Start med at se forløbet igennem (hvad handler det om, hvilke emner skal vi arbejde med, tjek skema ift. lektier mv.).

De følgende opslag veksler mellem viden og opgaver knyttet til emnet 'Angst'. 

Forløbet løber over et par dage - din underviser guider dig undervejs og du kan i dit skema se hvilke emner du skal arbejde med hvilke dage - så bare ta' det roligt!

Når forløbet er slut, kan du skimme mål/succeskriterier, for at se om du er kommet i mål?

God arbejdslyst. 

Casepersonen i dette storyboard er inspireret af en virkelig person. Alle opgaver og problemstillinger til alle fag er fiktive og kan naturligvis ikke relateres til den person, casen er inspireret af. Dette skriv er for, at påminde dig om det du allerede ved i forvejen, nemlig din rolle som professionel, og hvordan du rent etisk omgås andres menneskers privatliv.

• Hvor skal du hen herfra for at komme i mål? Hvad kan du blive bedre til fagligt, gruppemæssigt og ift. dit mindset?

Podcast fra hjernekassen:

Hjernekassen på hjemmebesøg - Julie (varighed: 57 minutter).

Mitcfu.dk:

Angst for de andre (Socialfobi)

Tvunget af tanker afsnit 1-5 (OCD)

Tabu - med Rune Klan (De PTSD-ramte)

Tabu - med Rune Klan (De OCD-ramte)

Slip af med dine fobier

Webinar:

https://bedrepsykiatri.dk/raad/lever-din-kaere-med-angst-faa-mere-viden/ (varighed: 45 minutter)

Artikel om Rudi:

https://soundvenue.com/film/2018/06/rudi-koehnke-efter-dr3-serie-om-angst-jeg-fik-at-vide-at-jeg-ikke-er-alene-der-graed-jeg-314721

Tv-udsendelse:

I følelsernes vold: https://www.dr.dk/drtv/se/i-foelelsernes-vold_-angsten_51301

Som skole har vi forventning om, at I ikke holder flere pauser end angivet på skemaet, men ved behov kan en gå-tur på 5-10 minutter være godt ift. at kunne forsætte koncentreret med arbejdet. Husk at orientere underviser om hvor I er, og hvornår I er tilbage.

Brug af mobiltlf. i gruppearbejde (og undervisning) afleder og giver forstyrrelser ift. læring.

3 moduler

Tilhørende litteratur:

Kap. 24 om angsttilstande.

Lektier: Læseguide

Din oplæringsvejleder har bedt dig om at lave en oversigt over følgende angsttilstande; enkelfobi, agorafobi, panikangst, generaliseret angst, OCD, socialfobi og PTSD inkl. hvad kendetegner de forskellige angstformer og symptomer. Anvend fx mindmeister, PIXTON (fra Studietube) eller lav en kortfilm (se inspiration i den næste hvide kasse) eller lav en fysiologisk tegning eller Bento som du kan formidle din viden ud fra.

I kan finde viden om de forskellige angstformer i bogen PS og på angstforeningens hjemmeside http://www.angstforeningen.dk/ (under fanen diagnoser) og ift. PTSD kan I få viden her: http://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser/angst-og-stressrelaterede-tilstande/ptsd.aspx.

Oversigten skal du præsentere for de nye elever, som skal starte i oplæringen (opsamling: 3-4 elever formidler deres viden for klassen - ca. 5 minutter pr. elev).

Se dokumentaren om Rudi (afsnit 1).

Efter du har set udsendelsen, skal du komme med et fagligt velbegrundet bud på hvilken type angst/fobi Rudi har.

I resten af forløbet skal du forestille dig at du er kontaktperson/bostøtte for Rudi.

Succeskriterier:

• At du kan anvende viden om psykiatrisk observation til at identificere en borgers/patients sundhedstilstand i tværfagligt brug (dvs. finde og påvise symptomer på angsttilstand).

1 modul

Intro

Du har fået en korrespondence fra din kollega om, at Rudis angst er forværret og han har stigende behov for pn. beroligende medicin.

I starter derfor dagen med at gennemgå Rudis medicinskema (se ovenfor) i små grupper. Hvilke tanker gør I jer generelt om det ordinerede medicin?

Fælles

På klassen gennemgår vi i fællesskab medicinsk behandling mod angst, herunder anxiolytika og hypnotika.

Opgave

Vælg ét af præparaterne fra hovedgruppe N fra Rudis medicinskema.

Beskriv virkning, bivirkning, kontraindikationer, interaktion og dispenseringsform. Hvordan virker medicinen i hjernen og er der noget du skal være særligt opmærksom på ved det enkelte præparat?

Aflevér din besvarelse på opgaven i MSF.

Læringsmål

• Eleven kan anvende viden om forskellige anxiolytica til behandling af mennesker med angst og stress-relaterede tistande.   

• Eleven kan forklare hvad der sker i kroppen når borgeren indtager anxiolytica.

Fagmål 8

1-2 moduler

Rudi kan lide at spille computerspil og er ferm til IT. 

Du tænker derfor, at en telemedicinsk løsning er en optimal metode til at understøtte Rudis behandlingsforløb for sin angst.

