Adelen:

1. Afskaffelse af skattefritagelse
   Før revolutionen var adelen fritaget for mange skatter, som resten af befolkningen (tredjestanden) skulle betale. Denne skattefritagelse blev fjernet.

2. Tab af særrettigheder
   Adelen mistede deres eksklusive ret til høje embeder i staten, militæret og kirken. Adgangen til disse positioner blev åbnet for alle borgere.

3. Afskaffelse af feudale rettigheder
   Adelen havde ret til at opkræve afgifter og ydelser fra bønderne på deres jord. Disse feudale afgifter og privilegier blev afskaffet i august 1789.

4. Tab af titler og særlige fordele
   Adelstitler og andre former for social status blev erklæret ugyldige, og alle borgere blev formelt ligestillet.Under den franske revolution mistede adelen og kirken mange af deres traditionelle privilegier, som var blevet opretholdt under det gamle regime (Ancien Régime). Her er nogle af de vigtigste:

   Adelen:

   1. Afskaffelse af skattefritagelse
      Før revolutionen var adelen fritaget for mange skatter, som resten af befolkningen (tredjestanden) skulle betale. Denne skattefritagelse blev fjernet.

   2. Tab af særrettigheder
      Adelen mistede deres eksklusive ret til høje embeder i staten, militæret og kirken. Adgangen til disse positioner blev åbnet for alle borgere.

   3. Afskaffelse af feudale rettigheder
      Adelen havde ret til at opkræve afgifter og ydelser fra bønderne på deres jord. Disse feudale afgifter og privilegier blev afskaffet i august 1789.

   4. Tab af titler og særlige fordele
      Adelstitler og andre former for social status blev erklæret ugyldige, og alle borgere blev formelt ligestillet.

   Kirken:

   1. Nationalisering af kirkens ejendom
      Kirken ejede store landområder og var meget velhavende. Under revolutionen blev dens ejendomme nationaliseret/gjort til statens ejendom og solgt for at reducere statens gæld.

   2. Afskaffelse af tiende
      Tienden var en skat, som bønder og borgere skulle betale til kirken. Den blev afskaffet i 1789.

   3. Underlæggelse af staten
      Kirken mistede sin uafhængighed og blev underlagt staten. Gennem Den Civile Forfatning af Gejstligheden (1790) blev præster og biskopper gjort til statsansatte, som skulle sværge loyalitet til staten.

   4. Religiøse privilegier og magt
      Den katolske kirke mistede sin position som statsreligion, og religionsfrihed blev indført. Dette svækkede kirkens autoritet.

Årsager:

1. Starten på krigen (1792): Revolutionskrigene begyndte, da Frankrig erklærede krig mod Østrig og Preussen, der ønskede at genoprette kongemagten i Frankrig.

   
   

2. Europæisk frygt: Østrig, Preussen og andre monarkier frygtede, at den franske revolution ville sprede sig og true deres egne troner.

   
   

3. Frankrigs motivation: Frankrig ønskede både at forsvare sig mod invasioner og udbrede revolutionens idealer om frihed og lighed til andre lande.

   
   

4. Østrig og Preussen: Disse to lande var de første fjender og dannede en alliance mod Frankrig for at beskytte det europæiske monarkiske system.

   
   

5. Storbritannien: Storbritannien gik ind i krigen for at modarbejde Frankrigs revolutionære ekspansion og beskytte deres egen politiske stabilitet og koloniale interesser.

   
   

6. Spanien: Spanien frygtede også revolutionens påvirkning og ønskede at støtte det gamle monarkiske system i Europa.

   
   

7. Rusland: Rusland deltog for at forhindre revolutionen i at inspirere oprør i deres rige og for at opretholde magtbalancen i Europa.

   
   

8. En samlet trussel: De europæiske lande forenede sig i koalitioner mod Frankrig, som stadig kæmpede for at forsvare revolutionen og sikre dens overlevelse.

Ordet republikansk henviser til noget, der er relateret til en republik, altså en styreform, hvor statsoverhovedet vælges af folket eller deres repræsentanter, i modsætning til en monarki, hvor magten går i arv.

Citat: "Man huggede så at sige ikke bare hovedet af kongen, men af hele det gamle samfund, om kongen legemliggjorde."

Frankrig var i undtagelsestilstand

Velfærdsudvalget (Comité de salut public) var et politisk organ under den franske revolution, oprettet af den revolutionære regering i 1793. Det blev skabt for at håndtere de alvorlige kriser, som Frankrig stod overfor, herunder indre oprør, økonomiske problemer og truslen fra de udenlandske koalitioner.

Formål og funktion:

1. Krisestyring: Udvalget blev oprettet af Nationalkonventet for at beskytte revolutionen mod både indre og ydre fjender.

2. Næsten diktatorisk magt: Det fik omfattende beføjelser til at føre kontrol med hæren, økonomien og retssystemet.

3. Ledelse af revolutionens terrorregime: Det spillede en central rolle i Terrorens Tid (1793-1794), hvor mange "fjender af revolutionen" blev henrettet, ofte ved guillotinen.

Nøglepersoner:

• Det mest kendte medlem var Maximilien Robespierre, som i praksis blev den dominerende figur

• invadere Konventet og tvang deres krav igennem

• fængslinger og henrettelser hørte til dagens orden

• juni 1794: de anklagede mistet retten til at forsvare sig.

  Var dette i tråd med revolutionens oprindelige tanker?

• Valgsvindel

• Korruption

• Manipulation

Frankrig bestod af et stændersamfund med tre stænder:

1. stand

2. stand

3. stand

Usikkerhed blandt folket, da tropper trækker sig sammen omkring Paris.

Rygter: Vil kongen opløse Nationalforsamlingen?

Selve Stormen på Bastillen var i virkeligheden en ganske lille begivehed, hvor der kun deltog få hundrede mennesker i alt. Men angrebet på det forhadte fængsel gav startskuddet til store ændringer i det franske samfund og efterfølgende mange andre steder i verden.

Kritikerne af det franske kongehus kunne hurtigt bruge Stormen på Bastillen som et symbol på, at folket var blevet træt af fattigdom og undertrykkelse og ønskede forandringer.

• Mange opfattede det franske kongehus og adelen som rene undertrykkere, hvis luksusliv og overforbrug stod i skærende kontrast til befolkningens fattigdom. Samtidig producerede politiske modstandere af kongehuset (de såkaldte republikanere, der ønskede en republik i stedet for et kongedømme) propaganda i form af udgivelser af smædeskrifter og udbredelse af sladder om specielt dronningen.

  
  

• Men faktum er, at indbyggerne i store dele af Frankrig sultede, og kornkamrene var mange steder tomme. Befolkningen havde forsøgt at få kongen i tale, men uden held.

• Årsag: Krigene opstod fra Frankrigs revolutionære arv og Napoleons ambition om at dominere Europa.

• Forløb: Napoleon vandt store sejre (som ved Austerlitz) og skabte et enormt imperium, men blev svækket af fiaskoer som invasionen af Rusland (1812).

• Slutning: Krigene endte med Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo (1815) og hans eksil på øen Sankt Helena.

• 
  

Resultat: Europas grænser blev omformet, og magtbalancen blev genoprettet gennem Wienskongressen (1815).