by Kasper Terp Bonderup - 8B https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3 en-us 2016-04-01 08:54:56 UTC 2026-01-29 13:57:03 UTC hello@padlet.com https://padlet-assets.storage.googleapis.com/portrait/champagne.jpg BRAINSTORM kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/103592796 2016-04-01 08:55:28 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/103592796 LINKS kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/103593537 2016-04-01 09:00:07 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/103593537 andr545c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/103612834 Solen
Gamma
Beta 
Alfa
UV lys/stråling
Kræft
Sol centre
Liv
Fotosyntesen

]]> 2016-04-01 11:56:15 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/103612834 kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/103616867 1. http://www.geografi.gyldendal.dk/Indgange/FORLOEB/Faellesfaglige_forkusomraader/Straalingens_betydning_for_levende_organismer/forlob/Laeringsmaal.aspx
2. http://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/alfastraaling/
3. http://fysikforsoeg.dk/radioaktivitet.html

]]> 2016-04-01 12:30:10 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/103616867 Ioniserende stråler  kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/104296798 Ioniserende stråler kan være meget skadelige. Hvis man modtager for mange ioniserende stråler kan det være farligt. De ioniserende stråler han nemlig stor sandsynlighed for at hamme vand molekylerne i kroppe fordi at der er så mange.
Hvis man nu fx. målrettet tager og bruger strålerne til at bekæmpe kræft (ved at sende en hvis mængde stråler) er der lav risiko for at ramme de fungerende seller, men derimod stor chance for at dræbe de kræftramte celler]]> 2016-04-06 07:49:46 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/104296798 Gamma kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105026914 Gamma - Korte ryngten stråler (Elektromagnetisk stråling(afbrydes ved: Bly/alminium). Det er den mest kraftige af de 3 stråler. Gamma stråling adskiller sig fra de 2 andre strålinger, ved at det består af deciderede partikler. Partiklerne bliver udsendt med høj energi fra atomkerner. Gammastråling er lys, og minder på den måde om synligt lys. 


]]> 2016-04-11 11:11:14 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105026914 Beta kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105027150
  • Beta - Elektroner(Negative) (afbrydes ved: almunium/bly) Noget kraftigt

    • ]]>     2016-04-11 11:12:57 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105027150     Alpha kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105027206
  • Aplha - Helium partikle (afbrydes ved: papir) 
    • Alpha stråling kan være skadeligt for mennesker, men normalt vil strålen ikke kunne gå gennem vores hud, og derved ikke sætte sig ved energiske steder.
    Alfapartiklerne har energier på 4-9 MeV (mega-electronvolt), hvilket svarer til, at de bevæger sig med en hastighed omkring 15.000 km/s eller 0.05 gange lysets hastighed.

    ]]>     2016-04-11 11:13:20 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105027206     Fremlæggelse kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105520268 2016-04-13 11:31:44 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105520268 Kulstof 14 kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105520975 I naturen findes kulstof som tre isotoper: 12C, 13C og14C, hvoraf 12C og 13C er stabile, mens 14C er radioaktiv med en halveringstid på 5730 år. Man bruger 14C til at finde ud af hvor lang tid noget har ligget der. Fx. hvis et hjorte kranie har lagt i jorden x antal år kan man måle 14C indholdet i den og dermed konstatere hvor længe hjorte kraniet har lagt i jorden]]> 2016-04-13 11:36:27 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105520975 kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105986131 2016-04-15 11:45:15 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105986131 Den der dims som måler  kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105987025 -Hvad bruges dimsen til?
    -Kan man bruge dimsen på en arbejdsplads?

    ]]>     2016-04-15 11:52:26 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/105987025     BIOLOGISK VIRKNING AF STRÅLING, BESTRÅLEDE FØDEVARER, UDVINDING AF URAN, BRUG AF RØNTGENSTRÅLING, KRÆFTBEHANDLING kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110251036 http://biologifokus.dk/forloeb/faellesfaglig/straalings-indvirkning-paa-organismers-levevilkaar]]> 2016-05-11 06:14:37 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110251036 kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110252974 2016-05-11 06:27:58 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110252974 Kræftceller kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110253045
    Langt de fleste af kroppens celler deler sig og skiftes ud med forskellig hastighed. Celledelingerne styres af generne, som både koder for celledelingens start og afslutning.



