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 12:59:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550707</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nemes</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550748</link>
         <description><![CDATA[<p>1:&nbsp;</p><p>Frihed, ejendomsret, 
<i>Ingen må forulempe for sine meninger, end ikke sine religiøse anskuelser, forudsat at tilkendegivelsen deraf ikke forstyrrer den offentlige orden, som er fastsat ved loven</i>
</p><p><i> Retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger er en af menneskets dyrebareste rettigheder; 
enhver borger kan derfor frit tal, skrive og lade trykke, blot således, at han er ansvarlig for misbrug af denne 
frihed i de tilfælde, som loven bestemmer
Her ses ytringsfrihed og pressefrihed.</i></p><p><i>2: </i></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 12:59:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550748</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Emma</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550772</link>
         <description><![CDATA[<p>I begge tekster er friheden vigtig og menneskerettigheder
 <i>Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med hensynet til det almene vel.</i>
</p><p>Derudover tales der i begge tekster om, hvordan  befolkningen er med til at bestemme repræsentanterne </p><p><i>Loven er udtrykket for den almindelige vilje; alle borgere har ret til personlig eller gennem deres repræsentanter
at have del i dens skabelse. Loven skal være den samme for alle, hvad enten den beskytter eller straffer. Alle borgere er lige for loven og har samme adgang til alle værdigheder, stillinger og offentlige hverv efter deres evne og uden anden forskel end den, deres dyder og deres begavelse skaber.</i></p><p><i>2) </i></p><p>Borgerlige og politiske rettigheder hører til første generation af rettigheder. Det er primært rettigheder, der handler om at have ”frihed fra” noget, for eksempel frihed fra diskrimination, slaveri, tortur og indgreb i privatlivet. De er knyttet til den liberale individualismes politiske filosofi. http://www.faktalink.dk/titelliste/mere/mereintr#section-3 </p><p>"<i>10. Ingen må forulempe for sine meninger, end ikke sine religiøse anskuelser, forudsat at tilkendegivelsen
deraf ikke forstyrrer den offentlige orden, som er fastsat ved loven."</i></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 12:59:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550772</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Cecilie C</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550792</link>
         <description><![CDATA[<p>1) Både i den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske menneskerettighedserklæring nævnes der frihed og lighed blandt folket. Dertil nævnes der også ytringsfriheden. 					</p><p><i>Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. 
</i></p><span style="font-size: 13px;"><i>Loven skal være den samme for alle, hvad enten den beskytter eller</i></span><p><i>straffer. <span style="font-size: 13px;">				</span></i></p><p><i>Retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver borger kan derfor frit tal, skrive og lade trykke, blot således, at han er ansvarlig for misbrug af denne frihed i de tilfælde, som loven bestemmer.
</i></p><p>2) "Borgerlige og politiske rettigheder hører til første generation af rettigheder" -<a href="http://www.dirgis.dk/rettighederforhvem.htm">http://www.dirgis.dk/rettighederforhvem.htm</a> Dette bygger især på de menneskelige (borgerlige) rettigheder som frihed og lighed og dertil også rettigheder i forhold til loven og straf (politiske). Den franske menneskerettighedserklæring fokuserer meget på, hvordan individet skal behandles i samfundet - hvordan man hver især er, og hvad man har rettigheder til i forhold til frihed, straf og lignende individuelle rettigheder. Den bygger meget på, at alle skal have de samme rettigheder, og at ingen skal uretfærdigt.<br></p><br>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 12:59:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550792</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Emilia</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550939</link>
         <description><![CDATA[<p>I teksterne skrives der om frihed og respekt. </p><p>"kræver sømmelig respekt for menneskehedens meninger"</p><p>"Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder"</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 13:00:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550939</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Luise Bejer</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550968</link>
         <description><![CDATA[- 1. Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med hensynet <br>til det almene vel.&nbsp;Dvs. alle er født lige og frie, det samme står i uafhængighedserklæringen&nbsp;]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 13:00:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83550968</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Christina :-D</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551201</link>
         <description><![CDATA[<p>Enhver har menings- og ytringsfrihed. ''<span style="font-size: 13px;">11. Retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger er en af menneskets dyrebareste rettigheder;</span></p><p>enhver borger kan derfor frit tal, skrive og lade trykke, blot således, at han er ansvarlig for misbrug af denne
frihed i de tilfælde, som loven bestemmer.''
