Lav en konkret og skriftlig aftale i forhold til følgende punkter

· Hvordan strukturerer vi vores tid, hvad er vores deadlines?

Vi arbejder aktivt på skolen og holder fri i vores fritid. Derfor strukturerer vi vores tid, så dette kan opnås. Vi møder deadline torsdag, som vi skal.

· Hvordan og hvor gemmer vi vores arbejde, så alle har adgang til det?

Vi laver et storyboard i Padlet som alle er administrator på.

· Hvad er vores ambitionsniveau?

Vi vil gerne lære af processen og har de største ambitioner til den del, mere end til fremlæggelsen/produktet. Vi er realistiske ift. den tid der er til rådighed.

· Hvad er vores styrker? Hvad er vores svagheder? Særlige behov? Hvordan hjælper vi hinanden bedst? (Fortæl hver især)

Thea’s styrker er at være kreativ, lave mindmaps og it’produktet, tegne mv. Svaghederne er at det tager tid at lagre viden, og skal have det forklaret nogle gange for at være sikker på at forstå. Thea er også ordblind.

Esthers styrker er at være god til at skrive, at tage notater, skriver hurtigt. En svaghed kan være at det skal lidt ned i tempo, for lige at forstå det helt.

Christina’s styrker er at være hurtig til at forstå, men en svaghed kan være at hun hurtigt glemmer, eller hele tiden skal have opfrisket sin viden. Styrker indenfor det kreative og hurtige skriveprocesser.

· Hvornår og hvor længe holder vi pause?

Vi holder pauser efter behov.

· Hvad er vores politik i forhold til telefoner og sociale medier, mens vi arbejder?

Det skal være muligt at reagere på akutte forstyrrelser, men ellers plejes sociale behov i pauserne.

· Hvad gør vi ved sygemeldinger?

Vi skriver i Teams hvis man er syg, og så kan man følge med i padlet

Jørgen har de seneste år skrantet helbredsmæssigt og familien har overtalt ham til at flytte permanet til Danmark. En af hans sønner har skaffet ham en lille 3 værelses lejlighed på 2. sal på Frederiksberg - Jørgen er godt tilfreds med sin nye bolig, hvor der er plads til alle de ting han gennem et langt kunstnerisk liv har samlet sammen. 
En vinterdag på vej hjem fra et frokostmøde på Schønemanns snubler Jørgen og falder. Han indlægges til observation for commotio cerebri. I forbindelse med faldet har han fået et sår på læben, og slået hoften. 
Jørgen er indlagt 2 døgn og udskrives herefter til eget hjem. 

Fire dage efter hjemkomsten kontaktes hjemmeplejen på Frederiksberg af Jørgens datter, som beder om hjælp til sin far. 

Du er ansat i hjemmeplejen på Frederiksberg og er blevet primær kontaktperson hos Jørgen - Jørgen er blevet visiteret til midlertidig sårpleje og hjælp til personlig pleje. 
Du kommer i hjemmet over nogle uger. Du observerer at Jørgen bliver mere og mere inaktiv og hans funktionsevne er dalende. Han har ikke været ude af huset siden sin indlæggelse, og humøret er i bund. 

Baggrund:

Jørgens humør er dalet, da han pga. sine skader er blevet nødt til at holde sig hjemme. Han er ikke vant til at modtage pleje i hans eget hjem, og plejer at have sit hjem for sig selv. Han har mange rutiner og har svært ved at få dem brudt. Samtidig savner han at komme ud, både for at føle at han har mening med tilværelsen, og daglige gøremål ude af huset.

Problemformulering:

Hvordan får vi hjulpet Jørgen med hans psykiske helbred, så han kan fortsætte flest mulige af sine ADL'er?

• Hvordan kan vi hjælpe Jørgen ud i verden?

• Hvordan sørger vi for at hans sanser bliver bedre stimuleret?

Jørgen risikerer at opleve større funktionsnedsættelse af sit fysiske helbred hvis hans psykiske helbred ikke bliver løftet.

Vi oplever at Jørgen er sansemæssigt understimuleret, og derfor vil vi vi fokusere på hvordan vi via sygeplejefaglige handlinger og gennem sansestimulerende øvelser kan øge hans livskvalitet og egenomsorg.

Emner vi i forvejen kender:

Livshistorie/livsformer/livsfaser

Dorothea Orem's Egenomsorg

Virginia Henderson: 14 sygeplejeområder (sygeplejeprocessen)

PÆS og SMART

ADL

Kommunikation: Aktiv lytning, dialogisk tilgang mv.