    Kræft opstår på grund af en mutation i generne, som gør, at de vækstkontrollerende gener mister deres funktion. Cellerne deler sig ukontrollabelt og vokser ind i de omkringliggende organer og spreder sig i kroppen som  metastaser (Løsrevne kræftceller)

    Kræftceller er ikke bundet så tæt sammen som normale celler. Derfor kan de trænge ind i blod- og lymfekarrene og føres rundt til andre organer. Her sidder de fast i kapillærerne(Meget fine blodkar. Kaldes også hårkar)
    ]]>     2016-05-11 06:28:18 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110253045     Bestrålede fødevarer https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110254356
    Fødevarers holdbarhed kan forlænges ved at bestråle dem. I nogle lande er det en meget udbredt metode, mens den næsten ikke bruges i andre lande, som fx i Danmark.

    Når man bestråler fødevarer, anvender man røntgen-, beta- eller gammastråler. Det er meget forskelligt hvor store strålingsdoser, der bruges. Krydderier bestråles med op til 10 kG, mens frugt kun bestråles med op til 2 kGy.


    De ioniserende stråler hæmmer eller dræber insekter, mikroorganismer, virus og bakterier, som fx salmonella, der kan give madforgiftning.


    Bestrålingen kan også forsinke frugtmodning og stoppe grøntsagers spiring fx kartoflers og løgs. Nogle fødevarer, som fx mejeriprodukter og æg, kan ikke bestråles, da det vil ændre både smag og konsistens



    ]]>     2016-05-11 06:35:55 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110254356     Bestrålede jordbær og ikke bestrålede kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110254677 Jordbærerne til venstre er blevet bestrålet med 2.000 Gy, mens bærerne til højre er ubestrålede. Efter 15 dage i et køleskab ved 4 oC ser bærerne ud som vist her.

    Kilde: Scanpix, Cordelia Molloy, Science Photo Library

    ]]>     2016-05-11 06:37:40 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110254677     kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110254803 2016-05-11 06:38:23 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/110254803 REGLER FOR BESTRÅLING kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/112000446 Bestråling af fødevarer bliver brugt i over 60 lande, og det er meget forskelligt, hvilke regler, der gælder i de enkelte lande. Men uanset hvilket land man befinder sig i, skal en fødevare være mærket, hvis den er bestrålet.

    I Danmark er det kun tilladt at bestråle krydderier og tørrede krydderurter.

    I Storbritannien er der syv kategorier af fødevarer, der må bestråles. Det er frugt, grøntsager, korn, fisk/skaldyr, løg/knolde, krydderier og fjerkræ. ]]>     2016-05-22 12:42:07 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/112000446     UENIGHED OM BESTRÅLING kasp378c https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/112000510 Eksperter er meget uenige om bestråling af fødevarer. Tilhængerne mener, at det er med til at sikre jordens befolkning mad, fordi det mindsker mad spild. De mener også at fødevaresikkerheden er blevet meget bedre da færre individer vil blive forgiftede eller syge af dårlige fødevarer. I 2011 fastslog Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA), at bestråling af fødevarer er sikkert.

    Modstandere mener at det ødelægger madens naturlige indhold af vitaminer og enzymer og mindsker madens næringsværdi. De mener at der dannes giftige stoffer ved bestråling af fedtholdige fødevarer, og at indtagelse af bestrålede fødevarer kan give problemer ved celledelingen.

    De mener, at der mangler forskning på området, da man endnu ikke kender langtidsvirkningen af bestrålingen.

    I dag ved man, at nogle bakterier som fx C. botulinum er modstandsdygtig overfor bestråling, og at bestrålingen dræber bakterierne, men ikke fjerner giftstofferne. Derfor giver bestråling mange en falsk tryghed. ]]>     2016-05-22 12:43:27 UTC https://padlet.com/kasp378c/1ei0wirhf6w3/wish/112000510