Du skal derfor undersøge hvad internetpsykiatrien har af tilbud til borgere med angst og forholde dig til, hvordan Rudi vil kunne anvende dette tilbud. Hvorfor er internetpsykiatri en telemedicinsk løsning? Hvilke andre former for telemedicinske løsninger kunne være relevant i psykiatrien? 

Samtidig har du en kollega, som har arbejdet i psykiatrien i 30 år, men aldrig har arbejdet med internetbaseret terapi. Hun har ofte modstand på forandring, og du oplever at hendes negativitet smitter af på kollegaerne. Hun stresser op og er med til at skabe en konfliktfyldt situation omkring anvendelse af nye innovative løsninger i personalegruppen. Hvordan vil du motivere hende og resten af dine kollegaer til anvendelse af de nye teknologier? Hvad er din egen holdning til anvendelse af teknologi i psykiatrien?

Læringsmål:

Eleven kan reflektere over i hvilke sammenhænge velfærdsteknologi kan anvendes, til hvem og hvorfor   

Eleven kan forklare hvad telemedicin er og kan anvende det i praksis   

Eleven kan redegøre for egne holdninger til at inddrage velfærdsteknologiske løsninger i sit arbejde som SSA   

Eleven kan arbejde innovativt og omstille sin praksis ved at inddrage velfærdsteknologiske løsninger

Eleven kan anvende viden om faktorer der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø til at planlægge aktiviteter der styrker arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

1 modul

En ny SSA starter på dit arbejdsplads og da du gerne vil lave en rigtig god overlevering til hende, skal du sammenfatte dit arbejde med Rudi. Du skal lave en korrekt og relevant mundtlig dokumentation til din kollega samt en skriftlig dokumentation af Rudis situation om dit arbejde med ham indtil nu. 

Læringsmål

Eleven kan anvende mundtlig og skriftlig kommunikation i samarbejdet med borger/patient, pårørende og fagpersoner.

Lektie:

Læseguide om Samarbejde med pårørende i psykiatrien.

Som pårørende til én med angst kan det være vanskeligt at vide, hvad du skal gøre, når symptomerne blusser op. Angsten kan være svær at forstå, når man ikke selv er ramt og ved, hvordan det føles.

Angst er ikke rationelt, og du kan ikke bare tale til fornuften hos den angstramte. Men der er flere andre ting, du som pårørende kan gøre.

Rudis forældre har bedt dig om råd til hvordan de kan hjælpe Rudi, når han får et angstanfald.

Du skal lave en kort men konkret beskrivelse af hvordan håndteres angstanfald samt finde en vejrtrækningsøvelse, som kan anvendes. Derudover skal du redegøre for hvorfor pårørendeinddragelse kan være en ressource. Du skal bruge dine noter fra lektien.

Nyttige links:

https://bedrepsykiatri.dk/raad/saadan-hjaelper-du-en-med-angst/

https://mindhelper.dk/angst-og-stress/pust-uro-ud/

https://www.youtube.com/watch?v=n5BB8ljfqhk (4-7-8)

Til orientering:

Som SSA er det også en del af dit arbejde at inddrage pårørende som ressource, og at kunne støtte dem i at være pårørende.

Nyttig viden for pårørende: Hjemmesiden "Bedre Psykiatri" arbejder for bedre vilkår for pårørende til mennesker med psykisk sygdom og for at hjælpe pårørende til en lettere hverdag. På hjemmesiden kan du finde viden om pårørendesamarbejde mv. https://bedrepsykiatri.dk/viden/ (scrol ned).

PS kap. 12 om kognitiv tilgang

Fagmål 4

2 moduler

Rudi vil gerne have huskekort, som han kan støtte sig til, når tankerne hamrer derudaf og angsten stiger. Sammen med Rudi skal I min. lave 3 huskekort:

• Et huskekort som kan aflede hans tanker

• Et huskekort som indeholder en beroligende sætning ift. et eller flere af hans angstsymptomer

• Et huske som indeholder nuancer på de forvrængninger han har

  
  

Brug evt. Pixton til at vise jeres dialog med Rudi om huskekortene.  

For at jeres huskekort bliver skræddersyet til Rudi, kan I med fordel koble Rudi på den kognitive diamant. Hvilke situationer trigger Rudis angst? Hvilke tanker og følelser får Rudi i angstsituationer? Hvordan påvirker tankerne og følelserne hans krop og adfærd?

I god måde at starte opgaven på er, at skrive jeres viden ned om huskekort. På den måde sikrer I at anvende begreber fra teorien.

Læringsmål:

Eleven kan anvende viden om borgerens/patientens psykosociale forudsætninger til at styrke borgerens/patientens mestring af hverdagslivet.

Succeskriterier:

• Jeg kan redegøre for teorien om huskekort.

• Jeg har anvendt min viden i udarbejdelsen min. 3 huskekort, som har koblet til casepersonen.

• Jeg kan reflekterer over teori jeg har brugt i udarbejdelsen.

  
  

2 moduler

Tilhørende litteratur: Kap. 15 Psykoedukation til brugere og på pårørende.