Emner vi skal undersøge:

Basal Stimulation (Basalstimulation_samlet_lille.pdf)

Paragraf ift. at tage borgeren med ud af hjemmet.

• Evt. snakke med Maibritt om sansestimulation (lydfil)

• Lave videoer med sanseopgaver

• Lavet Sygeplejeproces

• Aktivitetsanalyse x 2

Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt.

§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

§ 150. Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2.

Kompetence og ansvarsområder

Social og sundhedsassistenten har autorisation

Social og sundhedsassistenten har konkrete kompetencer og ansvarsområder, som en social og sundhedsassistent forventes at have efter endt uddannelse.

Det er ledelsens ansvar at medarbejdernes kompetencer løbende bliver øget eller vedligeholdt.

Social og sundhedsassistenterne varetager helhedsplejen og grundlæggende sygeplejeopgaver, og oplæres til specifikke sygeplejeopgaver.

Det er social og sundhedsassistentens opgave at være opsøgende omkring ny viden.

Under kompetence og ansvarsområder er der lovgivningsmæssig især lagt vægt på:

• Faglige kompetencer

• Forebyggelse, rehabilitering og egenomsorg

• Velfærdsteknologier og hjælpemidler

• Kommunikation, samarbejde, vidensdeling og implementering’

• Koordinering, planlægning og dokumentation.

  
  

  Uddannelsesordning: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/Lovstof/Uddannelsesordninger Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455 Serviceloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=161883 Psykiatriloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=134497

Jørgen bor i Frederiksberg Kommune:

Frederiksberg kommune har ifølge Sundhedsloven § 140 ansvar for at tilbyde genoptræning til borgere, der har modtaget en genoptræningsplan efter udskrivning fra sygehuset. Genoptræningsplanen fra sygehuset skal indeholde en beskrivelse af borgerens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet. På baggrund af det genoptræningsbehov, som er beskrevet i genoptræningsplanen, tilbydes almen genoptræning på basalt eller avanceret niveau.

Frederiksberg kommune har ifølge Serviceloven ansvar for: 1) at tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse (§ 86.1) samt 2) at hjælpe til at vedligeholde fysisk og psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor (§86.2).

At åbne vinduet og lukke lys, luft og lyd ind. (her bliver syns-, høre- og duftesansen påvirket, samt berørings- og følesansen ved at mærke den kølige, eller lune luft)

At brygge kaffe og drikke den (høre- syns-, dufte-, smagesansen)

At tage dynen af i trin, med eftermodulering af kroppen (berørings- og følesansen)

At afspille Jørgens yndlingsmusik

(høresansen)

Osv.

Sanseunderholdning

Se fjernsyn (høre-, synssansen)

Læse avis (synssansen, berørings- og følelsessansen)

Bestille caribisk takeaway

Noter - snak med Stine

Muskel/led sanser

Hudsult

Maslows behovspyramide - Jørgen har brug for hele tiden at kunne udvikle sig. Men nederste del er ikke opfyldt.

Det autonome nervesystem (amygdela)

Sympatiske nervesystem (blodtryk stiger, puls stiger mv. - Få sat igang (flygt/kæmp))

Det parasympatiske (blodtryk falder, puls falder mv. - berolige)

Dette står der på Frederiksberg Kommunes hjemmeside:

Frederiksberg Kommune - rehabilitering og genoptræning:

• Individuelle tilbud

Du kan i særlige tilfælde få individuel træning, hvis der er forhold, der gør, at du ikke kan deltage på holdtræningen. Der kan også være brug for, at du træner en kortere periode individuelt for at blive klar til at træne på hold eller overgå til selvtræning.

• Træning i eget hjem

Hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt, at du kommer til træning på Sundhedscenteret, er det muligt at træne med en fysio- eller ergoterapeut i eget hjem. Det kan være et væsentligt element at inddrage de hjemlige omgivelser i træningen i særlige tilfælde.

• Selvtræning

Alle vores forløb inkluderer selvtræning i eget hjem eller på Sundhedscentret. I samarbejde med dig tilrettelægger vi et selvtræningsprogram med udgangspunkt i dine muligheder og mål. Din fysio- eller ergoterapeut vil igennem forløbet instruere dig i træningsøvelser og redskaber, som støtter dig i at være en aktiv del af genoptræningsforløbet.

Målgruppen er alle patienter med begrænset eller svækket opfattelsesevne, bevægelseskompetencer og kommunikationsevner.

Udvikling

Udtrykket ”Basal stimulation” betyder at man tilbyder patienten behagelig, klar, genkendelig information (stimulation) om dem selv eller deres omgivelser ved at bruge velkendte og elementære (basale) erfaringer.