</p><br>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 13:02:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551201</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Anne-Mette</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551349</link>
         <description><![CDATA[<p>Spørgsmål 1:</p><p>- ” Menneskene fødes og forbliver frie og lige i
rettigheder" - menneskernes frihed</p>
<p>- ”. Loven er udtrykket for den almindelige vilje; alle borgere har
ret til personlig eller gennem deres repræsentanter at have del i dens
skabelse.” – retten til at gøre noget politisk.</p>Spørgsmål 2:
<p>Der findes flere typer af menneskerettigheder,
som kan adskilles i forskellige generationer. Dette er en måde at beskrive
forskellige dele af menneskerettighederne på. </p>
<b>1. generation:</b> Frihed: De borgelige og politiske rettigheder&nbsp;<div>Borgerlige rettigheder: man har ret til frihed og lighed.</div><div>Politiske rettigheder: der gør at man må deltage i politiske ting såsom love og straf. 
<br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 13:03:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551349</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Rikke Kragh</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551352</link>
         <description><![CDATA[<p>Ret til at deltage i lovgivningsmagten. Gælder lighed for loven, retssikkerhed i retsplejen og ret til at gøre oprør mod undertrykkelse.</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 13:03:57 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551352</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Katrine Liv</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551383</link>
         <description><![CDATA[<p>1: Der lægges i begge erklæringer vægt på ligheden og friheden mennesker imellem. Der er opstillet klare regler for, hvordan mennesket skal fungere som individ, men også især som en del af samfundet, i form af blandt andet overholdelse af love, samt ret til medbestemmelse (demokrati).</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 13:04:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551383</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Emilie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551462</link>
         <description><![CDATA[<p>Frihed blandt menneskers rettigheder</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 13:05:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551462</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kellner</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551518</link>
         <description><![CDATA[<p>Der ligges meget vægt på menneskernes frihed og rettigheder. <br></p><p>"Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med hensynet til det almene vel."</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 13:05:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83551518</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nanna Poulsen Hansen</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83553028</link>
         <description><![CDATA[<p><ol><li><p><b>Hvor kan man se inspiration fra den<br>amerikanske uafhængighedserklæring? </b></p><ol><li><p>Fødes fri og forbliver frie og lige i rettigheder. Rettigheder til liv, frihed og stræben efter lykke – ”Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med&nbsp;hensynet til det almene vel”.</p></li><li><p>De har retten til at gøre noget politisk – ”Loven er udtrykket for den almindelige vilje; alle borgere har ret til personlig eller gennem deres repræsentanter at have del i dens skabelse.”</p></li></ol></li><li><p><b>Menneskerettighedserklæringen fra den franske<br>revolution kaldes for første generation af menneskerettigheder. Hvilken type af<br>menneskerettigheder er det (søg på nettet)?</b></p></li></ol><ul><li><p>Generations opdeling er nødvendigvis ikke fordi de er skrevet efter hinanden, men dette er blot en måde at beskrive forskellige dele af menneskerettighederne på.</p><ul><li><p>1. generation: Frihed og civile og politiske<br>rettigheder.</p></li><li><p>2. generation: Lighed: Økonomiske, sociale og<br>kulturelle rettigheder.</p></li><li><p>3. generation: Broderskab: Solidaritet.</p></li></ul></li></ul><p><b>Og hvordan kan man se det i erklæringen?</b><br></p><p><ul><li><p>Man kan se i den franskemenneskerettighedserklæring at der både er dele fra 1., 2. og 3. generation i erklæringen. Der ses både solidaritet, sociale rettigheder og selvfølgelig frihed, civile og politiske rettigheder.<br></p></li></ul></p></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-26 13:16:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gk2/1px74fmmpnsn/wish/83553028</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