SE FØRST DEN LILLA KASSE OM BÆREDYGTIGHED

Du skal planlægge et psykoedukationsforløb til Rudi og/eller hans pårørende.

I programmet skal indgå en introduktion til angst

Hvad er angst?

Hvad der sker i kroppen/hjernen under et angstanfald (søg viden).

Derudover bestemmer du indholdet. Hvilke emner synes du kunne være relevante at få med?

Opsamling: 3-4 elever melder sig frivilligt til at formidle deres viden - 5 minutter pr. elev.

Intro:

• Se videoklip om verdensmål 3: Sundhed og trivsel (fra start og frem til ca. 2:30).

• Se nærmere på mål 3.4 +3.5

  
  

Bæredygtighed er et overordnet begreb, der refererer til en holdning eller praksis, der søger at opnå en balance mellem økonomisk, social og økologisk holdbarhed.

Indenfor den psykiatriske praksis kan der arbejdes med denne balance ved at have fokus på at opretholde og/eller forbedre livskvaliteten og styrke sociale forbindelser.

Drøft med sidemakkeren: Hvordan/hvad er eksempler på bæredygtighed i psykiatrien?

Kobling til dagens emne:

Psykoedukation kan relateres til bæredygtighed på flere måder. For det første kan undervisning og støtte til borgere med psykiske lidelser om at forstå og håndtere deres tilstand også omfatte oplysninger om, hvordan en sund livsstil kan fremme deres fysiske og mentale velbefindende. Dette kan inkludere informationer om sunde ernæringsmønstre, motion, søvn, stresshåndtering og sociale forbindelser, der alle kan have en positiv virkning på deres psykiske helbred og også være forbundet med en mere bæredygtig livsstil.

For det andet kan psykoedukation fokusere på at udvikle evner og færdigheder hos borgerne, der kan hjælpe dem med at opnå en højere grad af selvstændighed og deltagelse i deres lokalsamfund. Dette kan inkludere færdigheder som problemløsning, beslutningstagen, kommunikation og sociale kompetencer, der kan styrke deres deltagelse i bæredygtige aktiviteter og initiativer, der fremmer miljøet og socialt ansvar.

Tilhørende litteratur: PowerPoint om mestringsstrategier (se i vidensbanken på MSF)

MB kap. 8 om mestring og støtte til mestring

SFR kap. 8 om at motivere til forandring, primært afsnit 8.1 om selvbestemmelsesteorien

1-2 modul

Oplæg om mestring

Din oplæringsvejleder har bedt dig om at dykke ned i Rudis mestringsstrategier og motivationsfaktorer med henblik på at støtte ham i recoveryforløbet (hvad var det nu det var for noget???).

Hvordan ser du Rudi ift. mestrestingsstrategier - hvilken tilgang(e) har han?

Du skal komme med et bud på, hvordan du bedst kan støtte Rudi ift. dette og formidle det over for din oplæringsvejleder. 

Hvilke motivationstyper findes der?

Hvordan vil motivationen hos Rudi "se ud" ift. de 4 typer?

Hvilke(n) motivationstyper er mest hensigtsmæssige at anvende?

Hvordan ser Rudis motivation ud i de forskellige situationer (job, motion, at filme sig selv til projektet osv.?)

Hvorfor skal du som SSA vide noget om motivation?

Genlæs kap. 16 i PS-bogen om Fysisk aktivitet.

Fagmål 8

1-2 moduler

Du skal snakke med Rudi om en relevant aktivitet/handling/seance som kan reducere hans stressniveau. Hvad vil du anbefale og hvordan vi du gribe det an? Husk at du skal kunne argumentere for dit valg af aktivitet samt angive hvilken slags aktivitet det er (social, fysisk, kulturel og kreativ). 

Du skal demonstrere et udsnit af aktiviteten fx i en video, Pixton eller lignende (tænk teori om aktivitetsanalyse ind - dvs. brug begreber derfra).

Læringsmål

Eleven kan planlægge og udføre sociale, fysiske, kulturelle og kreativitet aktiviteter sammen med borgeren med stressrelaterede tilstande

Succeskriterier:

• Jeg kan give eksempler på flere hensigtsmæssige aktiviteter til borger/patienter med stressrelaterede tilstande.

• Jeg har planlagt en aktivitet.

• Jeg kan forklare hvilken slags aktivitet jeg har valgt, og fagligt argumenter (dvs. inddrage teori/begreber) for mit valg af aktivitet.

• Jeg kan demonstrere hvordan jeg vil gennemføre aktiviteten koblet til min caseperson.

I har max 7 minutter pr. elev til at vidensdele.

Opgaverne:

• Hvilke SOSU-faglige arbejdsopgaver/færdighedstræning har du arbejdet med i dette storyboard?

• Kig på SOSU-taksonomien (klik på billedet). Reflektér over hvor du er.

• Hvad kan hjælpe dig videre til næste niveau?

Samarbejdet:

• Hvad vil du gerne forbedre?

• Hvad kan din underviser (oplæringen) gøre for at hjælpe?

• Hvad kan du gøre?

Mindset:

• I hvilke situationer har du udfordret dig selv? Hvordan?

