Citat: Jeg har hverken skabt dig alene som et himmelsk væsen eller som et jordisk, hverken som et dødeligt væsen eller et udødeligt, men med det for øje, at du som din egen og helt frit bestemmende kunstner og former selv giver dig den skikkelse, du ønsker at leve i.

Han brød med kirkens historie om at menneskets placering i verden var bestemt af gud.

Og i dette uddrag "Jeg har hverken skabt dig alene som et himmelsk væsen eller som et jordisk, hverken som et dødeligt væsen eller et udødeligt, men med det for øje, at du som din egen og helt fri bestemmende kunster og former selv giver dig den skikkelse, du ønsker at leve i." af teksten viser det hvordan, Giovanni Pico della Mirandola trodser den måde, som man tolkede biblen på dengang. I Renæssancen mente man som sagt, at ens skæbne i livet var fastsat af gud, og at alt det som der forekom en i livet, var noget som gud havde bestemt i forvejen.

Men ifølge Giovanni Pico della Mirandola var man skaberen af sit eget liv, hvilket førte til, at han kom i mange problemer med kirken.

(En meget ny moderne tankegang)

- anonymous guy 2k17
please let me smash

 

" Men du skal efter din egen fri vilje, i hvis hånd jeg har lagt sin skæbne, selv forud bestemme endog naturen for dig selv "

Kilden fortæller her at du selv skal forme dit liv og der er ingen der stopper dig i at være dig selv. 

 

" Alene du ejer en udvikling, en vækst efter din frie vilje - du har kimene til alle slags liv i dig"

Kilden viser her at du kan gøre hvad du vil og at menneskesynet er et frit menneske. 

 

2. Mirandola udførte blasfemi, da han fortolkede og udtalte sig på Guds vegne uden at være en af hans mænd. Mirandola var en italiensk humanist og filosof, han spillede en stor rolle i renæssancetiden. Han forsøgte at forene religion og filosofi

 

3. Kilden er skrevet af Giovanni Pico della Mirandola i 1489. Kilden er et bogcitat fra bogen ”Det står mennesket frit for at hæve sig mod det guddommelige”. Denne bog fremviste nye holdninger og fortolkninger omkring kirken og det guddommelige, dette faldt ikke i god jord hos kirken, da de ikke ville have folket stillede spørgsmål til gud eller selv tolkede på det guddommelige.

 

4. ”Alle øvrige væseners natur er bestemt af de af mig foreskrevne love og begrænses af dem. Du er ikke hæmmet af nogen slags uovervindelige grænser, men du skal efter din egen fri vilje, i hvis hånd jeg har lagt din skæbne, selv forud bestemme endog naturen for dig selv.” Dette citat fortæller os at Mirandola mente menneskene var hævet over andre væsner/dyr, de var selvstændige og havde en fri vilje. De var ikke bestemt af en forudsagt plan. 

2.       Det var f.eks. Mirandola som var en italiensk humanist og filosof. Det var f.eks. ham som skrev omkring ”nye” menneskesyn og hvordan Gud havde skabt mennesket. I den tid blev det kaldt blasfemi, som kort sagt betyder gudsbespottelse. Han fremsagde sine egne ytringer omkring menneskets frie vilje og bevidsthed. Han mente at mennesket ikke skulle lænkes til kirkens mening om hvordan det skulle tænke og gøre. I hans tekst hvor Gud taler den til nyskabte Adam; Du er ikke hæmmet af nogen slags uovervindelige grænser, men du skal af egen frie vilje, i hvis hånd jeg har lagt sin skæbne, selv forud bestemme endog naturen for dig selv. 

3.       Kilden er skrevet af Mirandola ham selv i (1489)

4.       I hans tekst om mennesket, kan man f.eks. ved; Fra moderlivet medbringer dyrene, hvad de skal have; de højeste væsner er fra begyndelsen af (eller dog snart efter), hvad de i al evighed vil forblive. Her kan der menes, at det er mennesket som er det højest stående væsen i universet. Vi er det eneste væsen som har en højere bevidsthed og derfor har vi vores egen skæbne i hånd. Dette kan f.eks. ses ved; alle de øvrige levende væsners natur er bestemt af de af mig foreskrevne love og begrænses af dem. 

Pico Della Mirandola var en italiensk filosof. Synkretisme var en af hans fokusområder, netop dette gjorde at han blev kaldt harmoniens fyrste. Mirandola satte stor vægt på menneskets frihed, og at et menneske kan blive til lige den man gerne vil være. Mirandola spillede en stor rolle under renæssancetiden. Han holdt også til i Firenze noget af tiden. Netop Firenze var en vigtig by under renæssancetiden.

 I 1489 holdte Mirandola en tale i platonakademiet. Her var menneskets værdighed i fokus for Mirandola. Her kom det tydeligt frem hvilke synspunkter Mirandola havde på den menneskelige race. Han siger blandt andet under talen ”Du er ikke hæmmet af nogen slags uovervindelige grænser, men du skal efter din egen fri vilje, i hvis hånd jeg har lagt din skæbne, selv forud bestemme endog naturen for dig selv”. Han siger her at livet ikke er forudbestemt, og at alt ikke er Guds vilje. Man skal tage sin skæbne i egne hænder. Det var noget der førhen ikke blev lagt så meget vægt på. Der var man født ind i en bestemt del af samfundet, og levede resten af sit liv i den del. Det var typisk middelalderen, hvor man blev født ind i disse samfundslag. Men i renæssancen blev der gjort op med det, og alle begyndte at få muligheder for at kunne bevæge sig op i samfundet. Det stemmer også overens med at man i renæssancen fokuserede på individualisering, mens det i middelalderen var hele folket der var i fokus. 

