At drenge og mænd hyppigere får stillet diagnosen ADHD, betyder ikke, at færre piger og kvinder har vanskeligheder med opmærksomhed. Men der ses en tendens til, at pigernes vanskeligheder af forskellige årsager let overses eller misforstås af omgivelserne. Drengene bliver ofte beskrevet som ”den urolige dreng” og pigerne som ”den usædvanlige pige”.

Nyere forskning peger på, at ADHD ofte kommer forskelligt til udtryk hos piger og drenge. Pigerne fremtræder oftere som mindre impulsive og udadreagerende, og deres adfærd virker derfor ikke forstyrrende for omgivelserne. 

På samme måde kan problemer med opmærksomhed hos pigerne komme til udtryk ved, at de virker uorganiserede og dagdrømmende frem for let-afledelige.

En pige med ADHD kan være den stille pige, som let taber tråden i en samtale, forstyrres af lyde udefra, og som måske sidder roligt på stolen, men dimser med håret, neglene, en kuglepen eller tilsvarende.

Piger og drenge har de samme vanskeligheder, indtil de er fire år gamle, men fra 5 til 11-årsalderen er drengene overrepræsenterede i det psykiatriske system, mens det i teenageårene er flest piger, der kommer i kontakt med det psykiatriske system. Det kan skyldes, at pigernes ADHD ofte først bliver tydelig omkring puberteten eller senere, når omgivelsernes krav til organisering og selvstændighed stiger.