• Hvad er du mest stolt af? Hvorfor?

• Hvad kunne du gøre anderledes?

• Hvor har du evt. lavet eller set en fejl?

• Hvad kalder fejlen på? Øvelse, nye måder at arbejde på/forberede dig på eller andet?

  
  

Brug gerne tid på at skrive i din uddannelsesbog under skoleperiode 2 ift. "Hvordan klarer jeg mig?" og "Hvad er mine næste skridt for at blive endnu bedre?" under opgaverne, samarbejde og mindset.

Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende psykiske sygdomme i kontakten og relationen til borgere med psykiske lidelser. 

Succeskriterier:

• At du har viden om de forskellige angsttilstande og tilhørende symptomer (kan sammenligne forskelle og ligheder).

• At du kan beskrive ICD-10 kriterier for diagnosen.

Mindfullness

Muskelafspænding

Søvn

Kognitiv terapi

Pårørende inddragelse

Redskaber til pårørendes håndtering af angstanfald:

Symptomer blusser op

Sansestimulering

Vejrtrækningsøvelser

Mestringsstrategier

• Her og nu (at være opmærksom på øjeblikket og derved også få øje på, at fx tanker og følelser forandrer sig)

• Venlighed (være ikke-dømmende og anerkendende)

• Nysgerrighed (have en begynders sind, at se med nye øjne på sig selv og andre)

• Ikke-stræben (at give slip, være i nuet, slappe af, ikke skulle noget bestemt lige nu).

Disse grundindstillinger skal man forsøge at bruge over for sig selv og over for andre.

Grundindstillingerne er udgangspunktet og det, man øver igen og igen i meditationsøvelserne.

Kan være en stor belastning

At være pårørende til en med panikangst, kan være en stor belastning. Når angsten flytter ind, kan den blive en ret gennemgribende figur i ens hjem.

Pludselig kan der være en ny dagsorden i ens forhold, som er styret af angsten. Hvordan kan du bedst støtte den ramte, uden at støtte angsten med for mange sikkerhedsforanstaltninger og undgåelse?

Det opleves ofte som rart, at ens nære forsøger at forstå det, som kan opleves så ubegribeligt. Angst, og især panikangst, opleves enormt skræmmende, også for dig, som er tæt på.

Angstanfald er ikke farlige

Det er blot meget ubehageligt, og det vil passere igen. Samt at der findes rigtig god behandling for panikangst.

Opmuntr gerne til behandling, tilbyd at gå med til læge, hjælp med at finde en dygtig behandler.

• Tilbyd at deltage i behandlingen.

• Vis interesse for behandlingen.

Støt personen (gennem kærlighed og omsorg), men støt ikke angsten (gennem sikkerhed og undgåelse).

Det er helt naturligt selv at reagere med tristhed, vrede, sorg og håbløshed.

Husk, at den pårørende støtter sig selv, før de støtter sin nærmeste. De skal finde sine egne ventiler.

Den ramte kan ikke nødvendigvis være der for den pårørende i øjeblikket.

Forskning viser at der er op mod 4 gange højere sandsynlighed for, at patienter oplever høj grad af bedring og tilfredshed med behandlingen, når deres pårørende i høj grad har været inddraget i behandlingen.

Gavner recovery-processen

Hvis de pårørende inddrages i behandlingen. De pårørende giver vigtig støtte og er kilde til information, som kan bedre behandlingsforløbet og mindske risikoen for tilbagefald og genindlæggelse.

Er initiativtager til første kontakt

Pårørende kan være initiativtager til den første kontakt, også selvom vedkommende har stærkt brug for den.

Er følelsesmæssig støtte og bakker op

Den støtte, de pårørende kan give til et menneske med psykisk sygdom, kan både være i form af konkret praktisk hjælp i det daglige og følelsesmæssig støtte og opbakning.

• Du skal lave en kort men konkret beskrivelse af hvordan håndteres angstanfald samt finde en vejrtrækningsøvelse, som kan anvendes.

  
  

• Derudover skal du redegøre for hvorfor pårørendeinddragelse kan være en ressource.

  (Du skal bruge dine noter fra lektien)

Vejrtrækningsøvelser kan være en effektiv måde at reducere stress.

1. Dyb, langsom vejrtrækning: Find en rolig plads og sæt dig i en komfortabel position.

2. Koncentrer dig om at tage dybe, langsomme og rolige åndedræt gennem næsen og udsætte udånding gennem munden.

3. Praktisér denne form for vejrtrækning i 5-10 minutter for at fremme en følelse af ro og afslappelse.

   
   

   4-7-8 metoden

   Sæt dig et stille sted og slap af i kroppen.
   2. Placer tungen mod ganen lige bag fortænderne. Hold den der under hele øvelsen.
   3. Træk vejret ind gennem næsen i fire sekunder, mens du fylder dine lunger med luft.
   4. Hold vejret i syv sekunder.
   5. Pust langsomt ud gennem munden i otte sekunder, mens du tænker på at slippe af med spændinger og bekymringer.
   6. Gentag trin 3-5 indtil du har gjort det syv gange.

   
   

   
   

   Der er en del forskning, der undersøger effekten af 4-7-8 åndedrættet på krop og sind.