Et andet citat fra talen er hvor han også kommer ind på Guds betydning under renæssancen. ”Jeg har sat dig midt i verden, for at du des lettere derfra kan se omkring dig og få øje på alt, hvad denne verden rummer”. Her uddyber han at man ikke er sat i verdenen med et bestemt formål, men at man selv former sit eget liv. Han gjorde op med forestillingen om at kirken bestemte dit liv, og han var en mønsterbryder idet at folk stadig troede på at kirken havde alt magten. Senere i talen bliver det endegyldigt hvad han mener om kirken og troen under renæssancen. Han siger, ”Det står dig lige så frit for ved din egen ånds beslutning at hæve dig op mod det guddommeliges højere verden”. Igen understreger han at Gud og kirken ikke har mere at sige end du selv har. Menneskesynet i renæssancen var altså at man kunne blive hvad man ville, hvis bare man ville det nok. Kirken havde ikke noget at sige, om hvordan ens liv skulle udarte sig. 

 

I renæssancen begyndte små grupper af folk at gå imod kristendommen og dermed blive et mere frit menneske. Nogle troede dog stadig på at ens skæbne afhang af kirken, mens andre som for eksempel Giovanni Pico della Mirandola,valgte at gå mod strømmen og bryde frem med sin egen holdning. Mirandola var en italiensk humanist og filosof, født i 1463 og døde i 1494.  Mirandola skrev mange teser som handlede om det frie menneske, og menneskets værdighed, dette gik imod kirken og det var de ikke særlige tilfredse med, men Mirandola fortsatte og skriver blandt andet i et tekstuddrag ’’Jeg har sat dig midt i verden, for at du des lettere derfra kan se omkring dig og få øje på alt, hvad denne verden rummer.’’ Mirandola beskriver det frie menneske, han beskriver hvordan han vil have folk til selv at tage ansvar i stedet for at læne sig op af andre. ’’Alene du ejer en udvikling, en vækst efter din frie vilje – du har kimene til alle slags liv i dig.’’

Mirandola mente at det var mennesket selv der skulle skabe sin skæbne. Hvad man var villig til kunne man få. Mirandola havde nogle nye tanker. Nogle tanker man ikke var vant til at høre. I middelalderen havde folket sin plads i stænder samfundet, dette fik mange folk til at undre sig. Man befandt sig lige nu i perioden mellem et samfund som havde faste rammer til et mere frit samfund. 

Da Mirandola skrev tesen om hans menneskesyn i renæssancen, starter han ud med at skrive som var det gud der udtaler. Dette anklagede kirken som kætteri. Det gjorde ikke ligefrem Mirandola populær men han fortsatte og dette fangede mange mennesker syn på dem selv. Mirandola levede frit og så ud til at nyde det.

Talen omhandler synet på mennesket i renæssancen, menneskets forhold til religion, mennesket værdighed og frie vilje og den placering og den måde gud har givet mennesket ”del i alt hvad han havde tildelt hver enkelt af de øvrige skabninger”, og at gud ikke har givet mennesket en bestemt placering, ”men satte det midt i verden” og givet det mulighed for selv at bestemme sit liv.  

Han mente, at det ikke var gud der bestemte hvad man skulle med sit liv, men der i mod individernes eget ansvar. 

Mirandola skrev denne tale, med hensigt om at fortælle lige meget hvilket udgangspunkt måtte være født i, kunne alle med den frie vilje de havde vælge deres egen position i verden. 

Renæssancen  er en nyskabende tid med individualismen der blomstre. 

Giovanni Pico Della Mirandola var en anerkendt forfatter som med sin tekst " Guds tale til den nyskabte Adam" viste befolkningen at de er klogere end dyrene, og individualister. Kilden er skrevet af nævnte Mirandola i 1489 i det nordlige Italien. Mirandola beskriver mennesket som stærke individualister og det kommer også til udtryk i uddraget at vi selv skaber vores fremtid " Du er ikke hæmmet af nogen slags uovervindelige grænser, men du skal efter din egen fri vilje, i hvis hånd jeg har lagt din skæbne, selv forud bestemme endog naturen for dig selv". 

 

I middelalderen var det kirken som havde magten og dermed bestemte alt. Kirken bestemte, hvordan man skulle leve, hvor man skulle bo osv.  I renæssancen blev mennesket sat i centrum, som også ses da Mirandola siger "Jeg har sat dig midt i verden, for at du des lettere derfra kan se omkring  dig". I middelalderen frygtede man også, hvad der skete efter døden. Det blev anset som en forfærdelig ting at ende i helvede, men Mirandola siger "Det står dig frit for at udarte og synke ned til dyrets underverden". Han prøver her at fortælle mennesket at de er deres egen skaber, frem for Gud. Hvis de vil opleve helvede, som man mente det var i middelalderen, var det tilladt. 

 

Da Mirandola havde udgivet sin bog og kirken havde læst tingene, anklagede kirken ham for kætteri, som er en religiøs overbevisning som går imod den officielle troslære. Kirken mente ikke at han kunne snakke for Guds vegne for, hvis der var nogen, som skulle snakke for Gud, var det kirken. Han blev dog løsladt senere.