Pædagogiske opgaver:

Diabetes/Sukkersyge: Hvis et barn i en institution har diabetes, kan det være det pædagogiske personale som har ansvar for barnets diabetesregulering. Det kan fx. være at man skal læres op i at blodsukkermåling og give barnet en indsprøjtning med insulin. Det er vigtigt at have et godt samarbejde med forældre omkring dette.

Epilepsi: Det er vigtigt at barnet med epilepsi, for sine tabletter på det samme tidspunkt hver dag. Hvis der opstår et anfald, skal det pædagogiske personale søger for at barnet ikke kommer til skade eks. hvis barnet spiser, skal man søger for at det ikke kvalt eller ligger på et bord og kan falde ned. 

Der findes aktiviteter, som kan blive livstruende, hvis barnet mister bevistheden fx. i svømmehal eller anden leg i vand. Her er det vigtigt at der er en voksen tilstede hele tiden.

Allergi:  Et godt indeklima i institutioner, er vigtigt for børn med astma og allergi, da de oftes har følsomme luftveje.
Det pædagogiske personale, skal kende til barnets allergier fx. ved fødevarer, er det vigtigt at have et godt samarbejde med forældre omkring de madvarer barnet ikke må få.

Astma: Når et barn har astma, skal vi kende til barntes symptomer på astmaanfald, så man kan hjælpe barnet med at få astmainhalation i tide, så det ikke når at udvikle sig til noget ubehageligt. Det er vigtigt altid at huske astmamedicin, når man tager på tur. 

Feber & Feberkrampe: Hvis et barn i en institution har feber, skal forældrene kontaktes, og hente dem. Indtil de kommer, skal det feberramte barn holdes adskilt fra de andre børn, så de ikke smittes og barnet er under opsyn. Barnet skal have tøjet af, får at minske risikoen for feberkramper.

Hvis et barn får feberkramper, skal man blive ved barnet. Hvis det kaster op, så det forsigtigt vendes om på siden og evt. med hovedet ned ad. Når feberkrampen er overstået ligges barnet i aflåst sideleje. Der skal ringes 112 og forældrene skal kontaktes.   

Infektionsygdomme: Når der er smitsomme sygdomme i institutionen, skal der laves et opslag til forældrene, om hvad de skal være opmærksomme på.
___________________________________

Kilder:
https://www.sundhed.dk/
Sundhed, Krop & Bevægelses bogen

Meget sjældne bivirkninger, pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse.

Epilepsi-medicin:

- Gabapentin: Er et middel mod epilepsi. Det anvendes for at forebygge epileptiske anfald.
De mest almindelige bivirkninger ved at tage Gabapentin, kan være feber og træthed. 

- Levetiracetam: Anvendes for at forebygge forskellige former for epileptiske anfald, fx absencer, evt. som supplement til igangværende forebyggende behandling.
Bivirkningerne kan være hovedpine.

- Lamotrigin: Er udviklet til behandling af epilepsi, men det kan også have en smertestillende virkning.
Lamotrigin virker ved at stabilisere nervesystemet.
De mest almindelige bivirkninger er hududslæt, søvnløshed, døsighed og uro.

Insulin

- Actrapid: Er et hurtigt indsættende og kortvarigt virkende insulinpræparat. Det indtages kort før et måltid og har effekt inden for 1-3 timer og virker i 6-8 timer.

- Insulatard: Er et langtidsvirkende insulin, som virker mod diabetes og som kan gives 1 - 2 gange dagligt. Det virker som regel efter 1½ time efter indsprøjtning under huden.

Antibiotika

- Penicillin: Er medicin som virker mod forskellige bakterier.
De fleste mennsker kan tåle penicillin, de mest almindelige bivirkninger er ofte smerter i mave eller tarm, fx diaré og kvalme. 

- Sulfapræparater: Forhindre bakterierne i at formere sig. Bivirkningerne er næsten de samme som pencillin.

Stesolid: Er et beroligende og krampestillende middel, som anvendes ved angst. Kan også anvendes ved feberkramper hos børn og epileptiske kramper.
En bivirkning kan være at man kan blive afhængig af at tage stesolid.

Antihistamin: Er medicin som tages mod allergi. Det modvirker effekten af histamin på kroppens celler. Der findes forskellige former af antihistamin. Der findes sløvende og ikke sløvende antihistamin, som har virkning på køresyge og allergi
_____________________________________

Den sidste antibiotika

Penicillin svampen - At den kunne hæmme væksten af farlige bakterier. 

Tetracyklin - At man tilføjede det til dyrenes foder, og  opdagede at dyrene voksede mere en normalt. Man troede at man havde fundet et nyt vitamin, men fandt hurtigt ud af at det var resterne fra antibiotikaen der fremmede dyrenes vækst. 