   
   

   Reduktion i stress og angst:
   Flere undersøgelser har vist, at 4-7-8 åndedrættet kan reducere stress og angst. En undersøgelse fra 2017 viste, at denne vejrtrækningsøvelse kan reducere angst og forbedre humøret hos personer med generaliseret angstlidelse.’
   Flere undersøgelser har vist, at 4-7-8 åndedrættet kan reducere stress og angst. En undersøgelse fra 2017 viste, at denne vejrtrækningsøvelse kan reducere angst og forbedre humøret hos personer med generaliseret angstlidelse.

   
   

   Forbedring af søvnkvalitet:
   En undersøgelse fra 2015 viste, at 4-7-8 åndedrættet kan hjælpe med at forbedre søvnkvaliteten. Deltagerne i denne undersøgelse rapporterede om en forbedring af både søvnvarighed og søvnkvalitet efter at have praktiseret 4-7-8 åndedrættet.

   
   

   Reduktion i blodtryk:
   En undersøgelse fra 2019 viste, at 4-7-8 åndedrættet kan reducere blodtrykket hos personer med forhøjet blodtryk. Deltagerne i denne undersøgelse oplevede en signifikant reduktion i både systolisk og diastolisk blodtryk efter at have praktiseret 4-7-8 åndedrættet i otte uger.

   
   

   Hvordan kan det hjælpe?
   4-7-8 åndedrættet kan hjælpe med at reducere stress og angst på flere måder. For det første kan det hjælpe med at berolige dit nervesystem og reducere produktionen af stresshormoner som kortisol og adrenalin.

   For det andet kan det hjælpe med at forbedre din vejrtrækning og øge iltmætningen i blodet, hvilket kan forbedre din krops funktion og energi. For det tredje kan det hjælpe med at berolige dit sind og give dig en følelse af ro og afslapning.

Alternativ næsevejrtrækning:

Sæt dig i en komfortabel position og luk øjnene.

Placer en finger over det ene næsebor og tænk på det andet.

Indånd dybt gennem det åbne næsebor og hold vejr.

Skift til at lukke på det andet næsebor og udsæt udånding gennem det åbne næsebor.

Gentag denne proces i 5-10 minutter for at fremme en følelse af ro og afslappelse.

Hvis det ikke er farligt, hvad er det så?

Angstsymptomer kan føles voldsomme, men har en logisk og ufarlig forklaring; de opstår som led i vores overlevelsesmekanisme. Deres egentlige funktion er at øge vores chancer for at overleve i en livsfarlig situation og at hjælpe os til at reagere hurtigere og kraftigere. Her beskrives nogle af de mest almindelige angstsymptomer og deres årsager.

Hjertebanken eller hurtig puls (A)

Ilt og sukker transporteres hurtigere rundt i kroppen, når hjerteaktiviteten og blodtrykket øges. Det hele skal ske hurtigt i en farlig situation.

Rysten (A)

Musklerne spænder, således at kroppen er parat og klar til at reagere hurtigere. Spændingerne giver ofte fornemmelsen af at ryste, eller at kroppen sitrer.

Sveden (A)

Når hjertet banker hurtigere, og man spænder musklerne, så produceres der overskudsvarme. Vi sveder for at komme af med overskudsvarmen og nedkøle kroppen.

Mundtørhed (A)

Der lukkes ned for fordøjelsen, da der er andre processer, der er vigtigere at bruge energi på i en livsfarlig situation. Spytproduktionen nedsættes, hvilket opleves som tørhed i munden

Vejrtrækningsbesvær eller åndenød

Man begynder at trække vejret hurtigere og/eller kraftigere for at få mere ilt. Man hyperventilerer, også uden at være klar over det. Selv om kroppen ikke mangler ilt, tværtimod, kan det føles, som om man ikke kan få vejret, og man bliver forpustet, stakåndet. Når man forsøger at trække mere luft ind i allerede fuldt ’oppustede’ lunger, kan det resultere i følelsen af, at man ikke får nok luft.

Varme- eller kuldefølelse

Dette skyldes, at der mobiliseres mere energi i musklerne, og at der samtidig kan være reduceret blodtilførsel til huden.

Trykken eller smerte i brystet

Musklerne i maven spændes (så man er klar til kamp/flugt), og vejrtrækningen flyttes derfor væk fra maveregionen til brystkassen. Dette fører til fornemmelsen af trykken for brystet, da musklerne omkring ribbenene bliver brugt mere, end de plejer.

Prikkende og sovende fornemmelser

Blodet ’flytter sig’ fra huden, fingre og tæer til indre organer og store muskelgrupper, der er vigtigere end finmotorik i en livsfarlig situation. Dette resulterer i prikkende og sovende fornemmelser.

Svimmelhed eller ørhed

Hyperventilation kan ændre ’iltbalancen’ i hjernen, hvilket er ufarligt, men giver svimmelhed. Derudover frigiver leveren sin ’sukkermadpakke’ hurtigt. Noget, der kan give hurtige ændringer i blodsukkeret, hvilket igen kan give svimmelhed.

