Japansk buddhisme, samfund og stat: I 1868 gennemføres et statskup kendt som Meiji-restaurationen som medfører direkte kejerstyre. Religionen shinto blev nu Japans nationale religion. Zen-buddhister bakkede op om Japans ’spirituelle mobilisering’. Det blev forklaret med at det personlige ego blev tilsidesat eller ofret for den japanske nation og kejseren. Dette spillede en rolle under 2. Verdenskrig, som Japan dog tabte. Herefter adskilles religion og stat igen i Japan. Templerne får kun den støtte familier vælger at give til familietempler. Religion er i 2018 frit for individet i Japan. 

Tibetansk buddhisme, samfund og stat: Grundet de mange magtskifter i Tibets historie findes mange forskellige immigrantsamfund (specielt i Nepal og Indien). Tibetansk buddhisme findes derfor primært i Nepal, Indien og konvertitter i Vesten. Tibet er yderst fattigt, men Kina investerer mange penge i at ændre dette. I 2011 træder Dalai Lama bort fra det politiske styre i Tibet. Dalai Lama forsøger at skabe et selvstændigt styre i Tibet, under et kinesisk herredømme. Dalai Lama har af flere gange taget afstand til tibetanske kampe mod Kina, han undskylder alle militære og voldelige stridigheder fra tibetansk side. Derfor er dele af Tibet imod Dalai Lama, som de mener er naiv i kampen for Tibet. Op imod 25 % af mænd i Tibet var tibetanske munke under Dalai Lamas styre, hvilket ikke er tilfældet under kinesisk styre, hvor de skal deltage i samfundet. Det medførte i 1960’erne at tibetanske munke blev fængslet og dræbt, hvis de nægtede at ændre deres munke status. I Tibet er religion og politik historisk set under samme fane.