Antibiotika blev et redskab i produktionen.

Skizofreni: Er en psykisk tilstand. Det er en sjælden og alvorlig sygdom - det bliver kaldt for en psykose. Det påvirker ens evne til at kunne skelne mellem virkelighed  og fantasi. Man kan høre stemmer og have vrangforstillinger. 

Angst: Er en følelse af noget der føles som farligt og får lysten til at flygte hurtigt fra det som føles farligt eller truende. 

Depression: Er en følelse af tristhed og mangel på energi. Man har oftes negative tanker, svært ved at huske ting og koncentrationsbesvær.

Mental retardering: Er en forsinket udvikling af psykiske funktioner i udviklingen fra 0-18 år, med som giver en nedsat funktion i områderne der indgår intelligens, dvs. det kognitive, motoriske og de sociale evner. 
Der findes forskellige former for mental retardering. 

____________________________

Anna er 15 år og har diagnoserne angst, skizofreni og ADHD. 

Hun bor på et bosted sammen med andre unge som også har flere diagnoser ligesom Anna.

2 gange om dagen skal Anna have sin medicin, hver morgen og aften i forbindelse med et måltid. Da Anna ikke altid er glad for at skulle spise, glemmer hun at tage pillerne, derfor får hun hjælp fra det pædagogiske personale til at huske det.

Da det ikke er altid at Anna er villig til at samarbejde med at skulle tage sin medicin og ofte ender det ud i at det pædagogiske personale må presse hende til at tage det. Det synes hverken Anna eller personalet er sjovt og det ender tit ud i at de bliver uvenner. 

Personalet har snakket om hvordan det kan blive en god oplevelse for begge parter og at Anna for sin medicin. 

De har fundet frem til at en fra personalet kommer op på Anna’s værelse om morgen og taler med Anna om hvordan hun har det på selve dagen og derved kan de få snakket med hende om hvad hun kan overskue, samt få hende til at tage sin medicin uden at det kun bliver derfor at personalet komme ind til hende. 

Det pædagogiske personale kan motivere Anna, på den måde ved at snakke med hende om andet en medicin og diagnoser hele tiden, men prøve at få hendes fokus over på noget andet.  

Antipsykotika (Seroquel): Tages mod skizofreni og andre  psykoser. Det gives også ved depressioner. Det virker ved at ændre aktiviteten af flere af signalstofferne i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Det har en beroligende og antipsykotisk virkning uden at det føles som helbredende. 
Det kan tages med eller uden mad. 
Bivirkningerne ved at tage dette kan være hjertebanken og hurtig puls. 

Benzodiazepiner: Gives mod angst, epilepsi og kan også gives som sovemedicin. 
Benzodiazepinerne har flere virkninger bl.a. sløvende, angstdæmpende og krampestillende. 

Antidepressive (Citalopram): Bruges mod depression og angst. Tages i forbindelse med et måltid. Det virker ved at øge mængeden af signalstoffet serotonin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen.
Bivirkningerne kan være hovedpine, søvnløshed, forstoppelse og kvalme.


Sovemedicin: Hypnotika, som findes i sovemedicin, virker mod søvnløshed. Det bruges i perioder, hvis man har svært ved at sove og den manglende søvn gå ud over ens hverdag. 
Man kan blive afhængig af hypnotika, hvis man tager den over en længere periode. 
Det tages inden man gå i seng.

Som pædogisk assistent, har jeg ikke en sundhedsfaglig uddannelse, som gør at jeg må observere og behandle syge børn eller voksne. Man skal derfor oplæres hver gang, et barn skal have medicin.
I daginsitutioner er det forældrene til det syge barn, som er ansvarlige for at skulle give instruktionerne fra lægen til personalet.

Praktiksted og medicin:
I mit praktik sted, giver de ikke medicin ligegylding hvilken form for medicin det er - sagt fra lederen

Case om Line:

- Hvad er Lines ansvar og kompetence som pædagogisk assistent i sådan en situation? 
Som pædagogisk assistent er Line ikke uddannet i at kunne give medcin, hun skal derfor have instruktion i hvordan hun skal give medicinen til Josefine. 

- Må medicinen opbevares i Josefines madkasse?
Medicinen må ikke opbevares i Josefines madkasse, da de andre børn kan komme i kontakt med hendes madkasse, hvis den ligger i hendes taske som, som er tilgængelig for alle. 
Medicinen skal derfor ligges i et låst skab.  

- Må Line give medicinen til Josefine? 
Ja, det må hun gerne. Medicinen som hun modtager, skal være i aftale med Josefines forældre og at der skal sættes en label på med Josefines navn, cpr-nummer og hvilken slags medicin det er. Josefines mor skal også udfylde et skema, sådan så at Line er sikker på at hun giver Josefine medicinen på den korekte måde.