Uvirkelighedsfornemmelse

Opmærksomheden fokuseres mod trusler og mulige farer. Detaljer kan derfor opleves mindre tydelige og give en ’uvirkelighedsfølelse’ eller følelsen af at være i en osteklokke.

Hvis man er i en livsfarlig situation, så er det hensigtsmæssigt at kunne holde hovedet koldt. Nogle mennesker oplever af den grund en distance til sig selv og egne følelser og kan føle sig fremmed for sig selv.

Hvor skal/kan han have huskekort henne?

Formulering min. 3 huskekort

• argumenter ud fra teori om huskekort

• hvorfor der står det der gør

"Træk vejret helt ned i maven" 4-7-8

"Koncentrer mig om at tælle alle de runde ting, som jeg ser"

"Rulle mig ind i dynen og høre noget god musik"

"Spil mine computerspil"

Hvor skal Rudi have sit huskekort:

Huskekort med afledningsteknikker, skal/kan Rudi medbringe med sig og kan tage frem, når han mærker symptomer på panikangst.

Afledning er en metode, der ofte anvendes i den kognitive terapi. Afledning betyder, at en person med fx angst bevidst arbejder på at flytte opmærksomheden fra sine angstsymptomer.

Opmærksomheden kan eksempelvis flyttes ved at tælle tilbudsskilte i stormagasinet, kigge efter alle runde genstande eller lignende.

• Handler ikke om, at man er glemsom

• Hjælp til positive tanker

• Hænges/placeres op et sted hvor personen ofte/nemt ser den fx på væggen ved sengen, på døren, ved siden af askebægeret, baggrundskærm på mobil.

• Tælle (trække 7 fra 100)

• Finde ting i rummet/omgivelserne der starter med fx B, F, K eller som er gule, blå.

• Headset/mobil, (musik, lydbøger)

• Computerspil

• Lægge kabale

• Læse (hvis man kan koncentrere sig om det)

• Synge/nynne

• Løse kryds & tværs, Sudoku

• Tegne/male

• Tale i tlf.

• Vejrtrækningsøvelser

• Grounding øvelser

• Lytte til beroligende musik

• Afspændingsøvelser

• Fysisk aktivitet/motion

• NADA (kugler og/eller nåle)

• Gøre noget godt for sig selv

• Massage

"Dette er kun et panikanfald"

"Det går over"

"Jeg er i sikkerhed"

"Jeg bruger mine åndedrætsteknikker for at hjælpe mig igennem"

"Tænk på noget rart"

Hvor skal Rudi have sit huskekort

Huskekort skal hænge på spejlet hvor han ser sig selv i øjnene til at afhjælpe mindske panikanfald.

Huskekort med beroligende sætninger kan hjælpe med at mindske panikanfaldet, idet den hjælper til at fokusere på det faktum, at panikanfald er midlertidige og at der er teknikker, der kan hjælpe med at overvinde dem.

Den kan også hjælpe til at mindske negative tankemønstre og forbedre den overordnede mental tilstand.

"Selvom jeg har hårde tanker om mig selv - jeg er omsorgsfuld"

"Mine forældre elsker mig højt"

"Mine kollegaer respekterer mig"

Hvor skal Rudi have sit huskekort

Huskekortet skal han have på sig da uvirkelighedsfornemmelse opstår i sociale situationer

Denne type huskekort kan hjælpe Rudi til at genkende og afvise de forvrængninger, han oplever under et angstanfald. Det kan hjælpe til at mindske den overordnede intensitet af panikanfaldet og give en mere realistisk vurdering af situationen.

Eleven kan anvende sygeplejefaglige teorier og metoder i arbejdet som kontaktperson i psykiatrien. 

Eleven kan anvende psykoedukation i samarbejde med borger/patient, pårørende og samarbejdspartnere.

Succeskriterier:

• at du kan forklare hvad psykoedukation er

• at du kan redegøre for vigtigheden af psykoedukation (evt. koblet det til bæredygtighed)

• at du har viden hvordan psykoedukation kan foregå og planlægges.

• at du har anvendt til viden til at lave et udkast til en psykoedukationsforløb til en borger og/eller pårørende (individuelt eller gruppe).

• at du kan forklare til andre hvad angst er, og hvad der sker i kroppen under et angstanfald.

Læringsmål

Eleven kan anvende viden om mestringsstrategier og motivationsfaktorer, i samarbejde med borgeren/patienten om mestring af deres sygdom og rehabiliteringsproces 

Tidligere har Rudi oplevet store belastninger i forbindelse med sin karriere og de belastninger der følger med som en kendt person fra pressen. I arbejdslivet som kok har Rudi ligeledes oplevet store belastninger fra tidligere arbejdsgivere og kolleger.

Rudis erfaringer med at mestre forskellige belastninger har i høj grad været isolation, og afledningsmetoder som gaming.

Vi ved at Rudi lever og ånder for skuespilfaget, Rudi kan være en "anden" og andre har ikke fokus på ham som person, Rudi har tillid til meget få personer i sit liv og derfor er relationsdannelse i starten det vigtigste for at skabe nye muligheder for Rudi.

Rudi forstår sine udfordringer som følge af, at andre mennesker har gang på gang behandlet ham dårligt og oplever belastningerne forbundet med at møde mennesker som store.

Rudi har en stor støtte i sine plejeforældre, coach og sit skuespil.

Følelsesfokuseret mestring:

Forsøger at ændre måde at opfatte hændelsen og problemet på.

Når man ikke reelt har mulighed for at ændre situationen

Følelsesmæssige strategier:

Forsøger at ændre følelser overfor hændelsen.

Gøre noget der bringer én i en anden stemning.

Fx gøre noget hyggeligt, bruge kroppen, indtage alkohol

Kognitiv strategier:

Ændre tanker om hændelsen.

Se den på en anden måde

Viden og tænkning til at ændre/få en anderledes opfattelse.

Forsøge at se situationen fra en mere neutral/positiv vinkel.

Du skal komme med et bud på, hvordan du bedst kan støtte Rudi ift. dette og formidle det over for din oplæringsvejleder. 

Vi skal på en respektfuld måde hjælpe Rudi med at ændre en uhensigtsmæssig mestringsstrategi til noget bedre.

Det er vigtigt, at vi overfor Rudi anerkender hans måde at mestre på.

Hvis vi er kritiske eller bebrejdende over for de måder, han forsøger at klare sine problemer på, kommer vi meget nemt til at forstærke dem, fordi hans situation så vil forekomme ham endnu mere håbløs.

Hvis vi derimod anerkender, at han klarer sine problemer på den måde, som forekommer ham at være den bedste eller den eneste mulige, så kan vi måske få en god dialog med ham om det – og derfra forhåbentlig hjælpe ham videre med nye mestringsstrategier, som er mere hensigtsmæssige.

Indre lystmotivation:

• Den største drivkraft

• udfører handlinger af egen lyst

• nydelse af at udføre handlingen

• fokuseret

• Flow-tilstand

Identificeret motivation:

• Handling giver ikke nydelse i sig selv

• målet har en fremtidig værdi

Abejdet:

• opretholde leverstandard

• føler forpligtigelse

overtaget motivation:

• modvilje og ulyst

• vi bør gøre det

• omverden forventer det

• undgå følelsen af skam

ydre motivation

• vi er nødt til at gøre noget ved det

• undgå noget ubehageligt

• opnår noget

Hvordan vil motivationen hos Rudi "se ud" ift. de 4 typer?

ved den indre motivation har han at han elsker at lave film også fordi han tager en "hat" på (bliver en anden).

men han ligger også i den identificeret motivation da han føler forpligtigelse overfor fans og kolleger

den overtaget motivation, er at han modvilje over at skulle filme sig selv men at omverden forventer det.

Hvilke(n) motivationstyper er mest hensigtsmæssige at anvende?

de meste hensigtsmæssige motivationstyper at anvende er de positive

Positive motivation at vi bruger positiv fremgang og støtter deres fremgang og er rosende overfor borgeren.

Altid huske på Maslows behovspyramide

Mangelbehovene er:

1. Fysiske behov

   Vi laver mad, når vi er sultne.

   Vi går på toilettet, når vi skal tisse.

   Vi går i bad, når vi er urene eller beskidte.

   Vi børster tænder, inden vi går i seng.

   Vi søger seksuel tilfredsstillelse hos vores partner, når vi har brug for omsorg.

   Vi dyrker motion, når vi vil styrke kroppen.

2. Sikkerhedsbehov

   Vi har et trygt sted, hvor vi kan slappe af og sove.

   Vi har penge til at betale husleje, medicin og købe mad.

   Vi udfører vores daglige aktiviteter i samme rækkefølge, fx står op, går på toilettet, tager bad og børster tænder.

   Vi planlægger, hvad vi gerne vil i fremtiden, fx fejre vores fødselsdag eller rejse til udlandet.

3. Sociale behov

   Vi er hjemme hos vores familie eller venner.

   Vi dyrker sport eller andre fritidsaktiviteter sammen med andre.

   Vi indgår i frivilligt socialt arbejde.

Vækstbehovene er:

1. Præstationsbehov

   Vi betyder noget for andre og giver omsorg.

   Vi er gode til fx håndarbejde, at lave mad eller at bage.

   Vi er gode til mere fysiske aktiviteter som sport, passe have eller spille på et musikinstrument.

   Vi får ros for at løse en bestemt opgave i skolen eller på arbejdet som fx at være forflytningsvejleder.

2. Selvrealiseringsbehov

   Vi skifter job eller begynder på en uddannelse.

   Vi sætter et personligt mål om at begynde til fitness.

   Vi lærer et nyt håndværk eller et nyt sprog.

Job:

Motion:

Filme sig selv: Er forbundet med stor modstand og kan ses som overtaget motivation.

Han smider SD kortene ud da han skammer sig over det han siger samt sin adfærd når han oplever store belastninger. Han filmer sig selv fordi andre kan have gavn af at se hvordan han kæmper.

Hvorfor skal du som SSA vide noget om motivation?

For at borger kan opnå sine mål er det vigtigt at have en balance mellem indre og ydre motivation.

Indre motivation er motivation, der kommer fra en selv og er baseret på interesse, glæde og fri vilje.

Ydre motivation er motivation, der kommer fra ydre faktorer og er baseret på belønninger eller straf.

For at kunne opnå sine mål kan det være nyttigt at arbejde med at udvikle sin indre motivation, fx ved at finde interesse og glæde i det man gør, eller ved at sætte sig små, realistiske mål.

Det kan også være nyttigt at arbejde med at forbedre sin selvtillid og selvrespekt, da det kan have en stor indflydelse på motivationen.

Det er vigtigt at huske, at motivation kan variere over tid og at det kan tage tid at finde de faktorer, der fungerer bedst for borger.

Jo længere du bevæger dig mod indre motivation, jo mere vil dine psykologiske behov være opfyldt.

Selvbestemmelsesteorien, SDT

To amerikanske professorer i psykologi, Edward L. Deci og Richard M. Ryan, har udviklet SDT på baggrund af mange års forskning i menneskers psykologiske behov og motivation.

SDT tager afsæt i positiv psykologi, der beskæftiger sig med menneskers trivsel og udvikling.

Motivation

Motivation er et samlet begreb for den drivkraft vi har.

SDT handler om, hvad der motiverer os

Grundlæggende findes der to former for motivation, den indre og den ydre motivation.

Graden af motivation er bestemt af tre universelle psykologiske behov:

• Autonomi: At man oplever at have kontrol og kunne vælge selv

• Kompetencer: At have de rette handlekompetencer

• Samhørighed: Tilhørsforhold til meningsfulde relationer, fx fællesskaber.

Autonomi

I SDT er autonomi det modsatte af at blive kontrolleret eller blive udsat for pres af andre mennesker til at gøre noget. Med andre ord betyder autonomi, at det enkelte menneske har muligheden for selv at bestemme sine handlinger ud fra egne ønsker og værdier.

Autonomi handler ikke om at være uafhængig af andre, men om at kunne træffe egne valg.

Samhørighed

Samhørighed handler om, at mennesker har behov for tilhørsforhold til andre og for at indgå i meningsfulde fællesskaber.

Mennesker trives i fællesskaber og trives ved at deltage aktivt i fællesskaber.

Det er naturligt, at vi vil opbygge tillidsfulde relationer til de mennesker, vi indgår i fællesskaber med

Hvilke andre relationer der har værdi for borgeren. Den viden kan du tage med, når du skal igangsætte nye aktiviteter med borgeren.

Kompetencer

Borger skal opleve at have evnen og færdighederne til at udføre en konkret aktivitet.

Hvis borger oplever, at tingene er for svære, eller hvis vedkommende ikke har energi til at udføre dem, så vil borgeren højst sandsynligt ikke have motivation for at udføre dem.

Når borgeren oplever at have kompetencer til at udføre de nødvendige aktiviteter, befinder vedkommende sig i den nærmeste udviklingszone,

(Når man arbejder målrettet med aktiviteter, er det vigtigt, at borger er motiveret for aktiviteten, så vedkommende kan genvinde eller udvikle nye handlekompetencer. Det er derfor hensigtsmæssigt at arbejde inden for det, der kaldes borgerens nærmeste udviklingszone, NUZO.)

Hvilket betyder, at der er en tilpas balance mellem udfordringen og borgerens kompetencer til at udføre handlingen.

Når mennesker oplever, at alle tre behov er opfyldt, vil deres indre motivation være høj.

De vil engagere sig, fordi de trives og har lyst til at udføre en given handling, og fordi handlingen i sig selv er motiverende.

De kan derved også opretholde engagementet på længere sigt.

Ydre motivation

Hvis behovene ikke er opfyldt, kan det være ting udefra som en belønning eller en straf, der motiverer borgeren til at udføre en handling og ikke handlingen i sig selv.

Derved er der tale om ydre motivation.

Når mennesker er ydre motiveret, har de svært ved at bevare engagementet over en længere periode.

Når vi skal støtte borgere til vedvarende handlinger, så skal vi støtte op omkring de tre behov hos borgeren.

Det har en betydning for borgerens indre eller ydre motivation, hvor meget disse behov er opfyldt.

Når vi er motiveret, trives vi, har energi og arbejder mod det ønskede mål.

Det er, som om angsten bliver mere håndterbar. Men hvis jeg begynder at nyde det for meget, føler jeg, at jeg hviler på laurbærrene, og at jeg bliver doven.

Så jeg lader, som om der ikke sker noget, for så forbliver jeg ydmyg over for mig selv og taknemmelig over for de mennesker, som har givet mig jobs, og for alt det, jeg har lært«.

Er det også, fordi du stadig er bange for at miste, hvis håbet bliver lysegrønt?

»Ja. Det, jeg gerne vil sætte flueben ved, er, hvor langt jeg er kommet i min personlige udvikling, og så kan det, jeg brænder for, komme bagefter.

Men det ændrer ikke på, at jeg vil dø for skuespillet. Hvis jeg ikke kan lave det, vil jeg ikke være her mere. Det er enkelt.

Så må nogen mennesker derude synes, at det er en besættelse og hvad så? Jeg vil bare gerne spille, for så er jeg lykkelig«.